Science Stories
About
Available on
Community
282 episodes
Hvad er viden værd for samfundet? Investerer vi for lidt eller for meget i forskning, udvikling og uddannelse? Og hvad betyder de afledte effekter af ny forskning og teknologi for samfundsudviklingen? Professor Hans Christian Kongsted fra CBS har dedikeret mange år af sit forskerliv på at studere og måle forsknings betydning for samfundet. I denne podcast bliver han interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Foto kredit: Jens Degett.
Underdirektør i Dansk Industri, Mikkel Haarder, skrev i sidste uge (11 marts, 2024) en artikel til Berlingske Tidende om hjemtag af EU midler som danske forskere har vundet i åben konkurrence. Det betyder at EU midlerne fratrækkes det samlede danske forskningsbudget. Det er vist på tide man begynder at opfatte forskning som en investering - ikke bare en udgift. I år 2000 vedtog EU's Ministerråd en vision for fremtiden baseret på viden og uddannelse. Visionen blev støttet af økonomer i hele verden og Danmark var blandt de lande som levede op til målene. Men hvad blev der af den optimistiske vision, hvorfor er forskning ikke en del af den offentlige debat eller del af den nyligt overståede valgkamp? Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor David Budtz Petersen fra Humanomics Forsknings Centret på Ålborg Universitet. Om hvad vi kan lære af vidensøkonomien og hvordan vi kommer videre. Podcasten er produceret med støtte fra DM. Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS
Hvorfor opfører væsker og andre materialer sig som de gør. Man skulle tro at forskerne for længst har forstået de fysiske egenskaber af de materialer vi omgiver os med, men det er langt fra tilfældet. Faktisk er det vanskeligt at forudsige selv simple væsker ud fra deres molekylers struktur. Professor i fysik Kristine Niss fra Roskilde Universitet taler med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories om, hvordan man forsker i fysiske egenskaber og strukturer i sit eget laboratorium og med eksperimenter på de største og dyreste spallation instrumenter i verden, hvor forskerne arbejder i døgndrift for at udnytte de kostbare sekunder optimalt.
Med alle de mange kostråd som cirkulerer kan det være svært at overskue hvad der er sundt at spise. Et af de store problemer er overvægt, og det handler ikke kun om kosten men også om, hvordan og hvornår man spiser, og hvor meget motion og søvn man får. Ernæringsforsker Sisse Fagt fra fra det nationale fødevare forskningsinstitut på DTU fortæller om de danske kostråd, og hvordan forskerne forholder sig til de nye strømninger omkring fødevareforskning. Et af de helt store problemer er vægtkontrol, som vi tidligere vendt med professor Thorkild I.A. Sørensen og professor Jens Juul Holst. Science Stories egen journalist har selv kastet sig ind i kampen og prøvet en af de populære livsstilsændringer, som ikke bygger på medicin. Vi lægger referencer på hjemmesiden.
Nobelpristageren Christian de Duve skrev i 1995 en bog om at alle grundstofferne der er nødvendige for livets dannelse er skabt i stjerner. Nogle af grundstofferne kræver kæmpe supernova-eksplosioner for at komme op på tilstrækkeligt store masser og temperaturer til dannelsesprocessen. Det vil igen sige at vi har været igennem flere generationer af stjernedannelser efter big bang før, at stjernestøvet kunne danne grundlag for komplicerede organiske molekyler. I Christian de Duves bog, bliver hele grundlaget for liv og livets udvikling fra stjerneskabte grundstoffer og kemiske processer gennemgået - de var nødvendige for dannelsen af det første liv såvel som avancerede organismer. Jens Degett har talt med Christian de Duve og stillet ham spørgsmål, om livet er en konsekvens af naturlovene i universet og om han tror på det nuværende menneskes langsigtede overlevelse. Foto: Christian de Duve, 95 år, præsenterer sine ideer om oprindelsen af den eukaryote celle (oktober 2012). Foto kredit: Julien Doornaert.
Det er i disse dage 25 år siden Danmark fik sin første satellit og for alvor blev en rum-nation. Peter Davidsen fra Space Inventors var med til at bygge satellitten helt fra starten, og fortæller om hvordan forskerne fik ideen, og hvad der fik det hele til at lykkes. Peter Fortæller blandt andet den dramatiske historie om en løs skrue, han opdagede, da han var inde i raketten - og opsendelsen var et kapitel i sig selv. Videnskabsjournalist Jens Degett var også med til opsendelsen for 25 år og fulgte nedtællingen i de sidste minutter indtil... I sidste uge sendte vi 1. podcast om Ørsted Satellitten med med Per Lundahl Thomsen. Hør på din foretrukne podcast kanal.
