Hvorfor er Aarhus så god en musikby fyldt med talent og miljø? Og hvordan skaber man de bedste rammer for at hjælpe med at udvikle både eksperimenterende og mainstream musik i sin by?
I første del af podcasten taler Jonas fra Kontur med Jesper Mardahl, som siden 80'erne har været en del af dansk musiks udvikling og i dag er leder for Music City Aarhus 2022, der arbejder for at skabe mere musikliv i byen og sende dansk musik længere ud i verden.
I anden del besøger Kontur Albert Helmig og Sean-Poul de Fré Gress på Godsbanen midt i Aarhus, hvor de to, på hver deres måde, er med til at skabe liv, talent og musik: Albert som en af drivkrafterne bag Aarhus Volume og Volume Village og Sean-Poul som manager og eventmager bag bland andet koncertkonceptet Nebula.