

I denne uges Radio Information bringer fotograf Anders Rye Skjoldjensen os helt tæt på fronten i Ukraine, Rune Lykkeberg har optur over FN’s Sikkerhedsråd – og så er berlinertechno kommet på verdensarvslisten Uden mindste tegn på hverken en kommende våbenhvile eller mulige fredsforhandlinger er krigen i Ukraine gået ind i sit tredje år. De ukrainske stillinger er trængt i defensiven og mangler både våben og ammunition https://www.information.dk/udland/2024/03/ukrainske-soldater-paa-frontlinjen-russerne-mere-hele-mangler, og efterhånden er en snigende krigstræthed også begyndt at melde sig hos de mentalt og fysisk hårdt prøvede soldater. Journalist Martin Gøttske og fotograf Anders Rye Skjoldjensen besøgte for nylig et lille interimistisk felthospital i Donetsk Oblast, bare 6 kilometer fra den østlige front, hvor sårede soldater med afrevne lemmer og granatsplinter i kroppen bringes ind til akut behandling, inden de sendes videre – enten til et større hospital eller til lighuset. Anders fortæller om sine oplevelser i Ukraine, hvor afstanden mellem en blødende soldat på slagmarken og en fødende kvinde i en hospitalsseng – mellem en skyttegrav ved fronten og en karaokebar i Dnipro – ofte kun er et spørgsmål om få kilometer. Tidligere i denne uge vedtog FN’s Sikkerhedsråd en resolution, som kræver øjeblikkelig våbenhvile i Gaza og løsladelse af alle gidsler. Resolutionen blev stemt igennem af samtlige medlemslande med undtagelse af USA, der til gengæld undlod at gøre brug af sin vetoret i rådet. Dermed har Biden klart signaleret, at han ikke længere ubetinget vil holde hånden over Israel i FN https://www.information.dk/udland/2024/03/bidens-proisraelske-linje-lidt-skibbrud-viser-bruddet-israel-fn. Men betyder det så, at freden er på vej? Og hvad siger Trump egentlig til det hele? Rune Lykkeberg udlægger teksten. Og endelig runder vi også technoscenen i Berlin. For små 35 år efter, at ’berlinertechno’ udgjorde soundtracket til den tyske genforening, er fænomenet nu officielt blevet anerkendt som ’verdenskulturarv’ https://www.information.dk/udland/2024/03/berghain-tresor-cassiopeia-berlins-technokultur-officielt-kulturel-verdensarv. Den 13. marts bekendtgjorde den tyske UNESCO-kommission, at dakkedakkulturen – sammen med fem andre tyske kulturfænomener, herunder en vesttysk æblecider og en bayersk vinterparade – er optaget på listen over såkaldt immateriel verdenskulturarv. Men er museumsgørelsen af den berlinske technoscene i virkeligheden et udtryk for, at kulturen er ved at dø? Tysklandskorrespondent Nina Branner rapporterer fra et stykke berlinsk kulturhistorie.


Jens Hansen har en bondegård – eller det vil sige, det har han så ikke længere, nu er han indehaver af en industriel landbrugsbedrift i et hårdtprøvet erhverv, som står over for en radikal omstilling. En stigende bekymring for fremtiden råder i det på alle måder pressede konventionelle landbrug. Men samtidig bobler nye typer jordbrug og nye slags visioner frem – senest formuleret af Den Grønne Ungdomsbevægelse, som i denne uge lancerede et såkaldt »Manifest for Levedygtigt Landbrug« https://www.information.dk/indland/2024/03/mens-gamle-landbrug-vaander-kaemper-nye-komme-verden. Med dét ønsker de at vise en ny vej frem, blandt andet ved at se tilbage. Men er afstanden fra by til land allerede blevet for stor? Eller er det stadig muligt at slå bro mellem landmænd og landsmænd? Jørgen Steen Nielsen kigger forbi. Og vi bliver i det med landbruget. For i denne uge meddelte Mads Fuglede fra Venstre, at han skifter parti til Danmarksdemokraterne https://www.information.dk/indland/2024/03/stoejberg-kaster-venstre-folkene-halsbraekkende-rodeoshow – netop på grund af Venstres politiske placering i spørgsmålet om landbrug og CO2-afgifter. Anton Geist analyserer partiets aktuelle krise og tegner et portræt af kvinden, der står og smiler skælmsk i kulissen bag det hele – Inger Støjberg – der nu definitivt er tilbage som en magtfaktor i dansk politik Vi skal også runde Montanas Litteraturpris, der i denne uge blev uddelt til forfatter Jens Smærup Sørensen https://www.information.dk/kultur/2024/03/umulige-roman-evigt-tiden-vinder-montanas-litteraturpris-2023 for hans landbrugsroman Evigt i tiden. En roman, som ifølge litteraturredaktør Peter Nielsen er intet mindre end en genistreg. Og endelig kigger Rune Lykkeberg forbi med en optur over, at regeringen med netop Mads Fugledes partihop har mistet sit indenrigspolitiske flertal. Dermed er en kedelig, men lærerig parentes i dansk politik afsluttet. Med andre ord: Velkommen til en særudgave af Radio Information – i landbrugets tegn.