Det er i disse dage 25 år siden Danmark fik sin første satellit og for alvor blev en rumnation. Per Lundahl Thomsen fra DTU SPACE var med til at bygge satellitten helt fra starten, og fortæller om hvordan forskerne fik ideen, og hvad der fik det hele til at lykkes. Her i blandt historien om et uheld, der smadrede satellitten, men også hjalp til at forbedre strukturen, så den blev langt mere driftsikker. Videnskabsjournalist Jens Degett var også med til opsendelsen for 25 år siden og fortæller hvordan han for vild på egen hånd på Vandenberg basen i USA blandt affyringsramper med atommissiler. I næste uge følger 2. podcast om Ørsted Satellitten med Peter Davidsen.
Forskere på Panum Institutet på Københavns Universitet er får i stigende grad international opmærksomhed omkring deres resultater, som viser hvordan kontrol af bevægelse og muskler i høj grad bliver varetaget af rygmarvens neuroner. Ifølge forskningsleder Rune W. Berg skal vi i højere grad se kontrollen over vores muskelmasse som et distribueret system, hvor det lokale netværk af neuroner har en vigtig rolle. Det er videnskabsjournalist Jens Degett, der interviewer Her er link til artiklen fra Nature, som beskriver det forskerne har fundet ud af: www.nature.com/articles/s41586-022-05293-w
Charles Darwins evolutionsteori er ofte blevet opfattet som en teori der kunne legitimere den stærkes ret, og er blevet brugt i eksempler på nødvendigheden af konkurrence og, at sortere de svage fra for at styrke arternes evne til at overleve. Men hvis man kigger lidt nærmere på den naturlige udvikling, så viser det sig at det er samarbejde mellem forskellige arter, som har givet de helt store succeshistorier i naturen. Evnen til at samarbejde er et vigtigt element i overlevelsen, og meget mere udbredt på tværs af arter, end mange er klar over. Bioinformatiker, PhD, Peder Worning fra Hvidovre Hospital fortæller, om hvordan naturen overlever ved arternes samarbejde. Videnskabsjournalist, Cand Scient i Biologi, Jens Degett interviewer.
Mitochondria are called the powerhouse of the cells. They convert nutrients into energy, and they may hold the key to reverse aging and cure a large number of diseases. This is why exercise is important. But, can science one day come up with a pill that can reverse the aging of mitochondria? How close are we to solve this fundamental discovery? Shortly after this interview professor Zhen Yan received the Jacobæus Prize 2022 from the Novo Nordisk Foundation for his lifetime contribution to understanding of exercise for improvement of health. The Prize comes with 1,5 mio. DKK. Professor Zhen Yan from University of Virginia was interviewed by Science Journalist Jens Degett from Science Stories.
Lige som COVID-19 pandemien var over os samlede Professor Michael Bang Petersen fra Institut på Statskundskab på Århus Universitet et "Dream team" af forsker-kolleger fra hele landet, der skulle følge hvordan COVID-19 blev kommunikeret, og hvordan befolkningen reagerede på de anvisninger som blev udstukket fra officielt hold. Blandt de store spørgsmål var, hvor transparent skulle man fortælle om COVID-19, vacciner, mundbind osv. Hvordan var befolkningens reaktioner, og hvordan reagerede vi i forhold til befolkninger i andre lande. Hvad har vi lært, og hvordan vil man håndtere kriser i fremtiden. Videnskabsjournalist Jens Degett stiller spørgsmålene til Professor Michael Bang Petersen. Læs mere om HOPE projektet her: https://hope-project.dk/#/ Foto kredit: Jens Degett
Professor Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet modtager den prestigefyldte "Frontiers of Knowledge" pris. Dorthe er blandt 5 europæiske pionerer, som modtager prisen for opdagelsen af den utvetydige forbindelse der er mellem drivhusgasser i atmosfæren og globale temperaturstigninger. Hendes arbejde har vist, at det nuværende CO2-niveau i atmosfæren er højere end på noget tidspunkt de sidste 800.000 år. I denne fra september 2022 podcast taler professor Dorthe Dahl Jensen med videnskabsjournalist Jens Degett.
