Kaffepod'en
About
Available on
Community
72 episodes
Cafécionados! Så er det den tid igen. Tid til at adressere nogle af livet og samfundets små finurligheder i godt selskab. Tag nu for eksempel parkeringskældre. Hold kæft, hvor er det smart, at man løser parkeringspladsmangel ved bare at grave sig etage efter etage ned i jorden og etablere labyrinter af smalle kørebaner i en forhindringsbane udstyret med både beton- og metalpiller, umuligt vinklede parkeringsbåse, forvirrende skiltning og aflåste ind- og udgange. Men er vi som race klar til sådan en god idé? Alt det og meget mere tager vi en snak om over en kop .......... ja, øh, en kop ...... spicy café mocha orange, vist nok, fra kaffebaren Behag Din Smag. Interessant var den i hvert fald!
Cafécionados! Temperaturen har egentlig ikke rigtigt bevæget sig så meget op, men kaffebrokrøvene har alligevel bevæget sig ud en tur. For ... ellers ville det jo være useriøst at tage en snak om fænomenet "gågader". Det ord har med indtoget af fuldstændigt rablende vanvittige cyklister, elløbehjulsentusiaster og indkøbsvognsstjælende, gågadehatsbærende og brostensbestigende centrumtyper mistet al betydning, men der er nu alligevel noget dragende ved konceptet. Men hvad er forskellen egentlig på yderkanterne og den mere centrale del af en gågade? Hvor mange navne kan én tøjbutik egentlig have? Hvor mange telefonselskaber behøver egentlig have en butik i én og samme gågade? Og hvor god er en americano fra Kaffebaren Bredegade egentlig? Det og meget mere kan du blive klogere på i denne uges kapitel i den evindelige kaffesaga. Velbekomme!
Cafécionados! Hvordan kan det til stadighed være en umulig opgave for os mennesker at beherske at køre en tur i en dyt-and-go / drive in / drive through / meal on wheels? Hvorfor skal der være så forvirrende mange vinduer? Hvorfor skal der være så langt fra indersiden til ydersiden af serveringsvinduet? Og hvor meget kaffe er der EGENTLIG i en cappuccino fra Burger King? Det og meget mere forsøger vi at finde svar på i denne udgave af kaffesagaen Kaffepod'en. Velbekomme!
Cafécionados! Det har været den tid igen. Den tid, hvor vores kalendre lige vipper et tal og vupti, så er vi inde i et nyt år. Og det kan vi jo ikke lade gå stille for sig. Men hvorfor kan vi egentlig ikke det? Hvad er det nu liiiiige, der gør den lille datoændring så vigtig og speciel, at vi importerer boblevand og cigarer fra Polen og glædeligt stiller os ud i vinterfrosten med fjollede hatte og briller på for - helt bogstaveligt - at se vores penge gå op i røg? Hvordan har bagerne og møbelbutikkerne snedigt udnyttet vores trang til at fejre et nyt års kommen? Og kan man i øvrigt holde et wifi-password i fangenskab? Alt det og meget mere tager vi os en fornuftig og velovervejet snak om over en kop velomrørt Skildpadde Latté, lavet på friske råvarer (hvad end det så betyder i denne sammenhæng) af en kyndig barista fra Kochs Kaffebar. Velbekomme!
Cafécionados! Julen er over os, og den største hadegave er nu klar i dit podcastfeed! Den uendelige kaffesaga er tilbage med en slags julespecial, som overhovedet ikke er speciel, men bare er første afsnit i ganske lang tid. Men kaffebrokrøvene kunne ikke holde sig i skindet mere. Frustrationerne og kaffetørsten har vokset sig for stor - for hvorfor i alt, hvad der er helligt (= kaffe) er vi mennesker så helt ualmindeligt uorganiserede, at vi vælger at samle så mange af vores dårligdomme i tre-fire hektiske dages julegaveræs liiiiige op til juleaften? Som - hvis nogen af jer ikke ved det - jo faktisk kommer på samme dato HVERT ENESTE ÅR! Hvorfor kan voksne mennesker ikke selv finde ud af at pakke deres gaver ind? Hvorfor har folk ikke planlagt hjemmefra, hvad de skal købe, når de allerede er pressede på tid? Alt det og meget mere tager vi os en snak om over en kop pebermyntemokka fra Starbucks, mens vi lige - som traditionen foreskriver det - prøver lidt af de monstrøsiteter, som slikfabrikanterne prøver at hælde i os under dække af, at det er jo 'juleslik'. Velbekomme!
