BorgenUnplugged

Qvortrup Media

About

Podcasten om dansk politik med Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen.

Available on

Community

418 episodes

Hva' så SVM?

Vælgernedturen synes ustoppelig for regeringen. I denne påskespecial ser vi nærmere på regeringens krise, parti for parti. Vi spørger også om "Mona-effekten" mon er vedvarende eller forbigående. BorgenUnplugged produceres som altid i samarbejde med alle, der støtter os på https://borgenunplugged.10er.app. I denne uge med Sparekassen Kronjylland og www.hellofresh.dk : Brug koden HFBORGEN og få op til 1.199 kr. i rabat på dine første fem måltidskasser. Tilbuddet gælder også, hvis du tidligere har været kunde hos HelloFresh og har opsagt dit abonnement for mindst 12 måneder siden.

49m
Mar 28, 2024
Det bliver Wammen

Magtkampen om at fordele posterne efter Mette Frederiksens mulige exit fra dansk politik er i fuld gang. Men der er sket noget afgørende i forhold til sidste sommer: Nicolai Wammen står nu som eneste reelle kandidat til at overtage statsministerposten. Til gengæld er kampen om finansministerposten skærpet: Bliver det Peter Hummelgaard, Morten Bødskov – eller måske Venstres formand Troels Lund Poulsen? Hør også om den markante svækkelse af SVM-regeringens manøvrerum, som nu er opstet efter Mads Fugledes pludselig farvel til Venstre. De to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup diskuterer ugens vigtigste begivenheder i dansk politik. BorgenUnplugged produceres i denne uge med Sparekassen Kronjylland, Bagsværd Lakrids og som altid i samarbejde med alle, der støtter os på https://borgenunplugged.10er.app.

49m
Mar 22, 2024
Jobansøgning for milliarder

Mette Frederiksen argumenterer med verdensfreden, når hun forklarer, hvorfor Danmark skal bruge små 200 mia. kr. ekstra på forsvaret og våbendonationer til Ukraine. Men måske er der også en anden grund til, som statsministeren behændigt undgår at nævne – årsager, der handler om hendes egne karrieremuligheder. Hør også om både De Konservatives nye leder Mona Juul og multikunstneren på Christiansborg, Lars Løkke. De to politiske kommentatorer Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen analyserer ugens vigtigste begivenheder i dansk politik. BorgenUnplugged produceres som altid i samarbejde med alle, der støtter os på https://borgenunplugged.10er.app. I denne uge med Sparekassen Kronjylland og www.hellofresh.dk : Brug koden HFBORGEN og få op til 1.199 kr. i rabat på dine første fem måltidskasser. Tilbuddet gælder også, hvis du tidligere har været kunde hos HelloFresh og har opsagt dit abonnement for mindst 12 måneder siden.

50m
Mar 15, 2024
Mona Juul er selvskrevet

Efter Søren Pape Poulsens tragiske død står Mona Juul klar til at overtage hos De Konservative: Ingen andre kan reelt udfordre hende, og det tegner derfor til et udramatisk fredsvalg. I første omgang vil hun helt sikkert kunne samle partiet. Men har Mona Juul også potentialet til at skabe fremgang i meningsmålingerne? Hør om Papes eftermæle og De Konservatives situation. SF holder landsmøde her i weekenden med medvind i ryggen. Partiformand Pia Olsen Dyhr har dog skræmt dele af baglandet med udmeldingen om igen at ville i regering, tilmed med Lars Løkke. Et frisk angreb på miljøminister Magnus Heunicke har dog fået flere til at juble. De to politiske kommentatorer Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen diskuterer ugens vigtigeste begivenheder i dansk politik. BorgenUnplugged produceres i denne uge med Sparekassen Kronjylland og som altid i samarbejde med alle, der støtter os på https://borgenunplugged.10er.app.