Vi kan blive inficeret med bakterier og vi kan blive inficeret med virus, men bakterier kan også blive inficeret med virus. Nogle særlige små virus er specialiseret i at inficere bakterier. De kaldes fager, og de er måske allerede ved at erstatte den traditionelle antibiotika behandling nogle steder. Hør PhD Peder Worning fra Hvidovre Hospital fortælle historien til videnskabsjournalist Jens Degett
Endnu et år er gået og det er igen tid at finde smagsprøver med podcast fra Science Stories. Redaktør Jens Degett har sammensat et nytårsprogram med eksempler fra årets historier. Når man ser tilbage på 2023, så er der sket rigtigt meget i videnskabens verden, men ikke alt til det gode. Havstrømme, klima, PFAS forurening og pandemier truer miljø og sundhed, men til gengæld er der flotte resultater fra rumfart og astrofysik. Foto kredit: Chris Heller, © Science Stories ApS
Science Stories ønsker alle en glædelig jul! Udgangspunktet for al videnskab er undren. Det er den undren, der har udfordret religiøse dogmer og har banet vejen for den teknologiske og videnskabelige udvikling, som har formet den verden vi mennesker bebor. I over 2000 år troede vi, at sygdom skyldtes ubalancer i kroppens væsker som Hippokrates beskrev 400 år f.kr. Så hvordan var det lige, at vi fandt ud af, at betændelse skyldtes bakterier? Som vi ikke kan se? Hvordan er det lige vacciner virker, og hvorfor begyndte menneskearten at gå på to ben? Det finder vi svar på i denne særlige juleudgave af Science Stories. Hvor videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har inviteret to kloge og undrende børn hjem i sofaen, hvor de sammen undersøger verden omkring sig og undrer sig over hvorfor mennesket er sådan et sært dyr?
Professor Jens Juul Holst er en af de centrale personer der stod bag udviklingen af slankemidlet Wegovy. Det er en kompliceret men spændende historie som viser, at reguleringen af vores stofskifte er vigtig for alle mennesker. En meget stor procentdel af mennesker i den vestlige verden har problemer med at holde vægt, blodsukker og blodtryk nede. Det er ikke kun et individuelt problem, men skyldes livsstil og faktorer som vi ikke helt forstår. Det er meget fint beskrevet i sidste uges podcast, om at spise mere end man forbrænder. Dertil kommer de forskellige former for diabetes, som skyldes meget forskellige årsager. Nu står medicinalindustrien klar med medicin, som ser ud til at virke, men hvor godt er det egentligt, og er det prisen værd? Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Professor Jens Juul Holst fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Hvorfor er det så svært at styre sin vægt? Det er et fundamentalt spørgsmål, som mange mennesker har inde på livet. Det burde være såre enkelt at spise mere eller mindre end man forbrænder. Men så simpelt er det på ingen måde i følge Professer Thorkild I.A. Sørensen, fra Afdeling for Epidemiologi på Københavns Universitet, som en meget kold og forblæst novemberdag bliver interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.
Blandt de mest lyttede podcast sidste år var denne om de flyvende tallerkener med Mikael Rothstein. Lige som vi troede at flyvende tallerkener for længst var gået af mode, så er de tilbage i medierne i nye mere moderne og strømlinede versioner. Amerikanerne holder høringer i kongressen om UFO spørgsmålet, men selv om der ikke er noget opsigtsvækkende at rapportere, skriver alle om det. I Danmark har UFO interesserede holdt ud i mere end 60 år, og man har en fantastisk samling af UFO rapporter, der dog ikke tyder på besøg fra det ydre rum, men snarere grundig research, der afviser overnaturlige fænomener. Videnskabsjournalist Jens Degett taler med mag.art. og ph.d. i religionshistorie Mikael Rothstein fra Institut for Historie ved Syddansk Universitet, og prøver at forstå, hvad der er med disse tallerkener og hvad de er tegn på i samfundet. Foto kredit: Jens Degett.
