Real Madrid har nu afsluttet 34. runde i den sæson af La Liga, og det er tredje kamp i streg, at holdet hiver et 1-0-resultat hjem. Det er til tider lidt kedeligt, men det er kynisk, og det giver point. Med andre: Det minder om et rigtigt mesterskabshold.
Nu er Bilbao slået, og Real Madrid er i skrivende stund foran med 7 point, mens catalanerne har en kamp i baghånden. I denne podcast gør vi status og snakker om Bilbao-kampen. Vi snakker igen om defensiven – og særligt Militao og Courtois. Selvfølgelig kigger vi også frem mod den næste runde. Så værsgo’, et lille kompakt afsnit med de væsentligste pointer.