NATURLIGVIS - historiefortællinger om videnskab og teknologi
About
Available on
Community
108 episodes
Tværkulturel neuropsykologier en måde at møde mennesker, som de er. Dét og meget mere her med neuropsykolog Maria Ø. Som nævnt: læse mere om TVÆRKULTUREL NEUROPSYKOLOGI HER PÅ DANSK https://denstoredanske.lex.dk/tv%C3%A6rkulturel_psykologi. Og her på engelsk om: https://en.wikipedia.org/wiki/Cross-cultural_psychology, som er dets engelske navn. Plus link til: https://tidsskrift.dk/psyke/issue/view/1517 (fra fag-tidsskriftet: ). MUSIK::til https://freemusicarchive.org/music/Felipe_Sarro/Bach_Original_works_and_transcriptions/felipe_sarro_-_15_-_bach_cello_suite_1_bwv_1007_prelude_siloti_transcription/ og . Crowander: https://freemusicarchive.org/music/crowander/my-film-music-atmospheric-experimental/at-the-hospital/, Avram Pengas Noga Group: https://freemusicarchive.org/music/Avram_Pengas_and_the_Noga_Group/Live_at_the_2014_Golden_Festival_1095, Tim Taj: https://timtaj.com/royalty-free-music/arab-world, ANDY G. COHEN: https://freemusicarchive.org/music/Andy_G_Cohen/prisma/in-awareness og Kevin MacLeod: https://freemusicbg.com/the-complex/ . NALLE KIRKVÅG https://www.linkedin.com/in/nallek/ har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af http://polykrom.media/ 🤓
Hermed lige en teaser podcast om: HVAD ER TVÆRKULTUREL NEUROPSYKOLOGI? Det er neuropsykolog MARIA ÖZDEN https://www.linkedin.com/in/maria-%C3%B6zden-066aa961/, der fortæller. Meget mere - inkl. Hvad er neuropsykologi? - om snart... NALLE KIRKVÅG https://www.linkedin.com/in/nallek/ har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af http://polykrom.media/ 🤓
Neuropsykologi MARIA ÖZDEN https://www.linkedin.com/in/maria-%C3%B6zden-066aa961/ fortæller om neuropsykologi, samt om forskellen fra så meget andet psykologi. Og hun fortæller om sit arbejde på https://da.wikipedia.org/wiki/Hvidovre_Hospital med bl.a. at udrede hjerneskadede patienter. I podcasten nævner Maria bl.a. https://psykologi-praxis.dk/faa-hjaelp-til/psykologiske-undersoegelser/neuropsykologiske-undersoegelser/. Og om de ., som du læse om her på engelsk: https://en.wikipedia.org/wiki/Neuropsychological_test. Du kan også høre om https://en.wikipedia.org/wiki/Neuropsychology#Paul_Broca; en pioner indenfor tidlig neuropsykologi. Ligesom han har lagt navn til https://da.wikipedia.org/wiki/Brocas_omr%C3%A5de; de områder af hjernen der er knyttet til sproglig formuleringsevne. Maria nævner desuden: https://da.wikipedia.org/wiki/Stimulus, samt https://da.wikipedia.org/wiki/Komorbiditet der bl.a. handler om at undersøge, om der er tale om en eller flere sygdomme. Tjek også DETTE (DANSKE!) LINK https://denstoredanske.lex.dk/neuropsykologi, hvis du vil vide endnu mere om neuropsykologi. Og hvis du virkelig vi give den gas, så tjek dette engelsksprogede link: om OG + OG https://en.wikipedia.org/wiki/Neuropsychology… MUSIK::til og , med Dana Boul, MED KRACKATOA https://freemusicarchive.org/music/krackatoa/Battalion og : MED https://freemusicarchive.org/music/MIT_Concert_Choir/Haydn_The_Seasons_Die_Jahreszeiten/31_-_Der_Herbst-_Chorus-_Juhhe_Juhhe_Der_Wein_Ist_Da af JOSEPH HAYDN https://denstoredanske.lex.dk/Joseph_Haydn hentet fra https://freemusicarchive.org/. LYDEFFEKTER FRA: https://freemusicarchive.org/home. NALLE KIRKVÅG https://www.linkedin.com/in/nallek/ har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af http://polykrom.media/ 🤓
Hermed lige en teaser podcast om: HVAD ER NEUROPSYKOLOGI? Det er neuropsykolog MARIA ÖZDEN https://www.linkedin.com/in/maria-%C3%B6zden-066aa961/, der fortæller. Meget mere - inkl. Hvad er tværkulturel neuropsykologi? - om ganske snart... NALLE KIRKVÅG https://www.linkedin.com/in/nallek/ har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af http://polykrom.media/ 🤓
https://en.wikipedia.org/wiki/Aloe_vera kender du jo nok... Men er du også med på, at der er 600 arter i https://en.wikipedia.org/wiki/Aloe-slægten? Det startede i det sydlige Afrika. Og selv om Aloerne er ENDEMISKE https://da.wikipedia.org/wiki/Endemisk, spredte de sig i løbet af 16 millioner år på langs den Afrikanske østkyst, til flere øer i det indiske ocean og siden MELLEMØSTEN https://denstoredanske.lex.dk/Mellem%C3%B8sten, hvor opstod som art. LOUISE ISAGER AHL https://snm.ku.dk/ansatte/ansatte/?pure=da%2Fpersons%2Flouise-isager-ahl(a449b685-1e21-41ad-903a-0a99e3bbf4eb)%2Fcv.html bl.a. om brug i traditionel naturmedicin. Og tager os med ind i supermarkedet, hvor en vis forvirring hersker. For hvordan kan også hedde ? Louise kort nævner den svenske naturforsker CARL VON LINNÉ https://denstoredanske.lex.dk/Carl_von_Linn%C3%A9 (1707-78). Men det var NICOLAAS LAURENS BURMAN https://en.wikipedia.org/wiki/Nicolaas_Laurens_Burman, som navngav i https://www.biodiversitylibrary.org/creator/670#/titles i 1768. Mens PHILIP MILLER https://en.wikipedia.org/wiki/Philip_Miller fulgte efter blot få dage senere og navngav planten: i https://en.wikipedia.org/wiki/The_Gardeners_Dictionary. Den kan du læse i her– i FLERE SCANNEDE VERSIONER https://archive.org/search.php?query=philip%20miller%20gardeners%20dictionary%20AND%20mediatype%3Atexts... Mens du finder Louises artikel her: http://tidsskriftetkulturstudier.dk/tidsskriftet/2022-2/2-vinter/aloe-vera/ udgivet i http://tidsskriftetkulturstudier.dk/tidsskriftet/. MUSIKKEN med Catalyst & Humanfobia, https://gotama-music.bandcamp.com/album/moving-silence af GOTAMA https://gotama-music.bandcamp.com, https://freemusicarchive.org/music/The_Gateless_Gate/Heikan_no_Setsu/Sunrise_on_Mount_Shumisen/ med THE GATELESS GATE https://freemusicarchive.org/music/The_Gateless_Gate/. https://freemusicarchive.org/music/Blue_Dot_Sessions/butterstone/spindash/, https://freemusicarchive.org/music/Blue_Dot_Sessions/butterstone/keeping-up/, https://freemusicarchive.org/music/Blue_Dot_Sessions/butterstone/brer-menuet/ og https://freemusicarchive.org/music/Blue_Dot_Sessions/butterstone/don-germaine/ med BLUE DOT SESSIONS https://freemusicarchive.org/music/Blue_Dot_Sessions/. NALLE KIRKVÅG https://www.linkedin.com/in/nallek/ har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af http://polykrom.media/ 🤓
Mon ikke du kender https://da.wikipedia.org/wiki/L%C3%A6ge-aloe? Men ved du også, at der er hele 600 https://da.wikipedia.org/wiki/Aloe-arter? Det startede alt sammen for 16 millioner år siden i det Sydlige Afrika. Og selv om Aloerne er ENDEMISKE https://da.wikipedia.org/wiki/Endemisk arter, spredte de sig over tid langs den Afrikanske østkyst og pen række øger i det indiske ocean. Siden kom turen til MELLEMØSTEN https://denstoredanske.lex.dk/Mellem%C3%B8sten, hvor https://da.wikipedia.org/wiki/L%C3%A6ge-aloe opstod som art. Alt det og mere til fortæller LOUISE ISAGER AHL https://snm.ku.dk/ansatte/ansatte/?pure=da%2Fpersons%2Flouise-isager-ahl(a449b685-1e21-41ad-903a-0a99e3bbf4eb)%2Fcv.html ganske underholdende om. Ligesom hun har skrevet: http://tidsskriftetkulturstudier.dk/tidsskriftet/2022-2/2-vinter/aloe-vera/ i http://tidsskriftetkulturstudier.dk/tidsskriftet/. Og her info om: https://en.wikipedia.org/wiki/Aloe_polyphylla med dens ganske særlige ROSETFORM https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/0/0f/Aloe_polyphylla_with_flower_bud.jpg. Den stammer fra PLATAUET https://en.wikipedia.org/wiki/Drakensberg i det sydøstlige Sydafrika . Hvilket også er her, hvor de to spurvefugle: https://en.wikipedia.org/wiki/Drakensberg_prinia og https://en.wikipedia.org/wiki/Drakensberg_siskin lever. Disse og podcastens andre fuglelyde er (med én enkelt undtagelse) FRA https://xeno-canto.org/. Tjek her, hvis du vil læse om https://denstoredanske.lex.dk/Leonardo_Fibonacci ( https://denstoredanske.lex.dk/Leonardo_Fibonacci). Han levede fra 1170-1250 (ca.!) og skrev i 1225: https://en.wikipedia.org/wiki/The_Book_of_Squares. Her opstillede han den tal-sekvens, vi nu kalder https://denstoredanske.lex.dk/Fibonaccital. MUSIKKEN med Catalyst & Humanfobia, https://freemusicarchive.org/music/gotama/moving-silence/moving-silence af GOTAMA https://freemusicarchive.org/search?adv=1&quicksearch=Gotama&&, https://freemusicarchive.org/music/The_Gateless_Gate/Heikan_no_Setsu/Sunrise_on_Mount_Shumisen/ med THE GATELESS GATE https://freemusicarchive.org/search/?quicksearch=The+Gateless+Gate&search-genre=, https://freemusicarchive.org/music/Kevin_MacLeod/Jazz_Sampler/AcidJazz_1430/ af KEVIN MACLEOD https://freemusicarchive.org/music/Kevin_MacLeod/ og https://freemusicarchive.org/music/Blue_Dot_Sessions/butterstone/brer-menuet/+ https://freemusicarchive.org/music/Blue_Dot_Sessions/butterstone/don-germaine/ med BLUE DOT SESSIONS https://freemusicarchive.org/music/Blue_Dot_Sessions/. NALLE KIRKVÅG https://www.linkedin.com/in/nallek/ har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af http://polykrom.media/ 🤓
