Velfærdsprofeten
About
Available on
Community
136 episodes
I den senere tid har vi set flere eksempler på, hvordan en række offentlige institutioner med stor betydning for vores infrastruktur har været udsat for hackerangreb. De fleste sektorer og organisationer regner i deres aktuelle beredskabsplanlægning med, at en hændelse er kortvarig og geografisk begrænset – måske fordi vi ikke har fantasi til at forestille os, at naboen eller nabobyen ikke kan hjælpe os. Men realiteterne i dag er, at et koordineret hybridangreb mod Danmark kan skabe enorme problemer for driften af samfundskritiske funktioner i meget lang tid. Vi er nemlig dybt afhængige af de digitale velfærdsinstrumenter, fx vores digitale kommunikationssystemer – men også konkrete redskaber som fx dialysemaskiner og respiratorer, hvis hospitalerne skal fungere. Hvordan kan vi i velfærdssektoren ruste os til det nye trusselsbillede? Det undersøger værterne STINE RAHR BRUZELIUS og LOTTE ANDERSEN i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor de til formålet har inviteret to eksperter i podcaststudiet: Lektor LAURITS RAUER NIELSEN ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole samt ANDERS LOLK VESTERGAARD, som er Sikkerheds- og Beredskabskoordinator i Odense Kommune.
De mange trivselsudfordringer på børne- og ungeområdet kalder på et fornyet fokus på omsorg og trivsel i pædagogikken. Omsorg er et kerneområde i alle dele af det velfærdsprofessionelle arbejde, men vi mangler et fagligt sprog for den professionelle omsorg. Hvordan kan vi forstå omsorg som en grundlæggende kompetence for pædagogisk arbejde? Med andre ord: Hvorledes kan vi skabe et bedre fagligt sprog for omsorg på rød stue? Det er temaet i denne episode af , hvor værterne STINE RAHR BRUZELIUS og LOTTE ANDERSEN undersøger, hvad professionel omsorg er for en størrelse. Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter i studiet til en samtale om moralsk fantasi, omsorgsetik samt fælles faglige standarder for omsorg i det professionelle arbejde og meget mere: DITTE WINTHER-LINDQVIST (ph.d. og lektor på DPU, Aarhus Universitet) samt ANNE SUHR (ph.d. og adjunkt ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole) Hvis du vil læse mere om professionel omsorg, kan du finde inspiration i nedenstående bøger, artikler, podcast, youtube-klip: Duncan-Bendix, J. (2023. Polyadic Caring in Early Childhood Settings. (upubliceret speciale). DPU. Aarhus Universitet. MINNESOTA BROADCAST (U.Å). . LOKALISERET D. 19. FEB. 2024 PÅ: HTTPS://YOUTU.BE/H-UTAJZ_OBC?SI=O6KFB_K0GKUOGWRZ https://youtu.be/H-utAjZ_obc?si=o6kfB_K0GkUOgWrz Nielsen, A. M., Kousholt, D., & Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Verdensomsorg i dagtilbud: grøn omstilling og opdragelse til noget andet end de fleste voksne kender er vanskeligt. , (3), 68-71. Suhr, A. (Udøver), Andersen, L. (Udvikler), & Bruzelius, S. R. (Udvikler). (2023). Velfærdsprofeten #88: Godhedsmagt: når de gode intentioner tager over. Podcast, musik- og lydproduktion, KP Alumne. https://share.transistor.fm/s/785e7e71 Tronto, J.C. (1993). https://en.wikipedia.org/wiki/Moral_Boundaries:_A_Political_Argument_for_an_Ethic_of_Care. New York: Routledge https://en.wikipedia.org/wiki/Routledge Tronto, J. C. (2013). . New York: New York University Press. Tronto https://en.wikipedia.org/wiki/Ann_Cudd Winther-Lindqvist, D. A. (2022). . Abstract fra 9. årlige småbørnskonference på DPU, Copenhagen, Danmark. Winther-Lindqvist, D. A. (2022). . Oplæg på konferencen.Omsorgskrise i dagtid d. 5. april 2022.https://youtu.be/7k6-zcAzVHo?si=rc3aStecgNXt21cL Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Kærlighed og omsorg: for børn i professionelle og private relationer. I A. B. Sköld (red.), (s. 161-197). Klim. Winther-Lindqvist, D. A (2023): Omsorg i pædagogisk arbejde. Hans Reitzels Forlag Winther-Lindqvist, D. A. (Accepteret/In press). . Aarhus Universitetsforlag. Tænkepauser Winther-Lindqvist, D. A. (2023). . (1. udg.) Hans Reitzels Forlag. Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Professionel omsorg. I D. T. Gravesen (red.), (2 udg., s. 556-570). Hans Reitzels Forlag. Winther-Lindqvist, D. A. (2024). Jeg tror ikke på Louise Klinges behovsbaserede pædagogik – det er Pandoras æske. Lokaliseret d. 19. feb. 2024 på: Replik: Jeg tror ikke på Louise Klinges behovsbaserede pædagogik - det er Pandoras æske - skolemonitor.dk https://skolemonitor.dk/debat/art9537886/Jeg-tror-ikke-p%C3%A5-Louise-Klinges-behovsbaserede-p%C3%A6dagogik-det-er-Pandoras-%C3%A6ske