52m
Mar 08, 2024
Gamle mænd og Venstre

CO2-afgiften på landbruget er en giftig sag for Venstre. Selv om landbruget ser ud til at slippe billigere end forventet, kæmper en fraktion af det klassiske V-bagland indædt mod partitoppen. Hvad gør Troels Lund? Retter ind - eller griber en gylden mulighed for at flytte partiet til en mere tidssvarende position. Hør også om, hvordan Mette Frederiksens mulige kandidatur til en international toppost giver hovedbrud i Socialdemokratiet. BorgenUnplugged produceres som altid i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og alle, der støtter os på https://borgenunplugged.10er.app. I denne uge også med www.hellofresh.dk: Brug koden HFBORGEN og få op til 1.199 kr. i rabat på dine første fem måltidskasser. Tilbuddet gælder også, hvis du tidligere har været kunde hos HelloFresh og har opsagt dit abonnement for mindst 12 måneder siden.

43m
Mar 01, 2024
Special: Vildere end '73

Sidste valg var en "tsunami", der har væltet op og ned på det politiske landskab. Forandringerne er kun lige begyndt. Sådan lyder konklusionen i den nye, omfattende valgundersøgelse, som professor Kasper Møller Hansen har stået i spidsen for. Han er special guest i BorgenUnplugged, hvor han fortæller om de mange rekorder, der blev slået: Aldrig før har så mange vælgere skiftet parti, ikke engang tilbage ved jordskredsvalget i 1973. Og aldrig før har politikernes personlighed spillet en så udslagsgivende rolle. Hør hvad tumulten betyder for dansk politik, og få afmonteret nogle udbredte myter om, hvad vælgerne går op i. BorgenUnplugged produceres i denne uge med Sparekassen Kronjylland, Bagsværd Lakrids og som altid i samarbejde med alle, der støtter os på https://borgenunplugged.10er.app.

52m
Feb 23, 2024
Umage succes-duo

På hver side af den stadig mere upopulære regering triumferer to meget forskellige politikere. Har Alex Vanopslagh så meget tur i den, at han kan blande sig med de voksne og blive statsministe? Og hvorfor bejler Pia Olsen Dyhr nu til Lars Løkke Rasmussen for at komme i regering? BorgenUnplugged produceres som altid i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og alle, der støtter os på https://borgenunplugged.10er.app. I denne uge også med www.hellofresh.dk: Brug koden HFBORGEN og få op til 1.199 kr. i rabat på dine første fem måltidskasser. Tilbuddet gælder også, hvis du tidligere har været kunde hos HelloFresh og har opsagt dit abonnement for mindst 12 måneder siden.

46m
Feb 16, 2024
Sprækker i regeringen

Hvedebrødsdagene er slut for SVM-regeringen. Det første års én for alle-alle for én stemning er afløst af dybe frustrationer. Lars Løkke Rasmussen har således på interne møder i regeringen kritiseret, hvad han kalder mangel på handlekraft. Og det føjer sig til, at Venstre åbent har kritiseret Socialdemokratiet. Vi ser også på Frederik Vad - Socialdemokratiets ildsprudlende værdikriger, der ligesom Mette Frederiksen tyr til at generalisere ud fra anekdotisk evidens. Det har klart sit publikum, men er der ikke et påfaldende fravær af konkret handling? BorgenUnplugged er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland og som altid i samarbejde med alle, der støtter os på https://borgenunplugged.10er.app.

37m
Feb 09, 2024
Bragesnak om ældre

Med flere års forsinkelse kom regeringens ældreudspil endeligt, iscenesat med pomp og pragt af statsminister Mette Frederiksen (S). Men vil indholdet kunne tilfredsstille de tårnhøje forventninger, som Socialdemokratiets formand selv har bygget op til i årevis? Samtidig rasler Venstres formand Troels Lund Poulsen med sablen: Han advarer nu om en mulig russisk invasion i nær fremtid, og har samtidig skærpet fronten herhjemme over for Socialdemokratiet i miljøskandalen om Nordic Waste. Hør Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup diskutere ugens vigtigste begivenheder i dansk politik. BorgenUnplugged produceres som altid i samarbejde med alle, der støtter os på https://borgenunplugged.10er.app. I denne uge med Sparekassen Kronjylland, Bagsværd Lakrids og www.hellofresh.dk : Brug koden HFBORGEN og få op til 1.199 kr. i rabat på dine første fem måltidskasser. Tilbuddet gælder også, hvis du tidligere har været kunde hos HelloFresh og har opsagt dit abonnement for mindst 12 måneder siden.