Radio Information handler denne uge om sult i Gaza, om tvang i psykiatrien og om den nye konservative leder, der måske kan gøre partiet til det grønne håb i blå blok. 25-årige Anna Schøning Frederiksen har som patient i psykiatrien været tvangsindlagt, tvangsmedicineret, har fået syet sine sår sammen med tvang og har været fastspændt med bælte flere gange, end de fleste mennesker har været til tandlæge. Nogle gange har det været unødvendigt, andre gange helt nødvendigt, fortæller Anna, https://www.information.dk/moti/2024/03/anna-blevet-baeltefikseret-flere-gange-fleste-vaeret-tandlaege-tvang-kan-vaere-noedvendigt-onde og opfordrer til et mere nuanceret debat om tvang. For kravet om at nedbringe fysisk magtanvendelse i psykiatrien har stor opbakning. Men tvang må ikke i sig selv blive et fyord, lyder det fra en patient, en pårørende og en psykiater: »Vi kan lade folk gå i hundene og udskrive dem, og så får vi en flot statistik. Men sådan gør en ordentlig læge ikke«. Journalist Ida Nyegård Espersen udlægger dilemmaerne. Vi skal også tale om den humanitære situation i Gaza https://www.information.dk/. For en sultkatastrofe er lige så svær at bremse som et godstog i høj fart. Men Sydafrika forsøger at få Den Internationale Domstol til at trække i bremsen, efter at Israel demonstrativt har undladt at følge domstolens tidligere ordre. Anton Geist fortæller. Og så har Rune Lykkeberg en grøn optur over, at det blev Mona Juul, der blev den nye konservative leder. Hun er nemlig mere end bare grøn i skåltalerne. https://www.information.dk/indland/2024/03/maaske-kan-mona-juul-langt-laenge-goere-konservative-groenne-stemme-blaa-blok


Nour, Amna og tusindvis af andre gravide kvinder i Gaza ved ikke, hvor de skal føde. Omkring 50.000 gravide kvinder befinder sig lige nu midt i krigen, vurderer de lokale sundhedsmyndigheder. Man ved ikke, hvor mange kvinder der har født uden medicinsk hjælp, siden krigen begyndte i starten af oktober, men ifølge Læger uden Grænser sker det både, at kvinder må føde i telte eller ude i offentligheden. Natalie Barrington Rosendahl og Lilas Hatahet har talt med tre af dem https://www.information.dk/indland/2024/03/nour-foede. Lone Nikolajsen har set filmatiseringen af Kim Leines debutroman Kalak, der fik premiere i denne uge, og https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2024/03/kalak-klog-ubehagelig-film-overskride-graenser hun er begejstret https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2024/03/kalak-klog-ubehagelig-film-overskride-graenser. Ikke mindst for valget af svenske Isabella Eklöf, https://www.information.dk/kultur/2024/03/instruktoer-isabella-eklof-godt-kunstner-lave-film-sexistiske-danmark der viser sig som den helt rette instruktør, fordi hun forløser bogen »uden det mindste strejf af undergangsromantisering, men med klare valg og gode enkle greb«. Lone er i studiet og uddyber. Og så er Rune Lykkeberg her med sin faste optur. Og denne gang også for at forsvare sig mod mistanken om, at han ikke var helt https://www.information.dk/kultur/2024/03/rekrutteringen-informations-medarbejdere-startede-aabenbart-grundtvigiansk-friskole#comments-openoprigtig http://www.information.dk/kultur/2024/03/rekrutteringen-informations-medarbejdere-startede-aabenbart-grundtvigiansk-friskole#comments-open, når han i forbindelse med Informations lille selskabsleg 'Den smukkeste danske sang' pegede på Medinas »Kun for mig«. Men det mener han altså. Som han skriver https://www.information.dk/kultur/2024/02/medinas-kun-smukkeste-troest-ved-gaa-stykker: »Vi bliver ved med at gå i stykker hele livet, og Medinas sang er så fin, fordi den er en trøst. Så nu er musikken kun for mig.«


Ugens Radio Information handler om klimarådets dom over regeringens klimaindsats, den nye kloge komedie American Fiction og den kvindelige overgangsalder, der har indtaget kulturen. Klimarådet vender for fjerde gang tommelfingeren ned https://www.information.dk/indland/2024/02/klimaraadets-aarlige-eksamen-regeringen-dumper-paa-to-tre-klimamaalog konkluderer, at regeringens plan for at nå klimamålet i 2030 stadig er for usikker. Drop de forsinkende trepartsforhandlinger, og indfør en CO2-afgift hurtigt, lyder et råd fra eksperterne. Udarbejd en strategi for, hvordan danskernes klimaskadende privatforbrug kan begrænses, lyder et andet. Jørgen Steen Nielsen fortæller. Rune Lykkeberg har kæmpe optur over den nye intelektuelle komedie American Fiction. Om den sorte forfatter Thelonious Ellison, kaldet Monk, der må erkende at hvis han skal være en succesfuld (sort) forfatter må han leve op til de velmenende hvide antiracisters forestilling om, hvad en sort historie er. En film som er overraskende og optur. Kulturskribent Bodil Skovgaard Nielsen ser kvinder i overgansalderen https://www.information.dk/moti/2024/02/midaldrende-kvinder-forenhvor hun ned kigger hen i kulturen. Med udgangspunkt i hovedkarakteren i True Detective, taler vi om ofte vrede kvinder mindt i livet, men også myulighederne for regulær frigørelse.