Bliver ældreplejen bedre, når den udføres af små selvstyrende teams i landets kommuner? Det undersøger vi i denne episode fra Velfærdsprofeten. Regeringen har varslet grundlæggende forandringer af ældreplejen. Ændringerne betyder, at de ældre får mere selvbestemmelse og mere omsorg – samt at medarbejderne i ældreplejen skal bruge mere tid med borgerne og mindre tid på regler og kontrol. Reformudspillet indeholder også en ny ældrelov, som skal sikre, at hjemmehjælpen i kommunerne som udgangspunkt skal gives af små faste teams, så de ældre, der modtager hjælpen, ikke skal møde så mange nye ansigter. Og det er netop denne del af ældrereformen, der er temaet for denne episode af , hvor værterne STINE RAHR BRUZELIUS og LOTTE ANDERSEN undersøger potentialet i faste teams i den kommunale ældrepleje. Mange kommuner er allerede begyndt at organisere deres hjemmepleje i små selvstyrende teams. Formålet er at understøtte en tværfaglig indsats med afsæt i borgerens behov – samt at udnytte og optimere de begrænsede ressourcer i ældreplejen. Kommunerne har hentet inspireret fra den hollandske Buurtzorg-model, der er bygget op omkring små teams, hvor sygeplejersker, SOSU-assistenter samt SOSU-hjælpere i fællesskab selv tilrettelægger deres arbejde. På denne måde skæres forbruget af tid på ledelse og administration ned til et minimum, så ressourcerne kan anvendes i den direkte pleje. Selvom de danske kommuner har organiseret deres selvstyrende faste teams lidt forskelligt, så er der alligevel en række fælles gennemgående træk, som især handler om planlægning, visitering og styring. Og det er særligt disse erfaringer, som denne episode vil kaste lys på. Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter fra Københavns Professionshøjskole i studiet: Lektor GRY SEGOLI fra området SUND ved Videreuddannelsen samt og docent og ph.d. BENJAMÍN OLIVARES BØGESKOV fra sygeplejerskeuddannelsen. Gry og Benjamin forsker og underviser i ældrepleje, og i de seneste år har de sammen været særligt optaget af, hvordan faste selvstyrende og tværfaglige teams kan styrke kvalitet for både borgere og velfærdsprofessionelle i den kommunale hjemmepleje.
D 30. januar 2024 præsenterede regeringen sit udspil til en ny ældrereform under overskriften ”Du bliver aldrig for gammel til at have det godt”. Reformudspillet har helhedspleje som bærende princip, som er udfoldet i fem temaer, som skal udmøntes i en helt ny ældrelov.. I dagens udsendelse af velfærdsprofeten gennemgår vi hovedtrækkene i den kommende reform, så du kan blive lidt klogere på, hvordan reformudspillet kommer til at påvirke hverdagen for de ældre, deres pårørende og de professionelle, der er ansat i ældreplejen. Din vært er Lotte Andersen, som har fået besøg af lektor Gry Segoli, som underviser og forsker i ældrepleje her på Københavns Professionshøjskole.
Første januar 2024 får Københavns Professionshøjskole ny rektor. Hun hedder Anne Vang Rasmussen og vi har inviteret hende i studiet for at blive lidt klogere på, hvem der i fremtiden skal lede Danmarks største Professionshøjskole. Anne Vang Rasmussen kommer fra en stilling som direktør for børne- og kulturområdet i Ballerup Kommune. Hun har tidligere været direktør på uddannelsesinstitutionen Niels Brock, børne- og ungeborgmester i Københavns Kommune og bestridt mange forskellige bestyrelsesposter. Bl.a. har hun været formand for Børne- og Kulturchefforeningen. Lyt med i dagens udsendelse, hvor vi spørger Anne Vang Rasmussen, hvad hun ser som velfærdsområdet største udfordringer og potentialer, og hvad hun ser som sin vigtigste opgave som rektor.
