

Går vi en bedre fremtid i møde for Native American repræsentation på film? Det vil Nosferatu gerne dykke ned i i denne uges podcast, hvor vi ser på både repræsentation af Amerikas oprindelige folk i Hollywood og deres egne filmindustri, efter at en af de største film fra 2023 satte fokus på netop det, nemlig Martin Scorseses 'Killers of the Flower Moon.' Værterne diskuterer Disneys 'Pocahontas', indiefilmen 'Smoke Signals' og blockbuster sci-fi braget 'Prey', med målet om at se hvordan repræsentationen af Native American folk har udviklet sig gennem tiden. Samtidig vender de også Marlon Brandos famøse Oscar tale fra 1973, hylder Lily Gladstone, og sætter fokus på stereotyper, traditioner, fædreforhold og meget andet. Advarsel: Dette program indeholder løbende snak om kolonisme og racisme mod Amerikas oprindelige folk, da dette er en vigtig og sørgelig del af den historiske kontekst for flere af værkerne. Værter: Lennon Dikov, Otto Troels-Smith og Sofie Sønderskov Johansen (SJ)


Du har måske lagt mærke til det før: to film, der udkommer på omtrent samme tidspunkt og deler en bemærkelsesværdig lighed i deres plot, temaer eller endda karakterer. Disse "tvillingefilm" rejser spørgsmål om tilfældigheder, kreativ paralleludvikling eller endda direkte konkurrence i Hollywood. Vi vil udforske nogle af de mest berømte tilfælde af tvillingefilm gennem tidens løb og undersøge, hvorfor det mon sker og hvor filmene afviger fra hinanden. Fra to tilfælde af terrorangreb på det hvide hus i filmene Olympus Has Fallen vs. White House Down, til kærlighedskomedier om venskab med fordele i Friends With Benefits vs. No Strings Attached. Disse tvillingefilm kaster lys over Hollywoods unikke dynamik og dets evne til at skabe trends, som nogle gange kommer i par. Så sæt dig godt til rette, for i dag skal vi ned i det forunderlige univers af tvillingefilm, hvor to bestemt ikke altid er et selskab, men snarere et mysterium at udforske. Værter: Ida-Maria Razak, Tobias Gilbert & Sara Sund Madsen


MUSIKALSKE BIOPICS: Med filmen Bob Marley: aktuel i biograferne, og en Amy Winehouse-film på horisonten, så er der ikke nogen tvivl om, at Hollywood stadig elsker at lave biopics om musikere. Men kan alle musikere klemmes ned i det samme Hollywood-format? Kan man nogensinde få for meget af sine ynglings kunster når de ender på det filmiske lærred? Det undersøger vores værter i dagens afsnit, med udgangspunkt i tre film om tre indflydelsesrige musikers liv. Country-legenden Johnny Cash i “Walk the line”, hertil parodi-kongen Weird Al Yankovic i “Weird: The Al Yankovic Story”, og på afsluttendevis folke-rockpoeten Bob Dylan i “I’m not there”. Værter: Sarah Nygaard Hansen, Niels Otto Olsen Relsted & Andrea Majlund Vibenfeld.


Er du også altid frustreret over Oscar-udvalget? Føler du dig også uenig i de nominerede film og skuespillere? Hvis svaret er ja, så er du kommet til det helt rigtige sted! I anledning af Oscars 2024 har vi her på Filmmagasinet Nosferatu valgt at lave vores helt eget award-show, nemlig Nosferatu Awards! Vi har spurgt Nosferatu-redaktionen om, hvilke kategorier de helst ville se, og hvilke film fra 2023, som fortjener mere anerkendelse i Hollywood. Dette er en hyldest til de film, som har taget redaktionen med storm, og som ikke bare skal skylles ude med badevandet... Glæd dig til klassiske kategorier såsom "Bedste kvindelige hovedrolle", "Bedste mandlige birolle" og "Bedste film". Men gør dig også klar til helt nye kategorier som "Mest toxic par", "Mest ubehagelige scene" og "Årets saddest sad man, dead wife". Hvem går hjem med deres helt egen gyldne Orlok, og hvem må indse, at de bare er Ken? Værter: Benjamin Vang Blaaklide, Bolette Mai Larsen og Sofie Rechendorff Andersen