Cafécionados! Vi er allerede godt inde i den, men derfor er det langt fra for sent at italesætte det: grilltossesæsonen er åben, og de garanteret velmente, men helt ufatteligt irriterende grill-råd er begyndt at flyve om ørene på os fra selvbestaltede sæsoneksperter ud i kunsten at varme mad over en anden type varmelegeme end en almindelig Tefal-pande. Hvorfor er det, at Grill-Gorm og Flamme-Flemming pludselig ved alt om gastronomi og Maillard-reaktioner, så snart temperaturen rammer 14+ celcius og tror, at alle vi andre er interesserede i at høre herom? Det tager vi os en snak om over endnu en kop ice cappuccino fra Espresso House, denne gang saltkaramel-varianten. Fordi... Nu talte vi jo om sidste gang, at den skulle vi også prøve, så hvorfor ikke gøre det nu? Velbekomme!
Cafécionados! Vi har holdt en pause, ikke af egen, men fremtidens drift. Kaffefamilien er nemlig blevet udvidet, og det har krævet streng skoling at lære yngste skud på kaffebønnestagen at lave sin egen kop himmelske eliksir. Men det er selvfølgelig på plads nu, og lige i tid til at nå at snakke lidt om EM i fodbold. Eller, kommentatorerne til EM i fodbold. For er det egentlig ikke på tide, at vi får nedfældet nogle minimumskrav til eventuelle kandidater til en sådan stilling? F.eks. et minimum af danskkundskaber? Eller evnen til at udvise passion? Og hvorfor er det nu lige, at alle, der har spillet fodbold på højere plan end hjemme i haven, åbenbart ses som kvalificeret til at agere såkaldt 'ekspert', når der skal fyldes studier og kommentatorbokse? Det tager vi os en lille snak om over en kop Ice Cappucino med vanille fra Espresso House - fordi der var varmt og det lød godt. Velbekomme!
Cafécionados. Hvis der findes noget her i livet, der er mere fin-tunet, indøvet og perfektioneret end et pitstop i Formel 1, så er det morgenrutinen hos en moderne familie. Og ganske ligesom et 2 sekunder kort pitstop, så skal der så ubeskriveligt lidt til at forpurre en finpudset morgenrutine - og det kan ikke andet end at ødelægge hele løbet, øh, dagen. Vi tager os en snak om post-corona morgenrutiner, forskellen på morgenrutiner med og uden børn og - selvfølgelig - vigtigheden af kaffe i sådan en morgenrutine! En af mikrofonerne er blevet lidt uheldigt placeret, så der er lidt skratten fra en lynlås, men ikke noget, der overdøver lyden af evig visdom fra kaffebrokrøvene, der denne gang prøver sig med en Chocolate Cookie Crumble Créme Frappucino fra Starbucks. Velbekomme!
Cafécionados! Efter sygdom og påske har taget så meget tid, at kaffebrokken i de seneste uger har været forbeholdt off-air-samtaler, er endnu et kapital nu klar i den store kaffesaga. Kaffebrokrøvene er denne gang lidt i tvivl om, hvad tøjstørrelser egentlig betyder, hvad meningen med bonede gulve i prøverum er og om der egentlig er noget problem i hele verden, en ekspedient i en tøjbutik ikke kan hjælpe med. Så det tager vi en snak om over en kop kaffe fra Shell i Gunderup, en regulær lille transit-navle... Velbekomme!
Cafécionados! Der er gang i en verdensomspændende pandemi. En dårligdom, der ikke fører andet end frustrationer med sig. En humørdræber af rang, der er blevet trukket ned over hovedet på os alle sammen. Vi taler selvfølgelig om online møder! Om du bruger Teams, Zoom, Skype eller hvad helvede, din IT-afdeling har pålagt dig, så er det den mest vederstyggelige måde, man overhovedet kan holde et møde på (ø-råd medregnet)! Hvorfor er det så svært at huske at slukke sin mikrofon, inden man går i gang med at hamre på sit tastatur? Hvorfor er det så svært at huske at tænde den igen? Hvorfor har vi ikke regler for, hvem der starter et planlagt møde? Eller hvornår? Eller hvor mange gange, den samme sætning må blive ytret? Og hvad i alt, hvad der er helligt (kaffe) sker der for danskernes internetforbindelse? Vi har heldigvis (?) husket at tænde for mikrofonerne, så vi kan tage os en snak om disse vederstyggelige møder, tandpine og den gennemsnitlige reparationstid på en kaffeautomat, alt imens vi ser vores frygt i øjnene og vender tilbage til McDonalds, arnestedet for kaffesagaens dystreste kop kaffe. Vi tør dog ikke springe direkte tilbage i den sorte balje af bitter bismag, men tager i stedet en mælkefortyndet udgave; cappucino'en.