Velfærdsprofetens sidste adventsepisode byder på gode råd og inspiration til, hvordan vi sammen kan tage vare på omsorgen for hinanden. Tekst: Julen er hjerternes fest. Jul handler om mad og gaver – men allermest handler den om fællesskab. Om samvær med venner og familie og om at drage omsorg for dem, der trænger. Men hvordan står det egentlig til med omsorgen i den danske velfærdssektor. Og hvad sker der, når de professionelle svigter? Det har velfærdsprofeterne LOTTE ANDERSEN og STINE RAHR BRUZELIUS undersøgt i de første tre episoder af årets adventskalender. I år falder fjerde advent på selve juleaften. Derfor står i gavernes tegn. Værterne har bedt gæsterne i adventskalenderen om at medbringe en gave – og de skal så åbnes nu. Hver gave indeholder gode råd, ideer og inspiration til, hvordan vi sammen kan tage vare på omsorgen for hinanden. IDA MARIE MUNDT var gæst i den første adventsepisode. Her beskrev hun de små men afgørende skridt, der kan føre til faglig forråelse og omsorgssvigt. I denne episode får du hendes bud på en mere fagligt refleksiv og nærværende arbejdsgang. I anden adventsepisode havde velfærdsprofeterne besøg af NANA VAABEN og KRISTIAN GYLLING OLESEN. De fortalte, hvordan tid har betydning for udøvelsen af professionel omsorg – både den tid, der er til rådighed i den aktuelle omsorgssituation, men også en bredere forståelse af begrebet tid og temporalitet, fordi den mening, vi tillægger nutiden, er formet af den erfaring, vi lever med og af den fremtid, vi forventer vil komme. I denne sidste udsendelse giver de en gave, som du kan finde via dette link: https://www.kp.dk/lp/rekruttering-og-fastholdelse/ I denne episode giver Nana og Kristian deres bud på, hvordan moralsk stress kan forebygges gennem etablering af et stærkere og mere omsorgsfuldt system. Og så uddeler de nogle dialogkort, som medarbejdere og ledere på velfærdsområderne med fordel kan tage i brug. Den tredje adventsepisode handlede om omsorg i sundhedsvæsenet, hvilket blev pakket ud af LOTTE EVRON. Hun fortalte om vigtigheden af at tage ansvar og om en gang i mellem at finde modet til at stå imod nogle arbejdsgange, der kan lede til omsorgssvigt og forråelse. Lottes gaver handler både om ansvar men også om at standse op. Lyt til episoden her – og hør, hvordan du kan bringe julens glade budskab om omsorg med ind i det nye år.
Julen er hjerternes fest. Jul handler om mad og om gaver. Men allermest handler den om fællesskab. Om samvær med vores venner og familie og om at drage omsorg for dem, der trænger. Men hvordan står det egentlig til med omsorgen derude? Det er temaet for dette års adventskalender fra Velfærdsprofeten. Hvor vi går på jagt efter omsorgen i den danske velfærdsstat. handler om omsorg i sundhedsvæsenet. Omsorg har altid været en vigtig del af sygepleje. Allerede 400 år før vor tidsregning formulerede Hippokrates den første læge ed, som stadig er gældende i dag: Og det er en god ide at huske på det gamle lægeløfte, for i følge Etisk Råd, er omsorg et fundamentalt behov hos alle patienter og brugere i af sundhedsvæsenet. Men omsorg har også stor betydning for personalet, der ser omsorg som en vigtig kilde til arbejdsglæde. Så hvilken rolle bør omsorg spille i pleje og behandling i det danske sundhedsvæsen? Det undersøger vi i dagens 3. adventsudsendelse, hvor vi har besøg af Lotte Evron, som er lektor, ph. d. på Københavns Professionshøjskole, hvor hun forsker og underviser på Sygeplejerskeuddannelsen. Lyt med og hør, når Lotte Evron fortæller, hvordan vi generobrer omsorgen i sundhedsvæsenet.