Kan Jason Statham spille skuespil, eller har han kun en karakter i sit repertoire? Er han kun en hårdkogt actionhelt, eller har han faktisk flere nuancer end vi umiddelbart tror? Og kan man kalde Jason Statham en auteur? I Filmmagasinet Nosferatu kigger vi i dag på den britiske actionmand, og hans til tider repetitive karriere, i anledning af at han har spillet med i hele 4 film sidste år. Fra Guy Ritchies 'Snatch' til 'The Transporter' til 'The Meg' undersøger vi hvad han tilføjer til actiongenren, og om det er rigtigt at det kun er fædre der reelt vil kunne lide hans film. Samtidig kigger vi også på 'Spy', og vender Stathams komiske kunnen, og vores fremtidig forventninger til hans karriere. Værter: Lennon Dikov, Otto Troels-Smith og Sofie Sønderskov Johansen (SJ)


Emma Stone har efterhånden cementeret sig som én af sin tids største skuespillere. Fra hendes tidligere roller som den sjove og finurlige pige med en ”girl next door” vibe til en mere voksen, men stadig quirky sangerinde. De sidste par år har vi dog set Emma træde ind i mere anderledes projekter, stærkt præget af samarbejdet med instruktør Yorgos Lanthimos. Første gang i ’The Favourite’ og nu i den aktuelle ’Poor Things’, hvor hun står til at kunne vinde sin anden Oscarstatuette, når prisuddelingen løber af stablen d. 11. marts. Derfor dykker vi ned i Emma Stones karriere og opdeler den kronologisk i tre faser: Sjove Emma i ’Easy A’ (2010), Drama Emma i ’La La Land’ (2016) og Skøre Emma i ’The Favourite’ (2018). Værter: Ida-Maria Razak, Tobias Gilbert og Sara Sund Madsen


Den 28. Februar udkommer den længe-ventede 'Dune: Del 2' i danske biografer. Ved første øjekast virker det til at være en film der personificerer alt hvad Hollywood kan med sit kæmpe cast af kendisser, og med koloenorme visuelle effekter der puster budgettet op på et næsten skræmmende niveau. På trods af det er der en stemme bag filmen som på mange måder ikke er særlig Hollywood-agtig, nemlig den Fransk-Canadiske instruktør Denis Villeneuve. I dette program dykker Filmmagasinet Nosferatu nød i Denis' katalog af film, for at diskutere hvorfor og hvordan han er en unik stemme i den amerikanske filmbranche. Her kommer vi ind på hans Canadiske gennembrud 'Polytechnique' (2009), hans Hollywood-debut 'Prisoners' (2013), og hans Science Fiction ny-klassiker 'Arrival' (2016). Til sidst snakker vi kort om 'Dune: Del 1' (2021), vores forventninger til dens fortsættelse, og hvad vi håber og forventer der sker i Denis' fremtidige karriere. 'Polytechnique' omhandler en rigtig tragedie i form af et skoleskyderi der blev begået i Canada i 1989, og kan derfor være følsomt for nogen. Hvis du ønsker at undgå den diskussion kan du springe til 24:36, hvor diskussionen omkring 'Prisoners' starter. Værter: Andrea Vibenfeld, Sarah Nygaard Hansen, Niels Otto Olsen Relsted