HOLOBIONT https://en.wikipedia.org/wiki/Holobiont er et relativt nyt forskningsfelt. Alligevel forventes det at skabe flere nybrud indenfor den naturvidenskabelige forskning. Men hvad er det så? Ja, her må du lytte til podcasten. Her fortæller JACOB AGERBO RASMUSSEN https://globe.ku.dk/staff-list/?pure=en/persons/460001 om, hvad holobiont er. Samt om flere resultater i dette banebrydende forskningsfelt, hvor der til en vis grad gøres op med den reduktionistiske forskningsmodel, der oftest gælder indenfor naturvidenskab. I podcasten nævner jeg bl.a., hvordan det menneskelige tarmmikrobiom er ””. Ligesom dette formodentlig er helt afgørende for vores mentale og fysiske sundhed. Hvis du vil vide mere om det, så tjek OLUF BORBYE PEDERSENS ARTIKEL I https://www.information.dk/moti/2021/11/professor-tarmbakterier-paavirker-vores-psyke-sundhed-paa-maader-kun-langsomt-ved-forstaa. Og selv om den er tilbage fra 2021, kan den stadig sagtens læses! O.B. Pedersen er btw professor i human metabolisme og metabolisk genetik samt forskningsleder ved FOR https://cbmr.ku.dk/ på Københavns Universitet. Holobiont-konceptet blev oprindeligt introduceret af den tyske biolog ADOLF MEYER-ABICH https://de.wikipedia.org/wiki/Adolf_Meyer-Abich i 1943. Men vi skal frem til 1991, før det rigtigt slår igennem. Hvilket sker i i forlængelse af, LYNN MARGULIS https://en.wikipedia.org/wiki/Lynn_Margulis skriver om det i hendes bog: https://www.saxo.com/dk/symbiosis-as-a-source-of-evolutionary-innovation_lynn-margulis_paperback_9780262519908. Tjek her, hvis du vil høre mere om de ca. https://naturligvis.buzzsprout.com/236555/10491741-100-trillioner-tarmbakterier-hvad-sker-der-i-din-krop-nar-du-drikker-en-sodavand-10-10 Eller hvor du lytter til denne podcast. Musik Crowander: ¸ KEVIN MACLEOD https://freemusicarchive.org/music/Kevin_MacLeod/: https://freemusicarchive.org/music/Kevin_MacLeod/Jazz_Sampler/As_I_Figure/, BLUE DOT SESSIONS https://freemusicarchive.org/music/Blue_Dot_Sessions/: https://freemusicarchive.org/music/Blue_Dot_Sessions/The_Mazurka/Waltz_Opus_Posthume/, AVRAM PENGAS & THE NOGA GROUP:FESTIVAL https://freemusicarchive.org/search/?quicksearch=Avram+Pengas+&search-genre= og THE GATELESS GATE https://freemusicarchive.org/music/The_Gateless_Gate/: https://freemusicarchive.org/music/The_Gateless_Gate/Heikan_no_Setsu/04_Bodhidharma_at_Shaolin/ – fra albummet https://freemusicarchive.org/music/The_Gateless_Gate/Heikan_no_Setsu. https://www.linkedin.com/in/nallek/ har også denne gang interviewet, redigeret og lyddesignet mv. Ligesom denne podcast som vanligt er produceret på vegne af socialøkonomiske http://polykrom.media/.
Antibiotikaresistens skyldes bl.a. BAKTERIERS https://da.wikipedia.org/wiki/Bakterie modstandsdygtighed overfor https://da.wikipedia.org/wiki/Antibiotika. Dette sker dels pga. S https://denstoredanske.lex.dk/Charles_Darwin lov om overlevelse af den mest egnede. Og fordi bakterier har så kort en generationstid, viser resistens sig ofte hurtigt her. Men problemet skyldes især overforbruget af antibiotika til både mennesker og dyr. F.eks. er resistente bakterier som https://denstoredanske.lex.dk/stafylokokker i fremmarch i Danmark, ligesom 80-90% af danske slagtesvin indeholder resistente bakterier. Og som ALEKS ENGEL https://www.repair-impact-fund.com/people/aleks-engel/ fortæller (i denne anden af tre podcast om antibiotika), ja så har udviklingen dødelige konsekvenser. Og uden at være alarmist, er der altså virkelig grund til bekymring. For allerede i år 2050 forventes der at dø FLERE af resistente bakterier end af kræft. Altså hvis udviklingen ikke vendes... For resistens vil nemlig i føre til flere og flere infektioner, der ikke kan behandles. Antibiotikaresistente mikroorganismer viser sig ofte at producere et eller flere enzymer, der binder og nedbryder antibiotika-molekylerne og gør dem inaktive. Genet for et antibiotika-nedbrydende enzym kan, ligesom andre gener, overføres fra den ene mikroorganisme til den anden. Hermed kan resistens spredes mellem bakterierne. Det kan ske ved processer som f.eks. https://denstoredanske.lex.dk/konjugation_-_biologisk_begreb, https://denstoredanske.lex.dk/transduktion og https://en.wikipedia.org/wiki/Transformation_(genetics) – f.eks. ved overførsel af https://denstoredanske.lex.dk/plasmid. Tjek her: hvis du vil NØRDE ENDNU MERE OM https://en.wikipedia.org/wiki/Antimicrobial_resistance. ALEKS ENGEL https://www.repair-impact-fund.com/people/aleks-engel/ er partner i https://www.repair-impact-fund.com/, som https://novonordiskfonden.dk/ lancerede i 2018 for at investere i selskaber med bl.a. nye tilgange til at udvikle antibiotika. MUSIK: med CROWANDER http://magnatune.com/artists/albums/crowander-myfilmmusic/, AVRAM PENGAS & THE NOGA GROUP: FESTIVAL https://freemusicarchive.org/search/?quicksearch=Avram+Pengas+&search-genre=. https://freemusicarchive.org/music/Dizzonanz_Domestic/Turbulent_Echos/03_dizzonanz_domestic_-_apocalypse_reversed__floodlights_remix/ med DIZZONANZ DOMESTIC https://freemusicarchive.org/music/Dizzonanz_Domestic/, https://freemusicarchive.org/music/Sergey_Cheremisinov/the-ark/the-ark/ med SERGEY CHEREMISINOV https://freemusicarchive.org/music/Sergey_Cheremisinov/ og fortolket af PABLO CASALS https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Bach_-_Cello_Suite_no._1_in_G_major,_BWV_1007_-_I._Pr%C3%A9lude.ogg. Effekterne er fra https://sound-effects.bbcrewind.co.uk/. https://www.linkedin.com/in/nallek/ har interviewet, redigeret og lyddesignet mv. Ligesom også denne -podcast er produceret for socialøkonomiske http://polykrom.media/
På mange måder er antibiotika et mirakel. Uden dem ville vi aldrig have udviklet og succesfyldt. Og selv om prisen bl.a. er klimaforandringer, krige og så videre, er det stadig en succeshistorie – om vores enorme kapacitet for at opfinde, udvikle og lære af naturen. Antibiotika er lægemidler, der hæmmer eller dræber mikroorganismer. De aktive stoffer (f.eks. https://denstoredanske.lex.dk/penicillin) dannes naturligt i bakterier, svampe eller planter, som de udvindes fra. Dvs. faktisk SYNTETISERES https://denstoredanske.lex.dk/syntese_-_kemisk_begreb meget antibiotika i laboratoriet. Nogle virker ved at binde sig til mikroorganismernes fedtstoffer i deres cellemembran. Hvilket gør det nemmere for andre typer antibiotika at trænge ind i cellen. Eller også går membranen ’bare’ i stykker, så cellen dør... Lars nævner også https://denstoredanske.lex.dk/gramfarvning. De er en klasse af https://denstoredanske.lex.dk/bakterier, som i modsætning til https://da.wikipedia.org/wiki/Gram-negative_bakterier, farves blå ved https://da.wikipedia.org/wiki/Gramfarvning. En metode opfundet af den danske læge HANS CHRISTIAN GRAM https://da.wikipedia.org/wiki/Christian_Gram i 1884. vækst hæmmes af normalt af https://denstoredanske.lex.dk/penicillin. Men over tid har mange bakterier udviklet https://da.wikipedia.org/wiki/Antibiotikaresistens – også mod . Netop det fortæller Lars Engel om i podcast 2: Mens denne miniserie afsluttes med Og hvis du vil vide mere, så læse her: OM https://denstoredanske.lex.dk/antibiotika, hvor der nørdes dejligt igennem 🤓 Det er LARS ENGEL https://www.repair-impact-fund.com/people/aleks-engel/, der fortæller om . Han er partner i https://www.repair-impact-fund.com/, som https://novonordiskfonden.dk/ lancerede i 2018 for at investere i selskaber med bl.a. nye tilgange til at udvikle antibiotika. MUSIK: CROWANDER http://magnatune.com/artists/albums/crowander-myfilmmusic/: , Erick Diego: , KEVIN MACLEOD https://freemusicarchive.org/music/Kevin_MacLeod/: https://freemusicarchive.org/music/Kevin_MacLeod/Jazz_Sampler/As_I_Figure/, FELIPE SARRO https://freemusicarchive.org/music/Felipe_Sarro/: https://freemusicarchive.org/music/Felipe_Sarro/Bach_Original_works_and_transcriptions/felipe_sarro_-_15_-_bach_cello_suite_1_bwv_1007_prelude_siloti_transcription/ og CATALYST & HUMANFOBIA https://freemusicarchive.org/music/_-_Catalyst__Humanfobia/ med https://freemusicarchive.org/music/_-_Catalyst__Humanfobia/ghostly-ruins/deadly-shadows/ . Reallydene fra naturen er hentet på https://sound-effects.bbcrewind.co.uk/. Også denne podcast er produceret af https://www.linkedin.com/in/nallek/ – på vegne af socialøkonomiske http://polykrom.media/.