Julen er hjerternes fest. Jul handler om mad og om gaver. Men allermest handler den om fællesskab. Om samvær med vores venner og familie og om at drage omsorg for dem, der trænger. Men hvordan står det egentlig til med omsorgen derude? Det er temaet for dette års adventskalender fra Velfærdsprofeten. Hvor vi går på jagt efter omsorgen i den danske velfærdsstat. Hvem er de primære omsorgsgivere? & hvordan løser de opgaven? og hvad sker der, når de professionelle svigter? Det og meget mere kan du få svar på i årets adventskalender. handler om, hvad der sker, når vi ikke har rammerne til at yde omsorg til dem, der er i vores professionelle varetægt. Vores to gode kollegaer lektor ph.d. Kristian Gylling Olesen og docent Nana Vaaben har forsket i, hvordan rammerne for velfærdsarbejdet kan føre til moralsk stress. Vi har inviteret dem i studiet til en snak om, hvordan moralsk stress kan have betydning for omsorg og faglig forråelse.
Julen er hjerternes fest - en podcast om omsorg. Jul handler om mad og om gaver. Men allermest handler den om fællesskab. Om samvær med vores venner og familie og om at drage omsorg for dem, der trænger. Men hvordan står det egentlig til med omsorgen derude? Det er temaet for dette års adventskalender fra Velfærdsprofeten, hvor vi går på jagt efter omsorgen i den danske velfærdsstat. Vores 1. adventsgæst er Ida Marie Mundt, som er lektor i specialpædagogik her ved Københavns Professionshøjskole. Lyt med & hør, hvad hun svarer, når vi spørger hende, hvad det er for en kultur, der kan føre til faglig forråelse og omsorgssvigt.
1. januar 2024 træder Barnets Lov i kraft. Det er første gang, at børn og unge i udsatte positioner får deres egen lov, og der er ingen tvivl om, at loven kommer til at få stor betydning for det fremtidige myndighedsarbejde med børn og unge i udsatte positioner. Hvad er er det nye, og hvad er velkendt i den kommende Barnets Lov? Hvilke nye rettigheder får børn og unge i og med loven, og hvordan stiller det rådgivernes arbejde? Til at få svar på de spørgsmål har velfærdsprofeterne talt med jurist og ph.d. Idamarie Leth Svendsen. Idamarie er ansat som lektor på Københavns Professionshøjskole, hvor hun bl.a. underviser kommende socialrådgivere. Derudover forsker og skriver Idamarie om retsregler og retsanvendelse i myndighedsarbejdet med børn og unge i udsatte positioner. Selvom en del af de eksisterende regler fra Serviceloven bliver opretholdt i Barnets lov, så er der en række væsentlige ændringer. Idamarie beskriver f.eks. hvordan børns rettigheder styrkes, og samtidig sætter loven rådgiverne mere fri til at udføre selvstændige faglige skøn. I udsendelsen undersøger vi hvad det vil sige at rådgiverne sættes fri, og her er Idamarie både optaget af, hvordan dette er en generel trend i velfærdssektoren, men hun fortæller også hvilke mulige dilemmaer denne frisættelse bringer med sig: Lyt med og bliv klogere på både de helt konkrete ændringer i den offentlige myndighedsudøvelse, og hvilke muligheder og begrænsninger for både barnet, familien og rådgiverne, som den nye lov lægger an til. Sammen med Hanne Hartoft, som forsker i børneret på Aalborg Universitet har Idamarie netop udgivet et oversigtsnotat om Barnets Lov, som du kan finde her: https://tidsskrift.dk/arbejdspapirerkp/article/view/140085 .
Danmark er det land i verden, hvor flest småbørn går i dagtilbud. Dermed spiller dagtilbuddene en vigtig rolle i danske børns udvikling, trivsel og læring. Men gode er vores daginstitutioner egentlig? Det ved vi ikke så meget om. Eller det vil sige; det vidste vi ikke såmeget om indtil VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Danmarks Evalueringsinstitut EVA udkom med en rapport baseret på den førstete nationale undersøgelse af kvaliteten af det dagtilbudsliv, de mindste børn møder. Undersøgelsen resultater er ret nedslående. Den viser nemlig, at 38% af de kommunale dagtilbud for 0-2-årige børn er utilstrækkelige. I dagens udsendelse af Velfærdsprofeten undersøger vi, hvorfor kvaliteten i så mange daginstitutioner er utilstrækkelig og ikke mindst hvad vi kan gøre for at øge kvaliteten i pasningstilbuddene, så de i højere grad understøtter de yngste børns udvikling og trivsel. Vores gæst i studiet, som skal hjælpe os med at blive klogere på, hvordan vi styrker kvaliteten i de danske daginstitutioner er uddannelsesleder Anne Kjær fra Københavns Professionshøjskole. Anne Kjær har nemlig siddet med i den ekspertgruppen, som er tilknyttet undersøgelsen af kvalitet i dagtilbud. Velkommen til Anne. Senere i udsendelsen taler vi med områdeleder Stine Kart Skytte fra Roskilde Kommune. Stine deltog i en paneldebat om kvalitetsrapporten, som VIVE var vært for på årets Folkemøde på Bornholm. Vi bad Stine fortælle, hvordan hun læser og forstår rapporten om kvalitet i de kommunale dagtilbud.
