Transformator

Teknologiens Mediehus

About

Podcasten sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab, og vi analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund.

Available on

Community

284 episodes

Uge 12: Hvilke elbiler vil overleve med over 100 brands på markedet? Transformator prøvekører BYD Leaf

Værter: Henrik Heide og Bjørn Godske Medvirkende: Karsten Lemche, journalist og testkører, Motor Klip: Søren Rask Petersen Redaktionen har prøvet at finde en samlet liste over samtlige kinesiske bilmærker med en elbil på menuen, men gang på gang støder vi på nye brands. De seneste er Radar, Seres, Way og sågar Weltmeister. Det tætteste, vi kommer en komplet liste, er fra præsentationen af den seneste model fra kinesiske Voyah, der ønskede at fremhæve egne fortræffeligheder. Her optrådte mere end 100 brands, fortæller dagens gæst i Transformator. Eller vi skal måske rettere kalde ham gæstechauffør. Karsten Lemche er testkører for FDM og indholdsredaktør ved Motor. Transformator har tidligere mødt ham ved en biludstilling i København, hvor vi sparkede dæk på kinesiske biler. Ved den lejlighed præsenterede fem nye og hidtil ukendte brands fra Kina deres elbiler. Denne gang nøjes vi ikke med at sparke dæk. Nu skal vi prøvekøre en af dem, og valget er faldet på BYD Leaf, der er udråbt som Kinas konkurrent til Tesla Model Y. Interiøret rammer nok ikke ligefrem et enkelt og nøgternt skandinavisk design. Til gengæld fejler kvaliteten ikke noget. Men så er der lige det der med alarmer, der larmer lystigt. Hvor de kinesiske producenter tager EU’s forordninger og retningslinjer helt bogstaveligt, læser europæiske producenter dem mere som vejledende. Det store spørgsmål er i virkeligheden, hvilke brands der klarer den benhårde konkurrence, der lige nu udspiller sig på markedet for elbiler. Vi er jo vant til at forvente reservedele til vores bil mange år efter den store investering, som en bil er for de fleste. Men vi kan ikke forvente, at mere end 100 brands overlever slagsmålet på fremtidens bilmarked. Først vil det være en softwareopdatering, der ikke kan hentes, dernæst reservedelene. Vi ser det allerede nu, hvor flere bilmærker er i alvorlige problemer. Alt det får vi vendt på en tur fra Lyngby mod nord af motorvejen i selskab med en mand, der har siddet bag rattet på flere biler, end de fleste af os har rørt ved. LINKS Små elbiler nærmer sig et gennembrud https://ing.dk/6997144 Transformator: Kineserne overhaler Tesla – og de har statsstøtte med https://ing.dk/6995889 Transformator: Kinesiske elbiler kommer rullende – men tør vi købe dem? https://ing.dk/6993373 Transformator har fået elbil: Det er jo et kafkask cirkus at lade sin bil https://ing.dk/6987274 Ingeniørens job-og karrieresite Jobfinder https://www.jobfinder.dk/

23m
Mar 22, 2024
Uge 11: Robotter river hierarkier ned på din arbejdsplads. Transformator har været på robotmesse i Odense – hør om de nyeste trends

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker, Future Navigator Jakob Lyskjær, forretningsudvikler, Teknologisk Institut Trine Winther, kvalitetstekniker, Ropca Søren Pap-Tolstrup, adm. direktør, Gain & Co. Klip: Søren Rask Petersen Robotterne kommer! Fra at være et ildevarslende budskab om maskinernes fjendtlige overtagelse, er det med fremtidens demografiske udsigt til markante fald i befolkningstallet blevet et budskab om redning. I den seneste fremskrivning falder antallet af danskere nemlig fra de nuværende knap seks mio. til 2,5 mio. danskere i år 2100. Og regnestykket, der hedder færre hænder til flere opgaver, kræver nye kolleger. Det kræver robotter. Transformator har været til årets robotmesse i Odense for at se ind i en fremtid, hvor vi alle kommer til at arbejde sammen med robotter på den eller anden måde. Det kan være som en hjælpende, rullende hånd ude på lageret. Eller det kan være som hjælp til chefen med at holde styr på medarbejdernes vebefindende. På den måde vil robotterne ændre de enkelte job. Og de fleste af fremtidens job kender vi ikke engang endnu. Men de vil også rive hierarkierne ned på arbejdspladsen, fordi nyansatte og uerfarne medarbejdere med støtte fra AI lynhurtigt vil kunne tilegne sig kompetencer, som ældre kolleger har brugt årtier på at opbygge. Så vi tager fremtidsforskeren og robotterne i hånden og går en tur ind i fremtidens arbejdsmarked. Men vi skal også se, hvilke tendenser der lige nu gør sig gældende i den rivende udvikling af robotteknologi. Og vi skal på besøg hos en mand, der rejser verden rundt og hjælper virksomheder i gang med at få automatiseret produktionen. På meget menneskelig vis er det de samme interne forhindringer, han støder på alle steder. LINKS Snart kan du tale til din robot https://ing.dk/6996495 Begynd med det simple: En hurtig succes giver mod på flere cobots https://ing.dk/6992339 Firbenet robothund åbner ventiler hos Novo Nordisk: Mobile robotter vinder indpas https://ing.dk/6983958 Version2 Online briefing: Det store datatyveri fra Netcompany https://event.ing.dk/netcompany/5277240

33m
Mar 15, 2024
Uge 10: Nordic Waste: Det kan ske andre steder

Vært: Henrik Heide Medvært: ‘Mini-Me’, kloning af Henrik Heides stemme via tjenesten elevenlabs.com Medvirkende: Kristian Svennevig, seniorforsker og skredekspert hos Geus, medforfatter på en større rapport om udviklingen af jordskredet på Nordic Waste-grunden Kim Sillemann, adm. direktør, GEO Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal vi tale om en katastrofe i slow motion, hvor et bjerg af forurenet jord er i skred med kurs mod en lille landsby ved Randers. Her kan du høre eksperter i geologi og jordskred forklare, hvordan det kunne gå så galt for Nordic Waste, og hvordan de har forsøgt at standse katastrofen. Men først skal det handle om kloning af stemmer, som i USA er nået dertil, hvor radiostationer har hele programmer med quiz, lytterdialog og det hele uden en levende vært. Med neurale netværk kopieres de tidligere værter af kød og blod til værter af nuller og ettaller. Og så kan den levende vært tage sig af andre opgaver. Så langt er vi ikke kommet herhjemme. Mange radiostationer ville nok gerne benytte sig af det. Men vores sprogområde er indtil nu for lille til at være interessant for de firmaer, der udvikler kloningsværktøjerne. Men det er alt sammen kun et spørgsmål om algoritmer, og muligheden ser nu ud til at være tæt på. Transformator må som teknologiens podcast naturligvis prøve grænserne af. Vi sætter derfor to af de fremmeste firmaer på området til at træne på Henrik Heides stemme. I denne episode starter vi med elevenlabs.com, der fik omkring en halv times oplæsning at træne på. Resultatet ender med en vært, der interviewer sit digitale alter ego gennem ChatGPT. Stemmerne ligner hinanden. Men der er et godt stykke vej endnu. Dette er blot første skridt, og Transformators lyttere kan følge udviklingen frem mod det, der måske en dag kunne ende med at blive et egentligt produkt. LINKS Se briefingen: Nordic Waste – en skandale i slowmotion https://ing.dk/sponseret-indhold/se-briefingen-nordic-waste-en-skandale-i-slowmotion Ingeniørens artikelfokus om Nordic Waste-skandalen https://ing.dk/fokus/nordic-waste-skandalen ElevenLabs https://elevenlabs.io/ BeyondWords https://beyondwords.io/ Tilmeld dig til V2Security https://www.v2security.dk/24

28m
Mar 08, 2024
Uge 9: Willerslev om aliens og ufoer: Vi skal turde undersøge det

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik Bjørn Godske, journalist, Ingeniøren Mats Magnussen, journalist, Version2 Klip: Søren Rask Petersen I ugens Transformator lægger vi ud med Netcompany-sagen, hvor en 34-årig mand i denne uge blev fremstillet i grundlovsforhør i en sag om datatyveri og varetægtsfænglset i fire uger. Han er sigtet for dels at have skaffet sig adgang til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens Github, dels at have offentliggjort materiale fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen kildekode samt afpresning af særlig grov beskaffenhed. Version2-journalist Mats Magnussen har fulgt sagen og var med i byretten. Her fortæller han, hvad der er op og ned på sagen. Hvordan ville en DNA-forsker som Eske Willerslev gribe det an, hvis han med videnskabelige metoder skulle undersøge spor efter besøg af aliens her på Jorden? Vi har spurgt ham – og det er ikke første gang, han får det spørgsmål. Faktisk har han tidligere DNA-testet protein fra sumeriske skeletter fra Iran, der ligger på British National History Museum, og afkræftet en vild teori om, at de skulle være en hybrid mellem Homo erectus og aliens. LINKS Radar inviterer til debat: AI Act og ansigtsgenkendelse https://event.ing.dk/ansigtsgenkendelse Reuters: Mexican Congress holds hearing on UFOs featuring purported 'alien' bodies https://www.reuters.com/world/americas/mexican-congress-holds-hearing-ufos-featuring-purported-alien-bodies-2023-09-13/ Podcast: Sådan kan ufoer flyve https://ing.dk/6984023 Netcompany123 gav adgang til Virk.dk: »Netcompany har et forklaringsproblem« https://www.version2.dk/6996566/ 34-årig erkender flere forhold i Netcompany-sag: Varetægtsfængsles i fire uger https://www.version2.dk/6996546 Datalæk har sendt Netcompany-kunder i beredskab: »Vi tager situationen dybt alvorligt« https://www.version2.dk/6996538 Eksperter afviser Netcompanys forklaring efter hackerangreb: Det er »bullshit« https://www.version2.dk/6996508