Den første trailer til Paramount's 'Mean Girls', der er baseret på Broadway-musicalen baseret på filmen fra 2004, brugte alle tricks i bogen til at skjule, at den er fyldt med livlige, teatralske sang- og dansenumre. Lydsporet i traileren blev leveret af Olivia Rodrigos "Get Him Back", en sang, der ikke er med i den endelige film. Det var næsten, som om Paramount ikke ønskede, at publikum skulle vide, at 'Mean Girls' er - gisp! - en musical. Men hvorfor? Historisk set har musicals været betydelige hits ved billetlugerne, hvilket går tilbage til 1927s ’The Jazz Singer’. Disneys animerede musicals er blandt de mest indbringende musikalske film nogensinde, mens film som 'Mamma Mia!', 'Pitch Perfect' og 'La La Land' har været massive, prisvindende hits. I disse dage virker filmstudier dog bange for overhovedet at promovere deres potentielle blockbusters som musicals. Fra 'Wonka' til 'Farven Lilla' - trailere og marketingmateriale har for nylig ignoreret de originale sange og den finurlige koreografi og i stedet klippet scener sammen, der foregiver, at filmene bare er helt almindelige "talefilm". Vi tager et kig på genren gennem tiden og diskuterer, hvorfor nogen mennesker konsekvent bliver væk, når der synges og danses på det store lærred. Programmet indeholder spoilers for 'Singin' In the Rain', 'Mamma Mia!', 'The Greatest Showman' og 'Cats'. Værter: Sofie Rechendorff Andersen, Bolette Larsen og Benjamin Blaakilde


Det er koldt og mørkt udenfor, men det betyder heldigvis, at det er blevet december. For mange betyder det også Jul – og ikke mindst julekalender! Selvom der stadig er nogen uger til jul, åbner vi i dag alle lågerne og snakker om tv-julekalenderen. Hør med, når vi med afsæt i hele serien ’Pagten’ fra 2009, pakker op for en diskussion om de bedste tv-julekalendere, historien bag tv-julekalenderen som koncept og dens fremtid. Med en lang historie er der massere at sige, om de danske julekalendere og deres udvikling. Er de "gamle” tv-julekalendere bare bedre eller er det bundet i nostalgi? Er Iselin den bedste skurk nogensinde? Kan man binge en julekalender? Glædelig Jul, og må nisserne være med jer! Værter: Ida-Maria Razak, Tobias Gilbert og Amalie Isen


Filmmagasinet Nosferatu tager i denne uge, i anledning af hans 86 års fødselsdag, et kig på Ridley Scott karriere i Hollywood. Og som opvarmning til Scotts nye episke historiedrama, 'Napoleon', gives der også en lille spoilerfri anmeldelse af skribenten Alexander Bendtsen. I ugens program tager vi dig med på en rejse gennem Scotts liv før og efter sin tid i instruktørstolen. Her står han stærkt den dag i dag med 30 film i bagagen, og endnu flere som producer osv. Særligt dykkes der ned i filmene: 'Blade Runner' fra 1982, 'Thelma og Louise' fra 1991 og 'Exodus: Gods and Kings' fra 2014. Danner de rammerne for de ikoniske og velkendte værker, som Scott er så kendt for, eller hvad gør disse film så mindeværdige? Værter: Benjamin Blaakilde, Tobias Gilbert & Andrea Vibenfeld


Instruktøren Sofia Coppola har instrueret filmen 'Priscilla' om Priscilla Presley (gift med Elvis Presley), som går i biograferne netop nu. Men det er ikke første gang, at Coppola fortæller historien om en purung kvinde, der tilsyndeladende sidder på toppen af samfundet, men måske ikke har det helt så fedt alligevel. Vi taler om problematiske fremstillinger af kvinder og romancer, ultrafemininitet og æsteticering af kvindelig lidelse i vores undersøgelse af Coppolas bagkatalog med udgangspunkt i filmene 'Lost in Translation' (2003), 'Marie Antoinette' (2006) og 'The Virgin Suicides' (1999). Jeres værter er: Nandi Botha, Niels Otto Olsen Relsted & Sofie Rechendorff Andersen


At filmatisere bogserier er ikke ligefrem et nyt påfund. I anledning af at 'The Hunger Games: The Ballad of Songbirds and Snakes' har premiere, nærlæser vi i dagens program store bogseriefilmatiseringer. Med afsæt i ‘Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet,’ ‘Percy Jackson og lyntyven’ og ikke mindst ‘The Hunger Games’ undersøger vi, om filmen nogle gange er bedre end bogen. Vi diskuterer, hvad der gør en bogseriefilmatisering god, og hvorfor så mange af dem aldrig løfter sig ordentligt fra papiret. Snakken falder på daddy issues, børn med sværd og en helt særlig skuespillerinde. Lyt med! Værter: Amalie Isen, Sofie Johansen (SJ) og Ida-Maria Razak