Snart skal Stefan Hermann være chef for LIFE Fonden. Dermed stopper han som rektor for Københavns Professionshøjskole efter 15 år på posten. Velfærdsprofeterne LOTTE ANDERSEN og STINE RAHR BRUZELIUS har inviteret Stefan Hermann til en samtale om hans tid som rektor på Københavns Professionshøjskole – en post, han har bestridt i 15 år. Hvad er hans mest stolt af – og er der noget, han fortryder? I udsendelsen beder værterne også Stefan Hermann om en status – eller måske snarere en temperaturmåling på velfærdsprofessionerne. Hvad ser han i krystalkuglen?
Demens er en folkesygdom, som kan føre til social isolation. Men sådan behøver det heldigvis ikke være. Forklaringen får du i denne udgave af hvor vi taler med docent Diana Schack Thoft fra Professionshøjskolen UCN. Lektor Ida Marie Mundt fra Københavns Professionshøjskole. .
Psykologisk tryghed på arbejdspladsen skaber arbejdsglæde og trivsel. Kan det være en redningskrans til vores hårdt pressede velfærdsstat? Psykologisk tryghed refererer til en kultur, hvor medarbejderne føler sig sikre på, at de ikke vil blive nedgjort eller ydmyget, hvis de fremsætter idéer, spørgsmål, bekymringer eller påpeger fejl. Forskning viser tillige, at oplevelsen af psykologisk tryghed på arbejdspladsen har en positiv effekt på arbejdsglæde og trivsel blandt medarbejderne, som tilmed også lærer mere og er mere innovative – og dermed skaber bedre resultater. Det er derfor en nærliggende tanke, at et øget fokus på at skabe arbejdspladser med psykologisk tryghed kan være en vigtig brik i en hårdt tiltrængt genopretningsplan for et voldsomt presset velfærdssystem, som mange steder er præget af en galopperende personaleomsætning og akutte rekrutteringsvanskeligheder. Men hvad betyder psykologisk tryghed egentlig i praksis? Og hvad udfordrer den psykologiske tryghed blandt de velfærdsprofessionelle? Det undersøger vi i denne udgave af Velfærdsprofeten, hvor vi har fået besøg af forfatter og ledelsesforsker KARSTEN MELLON. Karsten Mellon – som er medforfatter og redaktør på antologien https://www.dafoloforlag.dk/dk/ledelse-og-udvikling/perspektiver-pa-psykologisk-tryghed--8080, som udkom i begyndelsen af 2023 – er især optaget af at nuancere fænomenet. Dels for at understrege at psykologisk tryghed ikke er et koncept man bare kan implementere over natten, og desuden for at indkredse nogle af de paradokser det skaber for ledere og medarbejdere at have tryghed som kulturel forudsætning. Karsten Mellon fortæller blandt meget andet, hvordan arbejdet med psykologisk tryghed også afhænger af det kollegiale fællesskab – og hvorvidt vi føler os trygge nok til at forholde os kritisk til hinandens arbejde. Dermed er vejen til tryghed i nogle henseender brolagt med utryghed
Mad og måltider er en vigtig del af menneskers liv. Mad dækker mere end blot vores ernæringsbehov. Det handler også om sociale oplevelser, om livskvalitet og funktionsevne. Derfor er det relevant at undersøge, om der er potentiale i at videreudvikle rehabiliteringsindsatsen i forhold til mad og måltider. Derfor er Fremfærd Sundhed og Ældre gået med Københavns Professionshøjskole og tre kommuner i et projekt, som skal bidrage til at videreudvikle den kommunale rehabiliteringsindsats i forhold til mad og måltider. Projektet tager udgangspunkt i den nye hvidbog om rehabilitering og vil undersøge potentialet for at videreudvikle rehabiliteringsindsatsen inden for tre områder: __ __ Lyt med i denne udsendelse, hvor lektor Gry Segoli og adjunkt Birgitte Møller Stamp fortæller om, hvordan fokus på mad og måltider kan hjælpe ældre borgere til at opretholde et meningsfuldt hverdagsliv.