46m
Mar 01, 2024
Uge 8: Nye lydkanaler i Ishavet skaber et støjhelvede for hvaler. Gigantiske investeringer i selvkørende biler bar aldrig frugt. På besøg i radioens barndom.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren Bjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren Ole Mørk Lauridsen, civilingeniør, adjungeret professor ved DTU og tidligere udviklingsdirektør i Tele Danmark og teknologidirektør hos Terma Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal vi nordpå – helt op til ishavet, hvor den globale opvarmning får isen til at trække sig og gør havet varmere og mere saltholdigt. Det åbner nye veje for skibstrafikken, men skaber også en såkaldt lydkanal i vandsøjlen, hvor lydbølgerne kan rejse særligt langt. Dermed forstærkes støjen både fra skibsmotorer og isflager, der støder sammen. Det kan skabe et støjhelvede for hvaler, der jo søger bytte ved hjælp af ekkolokalisering og kommunikerer over store afstande. For seks år siden talte vi også om selvkørende biler i Transformator, og dengang var forventningerne store til, hvordan de selvkørende biler bl.a. ville mindske behovet for biler på vejene og sænke antallet af ulykker. Men selvom der var et stort pres for at få udviklet de selvkørende systemer, og der blev investeret gigantiske summer, er de endnu ikke en realitet. Og ingen ved, hvornår de bliver det. For fire uger siden besøgte vi kystradiostationen OXA på Flådestation Holmen i København – men i denne uge vender vi tilbage, for Ole Mørk Lauridsen har flere gode historier at fortælle derfra. Vi skal høre om radioens barndom. LINKS Støjhelvede ved Arktis bekymrer NATO: Forstyrrer ubådene https://ing.dk/6995176 Analyse: Har selvkørende biler ramt bunden? https://ing.dk/6995851 Kaos på vejene: Selvkørende biler forstår ikke medtrafikanters intentioner https://ing.dk/6995861 Snart kan du køre uden hænderne på rattet på USA’s highways https://ing.dk/6996241 Video: Radiomuseet OXA på Holmen, Danmarks første radio https://www.youtube.com/watch?v=uI3-AqszoyA Kystradiostationen OXA https://www.oxa.dk/ Det bimler og bamler i nye biler: Køreassistenter giver falsk tryghed https://ing.dk/6996378

38m
Feb 23, 2024
Uge 6: Transformator sms-svindler politikerne. Vi tester Apples nye Vision Pro-headset

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mats Magnussen, journalist, Version2 Christoffer Elmann Ranhauge, journalist, Version2 Thomas Madsen-Mygdal, it-iværksætter, adm. direktør for TwentyThree Peter Christian Bech-Nielsen, politisk redaktør, Teknologiens Mediehus Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator kan du høre, hvor let det er at sende sms’er, der tilsyneladende kommer fra en troværdig afsender, og måske dukker op i din sms-historik blandt de andre beskeder fra en kontakt. Kriminelle benytter sig i stigende grad af svindel-sms’er til at lokke MitID- eller kortoplysninger ud af borgere, og for at åbne politikernes øjne har vi (efter aftale) sendt falske beskeder til dem. Med storladne ord, der giver mindelser om præsentationen af den første iPhone, har Apple lanceret et nyt VR-headset, Vision-Pro. Vi har afprøvet det sammen med tech-iværksætteren Thomas Madsen-Mygdal. LINKS Få 40 pct. rabat på ING, Version2, Radar https://campaign.ing.dk/erhvervsabonnement-januar Mængden af sms-svindel er eksploderet: »Det er steget enormt meget« https://version2/6995650 Se listen: Her er sms-svindlernes foretrukne forklædninger https://version2/6995787 »Jeg er chokeret«: It-ordfører kræver svar fra ministeren efter Version2's spoofing-forsøg https://version2/6995642 Sms-firmaer erkender svigt om spoofing-beskeder: »Vi er både bøfkniv og mordvåben« https://version2.dk/6995687 Apples nye headset kan være det manglende krydderi i virtual reality https://radar.dk/6996115 Tidligere ansat på Nordic Waste: »Som om der bare skulle nogle penge i kassen« https://ing.dk/emne/nordic-waste Arkitekt bag sammenstyrtningstruede huse: Fejl i renovering og ringe bæreevne https://ing.dk/6996088 Solcelleproduktionen i Europa tæt på kollaps: Usikkert om EU vil hjælpe https://ing.dk/6995968 Smarte danske ‘klistermærker’ gør panservogne ekstra usynlige https://ing.dk/6995612

35m
Feb 09, 2024
Uge 5: Kineserne overhaler Tesla – og de har statsstøtte med

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren Christian Rantorp, redaktør, MobilityTech Liv Bjerg Lillevang, videnskabsjournalist, Ingeniøren Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi Karsten Lemche, journalist og testkører, Motor Klip: Søren Rask Petersen Da årets bil 2023 skulle kåres, var kun to ud af de syv kandidater europæiske – og så var der to kinesiske. Elbiler forstås. Listen viser med al tydelighed, at de kinesiske bilproducenter har skruet ambitionerne markant i vejret, siden vi så de første modeller fra øst og grinede lidt overbærende. Ikke at de kinesiske elbiler fylder specielt meget i trafikken – endnu. Men skal man tro eksperterne, er kvaliteten i hurtig forbedring, mens det kinesiske styre sætter begrænsninger på eksporten af sjældne jordarter og procesteknologi til batteriproduktion. Så vi er på vej ind i en hård konkurrence med en modspiller, vi er afhængige af, og som ikke tøver med at smide åbenlys statsstøtte i motoren på alle nye modeller. Det kan gøres med meget favorable lån og privilegeret adgang til de vigtige batterimaterialer. Det tydeligste tegn ses i de nyeste salgstal, hvor BYD nu har overhalet Tesla som verdens største producent af elbiler. Anden bilinvasion i historien I denne uges Transformator ser vi på årsagerne til den kinesiske succes på elbilmarkedet, og hvad vi kan gøre ved det. For det kan godt være, at bilerne ikke fylder meget i trafikken. Men her er det værd at erindre, hvordan det gik, sidste gang asiatiske biler kom trillende ind på europæiske havne. Mazda og Toyota gik på år fra at være sære navne til at blive dominerende på markedet og gav dødsstødet til britisk bilproduktion. Nu hedder de Hongqi, Aiways, BYD, JAC, Lynk & Co, Maxus, MG, Nio, Voyah, Xpeng, og flere er på vej. Men har man så fået anskaffet sig en elbil, bliver en af de første udfordringer at finde vej i skilteskoven. Betyder en ledning sammen med et stort P så, at der kun må holde elbiler? Hvad er forskellen på reserveret og forbeholdt elbiler? Gælder tidsangivelserne sammen med skiltet så kun elbiler inden for tidsrummet? Og hvad så om natten? Vi prøver at finde en forvirret forklaring. Leret der lever Den sidste tur går under jorden til en videnskabelig forklaring på plastisk ler. En udbredt del af den danske undergrund, som er blevet kendt i forbindelse med den vel nok mest omtalte jordbunke i moderne tid. Men den er mest kendt som noget, der er glat som sæbe. Vi forklarer, hvad det er for geologiske og kemiske sammensætninger, der giver plastisk ler sit eget liv, adskilt fra moræneleret. LINKS Hybridbiler er på vej frem - elbiler kører langsommere https://ing.dk/6995843 Europa skal finde den kloge strategi mod Kinas sats på elbiler https://ing.dk/6995649 Podcast: Kinesiske elbiler kommer rullende – men tør vi købe dem? https://ing.dk/6993373 Kritik af p-regler ved ladepladser: Kan bremse udbredelsen af elbiler https://pro.ing.dk/node/6995314 FDM: Farvel til gratis parkering kan gøre det sværere at finde en ledig ladestander https://pro.ing.dk/node/6991996 Hvad er plastisk ler? Forstå det lumske lag under Nordic Waste https://ing.dk/6995781

38m
Feb 02, 2024
Uge 4: Så nemt er det: Med udstyr til 10.000 kr kan du jamme GPS