43m
Feb 02, 2024
Jordskred

Miljøskandalen i Ølst har givet Socialdemokratiet blod på tanden: Nu kan der igen føres værdikamp om grådighed og retfærdighed, og skurken er et fund. Statsminister Mette Frederiksen og hendes håndgangne S-ministre giver den fuld skrue. Men kan de levere? Den kortsigtede gevinst kan hurtigt blive overskygget, hvis det viser sig bare at være snak. Er det hykleri, når S angriber Nordic Waste, men beskytter Aalborg Portland? Venstre hører man ikke meget til. Til gengæld har Troels Lund (V) trykket i land, når det gælder kvindelig værnepligt? Hvad handler den retræte om? Hør de to politiske kommentatorer Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen diskutere ugens vigtigste begivenheder i dansk politik. BorgenUnplugged produceres i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og som altid med alle, der støtter os på borgenunplugged.10er.app.

54m
Jan 26, 2024
Man har et standpunkt....

Hun tordnede i sin tid mod levebrødspolitikere. Nu er hun selv sprunget ud som én. Pernille Vermund formulerer det dog sådan, at hun er blevet "mere moden". Vil vælgerne belønne eller straffe hende og Liberal Alliance for dét move? BorgenUnplugged ser også på, hvordan presset vokser på Mette Frederiksen for at levere andet end forblommede almindeligheder til de ældre - nu da den kongeeffekt, der har tjent regeringen godt siden nytår, trods alt må formodes at aftage. BorgenUnplugged produceres som altid i samarbejde med alle, der støtter os på https://borgenunplugged.10er.app. I denne uge med Sparekassen Kronjylland og www.hellofresh.dk : Brug koden HFBORGEN og få op til 1.199 kr. i rabat på dine første fem måltidskasser. Tilbuddet gælder også, hvis du tidligere har været kunde hos HelloFresh og har opsagt dit abonnement for mindst 12 måneder siden.

44m
Jan 19, 2024
Statskup!?

Har kongehuset politisk betydning? Kan regenten påvirke, hvem der bliver statsminister? I anledning af tronskiftet ser BorgenUnplugged nærmere på kongehusets rolle – med afsæt i de mest dramatiske begivenheder under Dronning Margrethes æra. Hør også analyse af Pernille Vermunds forsøg på at opløse Nye Borgerlige. Men er det overhovedet slut? Eller er Nye-Nye Borgerlige på vej? Kan resten af blå blok ånde lettet op? De to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup diskuterer ugens vigtigste begivenheder i dansk politik. BorgenUnplugged produceres i denne uge med Sparekassen Kronjylland og som altid i samarbejde med alle, der støtter os på borgenunplugged.10er.app.

51m
Jan 12, 2024
Dronning efter Dronningen

Kan tronskiftet blive en gamechanger for Mette Frederiksen? Det er det store spørgsmål, efter at statsministeren kastede sin planlagte nytårstale og gik all in på kongerøgelsen. De politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup analyserer pro et contra. Ugens udsendelse ser også nærmere på amorinerne mellem den radikale Martin Lidegaard og Liberal Alliances Alex Vanopslagh. BorgenUnplugged produceres som altid i samarbejde med alle, der støtter os på https://borgenunplugged.10er.app. I denne uge med Sparekassen Kronjylland for første gang og www.hellofresh.dk : Brug koden HFBORGEN og få op til 1.199 kr. i rabat på dine første fem måltidskasser. Tilbuddet gælder også, hvis du tidligere har været kunde hos HelloFresh og har opsagt dit abonnement for mindst 12 måneder siden.

43m
Jan 05, 2024
Hvad så '24?