Kan leg, trivsel og alvor gå hånd i hånd? Blog klogere på det spørgsmål i denne udsendelse, når programchef for Playful Learning Tobias Heiberg, beskriver hvordan legende tilgang i folkeskolen, kan være et muligt svar på stærkere fællesskaber og når Wilja Blankholm fra Danske Skoleelever kommer med sit bud på, hvordan legende tilgange kan bidrage til trivsel. Legen er også central i interviewet med Thomas Frandsen, der er lægelig projektchef på Mary Elizabeths hospital (’Børneriget’), der fortæller om at bruge legen til at opbygge relationen og skabe det bedste grundlag for behandling og rehabilitering.
Det er stor mangel på sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen. Stillinger er svære at få besat med uddannet personale, studiepladser står tomme, og sygeplejersker søger mod jobs i andre sektorer. Men hvorfor er det sådan? Hvorfor er det blevet så uatraktivt at være sygeplejerske & hvad skal der til for at vende udviklingen? Det spørgsmål forsøger vi at finde svar på i dagens udgave af Velfærdsprofeten, hvor vi har inviteret vores to gode kollegaer docent Nana Vaaben og lektor ph.d. Elvi Weinreich med herind i studiet. De har nemlig udgivet rapporten ”Hvorfor stopper sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen? – og hvad skal der til for, at de bliver?”. Rapporter bygger på en undersøgelse, hvor de sammen med deres forskerkollegaer Lisa Dahlager, Sofie Skovdal Mouritzen og Simon Manstrup, har været i kontakt med 435 sygeplejersker, som har forladt det offentlige sundhedsvæsen for at undersøge deres bevæggrunde for at forlade jobbet som sygeplejerske i den offentlige sektor.
Store dele af den offentlige sektor oplever udfordringer med at rekruttere velfærdsmedarbejdere. Faktisk står det så slemt til, at hvis udviklingen fortsætter kommer vi til at mangle 35.000 velfærdsprofessionelle i 2030, viser en analyse fra Damvad Analytics. Det betyder, at færre skal passe flere. Det øger presset på dem, der skal løfte opgaven, for hvis vi som samfund ikke kan løfte de opgaver, de velfærdsprofessionelle står med, så svigter vi både børn, syge, ældre og udsatte borgere. Og selvom vi kunne ønske os endnu flere ansøgere, så er heldigvis tusindvis af unge, der hvert år søger ind på pædagog, lærer og sygeplejerskeuddannelserne landet over. Men hvem er disse fremtidens velfærdshelte, der skal sikre, at vi kan få passet og uddannet vores børn, og som står klar til at passe og helbrede os, når vi bliver syge, ældre eller af andre årsager har brug for pleje? Det undersøger vi dagens udsendelse, hvor vi har inviteret tre studerende i studiet til en samtale om faglig stolthed og uddannelsessnobberi. Lyt med og bliv klogere på, hvorfor der stadig findes unge med mod og hjerte til at uddanne sig til lærer, pædagog og sygeplejerske.
Hun er vores gæst i denne episode af Velfærdsprofeten, som handler om omsorg i det danske sundhedsvæsen. Det danske sundhedsvæsen er effektivt. Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen produktiviteten i sundhedsvæsenet steget 81 pct. I perioden 2001 -2018. I samme periode er antallet af sygeplejersker kun er steget med 20 pct. Sygeplejersker er altså markant mere effektive end tidligere. Og de gør det godt. Tal fra Dansk Traumeregister viser, at overlevelsesraten blandt patienter i de danske traumecentre er højere end internationale standarder. Men hvad med omsorgen? Den er sværere at måle. Selvom vi ved, at vi har brug for omsorg, når vi bliver syge, plejekrævende eller på anden vis er i kontakt med sundhedsvæsenet.