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Ole Mørk Lauridsen, civilingeniør, adjungeret professor ved DTU og tidligere udviklingsdirektør i Tele Danmark og teknologidirektør hos Terma Laurids Hovgaard, elektronikjournalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen Det er nærmest en selvfølge, at satellitter hjælper os gennem hverdagen og jobbet. GPS er der bare med præcis, stabil og ikke mindst billig position, højde og tidsangivelse. Vi har den i mobilen og bilen, og overalt bruger vi GPS til navigation, opmåling og tidssynkronisering, eksempelvis i finans- og telesektoren. Men lige så effektivt systemet er, lige så sårbart er satellitsignalerne, der rejser mere end 20.000 kilometer, før de hjælper os på vej. Med simpel og tilgængelig elektronik kan enhver med en smule teknisk indsigt gøre livet surt for fly og skibe, fortæller tidligere teknologidirektør hos Terma, Ole Mørk Lauridsen, der i dag underviser på DTU: »Vi skal jo forstå, at vores GPS-system, det europæiske Galileo og det russiske Glonass jo alle er baseret på de samme internationale aftaler for, hvordan man bruger det samme frekvensområde – bare med forskellige modulationsformer,« fortæller han til denne uges Transformator. Det er ganske simpelt at forstyrre de store, komplekse satellitsystemer med simpel, elektronisk hjemmesløjd, forklarer Ole Mørk Lauridsen: »Man kan bare tage udstyr, som i forvejen anvendes til at skaffe lokal GPS-dækning i lufthavne eller store servicegarager. Og så modificerer man det lidt og sætter en større udgangsforstærker på. Det er jo nemt tilgængeligt udstyr. For 10.000 kroner har du udstyr, der kan forstyrre langt væk,« siger han. »Og her taler jeg altså om den intelligente form for forstyrrelse inde på protokolniveau med signaler, der kan definere, hvilket af de tre systemer det generer. Det betyder, at man med spoofing kan ramme selektivt det ene eller det andet af de tre systemer. At man med andre ord kan genere GPS uden at genere Glonass.« »Hvis man vil sende støj og genere alle tre systemer på samme tid, så er det meget simple sendere det skal til det frekvensområde. Det kan enhver kortbølgeamatør lave på en eftermiddag,« siger Ole Mørk Lauritsen. Forstyrrelser fortæller hvad der er på vej Forstyrrelserne på GPS-signalet ser ud til at komme på både tilfældige tidspunkter og med fast rytme. Et af de områder, der har været udsat for gentagne forstyrrelser, svarer til det område af Sydsverige, der ifølge det svenske forsvar vil blive angrebet først ved udbrud af krig. At signalerne kommer og går, er der en oplagt forklaring på, mener Ole Mørk Lauritsen: »Det giver os en ide om, hvad der er på vej. Det er garanteret med vilje, at de ikke forstyrrer hele tiden. For så lever vi med at bruge GPS. Hvis de forstyrrede os hele tiden, ville vi hurtigt finde på at falde tilbage på Dekka, Loran eller andre gamle systemer,« siger han. »Jeg tror man er nødt til at gøre sig klart, at den offentlige infrastruktur, den skal kontrolleres på en måde, så den kan køre for sig selv.« Ingeniør byggede modstandsbevægelsens radio Transformator møder Ole Mørk Lauritsen på Danmarks første kystradiostation, OXA, der ligger på Flådestation Holmen og rummer radioudstyr tilbage til før Anden Verdenskrig. Elektronik fra en tid, hvor krigens parter fandt hver deres vej til sikker telekommunikation. Under krigen var en del af radioudstyret hjemmebygget af modstandsbevægelsens egne folk. Blandt andet en ingeniør fra B&O, der byggede en lille, sikker radio, der langt overgik de indviklede, britiske radioer. Og han anvendte blot dele fra almindelige konsum-radiomodtagere. Hør hele historien om den elektroniske krigsførelse i nutiden og under besættelsen i denne uges Transformator, hvor vi forklarer jamming og spoofing. Men hvor vi også kommer med forslag på en løsning. LINKS Myndigheder: Sådan bremser vi GPS-jamming https://ing.dk/6995545 Professionelle GPS-virksomheder: Myndigheder skal gribe ind over for GPS-jamming https://ing.dk/6995544 GPS-konflikt i Østersøen: Flere fly ramt af avanceret spoofing over Baltikum https://ing.dk/6995384 Dansk GPS-ekspert: Usædvanlig kraftig GPS-jamming over Østersøen https://ing.dk/6994969 Video: Radiomuseet OXA på Holmen, Danmarks første radio https://www.youtube.com/watch?v=uI3-AqszoyA Kystradiostationen OXA https://www.oxa.dk/

40m
Jan 26, 2024
Uge 3: Er motorveje virkelig fremtidens grønne transportform?

Værter: Henrik Heide og Peter Christian Bech-Nielsen Medvirkende: Michael Rothenborg, redaktør, WaterTech Marie Bjerre, digitaliseringsminister (V) Rasmus Kjærbo, opfinder, DJ, musikproducer, underviser ved KU og forskningsassisent ved AAU Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator markerer vi 100-året for indvielsen af verdens første motorvej – for nej, det var ikke den tyske Autobahn, der kom først. Allerede i 1922 tog den italienske diktator Betino Mussolini første spadestik til Autostrada dei Laghi mellem Milano og Varese, som stod klar to år efter. Efter i mange år at have været et symbol på fremskridtet har motorveje siden fået et mere sodsværtet ry, men i takt med at elbilernes salgstal overhaler de fossile, lyder der nye toner. Ifølge fagfolk kan motorveje i en ikke så fjern fremtid anses for en bæredygtig transportform, både økonomisk, socialt og miljømæssigt. I vores iver efter at digitalisere har vi gjort os dybt afhængige af Google, Microsoft, Facebook og andre store amerikanske teknologivirksomheder, lød kritikken fra to forskere i årets første afsnit af Transformator. Hvad siger digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) til det? Politisk redaktør Peter Christian Bech-Nielsen har spurgt hende. Til slut besøger vi musikteknologen Rasmus Kjærbo, som med støtte fra Innovationsfonden sammen med tre medarbejdere er i fuld gang med at udvikle en kvadrofonisk open-source modular real-time processor. Eller på jævnt dansk en hjemmebygget lydmanipulator ved navn Dubby. Den retter sig især mod DJ’s, der kan slå sig løs i kreative lyd-loops og forvrængninger ved hjælp af den lille boks, som med sine få drejeknapper er relativt enkel at betjene. LINKS 100 år og udskældt: Har motorvejen en grøn fremtid? https://ing.dk/node/6994651 Digitaliseringsminister: Ansigtsgenkendelse er en »fantastisk mulighed« https://radar.dk/node/6995242 Læs mere om Dubby https://www.componental.co/ Få 40 pct. rabat på ING, Version2, Radar https://campaign.ing.dk/erhvervsabonnement-januar

29m
Jan 19, 2024
Uge 2: Eske Willerslev fortæller: Danmarks befolkning udskiftet to gange – »Jeg tror det var folkemord«

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik Morten Allentoft, evolutionsbiolog og professor med delt tilknytning til det australske Curtin University og Lundbeck Foundation Geogenetics Centre ved KU Anders Fisher, arkæolog tilknyttet Lundbeck Foundation Geogenetics Centre på Københavns Universitet (KU) Thomas Werge, ekspert i genetiske forhold bag psykiatriske lidelser og chef for Institut for Biologisk Psykiatri i Region Hovedstaden Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator kan du høre dna-forskeren Eske Willerslev og tre af hans kolleger fortælle om det opsigtvækkende forskningsresultat, de forleden præsenterede for verdenspressen hos Videnskabernes Selskab i København. For selvom vi i fædrelandssange som ‘Der er et yndigt land’ synger om harniskklædte kæmper, hvis bene hviler bag højens bautasten, så viser dna-analyser af 100 skeletter fra stenalderen, at vi overhovedet ikke er genetisk beslægtet med dem, der er begravet i jættestuerne rundt om i det danske landskab. Befolkningen i det område, vi i dag kalder Danmark, viser sig at være skiftet ud to gange inden for 1000 år som et resultat af store folkevandringer, hvor de oprindelige indbyggere er blevet genetisk udraderet. Spørger man Eske WIllerslev, mener han, at der har været tale om folkedrab. Gentisk stammer nulevende danskere fra et hyrdefolk ved navn Jamna fra Den Pontiske Steppe, der svarer til dele af det nuværende Ukraine, det sydvestlige Rusland og Kasakhstan, og som vandrede ind i Nordeuropa for 4850 år siden. LINKS Danmarkshistorien skal skrives om: »Det er ikke vores forfædre, der ligger begravet i jættestuerne« https://ing.dk/node/6995149 DNA-studie: Fortidens gode gener plager nutidens nordeuropæere https://ing.dk/6995147

24m
Jan 11, 2024
Uge 1: Vi digitaliserer samfundet med hovedet under armen. Nye fregatter skal genrejse dansk skibsbygning