I ugens Radio Information taler vi om landbrugets rolle i samfundet efter Svarer-udvalgets resultater. Og så har Rune Lykkeberg været i USA, hvor han har hængt ud med Trump og Haley Lad os starte med et par tal: Landbruget bidrager med bare to procent af Danmarks samlede velstand mod industriens 22 procent; med kun tre procent af beskæftigelsen over for industriens 18 procent; og syv procent af Danmarks eksport over for industriens 25 procent. Alligevel vil landbruget, så fremt der ikke sker noget drastisk, stå for hele 46 procent af de samlede danske CO2e-udledninger i 2030, hvis ikke man gør noget. Og hvad der præcis skal gøres, fik det såkaldte Svarer-udvalg til opdrag at komme med bud på. Onsdag fremlagde de tre modeller https://www.information.dk/indland/2024/02/kommer-eksperternes-bud-paa-klimaafgift-hvilket-landbrug-afgiften-ramme til, hvordan man kan skrue en CO2-afgift på landbruget sammen. Marie Sæhl og Sebastian Gjerding gennemgår modellerne, balancerne og dilemmaerne. Rune Lykkeberg er lige kommet hjem fra USA, https://www.information.dk/udland/2024/02/kampen-mellem-trump-haley-blevet-opgoer-krig-fred-usas-plads-verdenhvor han blandt andet har været til rallys med Donald Trump og hans eneste overlevede modstander i kampen om at blive den republikanske præsidentkandidat, Nikki Haley. Hør hvordan Lykkeberg synes, at temperaturen var, og det - vil jeg sige, og det er ikke for at fedte – imponerende resultatet af hans intensive træning i at tale som Donald Trump.


I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre. I dette afsnit vender de deres vinterferie i Frankrig og USA og kommer også lige omkring den sikkerhedspolitiske situation i verden, den danske værdipolitik og til sidst om deres lidt pudsige forhold til organdonation. Find og abonnér på 'Lykkeberg & Corydon' i din fortrukne podcastafspiller


Denne uges Radio Information handler om, hvordan olieindustrien i årtier såede tvivl om videnskaben, selv om de godt kendte til klimaforandringerne. Og om Hayao Miyazakis mesterværk ’Drengen og hejren’ Hayao Miyazakis Drengen og hejren er ikke den japanske animationsmesters mest enkle værk. Men det er en vidunderlig og magisk oplevelse, der kildrer sanserne og fortæller en gribende historie. Sådan lyder dommen https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2024/02/drengen-hejren-humanisten-eventyrfortaelleren-hayao-miyazaki-naar-bedst fra filmredaktør Christian Monggaard. Han uddyber og deler sin store viden (og kærlighed) til den 83-årige japanske mesterfortæller. I 1950’erne udviklede tobaksindustrien ’tvivlens håndbog’, der handlede om, hvordan man strategisk kunne så tvivl om videnskabelige resultater, man ikke brød sig om. Og i 1990’erne fik olieindustrien brug for den. Johanne Pontoppidan Tuxen fortæller om, hvordan lækkede dokumenter og rapporter de seneste år har tegnet et billede af en fossilindustri, der i årtier skjulte deres viden https://www.information.dk/moti/2024/02/rette-haender-kan-tvivlen-vaere-eksplosivt-vaaben-bare-se-paa-olieindustrien om klimaforandringerne og i stedet valgte at så tvivl om videnskaben. Og så skal det handle om den seneste udvikling i sagen om den kritiserede danske eksport af våbenkomponenter, der bliver anvendt af Israel i krigen i Gaza. En hollandsk domstol har nemlig beordret et stop for eksport https://www.information.dk/indland/2024/02/danmark-pres-ny-dom-sag-kampfly-israel-0af dele til F-35-fly, som risikerer at blive brugt til at krænke folkeretten under Israels krig i Gaza. Danmark bør også revurdere eksport af dele til flyene, advarer juridiske eksperter. Sebastian Gjerding forklarer.


I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre. I denne uges udgave kommer de to chefredaktører vidt omkring. De diskuterer både den politiske situation i USA, kaster blikket på årsagen til Alex Vanopslaghs succes og kommer omkring kønspolitik og anti-feminisme. Find og abonnér på 'Lykkeberg & Corydon' i din fortrukne podcastafspiller


Den grønne omstilling har kun en chance, hvis vi forstår dens kompleksitet. Vi må slippe den bekvemme position om, at det alene er de andres skyld, hvis vi skal kunne arbejde sammen om at løse den. Sådan skriver Jørgen Steen Nielsen i et essay, https://www.information.dk/indland/2024/02/joergen-steen-nielsen-ved-laegge-tids-stoerste-puslespil dels rettet mod Den Grønne Ungdomsbevægelse. Han uddyber. Anton Geist har fulgt udviklingen i Gaza tæt. Han giver en status. Hør blandt andet hvad udsigterne er til en våbenhvile. Og hør hvorfor det er så akut nødvendigt. Som generalsekretær i Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen sagde i et interview https://www.information.dk/indland/2024/02/johanne-schmidt-nielsen-boernene-gaza-blevet-afskaaret-boern-mest-brug:»Alt det, der skal til, for at et barn kan overleve, det har de simpelthen ikke adgang til: Mad, vand, medicin, lægehjælp, sikkerhed, tryghed, tøj. Selv de mest erfarne Red Barnet-kolleger, og kolleger i andre organisationer, er rystede i deres grundvold og fortæller, at de aldrig har set noget lignende. Rune Lykkeberg er også forbi til en optur. Denne gang over det allerede legendariske tv-øjeblik ved årets Grammy hvor Tracy Chapman viste sig for osigen og havde taget countrystjernen Luke Combs til en uventet harmoni på nummeret 'Fast Car'. For intet er så smukt som når mennesker mødes på tværs af alt det vi går rundt og tror er vigtige forskelle. Og så skal i høre om kulturredaktionens forsøg på at finde en af den slags sange i den danske sangskat. De har iværksat en konkurrence https://www.information.dk/serie/smukkeste-sang-paa-dansk mellem 20 af avisens skribenter om at finde intet mindre den smukkeste sang på dansk. Du kan følge sangene efterhånden som de landet på information.dk/lyd eller i podcasten Den smukkeste sang på dansk – bla i vores app.