Denne udsendelse handler om projekt Reconnect. Reconnect er en ny metode, som skal hjælpe unge i mistrivsel i job eller uddannelse ved at tage udgangspunkt i den enkelte unges behov og drømme for fremtiden. I denne udsendelse taler vi med Maja, som er en af de knap 500 unge, der har deltaget i projektet. I udsendelsen kan du høre Majas historie. Vi taler også med Majs Reconnectkonsulent Camilla Dørge og docent Inge Bonfils, som er projektleder på Reconnect. Mange unge har, som Maja, svært ved at finde vej ind i voksenlivet. Hver sjette danske unge mellem 15 og 29 år er hverken i job eller under uddannelse. Det kan have store konsekvenser for livskvaliteten. Forskning viser, at mere end halvdelen af de unge, der ikke er i arbejde eller under uddannelse, har psykiske sundhedsproblemer. De har desuden øget risiko for langtidsledighed, social udstødelse og kriminel adfærd. Men forskningen viser også, at det har en positiv effekt for de unge, når der igangsættes forskellige indsatser parallelt for at få de unge i uddannelse eller beskæftigelse. Derfor er der god grund til at rette opmærksomheden henimod metoder, der kan hjælpe udsatte unge godt ind i voksenlivet. Reconnect tilbyder de unge et individuelt tilrettelagt forløb målrettet ordinært job eller uddannelse koblet med støtte til at forbedre den unges generelle trivsel. Indsatsen er udviklet med afsæt i IPS-metoden (Individuelt Planlagt job med Støtte), der oprindeligt er målrettet voksne med svære psykiske lidelser. Det er en integreret uddannelses-, beskæftigelses-, og psykosocial indsats målrettet unge (18-29 år) med tegn på angst eller depression. Projektet skal bidrage til, at flere unge kommer i uddannelse eller arbejde, og så skal det støtte til at forbedre den unges generelle trivsel. For at blive inkluderet i projektet screenes den unge for tegn på angst eller depression under en samtale med en Reconnect-konsulent, som herefter vurderer, om den unge kan tilbydes deltagelse i projektet. Deltagelsen i projektet er frivillig og forudsætter, at den unge er motiveret for at arbejde hen mod at komme i arbejde eller uddannelse. Reconnect gennemføres og evalueres af Københavns Professionshøjskole (KP) i samarbejde med Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Roskilde Universitet (RUC), Rødovre Kommune, Københavns Kommune og Bornholms Regionskommune. Projektet løber over en seksårig periode fra 2019 til 2024. Projektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden.
De fleste velfærdsprofessionelle vil gerne gøre det så godt som muligt for de mennesker, de tager vare på. Og så længe intentionen er god og de faglige argumenter er på plads, så kan det ikke være helt galt. Eller kan det? Og kan de gode intentioner ligefrem være skadelige? Denne undersøger vi i denne uges podcast, hvor Velfærdsprofeten har fået besøg af adjunkt og ph.d. Anne Suhr, som fortæller os om begrebet
ChatGPT og andre lignende nye sprogmodeller får radikal betydning for fremtidens undervisning, som både åbner for helt nye muligheder og udfordringer. Det er vigtigt, at du som underviser og forældre er vidende om, hvad det er for en teknologi, vi har med at gøre og hvad sprogmodeller betyder for fremtidens undervisning og elevernes fremtidige lærings- og kompetencebehov. Det kaster vi lys på i denne udsendelse af Velfærdsprofeten, hvor It-konsulenterne Kristian Nøhr Jensen og Troels Peter Mourits Jensen også kommer med ideer til, hvordan sprogmodeller kan fungere som din nye undervisningsmakker, der bidrager til at kvalificere din undervisning.
Hvad skal der ske, når jobcentrene lukker i 2030? Det undersøger vi i denne episode af , hvor vi får besøg af chefkonsulent OLE MØLHOLM JENSEN fra Københavns Professionshøjskole: Episoden indeholder også uddrag fra et fyraftensmøde på Københavns Professionshøjskole, som blev afholdt 17. januar i samarbejde med og magasinet . Her gav MAGNUS PAULSEN HANSEN – som er lektor ved RUC – et historisk rids over tiden fra introduktionen af den aktive arbejdsmarkedspolitik i 1994 og frem til etableringen af jobcentrene i 2007. Og lektor MERETE MONRAD fra Ålborg Universitet delte viden fra et forskningsprojekt, hvor hun har talt med 75 ledige om deres erfaringer med jobcentrene: Hvad fungerer og hvad fungerer ikke i mødet mellem borger og jobcenter fra et borgerperspektiv.