Værter: Henrik Heide og Peter Christian Bech-Nielsen Medvirkende: * Signe Sophus Lai og Sofie Flensburg, begge adjunkter ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet * Laurids Hovgaard, journalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen Danmark ligger helt i front med at lade apps og hjemmesider erstatte papirnusseri og skolebøger. Men i vores iver efter at digitalisere har vi gjort os dybt afhængige af Google, Microsoft, Facebook og andre store amerikanske teknologivirksomheder, som nu også investerer i vores it-infrastruktur. Lidt naivt har vi lukket tech-giganterne ind ad hoveddøren uden nogen chance for at kunne underlægge dem demokratisk kontrol. Det påpeger to adjunkter fra Center for Tracking and Society på Københavns Universitet i deres nye bog: ‘Gateways – Comparing Digital Communication Systems in Nordic Welfare States’. Danmark var engang en stolt skibsbyggernation, men der blev sat et punktum for de store containerskibe, da Lindøværftet lukkede i 2011. Nu vil regeringen genrejse dansk skibsbygning ved at bygge krigsskibe fra bunden. Over de kommende 20 år skal der investeres 40 milliarder kroner i næste generation af flådefartøjer – lige fra små redningsbåde til store fregatter. Men prisen kan blive høj. LINKS Ny bog gnaver sig helt ind til knoglen og viser Danmarks dybeste Big Tech-afhængigheder https://pro.ing.dk/node/6994627 Bogen ‘Gateways - Comparing Digital Communication Systems in Nordic Welfare States’ af Signe Sophus Lai og Sofie Flensburg https://www.nordicom.gu.se/en/latest/news/navigating-digital-communication-systems-nordic-welfare-states Hybridkrig kræver hybridskibe https://ing.dk/node/6994653 TV 2 Fyn: Lindø lukker https://www.tv2fyn.dk/video/klip/lindo-lukker

27m
Jan 05, 2024
Uge 51: Jens Ramskov gennemgår årets vigtigste forskningsresultater

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen I årets sidste Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2023. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde. Årets vigtigste danske forskningsresultat er opnået af et hold på omkring 40 forskere under ledelse af Eske Willerslev, DNA-forsker og professor i geogenetik ved Københavns Universitet. Ved hjælp af såkalt shotgunsekventering er det lykkedes forskerne ud fra ca. to millioner år gammel DNA i jordprøver fra Kap København i det nordligste Grønland at identificere i alt 102 planteslægter, otte dyre-taksa og koraller samt mikroorganismer. Med førsteforfatterens egne ord var det mindblowing, da en af DNA-strengene viste sig at tilhøre en elefantlignende mastodont. Blandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi: Det familiære og erotiske kys er mindst 4.500 år gammelt og forhistoriske figurer indikerer, at det kan være langt ældre. Det har et dansk forskerægtepar dokumenteret og imødegik dermed en teori fremsat af en britisk ledet forskergruppe om, at det erotiske kys gik sin sejrsgang i Bronzealderen 1000 år f.v.t. En forskergruppe på DTU Bioengineering har præsenteret et gennembrud inden for nye måder at fremstille modgift mod slangegift på. I stedet for at tappe antistoffer fra dyr, man har sprøjtet med slangegift, kan man nu tilføre specifikke toksiner fra slangegiften til en stor gruppe af menneskelige antistoffer og arbejde videre med de antistoffer, der kan binde til toksinerne. En matematisk analyse udført af søskendeparret Susanne og Peter Ditlevsen, begge professorer ved Københavns Universitet i henholdsvis matematik (statistik) og klimafysik, viser, at det store system af havstrømme ved navn AMOC risikerer at gå i stå i midten af dette århundrede, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Ph.d.-studerende Albert Sneppen ved Niels Bohr Institutet har undersøgt sammenstødet mellem to neutronstjerner 140 millioner lysår borte, der i 2017 gav rystelser i rumtiden. I en meget citeret forskningsartikel kunne han vise, at eksplosionen mod forventning ikke var formet som en disk, men havde en sfærisk geometri. Til slut gennemgår vi de vigtigste teknologiske nyheder og tendenser i året der gik. 2023 blev et år med sus i. Mest for dem ved østvendte kyster, men også for it-folk, der med generativ AI nu har fået superkræfter. Vi fik PFAS i æg og en tvivlsom superleder – og oven over alting svæver Andreas Mogensen. LINKS Nedenstående artikler vil blive offentliggjort i løbet af juledagene VINDER i Videnskabens Top-5: For to millioner år siden levede elefanternes forfædre i Grønland https://ing.dk/6994663 Artikel i Nature med Eske Willerslev-gruppens forskningsresultater https://www.nature.com/articles/s41586-022-05453-y#citeas NOMINERET: Kysset er mindst 4.500 år gammelt https://ing.dk/6994658 NOMINERET: En bredspektret modgift mod slangebid https://ing.dk/6994662 NOMINERET: Der er fare for, at AMOC går i stå https://ing.dk/6994664 NOMINERET: En ualmindelig usædvanlig kosmisk eksplosion https://ing.dk/6994666 Året der gik – tilbageblik på 2023 https://ing.dk/6994657

1h 0m
Dec 22, 2023
Uge 50: Hackere har frit spil – politiet må opgive samtige sager. Til gengæld var »det hidtil største angreb på dansk, kritisk infrastruktur« slet ikke målrettet Danmark. CO2-lagring kom med i aftaleteksten på COP28, men batter det overhovedet?

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske, Christoffer Elmann Ranhauge og Mats Magnussen Klip: Søren Rask Petersen Forbrydelse betaler sig ikke, siger man. Men det gælder tydeligvis ikke it-kriminalitet. Som du kan høre i denne uges Transformator har hackere nærmest frit spil, for politiet er på ingen måde gearet til at opklare denne type grænseoverskridende kriminalitet. Ud af 272 sager om ransomwareangreb mod danske virksomheder siden 2021 har politiet måttet henlægge alle på nær én. Derfor er virksomhederne nødt til at opruste på forebyggelsen. Men i en tid, hvor truslen om cyberangreb lurer konstant, bliver der ind imellem også råbt ‘ulven kommer!’ Som da de kritiske sektorers cybersikkerhedscenter SektorCERT udråbte et DDOS-angreb i maj, hvor bl.a. en række danske fjernvarmeanlæg blev ramt, til »Det hidtil største angreb på dansk, kritisk infrastruktur.« Den melding var der ifølge eksperter ikke belæg for. Vi lægger dog ud med en kort opsamling på det netop overståede klimatopmøde, hvor CO2-lagring kom med i aftaleteksten. Teknologien Carbon Capture and Storage skal ifølge COP28 hjælpe os i mål med at støvsuge atmosfæren for årtiers overskridelser af CO2-budgettet. Men har CCS på fossile forbrændinger overhovedet nogen rolle at spille? LINKS Analyse: CCS fandt vej til COP28, men skal først for alvor i spil efter 2030 https://ing.dk/6994682 Fem landområder er udpeget til fremtidens CO2-lagring https://ing.dk/6994615 Politiet opgav at finde hackerne bag angreb mod dansk forsyningsselskab: »Retsfølelsen bliver krænket« https://www.version2.dk/node/6994009 Politiet dropper stort set alle sager om ransomware: »Hackerne har reelt set frit spil« https://www.version2.dk/node/6993937 Cyberangreb blev kaldt det »største i Danmark nogensinde«. Men vi var slet ikke målet https://www.version2.dk/node/6994349 Østjysk Varmeværk blev ramt i omfattende cyberangreb: »Det har været møgirriterende« https://www.version2.dk/node/6994014 Efter 36 timers forhandling: EU lander historisk AI-lov https://www.version2.dk/node/6994486

35m
Dec 15, 2023
Uge 49: Elektroingeniør: Sats på brint frem for dyr udbygning af elnettet

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet Bergur Løkke Rasmussen (M), medlem af Europa-Parlamentet Karsten Schibsbye, elektroingeniør, grundlægger af innovationsselskabet ShipTown A/S Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal vi først en tur til Bruxelles, hvor vi har mødt to danske EU-parlamentarikere, der giver en forklaring på, hvorfor alle EU-tiltag til den grønne omstilling ser ud til at bremse op for tiden. Et eksempel er direktivet om udvidet producentansvar for emballage, der bl.a. skulle sætte en stopper for de små flasker med sæbe på hoteller, krympefolie til kufferter i lufthavne eller de små poser med kethcup på McDonalds. Men slutresultatet blev noget mindre ambitiøst. Dernæst kan du høre, hvordan elektroingeniør Karsten Schibsbye med en lang karriere i vindbranchen mener, at vi kan spare en milliardudbygning af elnettet til power-to-x og elektrificering. Vi er nemlig på helt galt spor, mener han. I stedet for at distribuere el over lange afstande burde vi satse på brintproduktion, for brint kan lagres i kaverner ligesom gas, og bruges til elproduktion i brændselsceller, når der er behov for det. Han peger på en højeffektiv brændselscelle i rustfrit stål frem for dyre, sjældne jordarter, som faktisk allerede blev anvendt på Apollo-missionerne til Månen. Den kan samtidig indfange CO2 fra atmosfæren. TIl slut skal vi ned på jorden igen og forstå fysikken bag de huller, der som en naturlov hver vinter opstår i vejene. Ny forskning har bevist, at det ikke blot er is, der udvider sig som i en flaske vand i fryseren. Der er andre kræfter i spil – en effekt kaldet cryosuction. LINKS ShipTown A/S https://shiptown.com/ Værd at vide: Huller i vejen opstår ikke på den måde, mange tror https://ing.dk/6993958

29m
Dec 08, 2023
Uge 48: Spionchef: Unge sløser med deres data. Hvad betyder virakken om Sam Altman for AI-branchen? Vi skal gøre os uafhængige af Kinas råstoffer