Cafécionados! Vi har indset, at der er så meget kaffe i verden, at vi umuligt kan nå at prøve det hele. Derfor har vi selvfølgelig sat gang i reproduktionen for at sikre os, at der også i fremtiden vil findes kaffebrokrøve, der kan tage temperaturen på alskens afskygninger af den guddommelige drik. Men det er en dyr omgang sådan at gøre sit til at holde overbefolkningen i gang. For hvad er det helt præcis for noget dyrebart materiale, der gør barnevogne så vanvittigt dyre? Hvorfor skal ens kommende barns sikkerhed måles op imod ens lyst til at beholde begge sine nyrer? Kan man virkelig få en autostol med automatisk bleskift? Og hvor svært er det egentlig lige at få en kop cappuccino i City Syd sådan en almindelig tirsdag eftermiddag? Det tager vi os en snak om over en ... nåh ja, kop cappuccino fra Bilka. Velbekomme!
Cafécionados! Det er ved at være længe siden. Hvad har kaffebrokrøvene dog været i gang med, siden det har varet så længe? Tja, den ene har stort set brugt de sidste par måneder på at tale med teknisk support... Undskyld, technical advisors og engineers... Fordi hans telefon har udviklet sin egen chat-roulette. Og findes der meget værre end at være igennem til kundesupporttelefonpassere? Det tror vi næppe. Så det tager vi en snak om over en kop mocha fra Starbucks. Ja, Starbucks. Igen. Nåh ja, og så er vi åbenbart blevet talblinde på vores ældre dage, så bare glem al den snak om, at det er afsnit 60 - for det er selvfølgelig afsnit 61, der hermed skyder 6. sæson af kaffesagaen i gang. Velbekomme!
Cafécionados! Så er det nu. Som i LIGE nu! Det er juleaften. I hvert fald hvis du lige vælger at bruge din tid på at høre Kaffepod'en med det samme, det udkommer. Og det gør du jo selvfølgelig. Ikk'? Der kan siges mange grimme ting om juleaften. Men gør vi det nok? Jo jo, juleaften er da i sin grundessens en rigtig god og hyggelig idé. Men som med alt andet er det os mennesker, den er gal med. Vi kan bare ikke finde ud af at blive enige om noget som helst - hverken julesange, julemad, julegaveuddeling... INGENTING! Det tager vi os en lille snak om over en kop Peter Larsen-kaffe (det har vi ikke prøvet før...), denne gang en kop Kenya AA (den HAR vi rent faktisk ikke prøvet før). Velbekomme!
Cafécionados. Det nærmer sig den tid igen. Tiden, hvor nervøsiteten begynder at sætte ind. Har vi husket alle ønskerne? Bliver de alle opfyldt? Bliver der mange sure miner? Fortrydelser? Vi taler selvfølgelig om, at det er tid til, at en af kaffebrokrøvene har været på jagt efter ny bil. Og lad os bare lige blive enige om, at få processer her i verden er lige så kringlet og besværligt som at finde ny bil. Ikke mindst fordi bilsælgere jo nogle gange nærmest slet ikke virker til, at de har lyst til sælge noget. Og hvad er leveringsomkostninger i øvrigt lige? Og hvorfor skal man betale dem, når man selv henter bilen hos forhandleren? Vi tager en lille snak om bilhandel over en kop julekaffe - som traditionen jo kræver det. I år står den på en Toffee Nut Latte fra Starbucks. Selvom ingen af kaffebrokrøvene ved, hvad toffee nut egentlig er for en nød ... Velbekomme!
Cafécionados! Vi har talt om juleslik og alle de underlige smagssammensætninger og ulækkerheder, producenter hiver op fra de mørkeste kældre, når vi nærmer os december. Men vi har kun lige lige skrabet overfladen, så nu gør vi det igen. Udsætter os selv for nogle af de dårligdomme, der gemmer sig bag svært udtalelige navne, flotte juleindpakninger og lokkende chokoladeovertræk. Lyt med og find ud, hvilken type juleslik der er lige ved at koste et ægteskab, hvilken type der er lige ved at få kaffebrokrøvenes maver til at sende skidtet retur og hvad en kop Peter Larsen Blanding 13 kan stille op over for de kræsne (og nu ødelagte) smagsløg. Velbekomme!