To af landets mest indsigtsfulde og originale analytikere har samlet tankerne og slået bro mellem erhvervsmediet Børsen og den intellektuelle modstandsavis Information. I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast blander Børsens chefredaktør og tidligere finansminister Bjarne Corydon og Informations chefredaktør og forfatter Rune Lykkeberg økonomi, kultur, politik og ideer sammen med personlige iagttagelser, når de debatterer og analyserer tidens største dagsordener – og nogle af de noget mindre. De to chefredaktører taler i dette premiereafsnit om den store europæiske krise, der materialiserer sig i voldsomme landmandsprotester, regeringskriser og uenighed om Ukraine. Et underdækket europæisk drama med voldsomme perspektiver, mener både Lykkeberg og Corydon. Lyt med, hvis du både vil blive klogere og underholdt, og også høre hvorfor Rune Lykkeberg har hadet alt, hvad Bjarne Corydon står for. Find og abonnér på ’Lykkeberg og Corydon’ i din foretrukne podcastafspiller


Naja Marie Aidts nye roman ’Øvelser i mørke’ handler om at være blevet så smadret af traumer, at man ikke kan fungere. Og om at blive samlet op af sine nærmeste og det, romanens enlige, 57-årige, pædagoguddannede, kvindelige hovedperson kalder »systemet«. Sådan skriver Lone Nikolajsen https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2024/02/naja-marie-aidt-giver-indblik-exceptionelt-kriseramt-menneskes-forsoeg-paa-finde-fodfaeste om den nye bog. Hun anmelder. 85 procent af landbrugets samlede udledning af klimagasser er relateret til den animalske produktion. En halvering af husdyrproduktionen vil derfor reducere landbrugets udledninger med en tredjedel og give en lang række andre gevinster. Det viser en rapport fra Tænketanken Kraka https://www.information.dk/indland/2024/01/flere-kan-broedfoedes-goer-landbruget-plantebaseret-kraever-mindre-plads, kort før en ekspertgruppe kommer med anbefalinger til en CO₂-afgift. Sebastian Gjerding har læst den. Og så er Rune Lykkeberg i studiet med en optur over alle de diskussioner, som sagen om Nordic Waste har kastet af sig.


Molly Manning Walkers mesterlige Cannes-vinder ’How to have sex’, der i denne uge har premiere i de danske biografer »lukker os helt ind i en ekstatisk sommerdrukferie, så man mærker solen på huden, brændende shots i maven, hovedet, der snurrer – og følelsen, når sex slet ikke føles rigtigt,« skriver Katrine Hornstrup Yde i en anmeldelse https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2024/01/cannes-vinderen-how-to-sex-suveraen-film-naar-sex-slet-foeles-rigtigt. Det er ikke en film, der er interesseret i samtykkelovgivning og jura. »Men om at vise og lade sit publikum forstå, hvor bøvlet sex er. Og hvor alvorligt vi skal tage vores egne og andres oplevelser.« Katrine er i studiet for at uddybe. Rune Lykkeberg har en optur over, at en stor del af de kloge amerikanske hoveder, han har talt med på det seneste er enige om, at hverken verden eller USA går under, hvis eller når T http://www.information.dk/moti/2024/01/sidst-brugte-trump-to-aar-paa-finde-stikkontakterne-hvide-hus-gang-planrump vinder igen https://www.information.dk/moti/2024/01/sidst-brugte-trump-to-aar-paa-finde-stikkontakterne-hvide-hus-gang-plan. For vi kender ham. Og han er doven og egentlig mest optaget af at vise, at han ikke er en taber. Optur over det. Og så var det ugen, hvor Danmark gik i krig https://www.information.dk/indland/2024/01/saa-danmark-paa-vej-krig igen. Dog kun med én officer, der skal deltage i den koalition, som under amerikansk og britisk ledelse siden den 12. januar har gennemført angreb på Houthi-bevægelsens militære installationer i Yemen for at sikre skibstrafikken i Det Røde Hav. Men hvad frygter kritikerne, at vores symbolske bidrag kan føre med sig? Ulrik Dahlin har fulgt debatten.


Overalt dukker konflikter med afsæt i klimaets og miljøets sårbarhed op. Og mens de kan se meget forskellige ud — nogle kæmper mod vand i kælderen, andre mod opførelsen af grønne energikilder i deres lokalområde – men fælles for kampene er, at de handler om frihed https://www.information.dk/udland/2024/01/paa-presset-planet-frihed-blevet-begraenset-ressource – en ny knap ressoruce på en presset planet. Jørgen Steen Nielsen er i studiet og uddyber sagen. Og så skal vi have en optur over Bernardo Arévalo – diplomat, sociolog, forfatter og siden i mandags https://www.information.dk/debat/2023/08/guatemalas-valg-bekraefter-udviklingen-flere-reformvenlige-regeringer-latinamerikaGuatemalas præsident. Den gamle magtelite forsøgte med alle mulige midler at stoppe ham og hans kamp mod korruption. Men de ku’ tro om, ku de. Optur! For Guatemala. Og for os alle sammen. For Arévalos sejr minder os igen om, at demokrati ikke bare sådan er at nedlægge. Og så handler det om den danske eksport af dele til F-35-kampflyene, som Israel i øjeblikket anvender i Gaza. Den er i fuld overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, fastholdt udenrigsministeren https://www.information.dk/indland/2024/01/loekke-fastholder-kritiseret-praksis-vaabeneksport-maa-tillid-usa Lars Løkke Rasmussen, da han i denne uge var indkaldt til Samråd. Eksperter er dog uenige. Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen forklarer.