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Lars Findsen, jurist, tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste Therese Moreau, journalist, Datatech Sybille Hildebrandt, journalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator har vi først tidligere spionchef Lars Findsen i studiet for at høre, hvordan en embedsmand med årtiers erfaring med overvågning ser på den måde, vi omgås persondata nu om dage. Han er ikke imponeret af, hvordan vi ukritisk deler ud af dem, bl.a. på sociale medier. Indtil for nylig var Sam Altman kendt som ham, der opfandt ChatGPT – han var i hvert fald ansigtet udadtil. Så blev vi vidne til et af de særeste karriereforløb, da Altman inden for få dage blev fyret af sin egen bestyrelse, ansat i Microsoft og derefter genindsat i OpenAI, fordi alle 700 medarbejdere truede med at forlade skuden. Hvem er han egentlig, og hvad betyder virakken for AI-branchen? Europa er 100 procent afhængig af Kina inden for mere end halvdelen af de råstoffer, vi skal bruge til at producere vindmøller, batterier til elbiler, varmepumper, kabler og alt den andet hardware, der er rygraden i den grønne omstilling. Det vil EU lave om på, så vi bliver mere selvforsynende og finder andre handelspartnere. Men er det overhovedet realistisk? LINKS Hør hele interviewet med Lars Findsen https://radar.dk/node/6994020 Chok-fyring: Selskabet bag ChatGPT sparker chefen ud https://www.version2.dk/node/6993853 Tidslinje: OpenAI i total nedsmeltning https://www.version2.dk/node/6993894 Analyse: OpenAI-cirkus er en advarsel til os alle https://www.version2.dk/node/6993947 Geolog om EU´s jagt på egne råstoffer: 5 forhindringer spænder ben https://ing.dk/node/6994032 Sådan vil EU skaffe sjældne råstoffer - og vriste sig ud af Kinas klør https://ing.dk/node/6994033 En knivspids strontium og små trick: Dansk kemiker brygger alternativer til råstoffer fra Kina https://ing.dk/node/6994027

34m
Dec 01, 2023
Uge 47: Akutlæge ved storebæltsulykken: Vores radioer er for svære at betjene. Skibsingeniør anmelder filmen ‘Synkefri’ om redningsbåden RF2’s forlis.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Peter Martin Hansen, overlæge med speciale i anæstesi ved Odense Universitetshospital Hans Otto Kristensen, skibsingeniør, ejer af HOK Marineconsult ApS samt maritim ekspert for IDA Klip: Søren Rask Petersen Ugens Transformator handler om ulykker – og om teknik, der kun gør tingene værre. Først kan du høre om de SINE-radioer, som skal sikre kommunikationen mellem bl.a. politi, redningsberedskab og sundhedsberedskab ved store ulykker, så de kan koordinere indsatsen. Radioerne er alt for komplicerede at bruge, lyder kritikken. Ved skyderiet i Fields havde hver tredje ambulanceredder indstillet deres radioer på en forkert kanal, og ved Storebæltsulykken var det hele 40 pct. Det viser en kortlægningen af hændelsen, foretaget af overlæge Peter Martin Hansen og en række kolleger. De efterlyser en ny radio, der er lige så logisk at betjene som en smartphone. Og så skal vi en tur i biografen, for Transformator har været til forpremiere på ‘Synkefri’, som handler om redningsbåden RF2’s forlis ud for Hirtshals i 1981. Båden skulle være synkefri, men seks besætningsmedlemmer omkom, da de ville komme en nødstedt fiskekutter til undsætning. Med til forevisningen var skibsingeniør Hans Otto Kristensen, som tegnede de redningsbåde, der blev afløsere til RF2, og hans kone, Britta, som oplevede, hvordan ulykken satte sit præg på fiskerbyen. LINKS Fields-skyderiet: Hver tredje ambulanceredder havde bøvl med radioen https://ing.dk/6993923 Akutlæge: Togulykken på Storebælt viser behovet for ny beredskabsradio https://ing.dk/6982795 Beredskabsradioer var indstillet forkert under ulykken på Storebælt https://ing.dk/6982688 Tragisk Hirtshalsforlis i biograferne: Havet sletter ikke alle spor https://ing.dk/6993975 Trailer til filmen ‘Synkefri’ https://filmpuljen.dk/produktion/synkefri/ Transformator: Mød manden der skulle designe det synkefri redningsfartøj https://ing.dk/6989944

29m
Nov 24, 2023
Uge 46: Vindmølleprojekter droppes på stribe – vi mangler grøn strøm. Danske brintselskaber kappes om at blive storeksportør til Europa. Politiets nye pistol er lidt for ‘trigger-happy’

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Laurids Hovgaard, Frederik Marcher Hansen og Bjørn Godske Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal det først handle om Sig Sauer P320, som er navnet på politiets nye tjenestepistol. Den har fået heftig kritik i USA, for den er uden fysisk sikring, der forhindrer den i at affyre i utide. I USA har medier kortlagt 100 tilfælde, hvor folk hævder, at deres P320-pistoler blev affyret, selvom de ikke havde trykket på aftrækkeren. Det snurrer ikke ligefrem for de danske havvindprojekter i år. Havmølleparkerne Vesterhav Syd og Nord er med deres samlede effekt på 344 MW de eneste, der bliver koblet på elnettet i år. I april underskrev Danmark og ni andre EU-lande ellers en aftale om ca. 120 GW havvind i Nordsøen i 2030. Flere store vindmølleprojekter er blevet droppet i den seneste tid, f.eks. Aflandshage Havvindmøllepark på 300 MW i Øresund og et havvindprojekt på 100 MW ud for Bornholm, og det betyder, at der mangler grøn strøm til storskalaproduktionen af bæredygtige e-brændstoffer. Det rammer bl.a. Ørsted, som overvejer at droppe power-to-x-projektet Green Fuels for Denmark ved Avedøreværket syd for København. Det skyldes både stigende omkostninger og manglen på ny, grøn strøm i Østdanmark. Udmeldingen fik 1. november Ørsteds aktie til at falde med 20 procent. Også den danske brintbranche er afhængig af grøn strøm, men her planlægger man i et noget længere perspektiv. Fokus er på at komme først som leverandør til de store forbrugscentre især i Tyskland. Det skal ske via et helt nyt net af brintkabler mellem de europæiske lande. LINKS Politiet køber kontroversiel pistol uden sikring - slagstiften er altid spændt https://ing.dk/6993590 Grøn omstilling bremser op: ‘Kriselignende tilstand i vindsektoren lige nu’ https://ing.dk/6993505 Ørsteds krise stikker dybt: Nu er et af Danmarks største PtX-projekter 'udfordret' https://ing.dk/6993705 Industrieventyret, der kan blive en gamechanger: Spillet om brint er i gang https://ing.dk/6993142

21m
Nov 17, 2023
Uge 45: Droner dræber på egen hånd: Soldater stoler på AI

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Lars Bo Larsen, direktør for Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) Ingvild Bode, lektor i international politik og forsker i autonome systemer ved SDU Asger Ougaard, Machine Learning Engineer hos WSAudiology Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator er vi taget på Digital Tech Summit, hvor kunstig intelligens er det store tema – også inden for våbenteknologi. Fronten i Ukraine er også blevet fronten i et nyt våbenkapløb. Det er blevet stedet, hvor ikke bare ukrainske ingeniører og håndværkere, men også store våbenfirmaer afprøver deres nyeste udstyr. På de mange videoer fra kamppladsen er det blevet tydeligt, at især autonome våben er blevet en afgørende faktor. Ikke mindst envejsdroner. På engelsk hedder de loitering munition, hvilket bedst kan oversættes til slentrende ammunition. Droner, der kredser over området, indtil et potentielt mål dukker frem. AI’en udpeger målet og anbefaler angreb til dronepiloten, der sidder bag fronten og følger med på sin iPad. Først her skal der træffes en beslutning. Vi er endnu ikke dér, hvor dronen med sin AI selv beslutter at gennemføre angrebet. Piloten skal afgøre. Problemet er bare, at han stort set altid bare stoler på teknologien og overlader beslutningen til maskinen. For det er alt for komplekst at gennemskue beslutningsgrundlaget. Og der er ikke tid nok til at træffe en afgørelse om liv eller død. Hør forskeren i autonome våben, der har fulgt udviklingen og ser dronepiloterne ved fronten i Ukraine over skulderen. Høreapparater er et dansk speciale på linje med vindmøller og medicin. Men ligesom de to andre specialer er den diskrete hjælper i øret udsat for en stigende konkurrence fra industri- og techgiganter. Med introduktionen af AI er kapløbet mod det perfekte, personaliserede høreapparat skærpet til det yderste. Det mærker man tydeligt hos WSAudiology, hvor ti udviklere arbejder fuldtid på at give brugerne en lydprofil, der passer lige akkurat til den enkeltes præferencer. Men det kræver mere processering at tilpasse lyden i realtid, end chippen i høreapparatet kan klare. Men så er det godt, at vi alle går med en mobil i lommen. En computerkraft, der kan styre høreapparatet. Hør hvordan det lyder, når apparatet hjælper dig til at høre, hvad bordherren, eller -damen, siger midt i al larmen. LINKS Time: How Palantir Is Shaping the Future of Warfare https://time.com/6293398/palantir-future-of-warfare-ukraine/ Palantir Defense Solutions https://www.palantir.com/offerings/defense/ WS Audiology https://www.wsa.com/ Få en påmindelse, når der åbnes for tilmelding til Digital Tech Summit 2024 https://event.ing.dk/digitaltechsummit/homepage?ref=dts_google&gclid=CjwKCAiAxreqBhAxEiwAfGfndPShS4B3YnBI9lTwrkAZfuR8zpu1J2_WnoqoUjMFMBibfCPUqVz0kxoCKfcQAvD_BwE

