

Mike Fonseca er 28 år, folketingspolitiker for Moderaterne. En af hans mærkesager er unges trivsel, og det tager han åbenbart meget alvorligt. I hvert fald kom det i sidste uge frem, at han er kæreste med en 15-årig. Selvom ‘Det, vi taler om’ holder en fridag, kan vi ikke lade være med at sladre om ugens store historie i dansk politik. Derfor ringer Ditte til Søs Marie Serup, der har fulgt historien om Mike Fonseca og hans kæreste, der går i 9. klasse. 'Det, vi taler om' er tilbage med fulde episoder fredag d. 1/12 - kun på Podimo. Tilmeld dig Podimo til halv pris og lyt med: https://go.podimo.com/dk/detvitalerom Vært: Ditte Okman Gæst: Søs Marie Serup Producer: Sarah Bech Redaktør: Sarah Ørsted See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.


Vi har læst hans SMS'er lige så længe vi kan huske, og for første gang nogensinde hører vi nu Bos stemme. Vi ringer til Bo, programmets trofaste lytter, som åbenbart har et crush på AK. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Vi har læst hans SMS'er lige så længe vi kan huske, og for første gang nogensinde hører vi nu Bos stemme. Vi ringer til Bo, programmets trofaste lytter, som åbenbart har et crush på AK. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.


Dagens udsendelse sendes fra Salonen i Pilestræde, og i panelet sidder Jonas Kuld Rathje, Jakob Steen Olsen, Kristoffer Eriksen og Thomas Heurlin. Zetlands chefredaktør, Lea Korsgaard, kritiserede flere medier for deres “konspiratoriske fokus” på Barbara Bertelsen. Men hun glemte lige at fortælle, at hun også kender departementchefen privat. Vi taler også om den norske politiker, der måtte gå af, efter han blev afsløret i butikstyveri. Nu har han erkendt et problem, for udover solbrillerne, der fældede ham, har han også stjålet ost og laks. Og så er der godt nyt for Henrik, der donerede sæd til kvinder uden om systemet. Din vært er Ditte Okman og programmet er produceret af Sarah Bech. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Dagens udsendelse sendes fra Salonen i Pilestræde, og i panelet sidder Jonas Kuld Rathje, Jakob Steen Olsen og Kristoffer Eriksen. Vi skal tale med om high level sladder fra Hollywood, for der er nyt Will Smith, der angiveligt både har en mikro pik og har haft analsex med en kendt (mandlig) skuespiller. Der er også nyt om Genoveva Casanova, hvis møde med kronprinsen i Madrid har sendt hende i flyverskjul. Din vært er Ditte Okman og programmet er produceret af Sarah Bech. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Genoveva Casanova. Navnet klinger helt romantisk, men det er nok ikke romantik, de tænker på i Kongehuset lige nu. Et spansk medie har nemlig afsløret billeder af den mexicanske blondine i selskab med kronprins Frederik i Madrid. Og nu står spørgsmålene i kø: Hvem er hun? Har de en affære? Hvad lavede kronprinsen i Madrid? Hvorfor vil kongehuset ikke udtale sig, og hvad siger Mary? Vi skal selvfølgelig snakke rigtig meget om den skandale, som har spredt sig til hele verden. Din vært er Ditte Okman og i panelet sidder Per Kuskner, Janni Ree, Marlene Weybøll og Morten Crone Sejersbøl. Programmet er produceret af Sarah Bech. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Det handlede om kabelsamarbejdet. Og der har været politisk indblanding. Nu taler Lars Findsen om sigtelsen mod ham, som blev kaldt tilbage d. 30. november. Vi taler også om prisen på det meget omtalte Harridslevgaard Slot på Nordfyn. Stadil-familien gav 15.000.000 kr., men hvad ville Jim Lyngvild have givet for det gamle spøgelsesslot? Og så vender vi en retssag om sæd. For Henrik fra Engesvang fik en bøde på 25.000 kr. for at donere sæd uden om myndighederne. Nu vil han frifindes. Din vært er Ditte Okman og i panelet sidder Per Kuskner, Janni Ree, Marlene Weybøll og Morten Crone Sejersbøl. Søs Marie Serup er med på telefon. Programmet er produceret af Sarah Bech. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Vi skal tale om sagen om den forsvundne Farhad, der nu er dukket op igen – en sag, der bliver mere og mere mærkelig. Vi skal også vende en ubehagelig sag fra Den Kongelige Balletskole, hvor en række tidligere elever fortæller om et meget ubehageligt miljø, hvor børn og helt unge har udviklet spiseforstyrrelser og flere har udviklet psykiske sygdomme. Vært: Anne Kirstine Cramon Medvirkende: Jakob Steen Olsen, Kristoffer Eriksen og Thomas Heurlin Producer: Alex Brøndbjerg See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Thomas Bo Larsen fortæller nu åbent i sin nye bog om et misbrug, der først eskalerede, men som han siden kom ud af. Venner-stjernen Matthew Perry er død, 54 år gammel - efter netop at have overvundet et misbrug. Og så er Isam B. endnu engang ude med en kontroversiel udtalelse. Vært: Anne Kirstine Cramon Medvirkende: Jakob Steen Olsen, Jacob Heinel Jensen og Thomas Heurlin Producer: Alex Brøndbjerg See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Jytte Vikkelsøe er hele Danmarks parterapeut, men Berlingske har afsløret en anden og mindre flatterende side af den kendte kærlighedsguru. Hendes kursister kritiserer hende for at være bl.a. uprofessionel og udskammende. Og så har en ukendt gerningsmand har placeret asbest rundt omkring på Aarhus rådhus. Det er en meget mærkelig sag! Til sidst genhører vi et meget pinagtigt interview med Ghita Nørby, som udløst en af skuespillerindens største shitstorme. Din vært er Ditte Okman og i panelet sidder Søs Marie Serup, Jonas Kuld Rathje, Per Kuskner og Kristoffer Eriksen. Din vært er Ditte Okman. Programmet er produceret af Sarah Bech. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Kristoffer Eriksen har gigantiske tømmermænd, Jonas Kuld Rathje er (også) bogaktuel og Ditte skal til et awardshow. Kirsten Birgit er med på telefon. Sidst hun var med i programmet kom hun nemlig med en meget præcis forudsigelse om Jakob Ellemann. Nu spørger vi seniorkorrespondenten, hvem der bliver Venstres nye formand. Pilen peger på Troels Lund, og det har fået Helle Thorning til at grave et gammelt nag frem. Sidst i programmet ser vi nærmere på nogle af de mange biografier, der udkommer for tiden. Bl.a. om Morten Messerschmidt, Sussi og Claus Meyer. Din vært er Ditte Okman og i panelet sidder Søs Marie Serup, Jonas Kuld Rathje, Per Kuskner og Kristoffer Eriksen. Din vært er Ditte Okman. Programmet er produceret af Sarah Bech. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Vi vender weekendens store fødselsdag og prins Christians tale ikke mindst. Vi har særligt besøg af Benjamin Hav, som stod for ballets overraskende indspark. Og han afslører en særlig fascination af især dronningen, som også involverer et særligt oliemaleri, som Anders Breinholt har taget som gidsel. Vi vender også landsholdets seneste nedtur og Thomas Gravesen, der vel nok bedst kan karakteriseres som stærkt irriteret. I panelet sidder også Morten Crone Sejersbøl, Jakob Steen Olsen og Per Kuskner. Din vært er Ditte Okman. Programmet er produceret af Sarah Bech. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Pyrus er på den igen. December nærmer sig, og noget tyder på, at Jan Linnebjerg ikke helt har lagt nissen væk. Vi ringer til Jan og spørger, om det så er sidste, sidste gang nu? I panelet sidder Morten Crone Sejersbøl, Per Kuskner og Nikolaj Vraa. Men vi ringer også til Jacob Heinel, der har seneste nyt om Britney Spears. Popsangerinden er nemlig på vej med en ny biografi, hvor det lader til at især eksen Justin Timberlake står for skud. Vi taler også om Fie Laursen, der er anklaget for falsk markedsføring. Din vært er Ditte Okman. Programmet er produceret af Sarah Bech. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Spørgsmålet ‘Hvor er Farhad?’ har været på alles læber denne uge, efter DR i søndags udgav dokumentaren “Forfulgt af politiet” om Sydøstjyllands Politis vedvarende chikane af Farhads familie. For halvandet år siden forsvandt den dengang 16-årige Farhad efter et sammenstød mellem familien og politiet. Familien har frygtet det værste, politiet var af en anden overbevisning og i går kom det frem, at Udlændingestyrelsen undersøger om Farhad opholder sig i Tyskland. Vi går i dybden med dokumentaren, politiet, Den uafhængige anklagemyndighed og den seneste udvikling. For det er en meget mystisk sag. Vi taler også om DR-programmet ‘De dyre drenge’, som Andreas Steno har set sig lidt sur på. For de er vist slet ikke så dyre alligevel. I studiet sidder Kristoffer Eriksen, Per Kuskner og Jonas Kuld Rathje. Din vært er Ditte Okman og Sarah Bech har produceret programmet. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Lærke Kløvedal fortæller i sin nye bog om sin far, den store eventyrer, Troels Kløvedal, som blev kendt for at rejse ud på de syv verdenshave og den grå hverdag. Men hjemme i Danmark følte Lærke sig som den grå hverdag, der blev valgt fra. Og så taler vi om Helge Adam Møller, der er 80 år gammel. Men hans krop til 65 år. Vi dykker ned i begrebet body age, og ser nærmere på, HVAD den tidligere politiker og militærmand gør, for at holde sin krop i topform. Han spiser kage og drikker alkohol hver dag, men han har et fast træningsprogram og han spiller meget golf. Og så må han jo have nogle syge gener! Kirsten Birgit har også delt sin body age. Den er 125. Jeanette og Michael skal giftes. Igen! De blev gift ved første blik for øjnene af os allesammen, og trods bump på vejen, så skal de to altså nu virkelig giftes og have et rigtigt bryllup. Vi ringer op til parret, der deler deres planer med os. I studiet sidder Kristoffer Eriksen, Per Kuskner og Jonas Kuld Rathje. Din vært er Ditte Okman og Sarah Bech har produceret programmet. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Ooops, He Did it Again! Jon Stephensen har endnu en gang udstillet sin dårlige dømmekraft, efter en ung kvinde har delt en historie om, hvordan politikeren inviterede hende hjem til sig selv. De to spise småkager fra Irma og drak te og drinks med hyldeblomst og vodka i. Mads Brügger er med i studiet, hvor han gengiver sit interview med Jon Stephensen. VI taler også om Lone Hertz, der i denne uge har afsløret hvordan hun som hun fik tre illegale aborter. Og så er Lars Løkke vist temmelig presset for tiden. I studiet sidder også Jonas Kuld Rathje, Janni Ree og Anne Kirstine Cramon. Din vært er Ditte Okman og programmet er produceret af Sarah Bech. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Det har været en blodig uge i Ree Park, hvor en ulv slap fri og koldblodigt dræbte 31 flamingoer, der ikke kunne flyve væk, og andre dyr. Blodbadet endte med, at ulven måtte lade livet. Episoden har rørt Janni dybt, og Jonas sympatiserer. Han har været til åbent landbrug, hvor han frik øjenkontakt med en so. Men alt det rører ikke AK, for hun er iskold og fra Vestjylland. Ditte fortæller om dengang Johnny Madsen hviskede ‘Dark Angel’ i hendes øre, og Janni fortæller om dengang, hun fik opstrammet underlivet ved hjælp af behandlingen ‘termiva’. Og sådan kommer vi altså vidt omkring i denne episode. Din vært er Ditte Okman og programmet er produceret af Sarah Bech. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Selvom det snart er 40 år siden, Jørn ‘Jønke’ Nielsen blev landskendt for at tage livet af Henning Norbert Knudsen, også kaldet Makrel, så er det stadig det, vi forbinder den tidligere HA-rocker med. Men nu vil Jønke i Folketinget, og det har fået os til at tegne et portræt af en af Danmarks mest kendte rockere gennem tiden. I studiet har vi fornemt selskab af Carsten Norton og Kristoffer Eriksen, der står bag podcasten ‘Banderelateret’. De to gør os klogere på Jønke som barn i Gladsaxe, rocker i HA, morder på flugt, forfatter, foredragsholder og nu politiker. Din vært er Ditte Okman og programmet er produceret af Sarah Bech. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Vi tvinger os selv til at høre den voldsomme lydoptagelse, der er lækket fra Nye Borgerlige, i sin fulde længde. Nis Otto Kristensen fra Nye Borgerlige i København kommer med grove og ubehagelige udtalelser og trusler om vold mod hans tidligere partimedlem Per Mejlholm. Det er ikke for sarte ører. Der er nyt fra Herlufsholm. Dårligt nyt. Ifølge Sjællandske Nyheder har der nemlig været endnu en episode af ‘uacceptabel adfærd’ på skolen. Fire elever er sendt hjem, imens sagen undersøges. Angiveligt er der tale om handlinger ved et festligt arrangement, hvor en lille gruppe 3G’ere har uddelt lussinger, slag med huen og måske også knytnæver mod nogle af skolens yngre gymnasieelever. Og så har Kandis Johnny udgivet en bog, hvor smerten efter konens selvmord stadig fylder en del. Din vært er Ditte Okman, og i panelet sidder Kristoffer Eriksen, Nikolaj Vraa og Jakob Steen Olsen. Programmet er produceret af Sarah Bech. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Nicklas Bendtner har føjet en ny kvinde til listen over scoringer. SE og HØR har i hvert fald spottet den tidligere fodboldspiller i selskab med skuespilleren Sus Wilkens, der holdt ferie sammen i Rom. Vi dykker ned i Bendtners mange tidligere scoringer. Vi taler også om Zindy Laursen, der i denne uge har udgivet en ny bog. Her hænger hun blandt andet den danske musikbranche ud for magtmisbrug og sexisme. Hendes liste af tidligere scoringer bliver også luftet, så den dykker vi selvfølgelig ned i. Og så har en bekymret lytter har henvendt sig fordi hun efter sidste uges program var nervøs for Emil Thorups livsstilsændring. Vi ringer til Emil, der fortæller om den nye kur. I panelet sidder Morten Crone Sejersbøl, Kristoffer Eriksen og Nikolaj Vraa. Din vært er Ditte Okman, og i panelet sidder Programmet er produceret af Sarah Bech. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Bølgerne går højt i studiet, hvor vi diskuterer sagen om krigsfotografen Jan Grarup, som følge flere kilder er kommet med usandheder i forbindelse med sine ture til krigsramte områder. Men det handler slet ikke om Jan Grarup. For hvordan dælen er det lige, Politiken har håndteret den her sag? I kunstens verden er der nyt om det meget omtalte værk ‘Take The Money and Run’, som Jens Haaning skabte for museet Kunsten i Aalborg. Værket fik en masse omtale, fordi det skulle have forestillet en danskers årsløn, svarende til 532.549 kr., i pengesedler. Men rammen var tom, da Haaning afleverede værket, og nu er han altså blevet dømt til at betale en erstatning på 492.549 kr. samt sagens omkostninger på 78.500 kr. Men ifølge Jens Haaning er sagen ikke slut endnu. Og på et andet museum, nemlig Ordrupgaard, har museumsdirektøren Anne-Birgitte Fonsmark, tidligere fået kritik for sin ledelsesstil, der er blevet kaldt både manipulerende og dominerende. Det fik kulturministeriet til at indlede en kortlægning af arbejdsmiljøet på museet, som nu er afsluttet og viser, at museets nuværende ansatte ikke genkender kritikken. Det er dog alligevel blevet besluttet, at Anne-Birgitte Fonsmark træder tilbage og overtager en mindre fremtrædende stilling på Ordrupgaard. I studiet sidder Jonas Kuld Rathje, Niels Pinborg, Kristoffer Eriksen og Henrik Qvortrup. Din vært er Ditte Okman. Programmet er produceret af Sarah Bech. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Der er stridigheder i familien Seebach. Rasmus Seebach har nemlig ifølge SE og HØR meddelt storebror Nicolai, at han ikke længere vil dele indtægterne for deres fælles virksomhed. Og selvom Rasmus Seebach har udtalt, at familien betyder alt for ham, har de to brødre angiveligt ikke set hinanden siden. Suspekt fyldte Parken til en kæmpe koncert sidste fredag. Og blandt publikum blev Prins Christian spottet. Det interessante var dog hans selskab, der i følge Ekstra Bladet var kvindeligt, blondt og meget kærligt over for prinsen. Og så har Karsten Ree sat Vedbæklund til salg. Med sine 527 kvadratmeter er villaen af de største på Strandvejen, og det foregår ved et diskret salg, hvor prisen på ejendommen kun oplyses til seriøse købere, der henvender sig. Vi ringer til Janni, der håber på, at de to nu skal flytte til noget mindre og tættere på byen. I studiet sidder Jonas Kuld Rathje, Niels Pinborg og Kristoffer Eriksen. Din vært er Ditte Okman. Programmet er produceret af Sarah Bech. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Stripklubber, mafiaforbindelser og nazisme. Det lyder måske ikke som en konge, men i dag taler vi faktisk om Carl Gustaf 16. af Sverige. Han har netop fejret sit 50 års jubilæum som svensk regent, og derfor tegner vi et portræt af en dreng, der oplevede den største tragedie og mistede sin far som helt lille, hvorefter han blev overladt til bare kostskole. Han var en ægte playboy på de svenske natklubber, men blev konge i en alder af 27 år. Og så har han altid haft et akavet og anstrengt forhold til pressen. Så meget, at han engang skubbede pressefotografer i vandet. I selskab med Jakob Steen Olsen og Emma Rønberg Paaske dykker vi ned i historierne om farens flyulykke, de letpåklædte kvinder og den ene dumme udtalelse efter den anden. Din vært er Ditte Okman og programmet er produceret af Sarah Bech. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Vi følger op på sagen om Mette Frederiksens fisketegn. Det har selvfølgelig vist sig, at hun ikke havde et. Men hører det under småtingsafdelingen eller bør reglerne gælde selv for en statsminister? I Sorø er borgmester Gert Jørgensen (K) igen havnet i problemer. Tidligere har B.T. afsløret, at Gert Jørgensen havde en hemmelig borgmesterkonto, som han blandt andet brugte på koncertbilletter til sig selv og andre af kommunens topfolk. Og nu ser det ud som om, Gert Jørgensen endnu en gang har haft heldet med sig - nemlig i forbindelse med en vigtig dispensation til sit husbyggeri, der kom på plads på rekordtid. I USA er der stor opstandelse over skuespilleren Danny Masterson, der er kendt fra serien “That 70s Show”. Masterson har fået en dom på 30 år for voldtægt af to kvinder. De har beskrevet, hvordan han bedøvede og voldtog dem i hans hjem i Hollywood, men flere af Mastersons tidligere skuespilkollegaer, blandt andre Ashton Kutcher og Mila Kunis, har fortalt, at Masterson var en god fyr og en rollemodel for dem. Det har mildest talt ikke gjort dem mere populære. Vi slutter på en high, for Nicklas Bendtners beslaglagte Porsche er blevet solgt. Og pengene er røget direkte ned i statskassen. I studiet sidder Jakob Steen Olsen, Niels Pinborg, Jonas Kuld Rathje og Anne Kirstine Cramon. Din vært er Ditte Okman og programmet er produceret af Sarah Bech. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Hurra! ‘Det, vi taler om’ fylder ni år, og det er som om, at universet vidste det. Vi sender fra Salonen i Pilestræde og I hvert fald er programmet helt proppet med vilde historier om alt fra peniser til euforiserende svampe. Vi taler selvfølgelig om Jim Lyngvilds slots-kaos. Han var helt oppe og køre over sit nye eventyrslot Nordfyn, men nu viser det sig, at han alligevel ikke har købt Harridslevgaard slot, og det har fået slotsarvingen op i det røde felt. Og så har Manu Sareen udgivet en bog om mænds overgangsalder. Og heri anbefaler han en særlig behandling til mænd med rejsningsproblemer. Men er chok-behandling af penis virkelig en god ide? Til sidst taler vi om Jesper Dahl aka. Jokeren, der har vinket farvel til kokain. I stedet har han et budskab til os. Han har nemlig fået en åbenbaring og er begyndt at mikrodosere psykedeliske svampe. I studiet sidder Jonas Kuld Rathje, Per Kuskner, Jakob Steen Olsen og Niels Pinborg. Din vært er Ditte Okman og programmet er produceret af Sarah Bech. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Det ulmer i det konservative og vi taler om, hvorvidt der er en reel konservativ krise på vej. Ifølge Søs Marie Serup skal den konservative leder, Søren Pape, levere en fantom-performance for at rette skuden op. For når først hovedbestyrelsen er begyndt at lække informationer, så er det kritisk. Og så taler vi om brødrene Price, der i et program kommer til at sende en stikpille til fagbevægelsen. Måske lidt uheldigt, nu hvor deres restauranters forhandlinger med 3F er gået i hårdknude. Vi kaster os også over en rigtig lortehistorie, for et fly fra Atlanta mod Barcelona måtte vende om, da det bogstavligt talt blev skidt ned. I studiet sidder Morten Crone Sejersbøl, Jonas Kuld Rathje og Søs Marie Serup. Din vært er Ditte Okman og programmet er produceret af Sarah Bech. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Vi taler om Dennis Knudsen, der (igen) har været i sine følelsers vold. Det har været nogle turbulente uger for kendisfrisøren, og nu flød bægeret igen over, da han ikke blev inviteret til premieren på Netflix-filmen “Ehrengard”, selvom han var en del af settet. Resultatet blev et åbent brev til HMH Dronningen. Og så har Jonas endnu engang været en tur rundt i det vilde danske dyreliv, der nu også tæller kænguruer (i flertal!) og en kapucinerabe i Odsherred. Caroline Fleming og fodboldspilleren Kasper Dolberg er begge blevet røvet af de samme to forbrydere, som brød ind i de to kendissers hjem og stjal dyre ure, designertasker og meget mere for omkring 3,5 millioner. Vi taler om de spektakulære indbrud og om andre kendte, der har haft uønsket besøg. Til sidst i udsendelsen ringer vi til Tony Dakota, der har nyt om hans og kærestens forhold. Der er nemlig sket meget, siden Tony forelskede sig i en ladyboy fra Thailand. I studiet sidder Per Kuskner, Morten Crone Sejersbøl og Jonas Kuld Rathje. Din vært er Ditte Okman og programmet er produceret af Sarah Bech. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Det var en vild dag i retten i onsdags, hvor sagen om Ahmed Samsam fortsatte. Her smed chefredaktør på 24syv Simon Andersen nemlig en bombe, da han afslørede sin egen rolle i sagen og ikke mindst hvordan, daværende chef for efterretningstjenesten, Lars Findsen, havde opsøgt ham i fortrolighed. Vi udlægger sagens forløb og taler om dens vilde drejning. Og så taler vi om Mette Frederiksen, der fik en fisk på krogen under et besøg i Grønland. Men den store rødfisk har nu medført et mærkeligt forløb og et spørgsmål om, hvorvidt statsministeren havde fisketegn eller ej. Din vært er Ditte Okman. Programmet er produceret af Sarah Bech. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Vi åbner op for posen med vanvittige tv-produktioner og manipulation af realytydeltagere i dag. De dyre piger i DR-programmet af samme navn kritiserer nemlig produktionen bag programmet for at være unfair og at presse deltagerne. Marlene Weybøll kommer i studiet og deler ud af sine mange vilde historier fra bag kameraet. Joachim B. Olsen lægger også vejen forbi studiet. Ikke for at tale om politik, men fordi han har fortalt om sin far, der sprang ud som bøsse, da Joachim selv var ti år. Joachim selv tog det pænt, men hans mor blev rasende. Faren holdt sin seksualitet delvist hemmeligt gennem sit liv, men han havde en kæreste som døde af AIDS. Din vært er Ditte Okman, og i panelet sidder Marlene Weybøll, Jakob Steen Olsen og Per Kuskner. Programmet er produceret af Sarah Bech. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.


Han er en af Danmarks mest populære tv-værter, men i sidste uge blev berømmelsen for meget. Kåre Quist var nemlig ikke tilfreds med at være på forsiden af SE & HØR i selskab med et nyt kvindeligt bekendtskab. I dag tegner vi et portræt af en mand, der er blevet kåret til årets mandlige tv-vært syv år i træk, og som også tidligere har prydet de kulørte forsider - blandt andet i forbindelse med røde løbere, ægteskaber, skilsmisser og meget andet. Vi skal også tale om kvinderne og om dengang han opgav studierne for at stikke af med en tyrkisk pige, et meget omtalt ar på næsen og om den gang han efter eget udsagn jagede to tyveknægte ud af sit hjem med en kniv. Og så forsøger vi at kortlægge Kåres lange journalistiske karriere, hvor han blandt andet har været en hård hund på Ekstra Bladet. I studiet sidder Poul Madsen, kommunikationsrådgiver og tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, og med på telefon er Berlingskes USA-korrespondent, Jacob Heinel Jensen, der også tidligere har beskæftiget sig med Kåre Quist. Din vært er Ditte Okman og programmet er produceret af Sarah Bech. See omnystudio.com/listener https://omnystudio.com/listener for privacy information.