Skal vi være dus med kongen? I lørdagens Moderne Tider kan man læse et portræt https://www.information.dk/moti/2024/01/vaere-dus-kongen-historien-hvordan-frederik-forvandlet-folkelig-regentaf den kommende kong Frederik. Om hvordan det med tiden er lykkedes for kongehuset at ændre narrativet om den umage/utilpassede kronprins til en fortælling om en moderne sportskonge. Nu skal han vise, at han kan være i øjenhøjde med folket uden at falde ned fra piedestalen. Natalie Barrington Rosendahl fortæller. Rune Lykkeberg har optur over, at Sydafrika har stævnet Israel https://www.information.dk/udland/2024/01/arven-mandela-traekker-sydafrika-israel-retten-folkedrabved Den Internationale Domstol for brud på FN’s folkedrabskonvention under den igangværende Gaza-krig. Høringen, der blev indledt torsdag, er et øjebliksbillede på det store skred i den globale verdensorden. Og så skal vi naturligvis også vende lukningen af butikken Nye Borgerlige. Lars Trier Mogensen analyserer https://www.information.dk/indland/2024/01/nye-borgerliges-kollaps-styrker-gamle-borgerlige konsekvenserne for den borgerlige fløj – og holder en dør åben for, at vi kun har set begyndelsen på balladen …


Du kan helt sikkert ikke vente med at høre, hvad Rune Lykkeberg vil takke Hendes Majestæt Dronning Margrethe for. Ikke rigtig noget faktisk. For det er ikke hende, eller hendes søn, det handler om. Monarkiet er en tom skal. Der er ingen inde bag ved klæderne. Og det er helt fint. Han uddyber. https://www.information.dk/indland/leder/2024/01/majestaetisk-magtovergivelse Var der så nogen inde i Anker Jørgensen? Det når man ikke rigtig at finde ud af i TV 2’s nye dokudrama, der hellere vil fortælle en god historie end formidle historie. Men Lars Ranthe er god i hovedrollen, og han bærer sin mave flot. Anita Brask Rasmussen anmelder. https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2023/12/tv-2-fortaelle-historie-god-historie-naar-laver-dokudrama-anker-joergensen Og så skal det handle om en ny type psykoterapi https://www.information.dk/moti/2024/01/likeable-terapeut, der vinder frem på TikTok og Instagram med råd om, hvordan man opdager skjult adhd, spotter ’toksisk’ adfærd hos andre, og hvordan man træner sit sind med terapi, ligesom man træner sin krop i fitnesscenteret. Men kan man overtræne mentalt? Ja, siger kritikerne. Jon Faber fortæller.


»Vi har i år haft den varmeste sommer nogensinde målt. Og samtidig sandsynligvis den koldeste sommer i resten af vores liv,« skriver Rune Lykkeberg i sin afsked med 2023. »Alle ved det, alle kender konsekvenserne, ingen kan forsvare den fremtid. Men uanset denne indsigt stiger den samlede efterspørgsel på kul ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) i 2023.« I Radio Informations nytårsspecial binder chefredaktøren endnu en sløjfe på året, der lige om lidt er slut, da han peger på tre ting, vi vil huske 2023 for – og naturligvis er der en optur i halen på selv det sorteste. Og så har kulturredaktionen bedt forfatter Amina Elmi om at skrive årets nytårstale. Hun har været i studiet og læse den op for os.


I denne uges Radio Information skal I høre historien om en heldig kartoffel. Erna Lorentzen hed hun, og Østerbro kaldte hun sit hjem, lige indtil at hun i julen 1957 deltog i en »storslået konkurrence« i damebladet Femina med en præmie, der var »enestående i dansk bladhistorie«. Femina havde fået designet et fantastisk eventyrhus fyldt med tiptop moderne udstyr: Klædeskabet var fyldt med polyestertøj, kælderen fyldt med vin, vaskemaskine, centrifuge og oliefyr i bryggerset og – hold fast – en garage inklusive en ny bil og en scooter. Alt dette vandt Erna. Hun blev firstmover i den vilde opgangstid, der prægede Danmark op igennem 1960’erne. Men Ernas drømmehus faldt også sammen med det, vi har lært at kende som overgangen til den antropocæne æra. Mikkel Vuorela fortæller om den vilde forbrugsfest og julens afsnit af Børn af Solen. https://www.information.dk/moti/2023/12/erna-lorentzen-vandt-eventyrhus-femina-gik-kloden-ny-epoke Der er meget hygge at nå i den kommende tid, men husk også at nå at læse en bog. Litteraturanmelder Bodil Skovgaard Nielsen fortæller om tre bøger fra 2023, der har gjort særligt indtryk på hende. Hør, hvorfor du skal læse Édouard Louis, Amina Elmi og Mathilde Walter Clark, mens sneen daler/støvregnen pisker. Og så er der en lille juleoptur fra chefredaktøren inspireret af et interview, han lavede med den italienske forfatter Giuliano da Empoli, som du kan læse/lytte meget mere til i denne uges Langsomme samtaler. https://www.information.dk/kultur/2023/12/italiensk-forfatter-europa-omringet-krige-uden-faelles-haer-forsvar OG GOD JUL!


