S7 Ep1: Arktiske havdyr i klima-klemme: Kan ældgamle fossiler komme dem til undsætning?
JAN 10, 2023
Description Community
About
Isen i Arktis smelter. Meget hurtigere, end vi troede. Faktisk går opvarmningen tre-fire gange hurtigere her, end på resten af kloden.



Men hvad betyder det egentlig for de dyr, der skal vænne sig til at leve i en klimaforandret verden uden is?



Det er Eline Lorenzen, lektor på Globe Institute på Københavns Universitet, i gang med at undersøge. I denne podcast fortæller hun, hvordan hun ved hjælp af 10-20.000 år gamle knogler og tænder fra blandt andet isbjørne forsøger at svare på netop dét spørgsmål.

 

I podcasten kan du kan også høre DNA-forskeren Eske Willerslev fortælle om fortidens evne til at forudsige fremtiden.



Lyt med og få et smugkig på det store detektivarbejde, der ligger i at sammenstykke helt utroligt mange fossile fund for at skabe et vindue ind til fremtiden.



Samtidig kan du så også blive klogere på, hvorfor DNA-forskere er vilde med knogler, der ligner fetaost, og hvad tynde skiver pølse har med fossilt DNA at gøre.   



Medvirkende:

Eline Lorenzen, lektor, Københavns Universitet

Eske Willerslev, professor på Københavns Universitet og Cambridge University



Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen



Teknik: Kristian Højgaard



Musik: Jais Baggestrøm Koch
Comments