23m
Nov 10, 2023
Uge 44: Kinesiske elbiler kommer rullende – men tør vi købe dem? Transformator sparker dæk på elbilmessen eCarExpo i Bella Center.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi Karsten Lemche, journalist og testkører, Motor Bjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen Bilerne – de fleste fossile – holdt i lang kø mod Bella Center i København, da der i sidste weekend af oktober blev afholdt stor elbilmesse. Det har til alle tider været en yndet folkesport at tage på den slags udstillinger og sparke dæk. Men det seneste års øgede interesse for at anskaffe sig en elbil lader sig ikke fornægte. Mere end hver tredje bil, der sælges i Danmark er nu en elbil. For bare et år siden var det kun hver femte. Og hvis vi tager pluginhybriderne med, så passerede andelen af elektriske biler 50 procent af salget i september, for første gang nogensinde. Med sig havde gæsterne primært to spørgsmål til oplægsholdere og sælgerne af elbiler eller ladeløsninger: »Hvad koster det sammenlignet med en fossilbil?« og »Priserne falder – så skal jeg vente med at købe?« I ugens Transformator nærmer vi os et svar. Men vi er nok mest specifikt interesserede i, om man skal købe en kinesisk elbil. Udstillingen bar nemlig tydeligt præg af det voldsomme fremstød, bilmagten i øst demonstrerer i disse år. Ikke bare i antallet af modeller og brands. Kineserne går hårdt efter top og bund i prisskalaen. Lang var køen til de store luksusudgaver, produceret til den kinesiske elite, men med et design, der nok snarere tiltaler en mellemøstlig kundegruppe end den protestantiske, nordeuropæiske bilkøber. Og så ser vi de første udgaver en billig elbil, som måske ikke vinder på skønhed, men til gengæld er kommet først fra start på den konkurrence, vi kan vente os meget snart: Markedet for de små biler – folkevognen på strøm. Men lige nu foregår slagsmålet i prisklassen 350.000 til 500.000 kroner. I podcasten giver vi et bud på, hvem der er køber i det felt. Udviklingen afspejler sig også i slutspurten frem mod årets bil 2024, hvor biljournalister sidder som chaufførdommere. Her må man konstatere, at ud af de 21 kandidater på bruttolisten er hver tredje bil kinesisk og samlet er der 15 fra Asien. Det efterlader i år feltet med kun fem europæiske og én amerikansk – nemlig Fisker Ocean, der produceres i USA. Og elbilerne dominerer fuldstændigt. Ud af de 21 kandidater er hele 15 fuldelektriske. Nu er finalisterne valgt. Ud af de syv kandidater er der kun to europæiske – og så er der to kinesiske. Spørgsmålet er så: Skal man købe en kinesisk elbil, når priserne nu ligger så fordelagtigt i forhold til vestlige biler? Udstyrspakken er ofte imponerende, og uden problemer består de strikse europæiske sikkerhedstest. Spørger man en erfaren testkører er svaret nej. Ikke hvis man har livet kært. Hør hvorfor i ugens Transformator. LINKS Motorbloggen: »Elbiler bliver købt af den kyniske middelklasse« https://ing.dk/6993257 Elbilmessen eCarExpo 2023 https://ecarexpo.dk/

27m
Nov 03, 2023
Uge 43: Spionchefer slår alarm: Kineserne kommer. Stormflodsvarsling skabte unødig panik og forvirring. AI-revolutionen begynder at minde om dot-com-boblen.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Peter Christian Bech-Nielsen, Laurids Hovgaard og Therese Moreau Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator lægger vi ud med en advarsel – og den kommer ikke fra hvem som helst. I sidste uge stillede spioncheferne for det famøse Five Eyes-samarbejde – USA, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand – op til interivew i den bedste sendetid i CBS-programmet 60 Minutes med en fælles opfordring til at tage den kinesiske spionagetrussel alvorlig. Ingeniørens politiske redaktør Peter Christian Bech-Nielsen forklarer, hvorfor spioncheferne går ud med deres advarsel netop nu. Bølgerne gik også højt under sidste uges stormflod, hvor det nye mobilvarslingssystem Sirenen skulle stå sin prøve i Aabenraa. Men ved en fejl fik Syd- og Sønderjyllands politi sendt stormflodsvarsler ud til borgere i det meste af landsdelen og tændt sirenerne også i områder, der ligger mange kilometer fra den nærmeste kyst. En helt anden bølge oplevede vi omkring 2000, hvor it-virksomhedernes aktiekurser steg og steg – indtil boblen pludselig brast. Og ser man på AI-selskaberne anno 2023 er der en række lighedspunkter med dot-com-bølgen. Aktiekurserne er på himmelflugt, de store aktører investerer enorme summer i generativ AI og spår, at teknologien vil forandre verden. Igen med en uprøvet forretningsmodel. Er en AI-boble på vej? LINKS Fem spionchefer satte sig sammen for at sende ét budskab om Kina, som ingen kan misforstå https://radar.dk/node/6993115 CBS News: China stealing technology secrets -- from AI to computing and biology, "Five Eyes" intelligence leaders warn https://www.cbsnews.com/news/china-stealing-technology-secrets-five-eyes-intelligence-leaders-warn-60-minutes-transcript/ Varsling helt gal under stormflod: Falske sirener, forkerte beskeder og forsinkede evakuerings-ordrer https://ing.dk/node/6993066 AI-revolutionen ligner efterhånden en snæver udgave af dot-com-boblen https://www.version2.dk/node/6993048

36m
Oct 27, 2023
Uge 42: Transformator Tema: Sådan får vi ryddet op efter PFAS

Vært: Michael Rothenborg, redaktør, WaterTech Medvirkende: Bente Villumsen, enhedsleder ved Videncenter for Miljø og Ressourcer, Danske Regioner Tore C. Svendsen, miljøingeniør, ph.d. ved vandrensning.com Caroline Kragelund Rickers, centerprojektleder, ph.d. ved Teknologisk Institut Klip: Søren Rask Petersen I denne temaudgave af Transformator giver vi god plads til et tema, som trænger til fordybelse, nemlig forureningen med per- og polyfluoralkylforbindelser, bedre kendt som PFAS. Stofferne har mange gode egenskaber og er derfor blevet brugt i alle mulige sammenhænge, lige fra slip-let-stegepander til brandskum. Men anvendelsen har vist sig at være dybt naiv, fordi stofferne nu truer vores drikkevand, vandmiljø og helbred. Så nu skal vi rydde op. Derfor har vi inviteret tre førende eksperter på området for at få deres bud på en række af de udfordringer, der tårner sig op med evighedskemikalierne, som de også er kommet til at hedde. LINKS Se hele briefingen: Sådan får vi ryddet op efter kemikalierne https://ing.dk/artikel/se-briefingen-pfas-krisen-saadan-faar-vi-ryddet-op-efter-kemikalierne Ingeniørens specialmedie for vandteknologi, WaterTech https://pro.ing.dk/watertech PFAS-pesticider er stigende populære blandt landmænd: 'Stærkt problematisk' https://ing.dk/node/6992397 Ultralyd smadrer de ekstremt stærke kemiske forbindelser i PFAS https://ing.dk/node/6992495 Eksperter bekymret for drikkevandet: Kæmpe stigning i salget af PFAS-pesticider https://pro.ing.dk/node/6989088

29m
Oct 20, 2023
Uge 41: Microsoft og Google vil træne AI på dine mails og dokumenter

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Sune Lehmann, professor, Institut for Anvendt Matematik og Datalogi, DTU Christiane Vejlø, tech-analytiker, foredragsholder og medlem af Dataetisk Råd Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator sætter vi fokus på kunstig intelligens. Siden tech-firmaet Open AI i november sidste år lancerede sprogmodellen Chat GPT, er det gået stærkt. Nu vil techgiganter som Google og Microsoft integrere kunstig intelligens i deres produkter, så du kan få forslag til formulering af svar på mails eller assistenten Copilots vurdering af stemningen blandt mødedeltagerne i dit Teams-møde. Er man som DTU-professor Sune Lehmann typen, der hader at skrive mails, er det jo dejligt at få hjælp, men det bekymrer ham alligevel, at AI-systemerne trænes både på de data, vi genererer i mailkorrespondencer og dokumenter, men også vores personlige optræden i online-møder. Det er, som om vi ikke har haft tid til at diskutere og forholde os til, hvad vi vil med generativ AI, før den er gået i gang med at ændre vores liv. Det taler vi med tech-analytikeren Christiane Vejlø om. I sin nye bog ‘Argumenter for mennesker’ reflekterer hun over, hvad det vil sige at være menneske i en tid hvor teknologien fylder mere og mere. LINKS Google og Microsoft lancerer generativ AI i Workspace og 365 https://pro.ing.dk/node/6821125 Version2 lancerer nyt AI-nyhedsbrev https://pro.ing.dk/node/6991160 Læs om Christiane Vejløs bog: ‘Argumenter for mennesker’ https://argumenterformennesker.elektronista.dk/