Det tog 28 COP-møder at nævne elefanten i rummet, men nu er det formidlet til verden, at den fossile æra hører fortiden til. COP28, der sluttede i Dubai onsdag formiddag, er gået bedre end frygtet af mange. https://www.information.dk/indland/leder/2023/12/opraabene-gazakrigens-raedsler-flyttet-danske-regering Aftalen er blevet kaldt historisk, men ifølge Jørgen Steen Nielsen lå det historiske i mødets vært, Emiraternes Sultan al Jaber, og hans evne til at fremlægge fortløbende aftaleudkast helt uden de hundredvis af ’kantede parenteser’, der normalt afspejler landenes uenigheder, og at gennemføre plenarmøder for alle lande stort set uden debat og sammenstød, samt at få slutdokumentet vedtaget onsdag formiddag på omkring 30 sekunder – uden diskussion. Jørgen uddyber. Rune Lykkeberg er her også. Til en optur over at opråbene mod Gazakrigens rædsler har flyttet noget – selv den danske regering. https://www.information.dk/indland/leder/2023/12/opraabene-gazakrigens-raedsler-flyttet-danske-regering For selv om det er sent, er det trods alt et fremskridt, at Danmark anført af udenrigsministeren har skiftet position på krigen i Gaza og tirsdag stemte mod Israel og USA for en øjeblikkelig våbenhvile. Christian Monggaard er her også til en snak om Nattevagten – dæmoner går i arv, Ole Bornedals opfølger til den 30 år gamle gyser. Og den er desværre slet ikke på niveau https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2023/12/maaske-fandenivoldske-bornedal-bare-laengere-saa-fandenivoldsk med sin vellykkede, banebrydende forgænger. I stedet byder den på en veritabel parade af utroværdigheder, klicheer og bizarre bifigurer, skriver filmredaktøren. Han forklarer.


Debatten raser om, hvorvidt SF har hjulpet regeringen ud af en kattepine, eller om oppositionspartiet har aftvunget regeringen substantielle indrømmelser i forhold til efterretningstilsynet og Samsam-sagen. Sebastian Gjerding har set på indholdet https://www.information.dk/indland/2023/12/paa-hoeje-tid-fe-aftale-styrker-dansk-tilsyn-efterretningstjenesterne af aftalen. I sidste uge døde den tidligere amerikansk sikkerhedsrådgiver, udenrigsminister og det hyldede strategiske geni Henry Kissinger 100 år gammel. Rune Lykkeberg har et par ord med på vejen, ikke så meget til Kissinger som til en samtid, der hylder hans kynisme, når det er det modsatte, vi har brug for. Som han skriver https://www.information.dk/debat/2023/12/naar-krigsforbryderen-kissinger-fejres-geni-afsloeres-vestens-hykleri-hele-verden:»Hvis man vil forstå modstanden mod Vesten, kan man se mod Irak, Afghanistan eller Israels sønderbombning af Gaza. Eller bare den autoritet, krigsforbryderen Kissinger fik som stor intellektuel i Vesten.« Og så er klimamedarbejder Marie Sæhl med på Skype fra Dubai, hvor det ser stadig mere sort ud https://www.information.dk/udland/2023/12/oerkenen-mellem-skibakker-olielobbyister-klimaforhandlinger-gaaet-dramafasen for dem af os, der havde håbet på en sluttekst, der indholder ordene ’fossile brændsler’ og ’udfasning’.


I to årtier har Geert Wilders udtalt sig så ekstremt og optrådt så excentrisk, at det pæne Holland blev ved med at tro, han ville forsvinde igen. For det pæne Europa var han en karikatur, en tegneseriefigur, man kunne grine ad. Nu har han vundet valget. Mathias Sindberg giver et portræt af Wilders https://www.information.dk/udland/2023/11/geert-wilders-starter-slutter-politik-islamog af den sære størrelse, som er hollandsk politik. Klimatopmødet i Dubai er kommet godt i gang med en hurtig vedtagelse af en ny fond for såkaldt tab og skader https://www.information.dk/indland/2023/11/mette-frederiksen-klimastoette-saarbare-lande-medmenneskelig-forpligtelsetil de lande, der lider mest under klimaforandringerne, men har bidraget mindst til årsagen. Jørgen Steen Nielsen tegner banen op for de næste to uger. Og så har chefredaktøren en optur over en ny film om Elvis' unge brud Priscilla Presley, nemlig Sofia Coppolas Priscilla. Det er en film til tiden – og det er på tide. Som Ralf Christensen skriver i sin anmeldelse https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2023/11/priscilla-presley-bonzaibeskaaret-prydgenstand-inde-bag-gracelands-porte: »Hvilken tilfredsstillelse og fornemmelse af retfærdighed må der ikke være for Priscilla Beaulieu Presley i at se Priscilla. Filmen er baseret på hendes memoirer Elvis og mig fra 1985, og hun er executive producer på den i hvert fald delvist vellykkede film. Åh, endelig at få sin historie om dyb isolation ud til masserne!«


Jorden, som vi bor på, er på vej mod en opvarmning på op mod 2,9 grader, fastslår ny FN-rapport, der er en af de mange rapporter, https://www.information.dk/udland/2023/11/aarets-vigtigste-klimarapporter-landet-ingen-udsigt-bedring-feberramte-planet der er udkommet de seneste uger op til klimatopmødet i Dubai, der starter i næste uge. Og de har ret enslydende budskaber som opsummeres i titlen på FN-rapporten 'Broken record': Vi går ud af et år, der har slået mange nye rekorder i varme, nedbør, brænde osv, men desværre også i forbrug af fossile brændsler. Og videnskabsfolknene har advaret igen og igen - like a broken record. Marie Sæhl er i studiet. Det er Rune Lykkeberg også. Faktisk med en lille klimarelateret optur. For i ugens Information kunne man læse et interview https://www.information.dk/indland/2023/11/tidligere-overvismand-oekologisk-oekonomi-vejen-frem-presset-planetmed tidligere økonomisk overvismand og forhåneværende formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen hvor han fortalte om sin erkendelsesrejse fra mainstreamøkonomi til nu i dag at udbrede tankerne bag en økologisk økonomi med grænser for vækst. Og så skal vi tale om en vidunderlig lille digtsamling Fiskesonetterne af Bjørn Rasmussen. Den handler bla om afsteden med hans elskede hjortehund Fiske. Bodil Skovgaard anmelder. https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2023/11/vis-kniber-taare-hunden-fiskes-doed-bjoern-rasmussens-sonetkrans Og piver lidt imens fordi ikke meget kærlighed slår den mellem en mand og hans hund. Som hun skriver; »Fiskesonetterne har rim, der klemmer om mit hjerte som tænder om et pivedyr.« Din vært er som altid Anna von Sperling