Cafécionados. Så er vi her igen. Nogle timer forsinket, men vi kunne simpelthen ikke klare det hurtigere med alt det kina-plastik, der skulle bestilles hjem for at kunne begave folkene omkring os så meget, som det åbenbart er forventet. Hvad helvede er det for noget? Hvad er det for en syg kultur, vi har opbygget, hvor vi som optakt til selve juleaften finder på en masse små øve-juleaftener - og hvem helvede kan overskue at købe så mange pakker? Nåh jo, måske er vi i virkeligheden bare misundelige. Heldigvis kan vi da få noget kaffe. Og det gør vi. Denne gang fra Merrild, der byder på espresso roast fra El Salvador. Men smager den så himmelsk (landet er trods alt opkaldt efter Jesus...)? Lyt med og få svaret. Velbekomme!
Cafécionados! Vi nærmer os med hastige skridt december, og helt utroligt er ingen af kaffebrokrøvene endnu blevet kvalt i en guirlande. Ikke fordi alverdens folk ikke prøver, med disse dødsfælder, der hænger ned fra lofter og vindueskarme over alt i det danske land! Hvad helvede er en guirlande overhovedet? Hvad skal det forestille? Og hvorfor i alt, der er helligt (kaffe) er vi så forhippede på at sprøjte, strø og lægge sne-efterligninger ud over det hele, bare fordi det på et tidspunkt bliver jul? Alt det og meget mere tager vi os en god snak om over en stoooor kop americano fra Lagkagehuset - hvis vi da kan komme til kaffen! Velbekomme!
Cafécionados! Vi har en indrømmelse: vi har været i IKEA igen. "Jamen, det var i da også i afsnit 45". Jo jo, men den ene kaffebrokrøv har købt nogle pærer med forkert fatning, og så må vi jo i gang igen. Og hvor finder man pærerne i IKEA? Et sted dybt inde i den nederdrægtighedens, uendelighedens og livstræthedens labyrint, der er underetagen i IKEA. Hvorfor skal det være så trist og gråt sådan et sted? Hvorfor skal man tvinges til at have aromaen fra 9.726 forskellige slags duftlys siddende i fimrehårerne i næsen flere uger efter? Hvorfor gør de ting så umulige at finde, men alligevel laver vejen rundt ensrettet? Alt det og meget mere tager vi os en snak om over en kop latte macchiato fra selvsamme IKEA, da det langt om længe er lykkes os at få fingrene i både to-go-krus og indhold. Velbekomme!
At rejse er at leve. Forandring fryder. Stilstand er tilbagegang. Der er mange ordsprog og øl-slogans, der lærer os, at det er sundt at ændre lidt på tilværelsen engang imellem. Og mens det måske kan være rigtigt nok, så er der sandt for dyden ikke meget her i livet, der er værre end at flytte. Hold nu kaffe, hvor er det dog en ubehagelig oplevelse, som ingen burde udsættes for. "Det handler ikke om målet, men rejsen," hører man tit. Dælendytme ikke, når det kommer til flytning da! For ikke nok med, at man skal pakke alting ned og forsøge at tage stilling til, hvor meget af det lort, man har samlet i tidens løb, man stadig har brug for, men så skal skidtet jo også pakkes ud igen. Ærlig talt er der ikke noget at sige til, at det ofte er lige der, det går galt; man mister energien, overskuddet og lysten, og inden man får set sig om, har man købt nye køkkenknive og andet lort, fordi det blev for uoverskueligt at kigge det evindelige flytterod igennem, der i stedet får lov at stå og fylde i det værelse, hvor man ellers lige havde forestillet sig, at man skulle have et hobby-rum... Det tager vi en lille snak om midt i netop sådan et glemslens pulterkammer, mens vi nyder - eller i hvert fald drikker - en kop hjemmebryg fra Starbucks. Velbekomme!