39m
Oct 13, 2023
Uge 40: Derfor fik de årets Nobelpriser – lær om kvanteprikker og attosekund-fysik

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing, Michael Rothenborg og Liv Bjerg Lillevang Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator kan du blive klogere på tre forskningsområder, der i denne uge blev præmieret med hhv. Nobelprisen i fysik, kemi og medicin: Hvordan attosekund-fysik gør det muligt at studere elektroner på den mindste skala i molekyler og atomer Hvordan man kan ændre farven på et materiale ved at ændre på størrelsen i kvanteprikker i materialet Og hvordan kunstigt fremstillet mRNA gjorde det muligt at udvikle vacciner mod Covid-19. Men vi begynder et helt andet sted, nemlig ud for Portugals kyst, hvor Ingeniøren-journalist og langturssejler Thomas Djursing var heldig at undslippe angreb fra spækhuggere, som ellers ramte både båden foran og bag ham. Hjemme igen fortæller han om de bedste taktikker, som forskerne nu anbefaler, til at undgå angreb. Rumfart er et af Thomas’ stofområder, og derfor har han interesseret sig for, hvordan det er lykkedes Elon Musks rumfartsselskab SpaceX at udvikle langt billigere raketter til Nasa – hvilket ikke mindst er et resultat af, at den egenrådige ejer ser stort på alle vedtagne kravsspecifikationer og kun anser regler for vejledende. Verdens største vejrcomputer står i Bologna, Italien, og det er data herfra, der gør det muligt for DMI at lægge prognoser og forudse ekstremvejr som det, der ramte Aarhus forleden. Det sidste nye er at lade kunstig intelligens lave prognoserne, for de er hurtige, til gengæld er de dårlige til at forudse skybrud og andre ekstremhændelser. LINKS Forskere i kvanteprikker løber med årets Nobelpris i kemi https://ing.dk/6992471 'Åben dør til elektronernes verden' hyldes med fysikkens Nobelpris https://ing.dk/6992467 Nobelprisen i medicin går til forarbejdet til Covid-19-vaccinen https://ing.dk/6992450 Manden, der kun følger egne regler og lader Idiot-indekset drive værket https://ing.dk/6991952 Kunstig intelligens laver vejrudsigter meget hurtigere – men de undervurderer ekstremvejr https://ing.dk/6992252 Desperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand https://ing.dk/6985814 Tilmeld dig Digital Tech Summit 2023 https://event.ing.dk/digitaltechsummit

39m
Oct 06, 2023
Uge 39: Danmark bliver kold som Alaska, når havstrømmen stopper

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Peter Ditlevsen, professor i klima og geofysik, Niels Bohr Institutet, og Jens Ramskov Klip: Søren Rask Petersen Den gennemsnitlige årstemperatur i Alaska er 1 °C, og det er hvad vi må indstille os på her i Danmark, hvis den Den Termohaline Cirkulation, som er det system af havstrømme, der fordeler kulde og varme mellem den Nordatlantiske region og troperne, stopper. Og det vil de med 95 procents sikkerhed gøre i løbet af dette århundrede, mest sandsynligt i 2057, hvis vi fortsætter med den nuværende udledning af klimagasser. Det forudser professor i klima og geofysik ved Niels Bohr Institutet Peter Ditlevsen i et opsigtsvækkende forskningsresultat, han i sommer offentliggjorde i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications. I ugens Transformator har vi besøgt ham på instituttet på Østerbro og får en forklaring på de tipping points, hvor der sker uoprettelige forandringer i isafsmeltning og havcirkulation. En anden langtidsprognose, vi taler om i denne episode, handler om rumvejret. Eller rettere sagt mængden af soludbrud, som udsender intens stråling, der er farligt for astronauter i rummet, elektronikken i satellitter og elnettet på Jorden. For tre år siden forudså både Nasa og et bredt sammensat panel af eksperter, at solaktiviteten ville blive omkring 30-50 procent lavere end i den forudgående solcyklus, men det holdt ikke stik. Den blev meget højere. Men hvorfor er rumvejret så svært at spå om? Til slut runder vi de fire første F-35 kampfly, som på søndag overdrages til det danske luftvåben på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland. De er hypermoderne, men det samme kan ikke siges om våbnene de stealth-udformede bomberum. I modsætning til nabolande som Norge og Finland har de danske politikere fravalgt at købe de angrebsvåben og missiler, der vil sætte Danmark i stand til at leve op til Natos styrkemål.. LINKS Den sikrer klimaet på vores breddegrader: Golfstrømmen er svækket https://ing.dk/node/6992244 Dyster klimaforudsigelse fra KU: System af havstrømme kan kollapse i 2057 https://ing.dk/node/6990425 Solaktiviteten bryder med forudsigelserne https://ing.dk/node/6992328 F-35 lever ikke op til Nato-krav: Spritnye kampfly i luften med gamle våben https://ing.dk/6992326 Pilot i F-35 – Kaldenavn MON: »Den er jo lidt chubby, men du kan rive den rundt om et hjørne« https://ing.dk/6992362

33m
Sep 28, 2023
Uge 38: Her er vejen til totalovervågning i din bil og mobil. Omfattende snagen i privates sundhedsdata får ingen konsekvens.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal det handle om data. Først om de data, vi alle har på vores smartphones i form af bl.a. chat og billeder. Et EU-forslag, som den danske regering støtter, vil pålægge alle teleudbydere og selskaber bag beskedtjenester som Google og Facebook at scanne al digital kommunikation på vores mobiler ved hjælp af AI. Det sker i jagten på børneporno og kriminalitet. Kritikere påpeger, at det både er umuligt rent teknisk uden at bryde telefonens kryptering, og at en sådan permanent overvågning vil stride mod fundamentale rettigheder som privatlivsbeskyttelse. Også de persondata, som vi alle har i de offentlige registre er der nogen, der vil følge med i. Men her er det offentligt ansatte, der snager uden at have nogen faglig begrundelse, og det er tilsyneladende helt konsekvensfrit. 185 sager er på to år blevet anmeldt til Datatilsynet, men bortset fra to har tilsynet afvist at undersøge dem nærmere på grund af manglende ressourcer. Og hvis du tror, at du har privatliv i bilen, så må du tro om igen. Nye biler opsamler uendelige mængder data om os, både fra bilens sensorer, kameraer og tilsluttede mobiler, og det viser sig nu, at bilproducenterne sælger alle disse data videre. Det er ganske vist amerikanske privatlivsregler. Men det er vist et tjek værd, hvad danske bilejere skriver under på. LINKS Regeringen støtter kontroversielt EU-forslag om scanning af indhold på borgernes smartphones https://radar.dk/node/6991951 Teleindustrien i skarp kritik af dansk støtte til EU-forslag om overvågning af alle samtaler og sms'er: "Ubegribeligt" https://radar.dk/node/6992011 Eksperter dumper regeringens opbakning til chatkontrol: »En forfærdelig ide, som ikke kan lade sig gøre« https://www.version2.dk/node/6992019 Omfattende data-snageri i det offentlige: Tusindvis af danskere ramt https://www.version2.dk/node/6991373 Datatilsynet afviser 99 procent af offentlige snagesager: »Vi får 2-300 ind hver uge« https://www.version2.dk/node/6991445 Region H afviser at gøre mere ved it-snageri: »Vi er ved at nå en grænse« https://www.version2.dk/node/6991481 Partier raser over offentligt it-snageri: »Der skal være strenge sanktioner« https://www.version2.dk/node/6991585 Mozillas undersøgelse af bilfirmaers datasnagen https://foundation.mozilla.org/en/privacynotincluded/categories/cars/ Nissans privatlivspolitik https://www.nissanusa.com/privacy.html

28m
Sep 22, 2023
Uge 36: Sådan bliver du vild med vilje. Sprøjtede marker tæller med som beskyttet natur

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Christina Kaaber-Bühler, naturvejleder, direktør, Vild Med Vilje Mette Munk, indholdsdirigent, Ingeniøren Jakob Engelund Vistisen, redaktør, EcoTech Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator går vi i haven og taler om biodiversitet – både i den lille og store skala. I den lille med en tur i redaktørens have, der nu skal være vild med vilje. I den store skala med et forundret blik ned i den måde, de danske myndigheder definerer beskyttet natur. Miljøstyrelsen mener nemlig, at vi har 15 procent af den slags i Danmark, selv om regeringens egne rådgivere i Biodiversitetsrådet kun kan finde 2,3 procent. På den måde kommer vi tættere målet i EU’s biodiversitetsstrategi, hvor landene skal have mindst 30 procent beskyttet natur i 2030. Det hele handler om, hvad vi kalder beskyttet natur. Og her har styrelsen så kigget i gammel lovgivning, hvor der findes mulighed for at definere golfbaner, landeveje og marker som beskyttet natur. Vi taler altså ikke natur. Vi taler om streger på kortet. Få forklaringen i podcasten, som på en detaljeret havevandring med en biodiversitetsekspert fra organisationen Vild med Vilje giver gode råd til, hvordan man udnytter de planter, der allerede gror i haven til at starte sin egen lokale biodiversitet. Har man for eksempel noget overskydende jord, kan det meget vel bruges til at lave et par lune forhøjninger i plænen. Eller man kan lege urokse med sin plæneklipper, som eksperten anbefaler. LINKS Biodiversiteten lider: Danmark kalder sprøjtede marker for 'beskyttet natur' https://pro.ing.dk/node/6991040 Blogindlæg: Vild med vilje – nu med Roundup https://ing.dk/node/6991484 Besøg EcoTech – Teknologiens Mediehus’ nye medie om biodiversitet og økosystemer https://pro.ing.dk/ecotech Bevægelsen Vild Med Vilje https://www.vildmedvilje.dk/