"Hvorfor bliver nogle mennesker diktatorer? Den nye Hunger Games-film ved det ikke" Sådan lyder den overskrift, som anmelder Anita Brask Rasmussen har valgt at give sin anmeldelse https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2023/11/hvorfor-mennesker-diktatorer-nye-hunger-games-film-ved af den nye film i Hunger Games-sagen, The Hunger Games: The Ballad of Songbirds and Snakes. Det er en okay actionfilm, men det er ikke så meget den, vi skal snakke om. For dens litterære forlæg, romantrilogien af Suzanne Collins, er en young adult sci-fi nyklassiker, som man ikke skal snyde sig selv for, mener Anita. Hør, hvorfor den også er for os, de helt voksne. Rune Lykkeberg er her også til en optur. Over at Lars Løkke Rasmussen er endt i den situation, at han vandt den store battle mellem penionsmodeller til de nedslidte, men nu end ikke kan hovere over det, fordi han deler regering med taberen. Hør historien om seniorpension vs. Arne-pensionen, der i denne uge fik en ende. https://www.information.dk/indland/leder/2023/11/billedet-frygtloese-svm-regering-krakelerer-yderligere-skrottet-arne-plus Jeg får også besøg af Dagbladet Informations direktør, Stine Carsten Kendal, der forklarer, hvorfor det er nødvendigt at skaffe en langsigtet besparelse på 7,5 mio. kr. årligt for at sikre Informations økonomi og derfor i sidste uge fremlagde en spareplan https://www.information.dk/indland/2023/11/spareplan-information-reducere-syv-aarsvaerk#comments-open, der indebærer, at avisens medarbejderstab skal reduceres med syv årsværk på tværs af den redaktionelle og den kommercielle afdeling.


Undskyld, vi forstyrrer her på kanalen, men det er kun, fordi vi har noget, vi tror, du måske kunne være interesseret. På Information har vi nemlig sat os for at belyse alle de vigtigste perspektiver i den kunstige intelligens. I podcasten ’Maskinstorm’, som du kan lytte til lige nu, inviterer en række af vores dygtigste fagjournalister nogle af landets førende videnskabsfolk i studiet for undersøge, hvad den nye teknologi vil komme til at betyde inden for netop deres områder. Hvordan vil kunstig intelligens f.eks. ændre sundhedsvæsenet, forme arbejdsmarkedet, forandre kunsten, præge klimakampen, påvirke retssikkerheden og definere vores fælles samværsformer? Over 16 afsnit belyser vi nysgerrigt muligheder og faldgruber i den nye intelligens, som allerede er godt i gang med at blive en del af vores nye virkelighed. Du kan lytte til podcasten ’Maskinstorm’ i din foretrukne podcastapp – men vi har også lagt et helt afsnit ud her i kanalen, som du kan lytte til med det samme. Så kan du jo se, om jeg har ret i, at det er noget for dig. Afsnittet handler om hvordan kunstig intelligens påvirker vores samværsformer og måske ligefrem vores forhold til virkeligheden. Din vært er Rasmus Bo Sørensen. Podcastserien er støttet af Novo Nordisk Fonden


I denne uges Radio Information siger vi farvel til Søren Krarup, goddag til en ny skattereform, og så gør vi status på Black Lives Matter-bevægelsen, der kæmper med faldende opbakning og skandalesager. Søren Krarup var ikke politiker, han var intellektuel og brugte Christiansborg som talerstol. Og fordi han over årtier udviklede en omfattende kritik af det, han kaldte kulturradikalismen, fik han enorm indflydelse på tænkningen i det borgerlige Danmark, da de efter 2001 pludselig fik brug for et intellektuelt fundament. Nu er han ikke mere. Søren Krarup døde onsdag, 85 år gammel. Rune Lykkeberg gæster studiet for at ære en mand, hvis ideologi og politik han personligt var vildt uenig i, men som som alligevel lærte ham mindst én ting. Nemlig, at man i skænderier om blivende, radikale uenigheder kan mødes i gensidig respekt. Vi når også omkring regeringens udspil til en skattereform, som blev lagt frem i denne uge. Reformen kommer især topskatteydere til gode, mens dem uden for arbejdsmarkedet slet ikke får noget ud af den. Samlet set øger udspillet ikke uligheden mærkbart. Men spørgsmålet er, om det overhovedet er den reform, Danmark har brug for. Det taler vi med Laura Friis Wang om. Mordet på George Floyd i 2020 antændte en mindre revolution, som samlede sig under Black Lives Matter-bevægelsens fælles parole. Men i dag, tre år efter, viser meningsmålinger, at amerikanernes opbakning til bevægelsen er faldet dramatisk. Organisationen har desuden været ramt af en række uheldige sager om korruption, og frontfiguren Ibram X. Kendi står midt i sin egen skandale. Mathias Sindberg er dykket ned i bevægelsens storhed og fald og kommer forbi for at gøre status på en bebudet revolution, der – måske – aldrig for alvor materialiserede sig. Din vært i dag er Rasmus Bo Sørensen


I denne uges Radio Information taler Rune Lykkeberg om den afmagt, konflikten i Gaza skaber, og behovet for, at vi hver især siger fra over for had og hårde fronter. Og så skal vi tale om den seneste udvikling i FE-sagen og om kvindernes alkoholhistorie. Din vært er som altid Anna von Sperling


Man skal ikke ønske sig at være den embedsmand, der kommer uforberedt til et møde med Troels Lund Poulsen. Eller møder op uden at have nået at læse alle sagspapirerne igennem. For Venstres kommende formand har et ry for at have læst alle papirerne, også bilagene, og bilagene til bilagene. Vi tegner et portræt https://www.information.dk/moti/2023/09/troels-lund-poulsen-staerke-mand-svagt-parti. Og sådan et har den engang udnyttede amerikanske popprinsesse, men nu voksne kvinde, Britney Spears, med egen stemme tegnet af sig selv. Bodil Skovgaard Nielsen har læst hendes længe ventede selvbiografi https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2023/10/bid-britney-spears-fik og er både rørt og oprørt. Og så kommer journalistisk chefredaktør Anton Geist forbi studiet til en lille optur over, at der trods alt findes nuancerede stemmer i debatten om krigen mellem Israel og Hamas.


