Det Siddende Udvalg #9: Nordjysk Edition
FEB 19, 2020
Play
Description Community
About
Det Siddende Udvalg er klar med en ny episode til alle jer kære lyttere! Vi har en nordjysk-edition med til jer denne gang, med det hyggeligste selskab af Oluf, Jeppe og Nicolai. De kaster sig ud i det og giver nogle suværene ekspert-råd.

Vi har en lytter som skriver ind om det er okay at smide sin kærestes køkkengrej i skraldespanden, bare fordi han ikke bruger det? Så efterspørges det også hvorvidt man kan stoppe med at se en pige, fordi hun har for store hofter? Vi bliver i dating-hjørnet, da en tredje lytter ikke ved om hun skal blande sig i sin venindes aggressive datingliv. For første gang har vi en tilbagevendende lytter som skriver ind. Det er lytteren fra vores femte episode med Bodega-Banden. Hun har taget deres råd til sig, og har kastet sig ud i en affære med sin venindes stedfar. Hvilket nyt dilemma har det så affødt? Lyt med og bliv underholdt som altid!

Fik du ikke dit dilemma med i denne omgang, kan du som altid skrive ind til os på: jegharetdilemma@trustme.dk

Som noget nyt, har du nu også muligheden for at skrive ind til os, hvis du har lyst til at gæste Det Siddende Udvalg. Smid en mail på:
jegvilrigtiggernevaeremed@fedt.dk
Comments