"If you look for it, I’ve got a sneaky feeling you’ll find that love actually is all around." Denne sætning åbner Richard Curtis' jule-romantiske komedie 'Love Actually' fra 2003, som i denne måned fylder 20 år. Det fejrer vi her på Nosferatu ved at dissekere den subgenre af den romantiske komedie, hvor et stort ensemble af kendte skuespillere forelsker sig på en højtid, som 'Love Actually' startede, og som den amerikanske instruktør Garry Marshall tog til sig i sin Holiday-trilogi. Vi diskuterer bl.a., hvorvidt filmene holder i dag, om der virkelig kan være for mange kendisser i én film, og hvad den ultimative "mor-film" er. Programmet indeholder spoilers for 'Love Actually', 'Valentine’s Day', 'New Year’s Eve' og 'Mother’s Day'. Værter: Otto Troels Smith, Andrea Vibenfeld og Benjamin Blaakilde


Hekse på film har en lang og blandet historie fyldt med både gruopvækkende ondskab og livsbekræftende kvindesammenhold og -styrke. Der er mange forskellige slags hekse, både satandyrkende agenter for den største ondskab og holistiske naturprofeter, hvis verdenssyn kan ligne et håb i klimakrisen. For at udforske disse tager Filmmagasinet Nosferatu i denne uge de spidse hatte på, tegner pentagrammer på gulvet, og taler om tre forskellige versioner af heksen på film, og det sted de befinder sig mellem feministiske frihedsfantasier og overfladisk farlige fruentimmere. Vi snakker om, Suspiria (1977), Practical Magic (1998) og Vildheks (2018) Værter: Niels Otto Olsen Relsted, Sofie Rechendorff Andersen & Nandi Botha


Sommertid er forbi og med udgangspunkt i ‘Halloween’ (1978), ‘Meet Me in St. Louis’ (1944) og tre Halloween TV Specials, udskærer Nosferatu filmgræskaret. Snakken falder på masker, skrigende kvinder - og et særlig djævelsk barn, som ikke er Michael Myers! Værter: Amalie Isen, Ida-Maria Razak og Mathias Hilkøb


De, der leder efter hemmeligheden bag Leonardo DiCaprios succes, bør måske vende sig mod det råd, han gav Timothée Chalamet: "Ingen hårde stoffer og ingen superheltefilm." Selvom vi med glæde tager førstnævnte på god tro, har sidstnævnte kun bidraget til DiCaprios mystik og den spænding, der kommer fra hvert af hans skuespilprojekter. Selvom han har lavet næsten to dusin film, siden 'Titanic' i 1997 forvandlede ham til en af de største stjerner på planeten, anses han stadig for at være selektiv, og når han medvirker i en film, er dens instruktør næsten altid et navn fra øverste hylde som James Cameron, Clint Eastwood, Quentin Tarantino, Christopher Nolan, Steven Spielberg, Alejandro Iñárritu eller, især, Martin Scorsese. Han er nu igen aktuel sammen med sidstnævnte mesterinstruktør i 'Killers of the Flower Moon', og i den forbindelse går vi hele Leos karriere igennem fra 'What’s Eating Gilbert?' til 'Titanic' til 'Django Unchained' til 'The Wolf of Wall Street'. Værter: Otto Troels-Smith, Andrea Vibenfeld og Benjamin Vang Blaakilde


Som optakt til Martin Scorseses nyeste film Killers of the Flower Moon, kigger Nosferatu i dag tilbage på den 80-årige film-fanatikers fantastiske instruktør-karriere. Det gør vi ved at dykke ned i tre af hans film, som giver et indblik i ham som person, og hvad han kan som filmskaber. De tre film er den mørke komedie The King of Comedy (1982), gangster-dramaet The Departed (2006), og børnefilmen Hugo (2011). Værter: Nandi Botha, Sofie Rechendorff Andersen, Niels Otto Olsen Relsted


Kalenderen siger oktober, og det betyder gys og uhygge. Lyt med, når Nosferatu sætter sig til bords og diskuterer et tabuemne, der kan være svært at sluge: kannibalisme…(på film). Med udgangspunkt i ‘The Texas Chain Saw Massacre’ (1974), ‘Alive’ (1993) og ‘Raw’ (2016), skærer vi ind til benet og taler om filmenes forskellige tilgange til emnet. Værter: Ida-Maria Razak, Mathias Hilkøb og Amalie Isen.


