

* * * * * * * * * * * * * * * * * * Afsnittet er sponsoreret af Nordisk Films biografaktuelle og hjertevarme film ROSE, der sætter fokus på op og nedturene i at være pårørende til psykisk sygdom. Poul Nyrup gæster dette afsnit, og fortæller om, hvordan det var for ham at være far og tætteste pårørende til sin datter Signe, der efter en periode med skizofreni tog sit eget liv. I samtalen berører vi både hvad jeg ser som det værste et menneske kan gennemleve, men lige som i filmen, kommer der også lysglimt og humoristiske anekdoter frem. * * Reklamelink til Podimo, hvor du finder den nyeste sæson af Anden til Venstre: https://go.podimo.com/fisker


Rasmine Laudrup er datter af fodboldlegenden Brian Laudrup og så er hun forlovet med dressurrytteren Cathrine Dufour. Rasmine blev født ind i, at mange ved, hvem hun og hendes familie, og hun har været vant til at hendes fars arbejde har styret en stor del af deres liv. Nu er Rasmine på vej til at gifte sig med Cathrine, hvis arbejde gør det samme. Men heldigvis deler de den enorme passion for heste. Find "Ultimate guide to start a podcast" her: https://blog.bluemic.com/podcasting/how-to-start-a-podcast/


Cecilia Hansen er gift med komikeren Heino Hansen. Da vi optog dette afsnit, var Cecilia gravid med deres andet barn, og havde termin var på samme tidspunkt, som Heino skulle på turné med sit første one-man show. Vi taler blandt meget andet om, hvordan de har tænkt sig at løse dét, om hvordan de på første date aftalte at tage til Amsterdam sammen, om en kærlighedstatovering, og om at bruge humor som et våben. Og så taler vi om en svær periode i Heino og Cecilias liv, som rykkede dem endnu tættere sammen.


I denne særudgave bryder vi det normale koncept 100%, da jeg har inviteret min mand Kasper Fisker med som gæst. Det er en opfølgning til vores “Ananas i egen juice-afsnit”, som vi optog i april. Vi besvarer spørgsmål om os selv, vores liv, vores parforhold, vores tv-program og meget mere – men alt sammen omkring os selv – hvorfor afsnittet hedder "Fisker i egen sø!", og kun er for folk, der gider lytte til den slags navlepilleri. :D Links til Zetland: www.zetland.dk/stephanie www.zetland.dk/kasper


Cecilie Haugaard er gift med sangeren Christopher. Vi kommer vidt omkring i dette afsnit, hvor vi blandt meget andet taler om, hvordan det var for Cecilie at finde sammen med Christopher og samtidig selv blive et endnu mere kendt ansigt, om hvordan Christopher friede, om stormende forelskelse og adskillelse og at Cecilie er gravid. Reklame / Links jeg henviser til i afsnittet: Blues blog: https://blog.bluemic.com/category/podcasting/ Kids Zoo vitaminer rabatkoden "Fisker20" gælder her: www.dkpharma.dk


Særudgave med Szhirley del 2. Szhirley fortæller om, at hun blev skilt fra sin far som 5-årig og først så ham igen syv år senere. Vi taler om selve splittelsen, årene med afstand, og om da de mødte hinanden igen, da Szhirley var 12 år. I 2017 mistede Szhirley sin far igen, da han døde nogle dage efter en gastric bypass operation, der gik galt. Szhirley fortæller om, at hun på forskellige måder gennem livet, har følt sig splittet og anderledes, og at hun mener, hun består af lige dele mørke og lys.


Særudgave og del 1 med Szhirley, som er mor til Elton, der spiller Lille Per i "Far til fire og vikingerne". Vi taler om, hvordan det er for Szhirley at stå ved siden af sin søn i alt det, og om hendes tanker omkring, at han, mens han stadig er et barn, bevæger sig ud af samme sti, som hun selv befinder sig på. Szhirley er selv sanger og skuespiller og kender til alt hvad det medfører, når man er et offentligt ansigt. Og så viste det sig, at historien om Szhirleys navn, fortæller mange historier om hende.


Del 2 med Lise Mygind Mühlhausen. Lise går ind for, at vi skal tale om de ting, der gør ondt, så de ikke bliver et monster i rummet, som vi ikke kan gribe, som hun siger. Det gør vi også i dette afsnit, hvor vi taler videre om nogle af de svære ting i livet, som Lise og Peter har oplevet. Hjemme hos Lise bor de fire generationer under ét tag. Vi taler om, hvordan det hænger sammen. Og så taler vi om, hvordan man som offentlig person kan blive mødt af omverdenen – i de virkelige liv og på sociale medier.