Sukkulenter er planter, som du helt sikkert kender – f.eks. ALOE VERA https://en.wikipedia.org/wiki/Aloe_vera. Ligesom næsten alle arter af KAKTUS https://denstoredanske.lex.dk/kaktus, er sukkulenter. Der er altså tale om én art – men om en slags evolutionært udviklet funktion. NYSGERRIG? Så lyt med, når LOUISE ISAGER AHL https://snm.ku.dk/ansatte/ansatte/?pure=da%2Fpersons%2Flouise-isager-ahl(a449b685-1e21-41ad-903a-0a99e3bbf4eb)%2Fcv.html underholdende fortæller... Sukkulenter har udviklet sig uafhængigt af hinanden på forskellige dele af stamtræet. Dvs. de er et eksempel på https://denstoredanske.lex.dk/konvergens_-_biologisk_begreb. Men samlet gælder, at for at passe på vandet, har de forskellige arter udviklet en evne til at lagre vand. Hvilket har givet dem øgede overlevelsesmuligheder i områder med begrænset (FERSK)VAND https://denstoredanske.lex.dk/ferskvand... Sukkulenter vokser nemlig naturligt i bl.a. ørkenagtig vegetation. Men der er også nogle få arter i Danmark – f.eks. de små og urteagtige (blad)sukkulenter i https://denstoredanske.lex.dk/stenurt. Ordet sukkulent stammer for øvrigt fra latin: der betyder "" – afledt af , som betyder "". Tjek også dette link om https://en.wikipedia.org/wiki/Aloe, hvis du vil vide meget mere som denne art... Podcastens fantastiske FUGLELYDE (og utallige andre!) kan du finde på: https://xeno-canto.org/. Her er der optagelser af fugle fra hele verden. Det gælder også https://xeno-canto.org/species/Rhynchostruthus-percivali, den https://xeno-canto.org/species/Caprimulgus-pectoralis samt https://xeno-canto.org/species/Platyrinchus-cancrominus , som er med i podcasten – og mange, mange flere... MUSIK: https://freemusicarchive.org/music/_-_Catalyst__Humanfobia/ghostly-ruins/apocalyptic-anthem/ (med CATALYST & HUMANFOBIA https://freemusicarchive.org/music/_-_Catalyst__Humanfobia/), https://gotama-music.bandcamp.com/album/moving-silence (med GOTAMA https://gotama-music.bandcamp.com/) og https://freemusicarchive.org/music/Dana_Boule/Blue_Piano_1544/Balloon_Waltz_Memory/(med DANA BOULÉ https://freemusicarchive.org/music/Dana_Boule/). Også denne podcast er produceret af https://www.linkedin.com/in/nallek/ – på vegne af socialøkonomiske http://polykrom.media/.
Antibiotikaresistens er et kæmpe problem! Og som ALEKS ENGEL https://www.repair-impact-fund.com/people/aleks-engel/ fortæller i denne tredje podcast om antibiotika, så har udviklingen dødelige konsekvenser. For uden at være alarmist, er der altså virkelig grund til bekymring. Allerede i år 2050 forventes der at dø FLERE af resistente bakterier end af kræft. Altså hvis udviklingen ikke vendes... For resistens vil nemlig i føre til flere og flere infektioner, der ikke kan behandles. Og selv om 2050 er om lang tid, kan vi lige så gode løse problemet nu – i stedet for at vente på det ellers uundgåelige... Resistens skyldes bl.a. BAKTERIERS https://da.wikipedia.org/wiki/Bakterie modstandsdygtighed overfor https://da.wikipedia.org/wiki/Antibiotika. Dette sker dels pga. S https://denstoredanske.lex.dk/Charles_Darwin lov om overlevelse af de mest egnede. Og fordi bakterier har så kort en generationstid, viser resistens sig ofte hurtigt her. Tjek her: hvis du vil NØRDE ENDNU MERE OM https://en.wikipedia.org/wiki/Antimicrobial_resistance. Og hermed link til de første podcast: https://naturligvis.buzzsprout.com/236555/11449256-hvad-er-antibiotika samt https://naturligvis.buzzsprout.com/236555/11536217-hvad-er-antibiotikaresistens ALEKS ENGEL https://www.repair-impact-fund.com/people/aleks-engel/ er partner i https://www.repair-impact-fund.com/, som https://novonordiskfonden.dk/ lancerede i 2018 for at investere i selskaber med bl.a. nye tilgange til at udvikle antibiotika. MUSIK: med CROWANDER http://magnatune.com/artists/albums/crowander-myfilmmusic/, med Dane Boulé, Andy G. Cohens: , med Erick Diego med Dizzonanz Domestic Johan Sebastian Bachs i C dur dirigeret af Colin Carr og også med Kevin Macleod; det er faktisk den, du hører her under rulleteksterne. Mens lydeffekterne er fra og https://sound-effects.bbcrewind.co.uk/. https://www.linkedin.com/in/nallek/ har interviewet, redigeret og lyddesignet mv. Ligesom også denne -podcast er produceret for socialøkonomiske http://polykrom.media/.
Egentlig er det lidt snyd med den titel. For også i denne 10. og allersidste podcast om, hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand, viser det sig, at der faktisk sker en hel del! Men at du har mindst 100 trillioner LORTEBAKTERIER https://da.wikipedia.org/wiki/Escherichia_coli i din TYKTARM https://da.wikipedia.org/wiki/Tyktarm, er bare så vanvittigt, at de løb med titlen. For øvrigt har hele dit tarmsystem sit eget nervesystem. Mens EPITHELCELLERNE https://denstoredanske.lex.dk/epithel på tarmens inderside konstant udskiftes. Eller faktisk er de en kopi af en kopi af en kopi. Og når de ikke kan mere, begår de selvmord, dvs. PROGRAMMERET CELLEDØD https://open.spotify.com/episode/44NeCUmURFuMwGLiJPUDjb. Du kan også høre om babys . Og som bonusinfo til dig, der faktisk læser shownotes, kan jeg da lige fortælle, at babys første afføring kaldes MEKONIUM https://denstoredanske.lex.dk/mekonium. Den er mørkegrøn og består af slim, galde, hår og afstødte slimhinde- og hudceller, som fosteret har slugt med fostervandet. Mens selve farven skyldes et stort indhold af GALDEFARVESTOFFER https://denstoredanske.lex.dk/galdefarvestof. Jeg fortæller også de mere end 20 forskellige hormoner, din krop laver hele tiden. Det er bl.a. INSULIN https://denstoredanske.lex.dk/insulin, GLUKAGON https://denstoredanske.lex.dk/glukagon og ADRENALIN https://denstoredanske.lex.dk/adrenalin. Dem jeg fortalt bl.a. om i https://open.spotify.com/episode/795h2L43Bi3kOiVxCjOvc3?si=7RdbVhO7T2CMgiJUusVFLA plus i https://open.spotify.com/episode/1z5loobh0NTw4W1aq5ym2J?si=vP486lqGQC6blIEyTbcxGw. Du kan også høre om din lever, der ligger godt beskyttet under de NEDERSTE RIBBEN FORAN PÅ KROPPEN https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Liver_01_animation1.gif. Til sidst handler det om størrelser. Her kan du f.eks. høre om ÆGCELLEN https://denstoredanske.lex.dk/%C3%A6gcelle, som er ca. 0,2 millimeter, dvs. en femtedel af én millimeter. Og i linket ovenfor kan du både læse mere om OG se billeder af den. Og til allersidst handler det om relative størrelser. Så hvis f.eks. et MONOSAKKARID MOLEKYLE https://da.wikipedia.org/wiki/Kulhydrat#Monosakkarider har samme størrelse som en bladlus, dvs. én millimeter, ja så vil et MITOKONDRIE https://denstoredanske.lex.dk/mitokondrietil sammenligning være på hele 90 cm. Men også meget mere om det i denne sidste podcast om, hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand? Podcasten er produceret sammen med https://www.videnskabsaar22.dk/og https://nbi.ku.dk/på https://www.ku.dk/ af socialøkonomiske http://polykrom.media/ i samarbejde med MARIE BREYEN http://breyen.net/ og især ANJA C. ANDERSEN https://nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/143217. Den er finansieret af midler fra https://veluxfoundations.dk/da/om-os/fondene, https://novonordiskfonden.dk/da/om-fonden/, https://www.bmcfond.dk/ samt https://www.pdjf.dk/. Mens det er https://www.kongehuset.dk/den-kongelige-familie/h-k-h-kronprinsen, der er protektor for hele .
Denne gang skal vi på en lidt anderledes rejse gennem din krop sammen med sodavanden – plus en rugbrødsmad. Undervejs stopper vi i MAVESÆKKEN https://da.wikipedia.org/wiki/Maveog i dens SYREBAD https://da.wikipedia.org/wiki/Mavesyre, plus TYNDTARMEN https://da.wikipedia.org/wiki/Tyndtarm, en MUSKELCELLE https://da.wikipedia.org/wiki/Muskelcelle og til sidst HENLES SLYNGE https://denstoredanske.lex.dk/Henles_slynge. Og som så meget andet ender vi til sidst på toilettet... På vores vej møder vi bl.a. https://denstoredanske.lex.dk/kulsyre og https://denstoredanske.lex.dk/epiglottis. Ligesom du kan høre om, hvordan mavesyre slår de ’dumme’ https://denstoredanske.lex.dk/mikroorganismer ihjel. Mens ENZYMER https://denstoredanske.lex.dk/enzymer allerede her sakser de første KULHYDRATER https://denstoredanske.lex.dk/kulhydrater. Samt om hvorfor det i din tyndtarm er dårligt med de her lortebakterier som f.eks. E. COLI https://da.wikipedia.org/wiki/Escherichia_coli, mens de er super gode i din tyktarm. For at komme på besøg i muskelcellen, skal vi først lige igennem tarmens væg og dennes firkantede celler. Det kan du høre mere om i podcasten: https://open.spotify.com/episode/3KQjURKU2v70iaVVg4kvou?si=R4xySoZLQAmICDGX_uEJGA. Her i cellen bliver aminosyrerne bl.a. sat sammen til proteiner. Mens f.eks. de her MOTORPROTEINER https://da.wikipedia.org/wiki/Mikrotubuli#Motorproteiner, der lidt ligner kyllingeben, ja også de er lavet af proteiner. Mere om dem I DENNE HER YOUTUBE https://www.youtube.com/watch?v=y-uuk4Pr2i8. I cellen bliver bl.a. MONOSACCHARIDER https://denstoredanske.lex.dk/monosaccharid lavet om til ATP https://denstoredanske.lex.dk/ATP_-_adenosintrifosfat i muskelcellernes ekstra mange MITOKONDRIER https://denstoredanske.lex.dk/mitokondrie. ATP er cellernes batteri-molekyler, som du hvert døgn laver ca. 70-150 kg af. For så at bruge dem igen med det samme... Sidste rigtige stop på vejen er nyren, hvor vi besøger HENLES SLYNGE https://denstoredanske.lex.dk/Henles_slynge. Her sorteres bl.a. SALTE https://denstoredanske.lex.dk/salte som f.eks. elektrolytter og vand fra, så du ikke tisser dem ud. Mens det, der er til overs, suser videre og ender i din URINBLÆRE https://denstoredanske.lex.dk/bl%C3%A6re. For som så meget andet til sidst at ende i toilettet... Podcasten er produceret sammen med https://www.videnskabsaar22.dk/og https://nbi.ku.dk/på https://www.ku.dk/ af socialøkonomiske http://polykrom.media/ i samarbejde med ANJA C. ANDERSEN https://nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/143217 og MARIE BREYEN http://breyen.net/. Ligesom den er finansieret af midler fra https://veluxfoundations.dk/da/om-os/fondene, https://novonordiskfonden.dk/da/om-fonden/, https://www.bmcfond.dk/ samt https://www.pdjf.dk/. Mens https://www.kongehuset.dk/den-kongelige-familie/h-k-h-kronprinsen er protektor for.