Bliver viden og videnskab formidlet godt nok i de danske medier, eller bliver befolkningen sat af på perronen når de store beslutninger skal tages om digitalisering nye energiformer, hospitalsbevillinger, iltsvind, biodiversitet, PFAS-kvoter og meget mere. Den politiske diskussion bliver taget, men forstår almindelige mennesker baggrunden? Viden og evnen til at kunne følge med i udviklingen kræver en stigende grad af basisviden. Hvis borgerne ikke følger med, kan det være svært at formulere sig og forstå problemstillinger i samfundet og i naturen. I denne podcast taler filosof Mikkel Gerken med videnskabsjournalist Jens Degett om vores adgang til viden via medierne, som vanskeliggøres af at ny viden og forskning ikke prioriteres særligt højt. Foto kredit:Jens Degett, © Science Stories ApS
Flere penge til rumforskningen. Minister giver 125 millioner ekstra i år. Mere end 300 deltagere havde fundet vej til SDU i Odense hvor seks forskellige temaer fra rummet var på dagsordenen.Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund var i gavehumør, og der var en god stemning. Men hvorfor er vi pludseligt blevet helt vilde med rummet. Hvad giver det af muligheder, og hvilke interesser ligger bag? ESA direktør Tony Tolker Nielsen fortæller til videnskabsjournalist Jens Degett om den store interesse for rummet både i Danmark , Europa og resten af vejret. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS
Dødeligheden af nogle af de mest farlige sygdomme som f.eks kræft i bugspytkirtlen kan reduceres ved hjælp af algoritmer. Bioinformatiker, professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Fondens center for proteinforskning ved Københavns Universitet fortæller, at under 10 % af patienter med diagnosen, er i live fem år efter diagnosen blev stillet. Ved at se på mønstre i tidligere sygdomme fra patientjournaler kan man træne neurale netværk i at finde kombinationer af tidlige faresignaler, og så kan man udpege og behandle patienterne med risici langt tidligere ,før de viser egentlige tegn på sygdommen. Professor Søren Brunak`s forskergruppe har gennemgået data fra 6,5 millioner danskere og sammenlignet dem med en gruppe af 3 millioner amerikanere. Han fortæller om resultaternei en nyligt publiceret artikel i Nature Medicine til videnskabsjournalist Jens Degett. Foto kredit: Chris Heller, © Science Stories ApS
DNA and RNA sequence analysis enable researchers to form a total overview of which species of microorganisms and parasites live with humans, animals and plants. It is not just in our gut where microorganisms are playing a role in our digestion. Also on the skin and all mucous membranes, in the mouth and all the way down into the hair follicles, we live together with parasites and microorganisms which help to shape our lives and our development. This knowledge makes it possible to see organisms in a far more holistic perspective, which provides a far better understanding of the factors that have evolutionarily shaped the species as they now appear in nature. In this podcast, Science Journalist Jens Degett talks to Professor Marcus Thomas Pius Gilbert from the Center for Evolutionary Hologenomics (CEH) at the University of Copenhagen. The center received DKK 67.7 million from the Danish National Research Foundation. Photo credit: Jens Degett, © Science Stories ApS
I 1986 præsenterede Danmarks Radio et par døde hummere for åben skærm, og der rejste sig en stor debat om iltsvind i de danske farvande I dag 37 år senere er TV tilbage med billeder af ørkenlandskaber på havbunden og en klar adresse på dem som har forurenet vandet med gødning og næringsstoffer. I dag er der ikke engang døde hummere at vise frem længere – bare et dødt bund-landskab med iltsvind og ildelugt. Men hvad er hummeren eller krebsdyr egentligt for nogle dyr og hvad kræver de af deres omgivelser. Videnskabsjournalist Jens Degett har inviteret seniorforsker emeritus Jens Høeg fra Zoologisk Museum i København til en snak om krebsdyr. Hvad kan vi lære fra Aral søen i Rusland, og kan krebsdyrene hjælpe til med at rense vandet for næringsstoffer.
På havbunden og blandt sandskornene på stranden finder vi en rig biodiversitet af dyr, som kaldes meiofaunaen. Professor Emeritus Reinhardt Møbjerg Kristensen fra Zoologisk Museum på Københavns Universitet har i næsten 50 år været blandt de ledende forskere i verden indenfor studiet af dyrene i meiofaunaen, som er defineret ud fra dyrenes størrelse på ca 0,03-0,5 millimeter. Mange af dyrene har stamfædre der rækker tilbage til før den kambriske eksplosion, og hvis man ser bort fra størrelsen så repræsenterer dyrene en fantastisk diversitet af drabelige krops former, som har de mest utrolige specialiseringer og udviklinger af lemmer og organer. Mange af dyrene har overraskende effektive overlevelses mekanismer, som gør dem i stand til at klare sig gennem enorme temperatursvingninger fra det absolutte nulpunkt, og længere tids udtørring, radioaktiv stråling, og selvfølgelig har Reinhardt sendt nogle af sine favorit bjørnedyr ud i rummet for at se om de kunne overleve ubeskyttet i det ydre rum. Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Professor Reinhardt Møbjerg Kristensen.