Kan regeringen blive endnu mere upopulær? Forlader Mette Frederiksen dansk politik? Og hvem bliver så kalif efter kaliffen? Kan Troels Lund holde frustrationerne i Venstre nede? Tager klovnebussen herredømmet fra Lars Løkke? Og hvad med oppositionen - er den overhovedet til noget? Der er mange ubekendte i 2024. BorgenUnplugged sætter det lange lys på og ser frem. BorgenUnplugged produceres i denne uge i samarbejde med bagsvaerdlakrids.dk og som altid i samarbejde med alle, der støtter os på www.borgenunplugged.10er.app/

49m
Dec 29, 2023
Lavpunkt for regeringen

Kunne det blive værre? Ja, det kunne det: Med årets sidste meningsmåling runder SVM-regeringen et annus horribilis af. Samlet set er de tre partier nede på blot 34,5 procent og 61 mandater. Hør også om den nye SU-reform og forsvarsaftale med USA. De to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup diskuterer ugens vigtigste begivenheder i dansk politik. Borgen Unplugged produceres som altid i samarbejde med alle, der støtter os på www.borgenunplugged.10er.app/

48m
Dec 22, 2023
Hvem råber egentlig hurra?

Regeringen kan fejre 1-års fødselsdag i skyggen af en hidtil uset folkelig modvilje mod midterprojektet. Meningsmålingerne er elendige for alle tre partier, og kun hver femte vælger ønsker, at SVM-regeringen skal fortsætte efter næste valg. Til gengæld går det fint med at køre butikken: Intet truer nu regeringen. Senest er der landet en bred skatteaftale og der er enighed om fortsat at yde ekstra milliarddonationer til Ukraine. Men spørgsmålet er om regeringen har vælgerne med sig her? Hør de to politiske kommentatorer Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen diskutere ugens vigtigste begivenheder i dansk politik. Borgen Unplugged produceres som altid i samarbejde med alle, der støtter os på https://borgenunplugged.10er.app og i denne uge også www.hellofresh.dk : Brug koden HFBORGEN og få op til 1.199 kr. i rabat på dine første fem måltidskasser. Tilbuddet gælder også, hvis du tidligere har været kunde hos HelloFresh og har opsagt dit abonnement for mindst 12 måneder siden.

1h 2m
Dec 15, 2023
Mettes magtmanifestation

Meningsmålingerne er fortsat elendige. Men ikke desto mindre har det været en drømmeuge for regeringen - og særligt for Socialdemokratiet. Først kom lønløftet til blandt andre sygeplejersker. Og ved torsdagens afstemning om koranlov og FE-undersøgelse formåede regeringen at sætte en kile ned midt i oppositionen. Det blev også ugen, hvor Venstres formand måtte sige til den Mia Wagner, han havde ellers havde knyttet mange forhåbninger. Nu er Marie Bjerre til gengæld tilbage. Kan hun nå helt til tops? Borgen Unplugged produceres som altid i samarbejde med alle, der støtter os på www.borgenunplugged.10er.app/ og i denne uge også det danske tøjbrand https://www.sunwill.eu/dk/da

55m
Dec 08, 2023
Wammens nyttige idioter

Endnu engang fik finansminister Nicolai Wammen (S) tæmmet oppositionen: Med 11 ud af 12 partier bag finansloven kan julefreden nu sænke sig over en ellers kriseramt regering. Hvorfor sælger partierne sig så billigt? Og hvem klarede sig bedst? Internt i Socialdemokratiet er kritikken af statsminister Mette Frederiksen samtidig begyndt at pible frem. Men hvor presset er hun? Næste uges afstemninger om koranlov og FE-undersøgelse kan - tilmed i jubilæumsugen for jordskredsvalget - blive dramatiske. Og dog? Hør de to politiske kommentatorer Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen diskutere ugens vigtigste begivenheder i dansk politik. Borgen Unplugged produceres som altid i samarbejde med alle, der støtter os på https://borgenunplugged.10er.app og i denne uge også www.hellofresh.dk : Brug koden HFBORGEN og få op til 1.199 kr. i rabat på dine første fem måltidskasser. Tilbuddet gælder også, hvis du tidligere har været kunde hos HelloFresh og har opsagt dit abonnement for mindst 12 måneder siden.