Så er vi nået til endestationen. Nu skal det soda, din krop ikke har brug for, afleveres i toilettet. Men først skal det gennem de super flittige https://da.wikipedia.org/wiki/Nyre. De filtrerer ca. 180 liter væske hver eneste dag. Til gengæld vejer de blot 150 gr. – dvs. det samme som en ½ økologisk agurk... I nyrerne er der mere end en million bittesmå filtrerings-apparater: https://da.wikipedia.org/wiki/Nephron. I hver eneste af dem er der et endnu mindre filter: https://en.wikipedia.org/wiki/Glomerulus_(kidney)#/media/File:Bowmans_capsule_and_glomerulus.svg. Begge to kan du for øvrigt se meget mere om i denne her YOUTUBE https://www.youtube.com/watch?v=ocdXLtv8gSE. Men nyrernes nok allervigtigste funktion er dog at fjerne affaldsstoffer. Det er fx https://denstoredanske.lex.dk/ammoniak, der bliver til overs, når der sakses proteiner i tarmen. Og filteret fra sendes ammoniak mv. så ud via (bl.a.) din https://denstoredanske.lex.dk/urin. Dine nyrer passer også på de gode næringsstoffer og https://denstoredanske.lex.dk/elektrolyt, der stadig skal bruges. Ligesom de hjælper med til at sikre https://denstoredanske.lex.dk/hom%C3%B8ostase; dvs. ligevægt (eller balance). Hvis du vil nørde mere om det, så tjek lige dette SITE MED BILLEDER + VIDEN https://www.anatomionline.dk/av/nyrer-og-urinveje-nyrer-og-urinveje/om nyrerne, urinveje plus og . Og ellers går turen gennem URINLEDEREN https://www.cancer.dk/dyn/Article_Content_TextImageBig/6/34786/Article_Model_Content_TextImageBig/image/24007/1498033578/normal/nyreurinvejeblre2.jpg via din https://da.wikipedia.org/wiki/Urinbl%C3%A6re og ned til https://da.wikipedia.org/wiki/Urinr%C3%B8r og til allersidst toilettet. Du kan også høre om den https://da.wikipedia.org/wiki/Bl%C3%A6rebet%C3%A6ndelse, du kan få, når https://da.wikipedia.org/wiki/Escherichia_coli sniger sig ind i urinblæren. Det er derfor, du skal huske at vaske hænder med sæbe, når du har været på toilettet! Det er nemlig god https://da.wikipedia.org/wiki/Hygiejne. Tjek også dette BILLEDE AF https://media.lex.dk/media/5209/standard_nyre.svg plus dennekorte YOUTUBE om GRØNLANDS INDLANDSIS https://nbi.ku.dk/Nyheder/temaer/130000aars-klima-gemt-i-tre-km-is/ fra https://nbi.ku.dk/. Podcasten er produceret i samarbejde med https://www.videnskabsaar22.dk/ og af socialøkonomiske http://polykrom.media/ samt Anja C. Andersen og Marie Breyen. Ligesom den er finansieret af midler fra https://veluxfoundations.dk/da/om-os/fondene, https://novonordiskfonden.dk/da/om-fonden/, https://www.bmcfond.dk/ samt https://www.pdjf.dk/. Mens protektor for er https://www.kongehuset.dk/den-kongelige-familie/h-k-h-kronprinsen.
Er du klar over, at i din krop er bygget af ca. 100 billioner https://media.lex.dk/media/25277/standard_celle.png? Så ekstremt mange celler skal jo bruge energi. De foretrækker https://da.wikipedia.org/wiki/Kulhydrat#Monosakkarider (sukkermolekyler), men kan også bruge https://denstoredanske.lex.dk/fedtsyrer. Men først skal de igennem cellens https://da.wikipedia.org/wiki/Cellemembran – enten ved https://denstoredanske.lex.dk/Cellemembrantransport eller https://denstoredanske.lex.dk/faciliteret_transport. Mest består cellen af https://da.wikipedia.org/wiki/Cytoplasma, som til gengæld er lavet af https://da.wikipedia.org/wiki/Cytosol. Desuden er der cellens specialiserede afdelinger: https://da.wikipedia.org/wiki/Organel. Det er bl.a. cellekernen med dit https://denstoredanske.lex.dk/DNA. Og https://denstoredanske.lex.dk/Golgi-apparat, der lidt ligesom pakkepost flytter rundt på https://da.wikipedia.org/wiki/Glykoprotein. Men især skal du høre om ét organel: https://denstoredanske.lex.dk/mitokondrie = cellernes energifabrikker. De laver hele tiden energi om til https://da.wikipedia.org/wiki/Adenosintrifosfat = en slags batteri-molekyler. Og det gør de ved at ’proppe et https://da.wikipedia.org/wiki/Fosfat-molekyle på et https://da.wikipedia.org/wiki/Adenosin-molekyle. Så bliver det til et https://da.wikipedia.org/wiki/Adenosindifosfat-molekyle = ADP. Når så endnu et fosfatmolekyle ’proppes på ADP-molekylet, ja så bliver det hele = ATP. I den proces bruges bl.a. en https://denstoredanske.lex.dk/respirationsk%C3%A6de. Mens hele processen kaldes for https://denstoredanske.lex.dk/oxidativ_fosforylering. Du kan også høre om de dejlige , som transporterer store organeller rundt i cellen. De LIGNER FAKTISK 2 KYLLINGEBEN https://www.youtube.com/watch?v=y-uuk4Pr2i8 uden en overkrop. Og hvis du vil nørde endnu mere, så lyt f.eks. til podcasten: https://open.spotify.com/episode/39V2u4i8T45M6XNFRE6prZ Podcasten er produceret sammen med https://www.videnskabsaar22.dk/og https://nbi.ku.dk/på https://www.ku.dk/ af socialøkonomiske http://polykrom.media/ i samarbejde med ANJA C. ANDERSEN https://nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/143217 og MARIE BREYEN http://breyen.net/. Og den finansieret af midler fra https://veluxfoundations.dk/da/om-os/fondene, https://novonordiskfonden.dk/da/om-fonden/, https://www.bmcfond.dk/ samt https://www.pdjf.dk/. Ligesom protektor for er https://www.kongehuset.dk/den-kongelige-familie/h-k-h-kronprinsen.
Søde molekyler, kanaler ind i celler og kroppens engergifabrikker – det er, hvad du kan høre om i denne lydrejse i menneskekroppen. Og der er smæk på, når MONOSAKKARID https://da.wikipedia.org/wiki/Kulhydrat#MonosakkariderMOLEKYLER https://denstoredanske.lex.dk/molekyle fra fx en sodavand suser rundt i dit blod. De er den mindste form for sukker, der findes. Og i denne lydrejse er de bl.a. på vej til kroppens vanvittigt mange celler. De skal nemlig bruge energi, så du fx kan løbe, cykle og gå – eller bare holde varmen. For med hele 100 billioner celler i din krop, ja så skal der jo energi til at holde den kørende. Men for at der ikke er mange monosakkarider i blodet, ja så tjekker din LEVER https://denstoredanske.lex.dk/lever og BUGSPYTKIRTEL https://denstoredanske.lex.dk/bugspytkirtel hele tiden dit BLODSUKKERNIVEAU https://min.medicin.dk/Artikler/Artikel/45. Bl.a. ved at spytte en hormoner ud i blodet. De er bittesmå molekyler, der lidt er kroppens egen chat-besked. Hvis bugspytkirtlen opdager, der er for mange fx monosakkarider i blodet, ja så spytter den fluks hormonet INSULIN derud. Det kan nemlig sige til en celle, at den skal åbne sig. Men udover at være en slags chat-besked, er insulin også en nøgle til cellen. For den skal åbne sig, så kan monosakkariderne komme ind og blive til energi. For inde i dine celler er der nogle energifabrikker = MITOKONDRIER https://denstoredanske.lex.dk/mitokondrie. Og de lave monosakkariderne om til en slags batteri-molekyler = https://denstoredanske.lex.dk/mitokondrie. For de virker lidt ligesom batteriet i din mobiltelefon – eller en powerbank. De kan nemlig lagre en masse energi, indtil du har brug for det. Jeg fortæller også om hormonerne GLUKAGON https://denstoredanske.lex.dk/glukagonog ADRENALIN https://denstoredanske.lex.dk/adrenalin. Og om GHRELIN https://denstoredanske.lex.dk/ghrelin, der gør dig sulten, når det er længe siden, du sidst har spist. Plus lidt om SLIK https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/kroppen-og-kosten/sukker-i-kosten/ og SØDE SAGER https://hjerteforeningen.dk/forebyggelse/kost/styr-paa-foedevarerne/derfor-skal-du-spise-mindre-sukker/ og en helt masse andet spændende… Podcasten er produceret sammen med og https://nbi.ku.dk/på https://www.ku.dk/ af socialøkonomiske http://polykrom.media/ i samarbejde med ANJA C. ANDERSEN https://nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/143217 og MARIE BREYEN http://breyen.net/. ANJA forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Tjek fx denne YOUTUBE, HVOR HUN FORTÆLLER OM NETOP STJERNESTØV https://media.videotool.dk/?vn=25_2021070610562229352065608446. Den er produceret af – og super spændende! Der er også masser af spændende på . Podcasten finansieret af midler fra https://veluxfoundations.dk/da/om-os/fondene, https://novonordiskfonden.dk/da/om-fonden/, https://www.bmcfond.dk/ samt https://www.pdjf.dk/. Mens https://www.kongehuset.dk/den-kongelige-familie/h-k-h-kronprinsen er protektor for hele Videnskabsår22.