34m
Sep 15, 2023
Uge 36: Sommeren blev rekordvarm – næste år bliver endnu værre. Kineserne tænker elbiler på en helt anden måde.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske, Liv Bjerg Lillevang og Morten Munk Andersen Klip: Søren Rask Petersen Denne uges Transformator tager temperaturen på Jordens klima efter den varmeste sommer nogensinde – blot ikke herhjemme. Den anerkendte klimaforsker og professor ved Columbia University James E. Hansen advarer om, at udledningen af drivhusgasser sammen med fænomenet El Niño inden for de næste 12 måneder vil få klodens gennemsnitstemperatur til at stige mere end 1,5 grader celsius i forhold til før industrialiseringen. Målet med Parisaftalen var ellers netop at forhindre dette. Benzinbilerne var stort set fraværende på årets transportmesse i München, til gengæld kunne man skifte bekendtskab med nye kinesiske elbilmærker og konstatere, at kineserne tænker elbiler på en helt anden måde end i den vestlige verden. Det handler ikke blot om transport fra A til B – bilen skal også kunne bruges som biograf med skærm i loftet, og med skærme på vinduerne kan du selv bestemme, hvilket landskab du vil se på på køreturen. Til sidst gør vi status på to eklatante byggeskandaler. Den ene er højhusprojektet Njals Tårn på Amager, hvor det for tre år siden blev konstateret, at søjlerne i den 86 meter høje bygning mangler bæreevne. Romkuglebeton var en ny og meget passende betegnelse for det, der skulle have været højstyrkebeton, men som i stedet blev iblandet rester af søm, fugeskum og byggeaffald. Niels Bohr Bygningen blev i sidste uge overdraget til Københavns Universitet – syv år senere end planlagt og adskillige milliarder over budget. Men alle væsentlige fejl og mangler skulle nu være udbedret, forsikrede anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen i en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet, som i 2018 måtte overtage projektet fra Bygningsstyrelsen, da det var kørt helt af sporet. LINKS Blærede elbiler, selvkørende bus og personlig drone: Tag med på tysk messe https://ing.dk/node/6991541 Legendarisk klimaforsker slår alarm: 'Om et år er de 1,5 grader overskredet' https://ing.dk/node/6991011 Så er El Niño her igen og varmer kloden op fra Stillehavet https://ing.dk/node/6989506 Njals Tårn: Udfordring med svage søjler uløst: Stålkapper under overvejelse https://ing.dk/node/6991276 Vejdirektoratet: Niels Bohr Bygningen er bygget færdig https://ing.dk/node/6991442 Njals Tårn-projektet https://entasis.dk/projects/njals-tarn/

34m
Sep 08, 2023
Uge 35: Derfor hugger vi bremsen i over for kunstig intelligens. De store udsving i elprisen ser ud til at være overstået.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mats Magnussen, journalist, Ingeniørens politiske tech-medie, Radar https://radar.dk Christina Blaagaard Collignon, adm. direktør, Teknologiens Mediehus Klip: Søren Rask Petersen Denne uges Transformator handler først om kunstig intelligens, som også har ramt medierne for fuldt tryk. Deep fake-videoer indgår i reality-programmer, en radiostation i Oregon har introduceret en AI-genereret studievært, og også skrivende journalister kan spare tid ved at gøre brug af en række nyttige værktøjer som f.eks. GPT-4. Vi laver en lille test sammen med journalist Mats Magnussen fra Radar. Men teknologien rejser også en række problemstillinger om kvalitet, copyright og troværdighed – for vi står over for en flodbølge af mis- og desinformation. Derfor har vi her på Teknologiens Mediehus indføret en række retningslinjer for, hvordan vi vil bruge AI, når der skal researches, skrives artikler og laves overskrifter. Elpriserne gik helt amok i august sidste år med kilowatttime-priser på 3,35 kr. To måneder senere var prisen faldet igen til under en trediedel, og i år er udsvingene fladet helt ud, selvom elprisen enkelte dage kan ryge under 0. Bjørn Godske forklarer hvorfor. LINKS Radio 95.5 i Oregon med AI Ashley som studievært https://twitter.com/live955/status/1668687147505954816?s=20 Sådan vil Google slå ChatGPT https://radar.dk/node/6991003 New York Time: ‘Not for Machines to Harvest’: Data Revolts Break Out Against A.I. https://www.nytimes.com/2023/07/15/technology/artificial-intelligence-models-chat-data.html Vores overvejelser om AI i Teknologiens Mediehus https://ing.dk/node/6990189 Tilmeld dig til Digital Tech Summit her https://event.ing.dk/digitaltechsummit/homepage?ref=dts_fokus

35m
Sep 01, 2023
Uge 34: Opstartsfirma vil styre elforbruget i din husstand med AI. Mens ISS synger på sidste vers er nye rumstationer på vej.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Claus Blicher, adm. direktør, AI Power, og Thomas Djursing, journalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal det igen handle om, hvordan vi med intelligente løsninger kan minimere elregningen i en tid med stærkt svingende elpriser. Denne gang taler vi med den danske opstartsvirksomhed AI Power, der har udviklet en software, der baseret på kunstig intelligens kan købe strømmen, når den er billigst og tapper fra lageret, når prisen er i top. Og det er vel at mærke ikke som en ekstern enhed, som man skal rode med at få på netværket og sætte op, men som en integreret del af varmepumpen eller hvilket produkt, vi nu taler om, som man bare skal slå til. Efter en mindre udsættelse er der snart countdown for Andreas Mogensens opsendelse til Den Internationale Rumstation med det nye Dragon-fartøj fra SpaceX. Men knap så moderne er forholdene på den aldrende ISS, som står til at blive dumpet om cirka syv år. Heldigvis er der flere afløsere på vej, nogle af dem i privat regi. LINKS AI Power https://www.aipower.dk/ Kunstig tyngdekraft og luksus-værelser: 5 private selskaber i spil til at afløse rumstation https://ing.dk/node/6990748 UDSAT Usikkerhed omkring rumkapsel-systemet: Mogensens liftoff udskudt https://ing.dk/node/6991098

34m
Aug 25, 2023
Uge 33: Energifællesskaber sikrer forsyningen i usikre tider. Hvad var der galt med superlederen, der var en and?

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Ulrik Jørgensen, rådgiver i interesseorganisationen Energifællesskaber Danmark og forhenværende professor i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet Rebecca Rishøj Sørensen, direktør og grundlægger, stor-bofællesskabet Hyllegård Høje Tania Nissen, projekt- og udviklingschef, Hyllegård Høje Thomas Djursing, journalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen 22 hektar i de grønne bakker lige syd for Isefjorden ligger om få år stor-bofællesskabet Hyldegård Høje. Syv klynger af nybyggede huse omkring den gamle gård med tilsammen 4-500 beboere. Når det hele er på plads, deler de ikke kun den smukke udsigt, men også den varme og strøm, de selv producerer. I ugens Transformator kan du høre om fremtidens landsby og en af en hel række nye energifællesskaber, der i disse år dukker op efter den seneste energikrise. For det er ikke blot en fordel for klima og varmeregning. Det er også en billet til den forsyningssikkerhed, som vi ikke længere kan tage for givet. Der er også fordele for dem, der ikke bor inden for fællesskaberne. For jo flere lommer af selvforsyning, der kan bygges, desto mere aflastes det samlede elnet, der står over for store belastninger i fremtidens elektrificerede samfund. Loven giver mulighed for det. Men der er fortsat en del bureaukratiske og tarifmæssige forhindringer i vejen, før energifælleskaber kan etableres uden langvarige armlægninger med elselskaber og kommuner. Vi får derfor hjælp af rådgiver og tidligere professor i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet Ulrik Jørgensen. Kom med en tur i bakkerne midt på Sjælland, der lige nu er ved at blive byggemodnet eller pløjet op til jordvarme. Og så skal vi lige have samlet op på superlederne. I sidste uges Transformator gættede vi på, hvordan det mon ville gå med de opsigtsvækkende resultater, vi havde set fra et hold sydkoreanske forskere. Men fire timer efter podcastens udgivelse kunne vi berette, at det hele var en and. Dårlig timing i nyhedsræset må man sige. Hvad var der galt med den superleder, hvorfor kastede alle medier sig over den trods manglende fagfællebedømmelse – og hvorfor vi skal fortælle om det, selvom resultaterne ikke var stensikre? LINKS Stor-bofællesskabet Hyllegaard Høje https://hyllegaardhoje.com/ Bofællesskabet Sjællandsk Muld https://www.sjaellandskmuld.dk/ Interesseorganisationen Energifællesskaber Danmark https://www.energifaellesskaber.dk/ Forskere snydt af to detaljer ved superleder: Ing.dk-læser spottede den ene https://ing.dk/node/6990943

45m
Aug 18, 2023