I denne udsendelse undersøger vi sammenhængen mellem leg og læring i folkeskolen. Er det muligt at stilladsere leg på en måde, som fremmer bestemte læringsmål, eller ødelægger overdreven voksenstyring hele formålet med at lege? Dagens gæster er af lektor Stine Rahr Bruzelius. Stine er involveret i Playful Learning-programmet, som er et samarbejde mellem de seks professionshøjskoler i Danmark støttet af LEGO Fonden. Formålet med samarbejdet er at udvikle og fremme en legende tilgang til børns udvikling og læring. Vi har også besøg af lærer Karina Purlund og eleverne Vigga Holten Olsson og Ingrid Sofie Andreasen fra Usserød skole, som har arbejdet med legende læring på forskellig vis.
I denne episode taler vi om moralsk stress i folkeskolen. Du er lærer i en folkeskole. Du har fire børn i klassen, som ikke trives. Hvis du giver bare ét af de børn, hvad de har brug for, svigter du resten af klassen. Du har flere gange forsøgt at få hjælp, men er hver gang blevet sendt tilbage med opfordring til at prøve andre indsatser først. Samtidig har du fået flere undervisningstimer hen over årene, flere dokumentationsopgaver og andre ekstra funktioner. Selvom du tænker, at det egentlig er en umulig opgave, hjælper det ikke meget, når du skal se børnene i øjnene. Det giver dig en følelse af at mislykkes som lærer – og svigte børnene som menneske. Måske har du endda overvejet at finde et andet arbejde, fordi det forgifter din arbejdsglæde. Det er moralsk stress. I denne episode har vi fået besøg af docent Nana Vaaben og lektor og ph.d. Kristian Gylling her fra Københavns Professionshøjskole. De har over flere forskningsprojekter beskæftiget sig med moralsk stress i forskellige professioner – og særligt blandt lærere. Vi hører også fra lærerne - dem der står midt i det hele.
I dag skal vi tale om de forbudte følelser. De tabuiserede følelser, vi som professionelle kan opleve i vores arbejde. Vi skal tale om skam, vrede og kollegiale konflikter. Følelser en legitim og integreret del af de velfærdsprofessionelles arbejde. Men mens følelser som empati og omsorg er vurderes som en forudsætning for velfærdsarbejdet, er andre følelser mere tabuiserede. Det er følelser som fx vrede, skam og frustration, der ofte opfattes som uprofessionelle, og som vi derfor nødig anerkender som en uundgåelig del af det relationelle arbejde. I denne udsendelse bryder vi tabuet og kigger både på tabuiserede følelser i relationen mellem den professionelle og borgerne – og de professionelle imellem. Til at hjælpe os med at blive klogere på de forbudte følelser har vi besøg af tre gæster, som på forskellig vis har lettet låget på pandoras æske med de tabuiserede følelser. Vi taler med Merete Monrad, som er ansat som lektor på Ålborg Universitet. Hun har forsket i kollegiale relationer indenfor omsorgsarbejde på plejehjem og i daginstitutioner, og har beskæftiget sig særligt med vrede. Vi taler også med Katja Balslev Nielsen, som er forfatter til bogen ”Skam i professionelle relationer”. Og så taler vi med vores gode kollega lektor Helle Kloppenborg, som har beskæftiget sig meget med kollegiale konflikter.
Alvorlig sygdom og død er blevet professionaliseret og institutionaliseret i dagens velfærdsstat. Vi har udviklet et effektivt, teknologisk og behandlingsfokuseret sundhedsvæsen. En udvikling, som har haft mange positive effekter, men som også har medført tab af omsorgens betydning for lindring og trøst, skriver Etisk Råd. Netop lindring og trøst er væsentlige elementer af behandling af uafvendeligt døende. I dag skal vi tale om, hvordan frivillige udgør en vigtig – men overset – ressource i den lindrende indsats for døende på danske plejehjem. Dagens gæster er sygeplejerske og ph.d. Karen Marie Sangild Stølen fra Københavns Professionshøjskole og sygeplejerske og faglig koordinator Ida Hornshøj Kristiansen fra plejecentret Sølund.
Typologi over refleksiv ledelse | lederliv https://www.lederliv.dk/artikel/typologi-over-refleksiv-ledelse
Projektet, Maja henviser til om brug af digitale medier i inddragelse: Brug digitale medier som genvej til pædagogiske samtaler - Issuu https://issuu.com/paedagogiskextrakt/docs/paedagogisk-extrakt-15-dannelse-i-en-tech-tid/s/11016257