Denne gang er der faktisk gået liiiidt lort i den. På vores rejse med sodavanden er vi nemlig nået til TYKTARMEN. Her bliver de allersidste ’besværlige’ kulhydrater (FIBRE https://denstoredanske.lex.dk/fibre_-_kostelement) sakset i mindre dele. Ligesom LYMFESYSTEMET https://denstoredanske.lex.dk/lymfesystem hiver den sidste væske ud. Og tilbage er der nærmest kun lort – plus EKSTREMT MANGE BAKTERIER https://www.information.dk/moti/2021/11/professor-tarmbakterier-paavirker-vores-psyke-sundhed-paa-maader-kun-langsomt-ved-forstaa… Mens enzymer sakser kulhydraterne i din tolvfinger- og tyndtarm, ja så er det bakterier, der gør dét i tyktarmen. Det sker i en proces kaldet FERMENTERING https://denstoredanske.lex.dk/fermentering. Dvs. at tyktarmens bakterier sakser under ANAEROBE https://denstoredanske.lex.dk/anaerob, dvs. iltfri forhold. Og det er lige præcis sådan, bl.a. SMØRSYREBAKTERIERNE https://denstoredanske.lex.dk/sm%C3%B8rsyrebakterier gerne vil ha’ det. Det er nemlig dem, der sakser kulhydraterne til SMØRSYRE https://denstoredanske.lex.dk/sm%C3%B8rsyre. Hvilket du bare skal være super glad for! Smørsyre hjælper nemlig både dine EPITHELCELLER https://denstoredanske.lex.dk/epithel med at dele sig. Ligesom man regner med, at smørsyre hjælper dig mod at få KRÆFT https://denstoredanske.lex.dk/kr%C3%A6ft. Derfor det altså rigtigt, når du får af vide, at du skal spise dine grøntsager – f.eks. gulerod, broccoli og selleri. Det er bl.a. fra dem, du får de her ‘besværlige’ kulhydrater. Som altså er dem, der bl.a. bliver til smørsyre. Men også meget mere om det i podcasten... Det var for øvrigt den danske forsker og anatom BARTHOLIN https://denstoredanske.lex.dk/Thomas_Bartholin, som opdagede menneskets LYMFEKAR https://denstoredanske.lex.dk/lymfesystem. Tjek evt. dette FANTASTISKE OG LIDT UHYGGELIGE BILLEDE https://media.lex.dk/media/18489/standard_compressed_Thomas_Bartholin.jpg fra 1650’erne – fra en obduktion af to forbrydere. De blev begge henrettet efter et måltid, så LYMFESYSTEMET var ekstra fedtholdigt. Som vanligt er podcasten produceret sammen med https://videnskabs%C3%A5r22.dk/ og https://nbi.ku.dk/på https://www.ku.dk/ af socialøkonomiske http://polykrom.media/ i samarbejde med MARIE BREYEN http://breyen.net/ og ANJA C. ANDERSEN https://nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/143217. ANJA forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Hvis du vil nørde med det, så tjek denne YOUTUBE, HVOR HUN FORTÆLLER OM NETOP STJERNESTØV https://media.videotool.dk/?vn=25_2021070610562229352065608446. Den er både produceret af og super spændende! Ligesom hun på bl.a. har skrevet om KOMETER https://videnskabsår22.dk/artikler/kometer/. Podcasten finansieret af midler fra https://veluxfoundations.dk/da/om-os/fondene, https://novonordiskfonden.dk/da/om-fonden/, https://www.bmcfond.dk/ samt https://www.pdjf.dk/. Mens https://www.kongehuset.dk/den-kongelige-familie/h-k-h-kronprinsen er protektor for hele Videnskabsår22; tak for det!
Velkommen til tyndtarmen! Denne gang er der virkelig gang i fordøjelsen. Nærringstofferne skal sakses endnu mindre, så de helt rigtige molekyler fra aminosyrer, monosakkerider og fedtsyrer kan komme ud i blodet. Hvilket de så bruger en nøgle til. Ligesom det gerne skal være sådan – ikke for meget og ikke for lidt… Egentlig starter tyndtarmen med https://da.wikipedia.org/wiki/Tolvfingertarm. Men den har du forhåbentlig hørt om i https://naturligvis.buzzsprout.com/236555/10006580-tarmens-finurlige-folder-hvad-sker-der-i-din-krop-nar-du-drikker-en-sodavand-3-10. Derfor er vi nået til den anden og midterste del: ( https://en.wikipedia.org/wiki/Jejunum) samt tredje og sidste del: ( https://en.wikipedia.org/wiki/Ileum). Tjek evt. også DETTE BILLEDE https://da.wikipedia.org/wiki/Tyndtarm#/media/Fil:Blausen_0817_SmallIntestine_Anatomy.png , hvor du kan se det alt sammen. Plus evt. dette med et TVÆRSNIT AF TYNDTARMEN https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/e/e5/Cross_Section_of_a_Small_Intestine.png. Du kan også høre om FORDØJELSESENZYMERNES ARBEJDE https://cmapspublic.ihmc.us/rid=1265095451109_1133871843_36767/Anafys%20Ford%C3%B8jelsesenzymer.cmap med netop at sakse til de mindre molekyler. Om slim fra de https://denstoredanske.lex.dk/Brunnerske_kirtler(), peristaltiske bevægelser, VILLI OG MIKROVILLI https://shop13080.hstatic.dk/upload_dir/pics/DANMARK/V-Site-DK/Rodekassen-DK/TU-Billede1A-1B.JPG. Om https://da.wikipedia.org/wiki/Chylomichron (mere på dette BILLEDE https://sv.wikipedia.org/wiki/Kylomikron#/media/Fil:Chylomicron.svg). Samt om selve overførelsen af aminosyrernes, monosakkeridernes og fedtsyrernes molekyler til blodet. Og meget mere… Podcasten er produceret sammen med https://videnskabs%C3%A5r22.dk/ og https://nbi.ku.dk/på https://www.ku.dk/ af socialøkonomiske http://polykrom.media/ i samarbejde med ANJA C. ANDERSEN https://nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/143217 og MARIE BREYEN http://breyen.net/. ANJA forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Hvis du er nysgerrig, så tjek denne YOUTUBE, HVOR HUN FORTÆLLER OM NETOP STJERNESTØV https://media.videotool.dk/?vn=25_2021070610562229352065608446. Den er produceret af – og super spændende! Ligesom hun på bl.a. også har skrevet om https://videnskabsår22.dk/artikler/sorte-huller/. Og hvis du virkelig vil nørde igennem, ja så snakker Anja endnu MERE OM STJERNESTØV I DENNE https://www.youtube.com/watch?v=P4LpKfxITqcfra Københavns Universitet. Podcasten finansieret af midler fra https://veluxfoundations.dk/da/om-os/fondene, https://novonordiskfonden.dk/da/om-fonden/, https://www.bmcfond.dk/ samt https://www.pdjf.dk/. Mens https://www.kongehuset.dk/den-kongelige-familie/h-k-h-kronprinsen# er protektor for hele Videnskabsår22.
Vi er nået til tyndtarmen. Eller dvs. den første del – nemlig TOLVFINGERTARMEN https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Tractus_intestinalis_duodenum.svg. Først skal jeg lige kæmpe mig igennem den nedre mavemund: , som den hedder på latin. Den, kan du se et BILLEDE AF HER I ET WIKKIOPSLAG https://da.wikipedia.org/wiki/Mave. Tolvfingertarmen er de første ca. 25 cm af din tyndtarm. Altså, i hvert fald i en voksen, hvor den er ca. tolv fingre lang. Men fordi den er super foldet, vil den faktisk blive ca. dobbelt så lang, hvis du hev i den. Det, kan dog næppe anbefales... Indeni har den en masse store folder: , hedder de. Og inden i dem er der endnu flere små folder (nærmest frynser), som hedder https://denstoredanske.lex.dk/mikrovilli. De er nemlig mikroskopiske små. Dem, kan du SE PÅ DENNE GAMLE TEGNING https://en.wikipedia.org/wiki/Brunner%27s_glands#/media/File:Gray1058.png, hvor du også kan læse mere om dem (på engelsk!) Tolvfingertarmen har ret meget at se til. Den skal nemlig både sørge for at neutralisere syren fra mavesækken, så der ikke går hul på tarmen. Det – og https://da.wikipedia.org/wiki/PH – forklarer jeg mere om i podcasten. Ligesom den skal fordøje den mad, du spiser i løbet af dagen. Sodavanden derimod skal fordøjes... Du kan også høre om https://da.wikipedia.org/wiki/Galdebl%C3%A6re , https://denstoredanske.lex.dk/galde og https://da.wikipedia.org/wiki/Bugspytkirtel. Samt om de https://denstoredanske.lex.dk/Brunnerske_kirtler, som kan udskille en slags basisk slim, som bl.a. indeholder https://denstoredanske.lex.dk/bicarbonater. Ligesom du kan høre om https://denstoredanske.lex.dk/bilirubin og forskellige former for https://denstoredanske.lex.dk/amylaser – bl.a. https://nucleus.dk/files/docs/Biologi-til-tiden/1.5Unders%C3%B8gelseside24-Nedbrydningafstivelsevhaamylase.pdf, som er emzymer, der sakser sukker i mindre dele. Podcasten er produceret sammen med https://videnskabs%C3%A5r22.dk/ og https://nbi.ku.dk/på https://www.ku.dk/af socialøkonomiske http://polykrom.media/ i samarbejde med ANJA C. ANDERSEN https://nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/143217 og MARIE BREYEN http://breyen.net/. Anja forsker i STJERNESTØV https://media.videotool.dk/?vn=25_2021070610562229352065608446; er det ikke vildt? Tjek lige linket, hvor hun fortæller om det, i en YouTube produceret af ! Og på kan du bl.a. se en YOUTUBE MED https://www.youtube.com/watch?v=FaXADf7tzb8&list=PLln3J7wFTgonnnISWvIv0fjULzkPYBR-W. Podcasten finansieret af midler fra https://veluxfoundations.dk/da/om-os/fondene, https://novonordiskfonden.dk/da/om-fonden/ , https://www.bmcfond.dk/ samt https://www.pdjf.dk/. H. K. H. Kronprinsen er protektor for Videnskabsår22.