Cafécionados! Det er torsdag, og hvilken bedre nyhed? Så er det nemlig igen tid til kaffe! Og det må rigtig gerne være god kaffe. Fordi selvfølgelig er gode ting bedre end knap så gode ting. Men som du, kære lytter, ved, er vi ikke for fine til - i den gode sag og oplysningens tjeneste - at lægge smagsløg til alle sorter kaffe, uanset oprindelse og pris. Og vi har fået god kaffe i Salling til 10 kroner og dårlig kaffe fra Etiopien til... Mange flere penge. FOR DET ER SÅDAN, VERDEN FUNGERER! Ting bliver da ikke automatisk bedre af at være dyrt! Eller dårligere af at være billigt! Alligevel skal vi høre på dem; feinschmeckerne, der nægter at røre ved vin, chokolade, kød eller alt muligt andet, hvis ikke det har kostet en halv månedsløn, rettighederne til en hjerteklap og fem ave maria'er. Sådan cirka. Vi er lige Rasmus Modsat her. Derfor er vi taget på tanken igen. Q8 igen. Og da vi jo allerede har smagt deres americano, er vi denne gang på en cappucino. Og det.... er lidt af en oplevelse. I hvert fald at få den lavet... Velbekomme...
Cafécionados! Det har været en lang sommerpause, men den har dælendytme også været godt travl med børnefødselsdage, bryllupper, bar mitzwah'er og andre mere eller mindre religiøst funderede familiefester. Dem er der skam ikke noget i vejen med - men hold nu kaffe, hvor er de dog et helvede at skulle arrangere. Hvorfor skal det dog være så skide besværligt bare at samles om en god begivenhed, hygge sig og drikke nogle irish coffee's, uden der skal tages stilling til farven på bordpynt, sprængfarlige bordplanskombinationer og uinviterede gæsters følelser? Den snak tager vi over en kop... Øhm... Chocolade espresso... Altså, en mocha? Eller..? Det foregår i hvert fald med en kop varmt stads fra Cirkle K. Velbekomme!
Cafécionados! Det er den tid igen. Faktisk er det 50. gang, det er den tid. Tid til at fundere over livets små mærkværdigheder. Og kaffe... Endnu en gang må vi indrømme, at trafikken får lov at fylde en smule. Ja ja, det gør den tit, men denne gang var det altså også en særlig grel omgang mylder... Og så er det, som ved alle store jubilæer, tid til at kigge lidt ind ad. Se lidt på, hvad der egentlig er lidt træls ved hele tiden at være fornuftens og ligevægtens vogtere. Og kaffens... For hvor mange måder kan man egentlig beskrive kaffe på? Bliver man kræsen af at drikke for meget kaffe? Kan kaffebrokrøvene overhovedet LIDE kaffe? Det og meget mere kan du høre mere om i denne uges kaffebrok, hvor vi smager på en helt utroligt lille kop kaffe. Men det er jo ikke størrelsen, men smørelsen, det kommer an på. Derfor skyller vi ugens kop ned med en donut. For vi har købt kaffen hos Donut Shoppen. Så måtte vi da også hellere lige smage en donut... Velbekomme!
Cafécionados! Solen viser sig fra tid til anden, og det kan jo kun betyde én ting! Næh, det kan egentlig betyde mange ting. Men én ting betyder det i hvert fald: det er tid til at klippe hæk. Havearbejde så røvsygt, at selv Søren Ryge ville sige "det får jeg en anden til". "Jamen, hallo, man skal kun klippe hæk én gang om året - i august!" Ikke hvis man har en mutanttjørnehæk fra helvede, der gror hurtigere end bumsen midt på næsen, der altid dukker op lige inden første date... Heldigvis betyder solen også, at man lige kan snuppe sig en is. I hvert fald når man alligevel lige skal prøve en kop kaffe fra Guf & Kugler. Ja, de sælger også kaffe-is. Og nej, det var vi ikke smarte nok til at prøve. Denne gang... Velbekomme!
Cafécionados! Sagaerne vil fortælle om en glorværdig hovedvej, betrådt af guldbeskoede vogntrækkende heste, beskuet af selvtilfredse adelsmænd og tegnet af prinser og prinsesser. Eller... Okay, vi er nødt til at snakke om A13, for hold nu op, hvor lader den altså en del tilbage at ønske. Der er i virkeligheden ikke meget at sige til, at hele Danmark skreg på en erstatning i form af en motorvej, for hvordan skal en infrastruktur - for slet ikke at tale om et samfund - hænge sammen med en trafikåre, der er befængt med skiftende hastighedsbegrænsninger, altid ændrende antal vognbaner og udsyn, der ikke kunne forværres, om så man kørte i tung tåge under en solformørkelse uden lys på bilen... Det tager vi os lige en lille snak om over en kop kaffe og en muffin fra Anettes Sandwich på en dag, hvor nogen tydeligvis har glemt at slukke for den store ovn. Velbekomme!