Efter en dejlig lang sommerferie er Nosferatu nu tilbage! Vi skyder semestret i gang ved at dykke ned i et ganske særligt fænomen, som har eksisteret længe, men som er blevet mere prominent i nyere tid med streaming og et stigende antal cinematiske universer på tværs af medier. Der er tale om sammensmeltningen mellem TV-mediet og filmmediet, som længe har været to vidt forskellige verdener, men som en gang i mellem overlapper. Det kan være, når en populær serie får banket et ”The Movie”-stempel i slutningen af sin titel og derefter blive distribueret til filmmarkedet, eller når multimediefirmaer vil udnytte en filmseries popularitet ved at skabe spin-offs til TV-markedet. Der er masser af eksempler på fænomenet, og vi dykker ned i nogle af de mest spændende, samtidig med at vi vurderer, hvad der skal til for succesfuldt at oversætte det ene format til det andet – og hvornår det bliver for meget (host, host, Marvel og Star Wars). Værter: Otto Troels-Smith, Andrea Vibenfeld og Benjamin Vang Blaakilde


Filmmagasinet Nosferatu har i denne uge overtaget sendefladen for Manfred, og har sendt morgenradio mandag til fredag. I dette afsluttende afsnit af NosferatUge 3 kunne det derfor ikke være mere passende end at snakke om gode og dårlige slutninger i film og serier. Vi kommer bredt omkring alt fra Pretty Little Liars, Avengers og Dune - Part 1. Værter: Sara Sund Madsen, Benjamin Blaakilde, Mathias Hilkøb og Amalie Isen


Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred, og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5 eller på uniradioen.dk http://uniradioen.dk i timerne 10-12:00. Det er fjerde dag af NosferatUge 3, og vi diskuterer filmfestivaler samt prisuddelinger på national og international plan. Vi runder betydningen af at blive nomineret til en festival vs. prisuddeling, snakker om forskellene på dem og om der overhovedet er nogen værdi i at følge med i hvem der er nomineret og i sidste ende vinder de prestigefyldte priser. Værter: Sara Sund Madsen, Lennon Dikov, Ida-Maria Razak, Niels Otto Olsen Relsted


Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred, og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5 eller på uniradioen.dk http://uniradioen.dk i timerne 10-12:00. På tredje dag af NosferatUge 3 reflekterer vi over filmfænomenet “Barbenheimer” og diskuterer de to film ‘Barbie’ og ‘Oppenheimer’, der havde samme premieredag. Efter et kort nyhedsindslag med både væsentlige og personlige nyheder diskuterer vi de to film og deres ligheder og forskelle samt fremtiden for biograferne efter succesen af Barbenheimer. Værter: Sara Sund Madsen, Benjamin Blaakilde og Amalie Isen


Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred, og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5 eller på uniradioen.dk http://uniradioen.dk i timerne 10-12:00. I dag er dag nummer to i Filmagasinet Nosferatus tredje "NosferatUge", en hel uge af hyggelige filmdiskussioner og enkelte nyheder. Efter et kort nyhedsindslag om krokodiller, superyachter og en enkelt fisk i Vejle Fjord, gør vi status over filmåret 2023 og ser først tilbage og så en lille smule frem. Vi vender, hvilke film fra den første halvdel af 2023, som vi var vilde med, hvilke overraskede os, og hvilke vi var totalt skuffede over. Til sidst kigger vi på de film, som (forhåbentlig) kommer i den sidste halvdel af 2023, og hvad vi har af forventninger til dem. Værter: Ida-Maria Razak, Sofie Rechendorff Andersen og Benjamin Vang Blaakilde


Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred, og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5 eller på uniradioen.dk http://uniradioen.dk i timerne 10-12:00. I dag er det første dag i Filmagasinet Nosferatus tredje "NosferatUge", en hel uge af hyggelige filmdiskussioner. I anledningen af Copenhagen Pride Week snakker vi i dag om queer repræsentation, hvad der virker og hvad der mangler. Vi kommer ind på spørgsmål som: Giver det mening stadig at tale om queerbating? Hvorfor skal Scarlett Johansson ikke spille transkønnet mand? Og hvordan kan vi bekæmpe dårlige queerstorylines i film with the power of numbers? Værter: Sofie Rechendorff Andersen, Lennon Dikov, Niels Otto Olsen Relsted


Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred, og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5 eller på uniradioen.dk http://uniradioen.dk i timerne 10-12:00. I ugens sidste program snakker vi filmanbefalinger til sommeren, der spænder fra alt som 80'er film om aliens og kapitalisme til moderne actionbrag og økokritik. Værter: Niels Otto og Lennon Dikov


Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred, og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5 eller på uniradioen.dk http://uniradioen.dk i timerne 10-12:00. Velkommen til 3. etape af årets NosferaTour! Dagens emne er sommerens to store sportsbegivenheder, Tour de France og Wimbledon. Hør med når vi snakker om kampen mellem Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar, og resten af feltet med Sepp Kuss, Wout van Aert og alle de andre. Værter: Amalie Isen, Mathias Hilkøb og Sara Sund Madsen


Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred, og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5 eller på uniradioen.dk http://uniradioen.dk i timerne 10-12:00. I anledning af Miyasaki og Ghibli næste film "The Boy and The Heron" snakker vi i dag om Studio Ghibli. Med fokus på "Kiki den lille heks", "Prinsesse Mononoke" og "Når vinden rejser sig", diskuterer vi den fantasifulde verden i Ghibli film og Hayao Miyasaki selv. Værter: Amalie Isen, Sofie Rechendorff Andersen, Lennon Dikov, Niels Otto Olsen Relsted.


Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred, og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5 eller på uniradioen.dk http://uniradioen.dk i timerne 10-12:00. I dag er det første dag i Filmagasinet Nosferatus andet "NosferatUge", en helt uge af hyggelige filmdiskussioner. Vi havde først planer om at snakke om Narnia-trilogien, men vælger på grund af strejken i Hollywood at diskutere nogen film produceret af de store studier i dag, men i stedet at snakke om hvorfor skuespillere og manusskriptforfattere i Hollywood strejker. Vi kommer ind på alt fra de direkte årsager de strejkende kæmper for, til vores egne problemer over Hollywood i dag. Værter: Amalie Isen, Sofie Rechendorff Andersen, Lennon Dikov, Niels Otto Olsen Relsted


Er man typen, der er bange for kunstig intelligens, internettet eller overvågningssamfundet, kan Black Mirror godt være en uhyggelig omgang. Som en spirituel efterfølger til Twilight Zone har antologiserien fra Netflix cementeret sig som en af de største referencerammer, når det kommer til samfundsspidende hverdags-sci-fi, og er generelt en af de bedste serier fra det 21. århundrede. Med en ny sæson og 22 vidt forskellige episoder at tage af har vi sat os for at kåre det ultimativt bedste afsnit i Nosferatus store Black Mirror-turnering. Værter: Nandi Botha, Sif Sneum og Benjamin Blaakilde


Rejs med Nosferatu på sommerferie, hvor vi diskuterer sommerstemning og ferie på film. Vi tager en pause fra eksamenerne og giver jer inspiration til den ultimative sommerferie-film. Kufferten er pakket med sommerromancer, familiedrama og venskab, når Amalie og Sara tager turen fra de klassiske ungdomsferier i “High School Musical 2” og “The Sisterhood of the Traveling Pants” til de idylliske ferier i Italien og Wien med “Call Me By Your Name” og “Before Sunrise”. Til sidst giver vi yderligere to bud på film, der kan tilføjes til watch-listen. Værter: Amalie Isen og Sara Sund Madsen