Vi er nået til tyndtarmen. Eller dvs. den første del – nemlig TOLVFINGERTARMEN https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Tractus_intestinalis_duodenum.svg. Først skal jeg lige kæmpe mig igennem den nedre mavemund: , som den hedder på latin. Den, kan du se et BILLEDE AF HER I ET WIKKIOPSLAG https://da.wikipedia.org/wiki/Mave. Tolvfingertarmen er de første ca. 25 cm af din tyndtarm. Altså, i hvert fald i en voksen, hvor den er ca. tolv fingre lang. Men fordi den er super foldet, vil den faktisk blive ca. dobbelt så lang, hvis du hev i den. Det, kan dog næppe anbefales... Indeni har den en masse store folder: , hedder de. Og inden i dem er der endnu flere små folder (nærmest frynser), som hedder https://denstoredanske.lex.dk/mikrovilli. De er nemlig mikroskopiske små. Dem, kan du SE PÅ DENNE GAMLE TEGNING https://en.wikipedia.org/wiki/Brunner%27s_glands#/media/File:Gray1058.png, hvor du også kan læse mere om dem (på engelsk!) Tolvfingertarmen har ret meget at se til. Den skal nemlig både sørge for at neutralisere syren fra mavesækken, så der ikke går hul på tarmen. Det – og https://da.wikipedia.org/wiki/PH – forklarer jeg mere om i podcasten. Ligesom den skal fordøje den mad, du spiser i løbet af dagen. Sodavanden derimod skal fordøjes... Du kan også høre om https://da.wikipedia.org/wiki/Galdebl%C3%A6re , https://denstoredanske.lex.dk/galde og https://da.wikipedia.org/wiki/Bugspytkirtel. Samt om de https://denstoredanske.lex.dk/Brunnerske_kirtler, som kan udskille en slags basisk slim, som bl.a. indeholder https://denstoredanske.lex.dk/bicarbonater. Ligesom du kan høre om https://denstoredanske.lex.dk/bilirubin og forskellige former for https://denstoredanske.lex.dk/amylaser – bl.a. https://nucleus.dk/files/docs/Biologi-til-tiden/1.5Unders%C3%B8gelseside24-Nedbrydningafstivelsevhaamylase.pdf, som er emzymer, der sakser sukker i mindre dele. Podcasten er produceret sammen med https://videnskabs%C3%A5r22.dk/ og https://nbi.ku.dk/på https://www.ku.dk/af socialøkonomiske http://polykrom.media/ i samarbejde med ANJA C. ANDERSEN https://nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/143217 og MARIE BREYEN http://breyen.net/. Anja forsker i STJERNESTØV https://media.videotool.dk/?vn=25_2021070610562229352065608446; er det ikke vildt? Tjek lige linket, hvor hun fortæller om det, i en YouTube produceret af ! Og på kan du bl.a. se en YOUTUBE MED https://www.youtube.com/watch?v=FaXADf7tzb8&list=PLln3J7wFTgonnnISWvIv0fjULzkPYBR-W. Podcasten finansieret af midler fra https://veluxfoundations.dk/da/om-os/fondene, https://novonordiskfonden.dk/da/om-fonden/ , https://www.bmcfond.dk/ samt https://www.pdjf.dk/. H. K. H. Kronprinsen er protektor for Videnskabsår22.
Denne gang er vi nået til spiserøret og mavesækken. Her venter sodavanden på grønt lys fra strubelåget. Eller som det hedder på latin. Det, kan du se HER PÅ BILLEDET https://en.wikipedia.org/wiki/File:High_rising_epiglottis.JPG. Vi venter på grønt lys, så du får din sodavand i den gale hals... Og når der er grønt lys, bliver SPISERØRET https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/ordbog/esophagus/ ( https://en.wikipedia.org/wiki/File:Tractus_intestinalis_esophagus.svg) nærmest til en slags vand-rutsjebane. Gennem den suser sodavanden direkte ned til syrebadet i MAVESÆKKEN https://da.wikipedia.org/wiki/Mave. Men for at komme ind i den, skal vi lige igennem en https://www.istockphoto.com/photos/sphincter. Den passer nemlig på, at der ikke kommer mavesyre op i dit spiserør. Du kan også høre om https://da.wikipedia.org/wiki/Opkast og om din mavesaft. Den er faktisk så sur, at hvis en tand lå der i et stykke tid, ja så ville den til sidst helt forsvinde. Hvilket skyldes mavesaftens ekstremt lave https://da.wikipedia.org/wiki/PH. Samt om https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/illustrationer/animationer/enzymer/, https://da.wikipedia.org/wiki/Kulhydrat#Oligosakkarider og om de specialiserede https://denstoredanske.lex.dk/epithel der passer på indersiden af din mavesæk, så den ikke ødelægges af den hidsige mavesyre. Hvis du er nysgerrig, kan du på https://videnskabsår22.dk/ se YouTubes: fx OM BL.A. ENZYMER https://youtu.be/3iHVcRSCzqE?list=PLln3J7wFTgokJs8mVQGGgKQo-hMvFWYhV. Ligesom du kan læse artikler om MARS https://xn--videnskabsr22-yfb.dk/artikler/mars/ og SORTE HULLER https://videnskabsår22.dk/artikler/sorte-huller/ og meget mere. Podcasten er produceret sammen med https://videnskabsår22.dk/ og https://nbi.ku.dk/på https://www.ku.dk/af socialøkonomiske http://polykrom.media/ i samarbejde med ANJA C. ANDERSEN https://nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/143217 og MARIE BREYEN http://breyen.net/. Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Hvis du er nysgerrig, så tjek denne YOUTUBE, HVOR HUN FORTÆLLER OM DET https://media.videotool.dk/?vn=25_2021070610562229352065608446. Den er produceret af – og super spændende! På har hun også skrevet om https://videnskabsår22.dk/artikler/maelkevejen/. Og hvis du virkelig vil nørde igennem, så snakker Anja endnu MERE OM STJERNESTØV I DENNE VIDEO https://www.youtube.com/watch?v=P4LpKfxITqc fra Københavns Universitet. Podcasten finansieret af midler fra https://veluxfoundations.dk/da/om-os/fondene, https://novonordiskfonden.dk/da/om-fonden/, https://www.bmcfond.dk/ samt https://www.pdjf.dk/. H. K. H. Kronprinsen er protektor for Videnskabsår22. 1.000 tak til VEGA fra Roskilde, som kom med et godt råd også til den her podcast
Denne gang er vi nået til spiserøret og mavesækken. Her venter sodavanden på grønt lys fra strubelåget. Eller som det hedder på latin. Det, kan du se HER PÅ BILLEDET https://en.wikipedia.org/wiki/File:High_rising_epiglottis.JPG. Vi venter på grønt lys, så du får din sodavand i den gale hals... Og når der er grønt lys, bliver SPISERØRET https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/ordbog/esophagus/ ( https://en.wikipedia.org/wiki/File:Tractus_intestinalis_esophagus.svg på latin) nærmest til en slags vand-rutsjebane. Gennem den suser sodavanden direkte ned til syrebadet i MAVESÆKKEN https://da.wikipedia.org/wiki/Mave. Men for at komme ind i den, skal vi lige igennem en https://www.istockphoto.com/photos/sphincter. Den passer nemlig på, at der ikke kommer mavesyre op i dit spiserør. Du kan også høre om https://da.wikipedia.org/wiki/Opkast og om din mavesaft. Den er faktisk så sur, at hvis en tand lå der i et stykke tid, ja så ville den til sidst helt forsvinde. Hvilket skyldes mavesaftens ekstremt lave https://da.wikipedia.org/wiki/PH. Samt om https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/illustrationer/animationer/enzymer/, https://da.wikipedia.org/wiki/Kulhydrat#Oligosakkarider og om de specialiserede https://denstoredanske.lex.dk/epithel der passer på indersiden af din mavesæk, så den ikke ødelægges af den hidsige mavesyre. Hvis du er nysgerrig, kan du på https://videnskabsår22.dk/ se YouTubes: fx OM BL.A. ENZYMER https://youtu.be/3iHVcRSCzqE?list=PLln3J7wFTgokJs8mVQGGgKQo-hMvFWYhV. Ligesom du kan læse artikler om MARS https://xn--videnskabsr22-yfb.dk/artikler/mars/ og SORTE HULLER https://videnskabsår22.dk/artikler/sorte-huller/ og meget mere. Podcasten er produceret sammen med https://videnskabsår22.dk/ og https://nbi.ku.dk/på https://www.ku.dk/af socialøkonomiske http://polykrom.media/ i samarbejde med ANJA C. ANDERSEN https://nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/143217 og MARIE BREYEN http://breyen.net/. Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Hvis du er nysgerrig, så tjek denne YOUTUBE, HVOR HUN FORTÆLLER OM DET https://media.videotool.dk/?vn=25_2021070610562229352065608446. Den er produceret af – og super spændende! På har hun også skrevet om https://videnskabsår22.dk/artikler/maelkevejen/. Og hvis du virkelig vil nørde igennem, ja så snakker Anja endnu MERE OM STJERNESTØV I DENNE VIDEO https://www.youtube.com/watch?v=P4LpKfxITqc fra Københavns Universitet. Podcasten finansieret af midler fra https://veluxfoundations.dk/da/om-os/fondene, https://novonordiskfonden.dk/da/om-fonden/, https://www.bmcfond.dk/ samt https://www.pdjf.dk/. Mange tak for det! Plus 1.000 tak til VEGA fra Roskilde, som kom med et godt råd også til den her podcast :)