57m
Dec 01, 2023
Kaos på midten

Venstre er stadig regeringens underdog: Den nye formand Troels Lund Poulsen lykkedes ikke med at forhandle sig frem til andre og bedre ministerposter til Venstre. Nu knytter håbet sig til forretningskvinden Mia Wagner, som rykker ind i stedet Marie Bjerre. Umiddelbart et offensivt træk. Men reaktioner har ikke været, som han havde håbet på. Samtidig er Moderaterne gået op i hat og briller, efter 28-årige Mike Fonseca er blevet løsgænger. Er regeringens flertal i fare? Nej, fordi Jon Stephensen er pludselig trådt ind fra kulissen, og ultimativt står De Radikale også klar med de fornødne mandater. Hør de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup diskutere ugens vigtigste begivenheder i dansk politik. BorgenUnplugged produceres i denne uge i samarbejde med bagsvaerdlakrids.dk og bookbeat.dk. Ved at signe op på bookbeat.dk/borgen får du kvit og frit adgang til over 800.000 titler i 60 dage. Borgen Unplugged produceres som altid i samarbejde med alle, der støtter os på www.borgenunplugged.10er.app/

45m
Nov 24, 2023
Troldmandens lærling

Weekenden står i Troels Lund Poulsens tegn. I Herning krones han som ny Venstre-formand - og det giver mindelser om Lars Løkkes evne til episke comebacks. Troels Lund har været dømt ude, men står nu helt på toppen. Er det en umulig mission? Tæt på. Venstre er styrtdykket i meningsmålingerne. Og det sker nu også for Socialdemokratiet. Hør også om fortsat ballade i spionskandalen. De to politiske kommentatorer Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen diskuterer de vigtigste begivenheder i endnu en spændende uge i dansk politik. BorgenUnplugged produceres som altid i samarbejde med alle, der støtter os på https://borgenunplugged.10er.app. BorgenUnplugged produceres i denne uge i samarbejde med bagsvaerdlakrids.dk og www.hellofresh.dk. Brug koden HFBORGEN og få op til 1.199 kr. i rabat på dine første fem måltidskasser. Tilbuddet gælder også, hvis du tidligere har været kunde hos HelloFresh og har opsagt dit abonnement for mindst 12 måneder siden.

48m
Nov 17, 2023
Troels' og Mettes ægtepagt

Oppositionen håbede at få skovlen under Mette Frederiksen i FE-sagen. Men nej. Med dels en effektiv borgport mod angreb og dels Venstres manglende lyst/mod til at udfordre regeringssamarbejdet er sagen reelt lagt død. Vi taler også om ugens to udspil om henholdsvis skat og velfærd. Det ligner en ægtepagt mellem Venstre og Socialdemokratiet. Og så runder vi baggrunden for, at det pludselig er begyndt at gå godt for Dansk Folkeparti. Borgen Unplugged produceres som altid i samarbejde med alle, der støtter os på www.borgenunplugged.10er.app/ og i denne uge også det danske tøjbrand https://www.sunwill.eu/dk/da

1h 1m
Nov 10, 2023
Det smager af bananstat

I ugen, hvor FE-skandalen eksploderede, vokser presset på Venstre. Troels Lund Poulsen står i et djævelsk dilemma: Skal han følge kravet fra blå blok og kræve den ultimative undersøgelse af spion-sagen – og dermed give Venstres nestor Claus Hjort oprejsning? Eller skal kan dukke hovedet af hensyn til regeringssamarbejdet med Socialdemokratiet? Med to uger til Venstres landsmøde er timingen brutal. Hvis ikke Venstre støtter en større kulegravning, vil statsminister Mette Frederiksen og hendes departementschef Barbara Bertelsen endnu engang kunne slippe af krogen. Hør også om ballade i politiet og de bebudede skattelettelser. De to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup diskuterer ugens vigtigste begivenheder i dansk politik. Borgen Unplugged produceres som altid i samarbejde med alle, der støtter os på https://borgenunplugged.10er.app og i denne uge også www.hellofresh.dk : Brug koden HFBORGEN og få op til 1.199 kr. i rabat på dine første fem måltidskasser. Tilbuddet gælder også, hvis du tidligere har været kunde hos HelloFresh og har opsagt dit abonnement for mindst 12 måneder siden.