I 100 år har Disney været en af underholdningsindustriens og kulturimperialismens bærende søjler. Alle kender Disney, mange af os elsker Disney – eller også elsker vi at hade Disney. Men uanset hvad vi mener om den amerikanske underholdningsgigant, er det svært at løbe fra, at det selskab, som Walt og Roy Disney grundlagde den 16. oktober 1923, på godt og ondt har formet vores følelser og dyder i generationer. Er man født efter Anden Verdenskrig, er man et barn af Walt Disney, som Christian Monggaard formulerer det. Han uddyber, hvad han mener med dét sidst i programmet. Også Rune Lykkeberg kigger forbi for at fejre, at Donald Tusk og resten af oppositionen løb med sejren ved det polske valg og dermed demonstrerede, hvor svært det faktisk er at aflive et demokrati. Efter otte år med Lov- og Retfærdighedspartiet ved magten er den polske retsstat godt og grundigt politiseret, og der ligger et svært arbejde forude. Men valgresultatet viser, at politisk polarisering også kan føre til vælgermæssig mobilisering, og det er om noget en optur værd. Og så kommer vi ikke uden om den verserende krig mellem Israel og Hamas. Under sit besøg i Israel onsdag fornyede Joe Biden sit løfte om fuld amerikansk støtte til Israel – men hjemme i USA tager protesterne over krigen til. Omtrent samtidig med Bidens besøg hos Netanyahu blev over 300 jødiske demonstranter i Washington arresteret af politiet efter at være trængt ind i Capitol-komplekset med bannere og slagord som: ’Våbenhvile nu’. Vores korrespondent Martin Burcharth er med på en linje fra USA og fortæller om brudfladerne i Bidens bagland, hvor både indflydelsesrige kommentatorer, liberale demokrater og universitetsstuderende gør kraftige indsigelser mod en kommende israelsk invasion. Kan det få betydning for Bidens balancegang i konflikten?


Da statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag lagde blomster https://www.information.dk/indland/leder/2023/10/ingen-forbudte-spoergsmaal-krig-mette-frederiksenved den israelske ambassade og dermed viste sin sympati for de civile israelske ofre for Hamas’ grusomme terrorhandlinger i weekenden, blev hun spurgt af TV 2, om hun havde tænkt sig at gøre noget lignende i forhold til den palæstinensiske civilbefolkning, hvor både børn og voksne i disse dage mister livet under israelske luftangreb mod Gaza, forsvandt sympatien. »Jeg må indrømme, at jeg synes, du bidrager til at relativere noget, som ikke er sammenligneligt,« sagde Mette Frederiksen og fortsatte: »At en dansk journalist stiller spørgsmålet, er for mig dybt bekymrende, vil jeg gerne sige, og aldeles historieløst.« Rune Lykkeberg er i studiet og forholder sig til statsministrens position i den voldsomt opblussede konflikt. Det skal også handle om den første mand, der udvandt olie i USA og derved var med til at starte den moderne tidsregning i energiens historie. Mikkel Vuorela fortæller i ugens afsnit af Børn af Solen https://www.information.dk/moti/2023/10/nogensinde-foeler-underkvalificeret-saa-taenk-paa-manden-startede-olieindustrien, Informations store energiserie, om den første olieboring USA i 1850’erne. Boringen blev drevet af en mand, der var absolut forudsætningsløs: Det var nemlig ikke lige til at foruse, at det skulle blive Edwin Drake, som startede det amerikanske olieventyr.


I otte år har Polens nationalkonservative regeringsparti, Lov- og retfærdighedspartiet, systematisk undermineret retsstaten, de frie medier og kvinders og minoriteters rettigheder. Der er derfor ualmindeligt meget på spil, når polakkerne den 15. oktober går til valg. Foreløbig viser meningsmålingerne, at hverken det nuværende regeringsparti eller oppositionspartiet Borgerplatformen med Donald Tusk i spidsen kan mønstre et flertal alene. Europakorrespondent Martin Gøttske har været til valgfest hos det ekstreme højrefløjsparti, Konføderationen, som kan gå hen og blive kongemager for en rædselsregering. Men vi skal også have en optur – og denne gang en gedigen en af slagsen. For det viser sig nemlig, at det måske alligevel ikke er for sent at nå 1,5-gradersmålet fra Parisaftalen, i hvert fald ikke hvis man tør tro en helt ny rapport fra det europæiske energiagentur, IEA, som Rune Lykkeberg dykker ned i. Og så blev Nobelprisen i litteratur torsdag givet til den norske og meget pressesky forfatter Jon Fosse, som litteraturredaktør Peter Nielsen ikke alene har en mening om, men også har mødt. Men allerførst skal vi glæde os over en ny, dansk stjernebesat film, som ifølge kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde vil ramme biograferne med meteorisk kraft, trække hundredtusindvis af danskere i biograferne og få et samlet kritikerkorps til at klappe i deres små porcelænshænder. Og hvad er det så for en film?