Er du klar over, hvor vanvittigt meget der sker i din krop, når du drikker en tår sodavand? Det er totalt vildt – både biologisk, kemisk og fysisk! Og alt det og mere kan du høre om i denne LYD-REJSE GENNEM DIN MENNESKE KROP. Her i den første af 10 podcast kan du fx høre om, hvordan det der føles nemt, nemlig at finde, hente og lige drikke en tår sodavand, ja det er faktisk super kompliceret. Fx skal dine muskler koordineres fra hjernen via dit nervesystem. Du skal have energi til at bevæge dig. Ligesom dine muskler skal arbejde i den helt rigtige rækkefølge, så du ikke falder over dine ben. Du kan også høre om hvordan, du faktisk smager med næsen. Det gør du med nogle KEMO-RECEPTIVE STRUKTURER https://da.m.wikipedia.org/wiki/Fil:Lukt_high_sve.jpg, som er de modtageceller i næsen, du lugter – og smager med. På https://videnskabsår22.dk/ kan du faktisk se en YOUTUBE OM, HVORDAN DU SMAGER MED NÆSEN https://youtu.be/ZuU16j2b334. Her får skuespillerne OSCAR https://da.wikipedia.org/wiki/Oscar_Dietzog ALICE https://www.youtube.com/watch?v=cifKHX3IhPo fra PÅ https://da.wikipedia.org/wiki/Kometernes_julnemlig klemme på næsen. Og pludselig kan de ikke smage ret meget. Heldigvis får de hjælp af professor OLE G. MOURITSEN https://da.wikipedia.org/wiki/Ole_G._Mouritsen. Tjek fx også lige det her virkelig spændende BILLEDE AF TUNGEN OG SMAGSLØGENE https://media.lex.dk/media/10073/standard_smagssans.svg. Jeg føler nemlig, du ligesom mig, er en super nørd, der bare gerne vil vide en masse om naturvidenskab. Husk også derfor at gå på opdagelse på https://videnskabsår22.dk/hvor der sker alt muligt spændende. Fx kan du se denne YouTube om, https://videnskabsår22.dk/2021/december/05/ Podcasten er produceret sammen med https://videnskabsår22.dk/ og https://nbi.ku.dk/på https://www.ku.dk/af socialøkonomiske http://polykrom.media/ i samarbejde med ANJA C. ANDERSEN https://nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/143217 og MARIE BREYEN http://breyen.net/. Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Hvis du er nysgerrig, så tjek lige denne YOUTUBE, HVOR HUN FORTÆLLER OM DET https://media.videotool.dk/?vn=25_2021070610562229352065608446. Ud over at være super spændende, er den produceret af . Anja har også skrevet en om UNIVERSET OG PLANETER https://videnskabsår22.dk/anjas-univers/#. Og hvis du virkelig vil nørde igennem, så snakker hun her endnu MERE OM STJERNESTØV I DENNE YOUTUBE https://www.youtube.com/watch?v=P4LpKfxITqc fra Københavns Universitet. Podcasten finansieret af midler fra https://veluxfoundations.dk/da/om-os/fondene, https://novonordiskfonden.dk/da/om-fonden/, https://www.bmcfond.dk/ samt https://www.pdjf.dk/. Mange tak for det! Plus 1.000 tak til VEGA fra Roskilde, som har givet gode råd til podcasten :)
Er du klar over, hvor vanvittigt meget der sker i din krop, når du drikker en tår sodavand? Det er totalt vildt – både biologisk, kemisk og fysisk! Og alt det og mere kan du høre om i denne LYD-REJSE GENNEM DIN MENNESKE KROP. Her i den første af 10 podcast kan du fx høre om, hvordan det der føles nemt, nemlig at finde, hente og lige drikke en tår sodavand, ja det er faktisk super kompliceret. Fx skal dine muskler koordineres fra hjernen via dit nervesystem. Du skal have energi til at bevæge dig. Ligesom dine muskler skal arbejde i den helt rigtige rækkefølge, så du ikke falder over dine ben. Du kan også høre om hvordan, du faktisk smager med næsen. Det gør du med nogle KEMO-RECEPTIVE STRUKTURER https://da.m.wikipedia.org/wiki/Fil:Lukt_high_sve.jpg, som er de modtageceller i næsen, du lugter – og smager med. På https://videnskabsår22.dk/ kan du faktisk se en YOUTUBE OM, HVORDAN DU SMAGER MED NÆSEN https://youtu.be/ZuU16j2b334. Her får skuespillerne OSCAR https://da.wikipedia.org/wiki/Oscar_Dietzog ALICE https://www.youtube.com/watch?v=cifKHX3IhPo fra PÅ https://da.wikipedia.org/wiki/Kometernes_julnemlig klemme på næsen. Og pludselig kan de ikke smage ret meget. Heldigvis får de hjælp af professor OLE G. MOURITSEN https://da.wikipedia.org/wiki/Ole_G._Mouritsen. Tjek fx også lige det her virkelig spændende BILLEDE AF TUNGEN OG SMAGSLØGENE https://media.lex.dk/media/10073/standard_smagssans.svg. Jeg føler nemlig, du ligesom mig, er en super nørd, der bare gerne vil vide en masse om naturvidenskab. Husk også derfor at gå på opdagelse på https://videnskabsår22.dk/hvor der sker alt muligt spændende. Fx kan du se denne YouTube om, https://videnskabsår22.dk/2021/december/05/ Podcasten er produceret sammen med https://videnskabsår22.dk/ og https://nbi.ku.dk/på https://www.ku.dk/af socialøkonomiske http://polykrom.media/ i samarbejde med ANJA C. ANDERSEN https://nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/143217 og MARIE BREYEN http://breyen.net/. Anja forsker i stjernestøv; er det ikke vildt? Hvis du er nysgerrig, så tjek lige denne YOUTUBE, HVOR HUN FORTÆLLER OM DET https://media.videotool.dk/?vn=25_2021070610562229352065608446. Ud over at være super spændende, er den produceret af . Anja har også skrevet en om UNIVERSET OG PLANETER https://videnskabsår22.dk/anjas-univers/#. Og hvis du virkelig vil nørde igennem, så snakker hun her endnu MERE OM STJERNESTØV I DENNE YOUTUBE https://www.youtube.com/watch?v=P4LpKfxITqc fra Københavns Universitet. Podcasten finansieret af midler fra https://veluxfoundations.dk/da/om-os/fondene, https://novonordiskfonden.dk/da/om-fonden/, https://www.bmcfond.dk/ samt https://www.pdjf.dk/. Mange tak for det! Plus 1.000 tak til VEGA fra Roskilde, som har givet gode råd til podcasten :)
Der var gang, hvor alle troede, at f.eks. sværgefingre kunne sikre ens øllykke. Ligesom alle selvfølgelig troede på trolddom man viste jo, at det fandtes… Gennem hele historien har mennesker regnet sig selv for at være oplyste. Altså til forskel fra gamle dage, hvor man var overtroisk og udvidende. Men mange mennesker er stadig overtroiske. Det viser f.eks. 2020’ernes Corona-pandemi, hvor overtro stortrivedes. Tjek bare nettet for historier om, hvordan f.eks. Microsofts Bill Gates konspirerer mod alle i kampen for det globale herredømme. I følge den overtro, er der mikrochips også i Corona vaccinerne. Ligesom nogle (mange?) tror (troede?) på, at Corona er en myte, der bare handler om at knække vores frihed. Altså i hvert fald til hvis man selv blev syg… I podcasten kan du møde LOUISE HAUBERG LINDGAARD, historiker på det spændende og aldeles anbefalelsesværdige https://hexmuseum.dk/. Museet har også deres egen podcast: https://hexmuseum.dk/podcast/; den hører du der, hvor du lytter til den her podcast... NALLE har også besøgt HEX! og fået en rundtur. Den historie dukker snart op i din podcast-app. Musik: GOTAMA: https://gotama-music.bandcamp.com/album/moving-silence, BIO UNIT https://freemusicarchive.org/music/Bio_Unit: https://freemusicarchive.org/music/Bio_Unit/ambient/ambient-3, SERGEY CHEREMISINOV https://freemusicarchive.org/music/Sergey_Cheremisinov: https://freemusicarchive.org/music/Sergey_Cheremisinov/the-ark/the-ark, BACH: https://lytlangsomt.dk/suite-1-praeludium/ med CELLISTEN JULIE TANDRUP KOC https://lytlangsomt.dk/info/, DIOGENES IN HELL: https://freemusicarchive.org/music/Diogenes_In_Hell, KEVIN MACLEOD https://freemusicarchive.org/music/Kevin_MacLeod: https://freemusicarchive.org/music/Kevin_MacLeod/Jazz_Sampler/As_I_Figureog https://freemusicarchive.org/music/Kevin_MacLeod/Jazz_Sampler/AcidJazz_1430, CROWANDER https://freemusicarchive.org/music/crowander: https://freemusicarchive.org/music/crowander/my-film-music-atmospheric-experimental/the-walk og DIEFENBACH https://da.wikipedia.org/wiki/Diefenbach: Vært, redaktør og klip/lyddesign: NALLE KIRKVÅG https://www.linkedin.com/in/nallek/. Også denne podcast er produceret af socialøkonomiske http://polykrom.media/ i samarbejde med .
Der var gang, hvor alle troede, at f.eks. sværgefingre kunne sikre ens øllykke. Ligesom alle selvfølgelig troede på trolddom man viste jo, at det fandtes… Gennem hele historien har mennesker regnet sig selv for at være oplyste. Altså til forskel fra gamle dage, hvor man var overtroisk og udvidende. Men mange mennesker er stadig overtroiske. Det viser f.eks. 2020’ernes Corona-pandemi, hvor overtro stortrivedes. Tjek bare nettet for historier om, hvordan f.eks. Microsofts Bill Gates konspirerer mod alle i kampen for det globale herredømme. I følge den overtro, er der mikrochips også i Corona vaccinerne. Ligesom nogle (mange?) tror (troede?) på, at Corona er en myte, der bare handler om at knække vores frihed. Altså i hvert fald til hvis man selv blev syg… I podcasten kan du møde LOUISE HAUBERG LINDGAARD, historiker på det spændende og aldeles anbefalelsesværdige https://hexmuseum.dk/. Museet har også deres egen podcast: https://hexmuseum.dk/podcast/; den hører du der, hvor du lytter til den her podcast... NALLE har også besøgt HEX! og fået en rundtur. Den historie dukker snart op i din podcast-app. Musik: GOTAMA: https://gotama-music.bandcamp.com/album/moving-silence, BIO UNIT https://freemusicarchive.org/music/Bio_Unit: https://freemusicarchive.org/music/Bio_Unit/ambient/ambient-3, SERGEY CHEREMISINOV https://freemusicarchive.org/music/Sergey_Cheremisinov: https://freemusicarchive.org/music/Sergey_Cheremisinov/the-ark/the-ark, BACH: https://lytlangsomt.dk/suite-1-praeludium/ med CELLISTEN JULIE TANDRUP KOC https://lytlangsomt.dk/info/, DIOGENES IN HELL: https://freemusicarchive.org/music/Diogenes_In_Hell, KEVIN MACLEOD https://freemusicarchive.org/music/Kevin_MacLeod: https://freemusicarchive.org/music/Kevin_MacLeod/Jazz_Sampler/As_I_Figureog https://freemusicarchive.org/music/Kevin_MacLeod/Jazz_Sampler/AcidJazz_1430, CROWANDER https://freemusicarchive.org/music/crowander: https://freemusicarchive.org/music/crowander/my-film-music-atmospheric-experimental/the-walk og DIEFENBACH https://da.wikipedia.org/wiki/Diefenbach: Vært, redaktør og klip/lyddesign: NALLE KIRKVÅG https://www.linkedin.com/in/nallek/. Også denne podcast er produceret af socialøkonomiske http://polykrom.media/ i samarbejde med .