47m
Nov 03, 2023
Kroning af Troels Lund

Valget af ny Venstreformand tegner til at blive en ren formssag: Magtmanden Troels Lund Poulsen har allerede opbakning fra stort set alle topfolk i partiet. Men er der alligvel mytterister i baglandet, som nu vil forsøge at bruge åbningen til at trække Venstre ud af midterregeringen? Venstres problemer forsvinder i hvert fald ikke med Jakob Ellemanns exit. Troels Lund Poulsen står over for en mere vanskelig opgave. Hør også den pinlige komiker-afsløring af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, som på skjult bånd undsiger Danmarks officielle Ukraine-politik. De to politiske kommentatorer Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen diskuterer ugens vigtigste begivenheder i dansk politik. Borgen Unplugged produceres som altid i samarbejde med alle, der støtter os på https://borgenunplugged.10er.app. Borgen Unplugged produceres i denne uge i samarbejde med bagsvaerdlakrids.dk og www.hellofresh.dk. Brug koden HFBORGEN og få op til 1.199 kr. i rabat på dine første fem måltidskasser. Tilbuddet gælder også, hvis du tidligere har været kunde hos HelloFresh og har opsagt dit abonnement for mindst 12 måneder siden.

51m
Oct 27, 2023
Vanopslagh stikker næsen frem

Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh satte scenen for Folketingets åbningsdebat med kontroversielt forslag om, at unge skal kunne købe kokain på apoteket. Har LA-lederen hermed begået en kapitalbrøler, der diskvalificerer ham som leder af det blå Danmark? Eller kan han måske få endnu bedre fat i unge vælgere? De to politiske kommentatorer Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen er ikke helt enige. Hør også om nedsmeltning for Venstre, Lars Løkkes vredeudbrud og Mette Frederiksens mislykkede forsøg på morsomheder. Borgen Unplugged produceres som altid i samarbejde med alle, der støtter os på https://borgenunplugged.10er.app og i denne uge også www.hellofresh.dk : Brug koden HFBORGEN og få op til 1.153 kr. i rabat på dine første fem måltidskasser. Tilbuddet gælder også, hvis du tidligere har været kunde hos HelloFresh og har opsagt dit abonnement for mindst 12 måneder siden.

47m
Oct 06, 2023
Skolemester Frederiksen

Selvsikkerheden er i top hos statsminister Mette Frederiksen. Men er overmodet ved at tage over? Fremstår hun lidt for belærende, når hun revser danskerne for at være dovne? Hør også om den følsomme debat om abort og Jakob Ellemann-Jensens nye problemer med baglandet. De to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup diskuterer ugens vigtigste begivenheder. Borgen Unplugged produceres i denne uge i samarbejde bagsvaerdlakrids.dk og bookbeat.dk. Ved at signe op på bookbeat.dk/borgen får du kvit og frit adgang til over 800.000 titler i 60 dage. Borgen Unplugged produceres som altid i samarbejde med alle, der støtter os på www.borgenunplugged.10er.app/

45m
Sep 29, 2023
Mettes stjerne falmer

Statsminister Mette Frederiksen står over sit hidtil sværeste møde med S-baglandet: På årsmødet i Aalborg skal der nok blive klappet taktfast, men ikke med samme jubelbrøl som tidligere. Flere og flere borgmestre og byrådsmedlemmer kritiserer hende højlydt. Derfor har Mette Frederiksen netop iværksat en charmeoffensiv – om lønløft til fire faggrupper i den offentlige sektor. Men heller det skaber begejstring. Men er uroen overhovedet farlig for Mette Frederiksen? Hør også om Søren Papes nye udmeldinger og kaos i Alternativet. Lyt til analyserne af de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup Borgen Unplugged produceres som altid i samarbejde med alle, der støtter os på https://borgenunplugged.10er.app og i denne uge også www.hellofresh.dk : Brug koden HFBORGEN og få op til 1.199 kr. i rabat på dine første fem måltidskasser. Tilbuddet gælder også, hvis du tidligere har været kunde hos HelloFresh og har opsagt dit abonnement for mindst 12 måneder siden.

