Så skal der spares i det tyske. Så meget, at det kan få store konsekvenser for den grønne omstilling i landet - og måske i sidste ende også kan gå ud over den i 2022 stort annoncerede Zeitenwende.
I hvert fald mangler den tyske regering pludselig 60 milliarder euro i budgettet - den smalle sum af 450 milliarder kroner - efter Tysklands forfatningsdomstol fandt, at det var i strid med forfatningen, da det blev besluttet at overføre 60 milliarder euro fra coronabekæmpelse til klimainitiativer.
Vi kigger nærmere på krisen i den tyske økonomi, som nu har fået endnu et saksespark i nyrerne. Det gør vi med Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa.
Og så har vi naturligvis også inviteret vores fodboldekspertfavorit Arnela Muminovic - for nu skulle det hele jo lige være så godt for det tyske landshold med ansættelsen af den unge Nagelsmann - men det er gået temmelig skidt mod Tyrkiet og Østrig.
Vært: Mirco Reimer-Elster
Medvirkende: Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa og Arnela Muminovic, fodboldkommentator
See omnystudio.com/listener for privacy information.