Vidste du det, at for 251 millioner år siden var det tæt på at være slut med alt liv på jorden? Ca. 95 % af alle arter uddøde i den absolut største massedød i livets historie... Podcasten er derfor en påmindelse om, at vi skal stoppe (bl.a. CO2)forureningen af atmosfæren, så det ikke én gang til ender rigtig grimt. Også derfor kan du til sidst høre om, HVORDAN VI SAMMEN KAN GØRE EN FORSKEL. Det opløftende citat med klimaforskeren Joeri Rogelj er fra: https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvis-vi-stopper-med-at-udlede-co2-stabiliserer-temperaturen-sig-i-loebet-af-faa. I podcasten nævner jeg bl.a. de her artikler: : https://www.theguardian.com/environment/2021/oct/17/gen-z-on-how-to-save-the-world-young-climate-activists-speak-out og ANTI-STRAW-BEVÆGELSEN https://eu.usatoday.com/story/news/2018/07/18/anti-straw-movement-based-unverified-statistic-500-million-day/750563002/. Tjek også podcasten: https://naturligvis.buzzsprout.com/236555/8840834-hvad-er-baeredygtighed Det ord bruges i flæng, som du f.eks. kan høre i https://naturligvis.buzzsprout.com/236555/2325767-glasset-der-skal-baere-fremtiden-en-ny-begyndelse-1-8. Og apropos affald = https://naturligvis.buzzsprout.com/236555/8712499-derfor-ma-du-ikke-putte-din-brugte-pizzabakke-i-papcontaineren Mere info om SUPERKONTINENTET: HER https://media.lex.dk/media/6297/standard_Perm.svgMEDVIRKENDE: PETER GRAVLUND NIELSEN https://dk.linkedin.com/in/petergravlund; direktør for bl.a. GEOMUSEUM FAXE https://www.kalklandet.dk/attraktioner/geomuseum-faxe/. Her er https://denstoredanske.lex.dk/Fakse_Kalkbrud en del af ’udstillingen’. Og har du ikke allerede besøgt Danmarks største menneskeskabte hul, er det bare om at komme af sted! MUSIK (listet i afspillet rækkeflg.): __ __ Vært, redaktør og klip/lyddesign: NALLE KIRKVÅG https://www.linkedin.com/in/nallek/. Også denne podcast er produceret af http://polykrom.media/ i samarbejde med .
Vidste du det, at for 251 millioner år siden var det tæt på at være slut med alt liv på jorden? Ca. 95 % af alle arter uddøde i den absolut største massedød i livets historie... Podcasten er derfor en påmindelse om, at vi skal stoppe (bl.a. CO2)forureningen af atmosfæren, så det ikke én gang til ender rigtig grimt. Også derfor kan du til sidst høre om, HVORDAN VI SAMMEN KAN GØRE EN FORSKEL. Det opløftende citat med klimaforskeren Joeri Rogelj er fra: https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvis-vi-stopper-med-at-udlede-co2-stabiliserer-temperaturen-sig-i-loebet-af-faa. Tjek også podcasten: https://naturligvis.buzzsprout.com/236555/8840834-hvad-er-baeredygtighed Det ord bruges jo i flæng, som du f.eks. kan høre i https://naturligvis.buzzsprout.com/236555/2325767-glasset-der-skal-baere-fremtiden-en-ny-begyndelse-1-8. Og apropos at sortere affald = https://naturligvis.buzzsprout.com/236555/8712499-derfor-ma-du-ikke-putte-din-brugte-pizzabakke-i-papcontaineren Mere info om SUPERKONTINENTET: HER https://media.lex.dk/media/6297/standard_Perm.svgMEDVIRKENDE: PETER GRAVLUND NIELSEN https://dk.linkedin.com/in/petergravlund; direktør for bl.a. GEOMUSEUM FAXE https://www.kalklandet.dk/attraktioner/geomuseum-faxe/. Her er https://denstoredanske.lex.dk/Fakse_Kalkbrud en del af ’udstillingen’. Og har du ikke allerede besøgt Danmarks største menneskeskabte hul, er det bare om at komme af sted! MUSIK (listet i afspillet rækkeflg.): __ __ Vært, redaktør og klip/lyddesign: NALLE KIRKVÅG https://www.linkedin.com/in/nallek/. Også denne podcast er produceret af http://polykrom.media/ i samarbejde med .
Siden 1970 har seksualundervisning været et krav i grundskolen. Alligevel fungerer det ikke videre godt med det. Det fremgår af en EVALUERING https://www.alsresearch.dk/news/257/61/18-01-19-Evaluering-af-sundheds--og-seksualundervisning-og-familiekundskab-SSF https://www.alsresearch.dk/news/257/61/18-01-19-Evaluering-af-sundheds--og-seksualundervisning-og-familiekundskab-SSFaf (), som seksualundervisning hedder for tiden. 600 folkeskoler og 350 friskoler blev evalueret. I evalueringen kan man bl.a læse, at: ””, samt at ”(…)(…) ” hvorfor ””. Medvirkende er KRISTINE TIEDT https://dk.linkedin.com/in/kristine-tiedt-6aa66b12, der fortæller om hendes ’alternativ’ til den mangelfulde seksualundervisning i tegneserien: https://www.gyldendal.dk/produkter/orgasmebogen-en-tegneserie-om-sex-og-lyst-9788702299755. Du kan for øvrigt HER LÆSE OM KRISTINE TIEDTS ARBEJDSPROCES MED BL.A. https://nummer9.dk/artikler/paa-tegnebordet-kristine-tiedt/, ligesom du finder hende her på INSTAGRAM https://www.instagram.com/krille_krille_krille/. Som lovet i podcasten hermed link til: https://www.dr.dk/drtv/serie/skamloes_229485 og https://www.dr.dk/radio/p3/soft-spot. Hvis du vil vide med om , som Kristine benytter i Orgasmebogen, kan du læse om det her: https://samfundslitteratur.dk/bog/fiktionalitet. MUSIK: BEASTIE BOYS https://en.wikipedia.org/wiki/Beastie_Boys: https://www.last.fm/music/Beastie+Boys/_/Sabrosa, C.V. JØRGENSEN https://da.wikipedia.org/wiki/C.V._J%C3%B8rgensen: https://open.spotify.com/track/4A4C7y1Tm6A7PfKRAs3llv og https://open.spotify.com/track/5t1CDJzQMgcW2iVoJqRVsg samt PINK FLOYD https://en.wikipedia.org/wiki/Pink_Floyd med https://www.youtube.com/watch?v=a6l8VXk7G2U og https://en.wikipedia.org/wiki/Careful_with_That_Axe%2C_Eugene og Cardi B og Megan Thee Stallion: () https://en.wikipedia.org/wiki/WAP_(song). Redaktion: STINE JUUL https://dk.linkedin.com/in/stine-juul-christensen-92b697207 og CATHARINA LETH https://dk.linkedin.com/in/catharina-leth-andersen-5446351a3 og NALLE KIRKVÅG https://www.linkedin.com/in/nallek/; sidstnævnte klippede og sounddesignede også denne podcast. NATURLIGVIS er som vanligt produceret af http://polykrom.media/ i samarbejde med http://ruradio.dk/.
Siden 1970 har seksualundervisning været et krav i grundskolen. Alligevel fungerer det ikke videre godt med det. Det fremgår af en EVALUERING https://www.alsresearch.dk/news/257/61/18-01-19-Evaluering-af-sundheds--og-seksualundervisning-og-familiekundskab-SSF https://www.alsresearch.dk/news/257/61/18-01-19-Evaluering-af-sundheds--og-seksualundervisning-og-familiekundskab-SSFaf (), som seksualundervisning hedder for tiden. 600 folkeskoler og 350 friskoler blev evalueret. I evalueringen kan man bl.a læse, at: ””, samt at ”(…)(…) ” hvorfor ””. Medvirkende er KRISTINE TIEDT https://dk.linkedin.com/in/kristine-tiedt-6aa66b12, der fortæller om hendes ’alternativ’ til den mangelfulde seksualundervisning i tegneserien: https://www.gyldendal.dk/produkter/orgasmebogen-en-tegneserie-om-sex-og-lyst-9788702299755. Du kan for øvrigt HER LÆSE OM KRISTINE TIEDTS ARBEJDSPROCES MED BL.A. https://nummer9.dk/artikler/paa-tegnebordet-kristine-tiedt/, ligesom du finder hende her på INSTAGRAM https://www.instagram.com/krille_krille_krille/. Som lovet i podcasten hermed link til: https://www.dr.dk/drtv/serie/skamloes_229485 og https://www.dr.dk/radio/p3/soft-spot. Hvis du vil vide med om , som Kristine benytter i Orgasmebogen, kan du læse om det her: https://samfundslitteratur.dk/bog/fiktionalitet. MUSIK: BEASTIE BOYS https://en.wikipedia.org/wiki/Beastie_Boys: https://www.last.fm/music/Beastie+Boys/_/Sabrosa, C.V. JØRGENSEN https://da.wikipedia.org/wiki/C.V._J%C3%B8rgensen: https://open.spotify.com/track/4A4C7y1Tm6A7PfKRAs3llv og https://open.spotify.com/track/5t1CDJzQMgcW2iVoJqRVsg samt PINK FLOYD https://en.wikipedia.org/wiki/Pink_Floyd med https://www.youtube.com/watch?v=a6l8VXk7G2U og https://en.wikipedia.org/wiki/Careful_with_That_Axe%2C_Eugene og Cardi B og Megan Thee Stallion: () https://en.wikipedia.org/wiki/WAP_(song). Redaktion: STINE JUUL https://dk.linkedin.com/in/stine-juul-christensen-92b697207 og CATHARINA LETH https://dk.linkedin.com/in/catharina-leth-andersen-5446351a3 og NALLE KIRKVÅG https://www.linkedin.com/in/nallek/; sidstnævnte klippede og sounddesignede også denne podcast. NATURLIGVIS er som vanligt produceret af http://polykrom.media/ i samarbejde med http://ruradio.dk/.