54m
Sep 22, 2023
Boligballade udstiller systemarrogance

Farcen om ejendomsvurderinger er eksploderet i hovedet på regeringen. Bedre er det ikke blevet af, at skatteminister Jeppe Bruus med sin talen sort genopliver oplevelsen af socialdemokratisk magtarrogance. Hør også om balladen i Alternativet og om Søren Papes kiksede forsøg på at bortvejre diskussionen om, hvorvidt han er den rigtige konservative formand. Borgen Unplugged produceres i denne uge i samarbejde med Bookbeat.dk. Ved at signe op på bookbeat.dk/borgen får du kvit og frit adgang til over 800.000 titler i 60 dage. Borgen Unplugged produceres som altid i samarbejde med alle, der støtter os på www.borgenunplugged.10er.app/

44m
Sep 15, 2023
Vejsidebomber i S-bagland

Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen er taget på charmeoffensiv i en turbus rundt i landet. Men samtidig raser utilfredsheden med SVM-regeringen, især i det socialdemokratiske bagland. Borgmester efter borgmester går til angreb på regeringens manglende forståelse for problemerne ude omkring i kommunerne. Dermed er der lagt i kakkelovnen til en endog meget giftig socialdemokratisk kongres sidst på måneden. Hvordan vil Mette Frederiksen få det ulmende oprør lagt dødt? Hendes problem er, at hun ikke kan gøre så forfærdelig meget uden at risikere det samlede regeringssamarbejde. Hør analyserne i denne uges udgave af BorgenUnplugged med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup. Borgen Unplugged produceres som altid i samarbejde med alle, der støtter os på https://borgenunplugged.10er.app og i denne uge også www.hellofresh.dk : Brug koden HFBORGEN og få op til 1.199 kr. i rabat på dine første fem måltidskasser. Tilbuddet gælder også, hvis du tidligere har været kunde hos HelloFresh og har opsagt dit abonnement for mindst 12 måneder siden.

43m
Sep 08, 2023
Multikunstneren Løkke

Han er her, der og alle vegne: Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen er sjældent i hopla, og nyder tydeligvis sin nye hovedrolle som ministeren for det hele. Er statsminister Mette Frederiksen (S) overhovedet i stand til at styre sin udenrigsminister? Er Løkke ude af kontrol? Ugens finanslovsudspil blev i hvert fald meget Løkkes, med penge til øst og vest, både til gården og gaden. Efter mange år med fedtede finanslove har Socialdemokratiets Nicolai Wammen nu åbnet pungen. Men hvor er den "nye valuta" blevet af? Hør også om mytteristemningen hos De Konservative og Søren Papes frie fald. Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen diskuterer ugens vigtigste begivenheder i dansk politik. Borgen Unplugged produceres i denne uge i samarbejde med Bookbeat.dk. Ved at signe op på bookbeat.dk/borgen får du kvit og frit adgang til over 800.000 titler i 60 dage. Borgen Unplugged produceres som altid i samarbejde med alle, der støtter os på www.borgenunplugged.10er.app/

47m
Sep 01, 2023
Hvad nu, Jakob?

Efter endnu en omgang gedigent rod i Jakob Ellemann-Jensens håndtering af svære sager forstærkes spørgsmålene: Bliver han nogensinde statsminister, og er Troels Lund Poulsen i virkeligheden Venstres de facto-leder? Vi fokuserer også på Mette Frederiksens jerngreb om Zelensky-besøget. Og så kigger vi på magtskiftet i Enhedslisten. Borgen Unplugged produceres i denne uge i samarbejde med bagsvaerdlakrids.dk og bookbeat.dk. Ved at signe op på bookbeat.dk/borgen får du kvit og frit adgang til over 800.000 titler i 60 dage.

45m
Aug 25, 2023