Cafécionados! Ingen ord kan beskrive dette afsnit. Og selv hvis vi prøvede, så skidt, for vi kan ikke stilles til ansvar for noget af det, vi siger. Hvis vi kunne, så skulle facebookeksperterne nok fortælle os, på hvor mange - fuldstændigt modsatrettede - måder, vi var forkerte på den. Hvis du synes, det lyder flyvsk og usammenhængende, så bare vent til du hører afsnittet. For det gør du selvfølgelig - for ellers kan du jo ikke brokke dig over indholdet. Ingen i hele verden kunne jo finde på at brokke sig over noget, de ikke har sat sig ind i. Vel? Det kan man jo eventuelt, ligesom os, lige fundere over over en kop americano fra Baco, der ikke bare har et fantastisk menu-kort, men også et dobbeltkopsystem, som man ellers kun finder hos erfarne langturschauffører. Mon det kan holde kaffen varm hele episoden igennem? Og mon kaffen smager godt? Let's find out! Velbekomme.
Cafécionados! Solen skinner atter over det ganske land og dets flettede caféstole, lystigt spredt ud over gadebilledet under markiser og terrassevarmere, foret med tæpper og fyldt med ungdommelig glæde over den åbenbart nært forestående sejr over Corona. Kaffebrokrøvene har hvilet stemmebåndene i en hidtil uhørt grad, men der har, sandt at sige, heller ikke været meget at brokke sig over, for den tydeligt allerede glemte krise har virkelig fået det bedste frem i os. Eller... Har den? I seneste servering, der i virkeligheden er ét langt 'siden sidst'-segment ser vi lidt nærmere - men alligevel kun overfladisk - på, hvor meget godt, krisen egentlig har fået frem i os. Det gør vi med en kop kaffe fra kongen. Ikke kaffekongen, men burgerkongen. For med ret så blandede resultater blandt fast food-kaffe er det tid til at se, om Burger King kan levere en whopper af en kop kaffe. Velbekomme!
Cafécionados! Så er det ved at være tid igen. Tid til lysere morgener og en smule mere energi. Derfor har kaffebrokrøvene også prøvet at bevæge sig ud i virkeligheden igen - for anden uge i træk! Ja, virkeligheden og virkeligheden... Hvor meget har den jungle af en labyrint, der er IKEA's udstillingsetage EGENTLIG med virkeligheden at gøre? Hvad dækker navne som Klipsk og Klunka mon over? Er der en mening med den galskab, væghængte sofaer repræsenterer? Og hvad skete der mon, da Jesper - MEGET modigt - forsøgte at bevæge sig MOD strømmen og pilene? Det og meget mere forsøger vi alt hvad vi kan på ikke at besvare i denne uges kaffebroksfiks, der - meget behændigt - serveres med en kop to-go-kaffe fra automaten nær IKEA's udgang. Mon den smager af forvirring og modløshed?
Cafécionados! Så er der sat vand over til endnu en måske glimrende kop kaffe! Man skulle tro, at det var ganske simpelt at bestille sådan en kop - men vi skulle have vidst bedre, når nu det var hos en sandwichpusher, vi stillede os i kø for at få skænket den guddommelige brundom. For hvis der er noget, sandwichpushere ikke kan finde ud af, så er det at gøre noget som helst simpelt. Hvorfor skal det være sværere end optagelsesprøven til NASA's ingeniørlinje at komme igennem sådan en sandwichbestilling? NEJ! Vi skal hverken have tomater eller jalapenos, NEJ, vi skal ikke prøve jeres nye speltbrød. GIV OS NU BARE EN SANDWICH, FOR IND I ALT DER ER HELLIGT (kaffe)! Vi prøver at se, om Bogø Sandwich kan servere en kaffe, der er så god, at den kan opveje for deres social dumping og komplicerede bestillinger. Men vi går ind til forsøget ganske skeptiske. Velbekomme!
Køleskabe. Is there anything, they can't do? Øh, ja... Hvor kommer køleskabsnisserne, der holder i køleskabsdøren - og har kostet en kaffebrokrøv et køleskabsdørhåndtag - fra? Hvad helvede er nu det for noget med, at man ikke må have mælk i køleskabsdøren? Er det fordi, det er køleskabsnissernes plads? Og hvorfor helvede skal der være mere end én træk-ud-hylde - jo, det hedder det! Det tager vi en snak om over en lille kop Beanies Double Chocolate Flavour Instant Kaffe (og nej, det er IKKE os, der har fundet på blandingen af dansk og engelsk! Velbekomme.