Verdens største og kraftigste supermikroskop, ESS er tæt på at være klar til de første eksperimenter. Det har været længe undervejs, men om et par år skulle det være klar til de første eksperimenter, der ventes at revolutionere vores forståelse af faste materialer, medicin og biologisk materiale på en helt ny måde. Selve apparatet består af en række store bygninger, faktisk er flere af instrumenterne store som huse, og der ventes op mod 5.000 forskere involveret i arbejdet med ESS. I denne podcast interviewer videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories Professor Kim Lefmann og PhD studerende Kristine Marie Løfgren Krighaar fra Niels Bohr Institutet. De arbejder begge på ESS og fortæller om deres forventninger og arbejdet med ESS projekter.
Researchers all over the world have tried for more than 25 years to make a new type of computer that can solve much more complex problems than traditional computers are capable of. Professor Charles Marcus from the Niels Bohr Institute in Copenhagen is one of the leading researchers who have made major contributions to the development of quantum computers. He is interviewed about the state of the art of quantum computing by Science Journalist Jens Degett from Science Stories. The interview was made in connection with the first Quantum Computing Applications in Chemical and Biochemical Engineering Workshop organized by the Danish Technical University (DTU) Department of Chemical Engineering, Knowledge Hub Zealand and the American Institute of Chemical Engineers (AIChE) with more than 100 participants from around the world. The workshop was supported by the Novo Nordisk Foundation.
Da Science Stories mødte Sofie Lindskov Hansen, til en konference om kvanteteknologi fortalte hun, at hun lige havde afsluttet sin universitetsuddsdannelse, og ugen efter startede hun så i helt nyt privat firma, der arbejdede med kvanteteknologi. Vi talte med flere andre unge mennesker og fælles for dem var at de havde jobs eller jobtilbud lang tid før de var færdige - og der var masser af muligheder, som de kunne vælge og vrage mellem. Historien er i meget stor kontrast til det indtryk man ofte får når politikere omtaler personer med en akademisk uddannelse som "fedtlag" og en belastning for samfundet. Det er også et eksempel på at der skal og bliver satset og lavet kostbare investeringer, for risikoen ved ikke at være med på de nye teknologier er måske højere end hvis man afventer og ser, hvad der sker. Det er videnskabsjournalist Jens Degett, som interviewer Sofie Lindskov Hansen fra Kvantify.
Kvanteteknologien kan vende op og ned på vores hverdag og muligheder, men der er stadig ting som vi ikke helt forstår. Spørgsmålet er, hvem der kommer først? I forbindelse med en workshop om kvante-applikationer for kemi og biokemi på DTU talte Jens Degett med Professor Peter Lodahl fra Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet om kvanteteknologi og om muligheder der rækker langt ud over at bygge en kvantekomputer. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS
Science Stories har været til konference på DTU og talt med forskere of kokke om de nye plantebaserede fødevarer, som kan berige oplevelsen af mad, og som også kan bruges til at erstatte traditionelle fødevarer som bøf og leverpostej. Er det et spændende slaraffenland eller skal vi vente lidt med de fristende plantebøffer. Videnskabsjournalist Jens Degett taler med de kok og madkommunikatør Christine Bille Nielsen og seniorforsker Sisse Fagt fra det nationale fødevare forskningsinstitut på DTU om muligheder og problemer med de nye plantebaserede fødevarer. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS
I mere en 20 år har vi talt om kvantecomputere. Forventningerne har været høje til næste generation af computere og mange har set kvantecomputeren, som en naturlig forlængelse af den udvikling af computercapacitet som blev beskrevet i Moores lov med en fordobling hver 18 måned siden engang i 1960erne. Men selv om kvantecomputeren lyder som en lovende teknologi, så er der stadig lang vej igen før kvantecomputeren står på dit skrivebord. Videnskabsjournalist Jens Degett taler om forhindringer og mulige gennembrud med professor Karsten Flensberg fra Center for Quantum Devices på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