Del 1 med Lise Mühlhausen Mygind, som er gift med skuespilleren Peter Mygind. Det første Peter sagde til Lise, var: “Hvaa', skal du ikke danse med en lækker krop?”. Fem uger senere var Lise gravid. Det er nu 30 år siden, og meget er sket siden da. Lise og Stephanie taler om, hvordan Lise og Peter holder liv i kærligheden, om at deres søn Julius er blevet overfaldet to gange, og at Julius efterfølgende kom ud i et misbrug. De taler også om, at Peter har fået angst, efter at han var tæt på at dø af en blodprop.


Marie Stegger Schmidt lever sammen med komikeren Tobias Dybvad. Marie var netop kommet tilbage fra barsel til sit arbejde som sygeplejerske på intensivafdelingen, da Corona for alvor ramte Danmark. Marie fortæller, hvordan den tid var for hende, og hvilke konsekvenser den fik for hende og hendes familie. Marie og Stephanie taler også om, hvordan Tobias friede, om han bruger Marie i sine shows og om hvordan han har brug for Marie, når han ender i shitstorms på grund af sit tv-program "Dybvaaaad!".


Cecilie Beyer er gift med astronauten Andreas Mogensen. Cecilie fortælle om sin hverdag i Houston med tre børn og en ægtefælle, der arbejder som astronaut. Cecilie og Andreas har rejst jorden mere eller mindre rundt og boet mange forskellige steder. Men Andreas' rejselyst begrænser sig ikke til jorden. Han var den første dansker i rummet, og han drømmer om, at få lov at rejse til månen og mars. Cecilie og Stephanie taler blandt meget andet også om, hvordan det var for Cecilie at sende Andreas ud i rummet.


I denne særudgave af Anden til Venstre taler sangeren Malte Ebert og Stephanie om, hvordan det var for Malte at skabe karakteren “Gulddreng” og på rekordtid opnå enorm succes med en fiktiv karakter. Da Malte var 23 år, var hans syv første singler som Gulddreng strøget direkte ind som nummer et i Danmark, og Gulddreng var med ét blevet én af de mest omtalte stjerner på den danske popscene. Men hvem er Malte egentlig, og hvordan var tiden for ham før, under og efter Gulddreng? De taler de om i dette afsnit.


I denne særudgave taler jeg med Sofie, hvis mor blev alvorligt kræftsyg, da Sofie var 9 år gammel. Kræften ramte Sofies mor, men at hendes mor fik kræft, ramte hele familien. I dette afsnit tager en snak med Sofie om, hvordan det var for hende at stå ved siden af sin mor før under og efter hendes sygdom. Afsnittet er i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Ved at støtte “Kræft er ikke for børn” hjælper du børn og forældre, der rammes af kræft – og din støtte går både til patient- og pårørendestøtte, forskning og forebyggelse. __ __


Jobbe Pilgaard: "Det sidste min mor ønskede, var, at jeg stoppede med at leve, fordi hun var syg". Jobbe og Stephanie taler om, hvordan det var for Jobbe, da hans mor fik Alzheimers, og om hvordan det påvirkede Jobbes liv i årene efter, hvor hans mor blev mere og mere syg, frem til at hun døde en måneds tid før dette afsnit blev optaget. De taler også om, hvordan det var for Jobbe at miste sin mor, og hvad det har gjort ved ham som menneske efterfølgende, og at han nu i en alder af 31 år er forældreløs.


Asbjørn Munk er forlovet med tv-værten Petra Nagel. Asbjørn fortæller, hvordan Petra og ham mødte hinanden, og om at det i skete, mens Petra lavede programserien “Petra dater hele verden”. Asbjørn og Stephanie taler også om, hvordan det var at træde ind i Petras offentlige liv og selv være med i “Petra elsker sig selv” og “Petra får en baby”. Og så taler de om at dele sine børn på de sociale medier, og Asbjørn svarer på, hvordan det var at invitere hele danmark med til deres søns fødsel.


I del 2 med Philine Roepstorff, der er kærester med fodboldspilleren Nicklas Bendtner, fortsætter Philine og Stephanie, hvor de slap i del 1. De taler videre om Nicklas’ utroskab, og om hvad Philine og Nicklas gjorde for at komme videre. De taler også om, hvordan Philines liv har ændret sig, efter hun mødte Nicklas, og om hvordan det er, at så mange mennesker følger med i deres liv fra sidelinjen. Og så taler de om, at Philine føler, at hun afsonede sammen med Nicklas, da han havde fodlænke på i 50 dage.


Del 1 med Philine Roepstorff, der er kærester med fodboldspilleren Nicklas Bendtner. Det var ikke kærlighed ved første blik, da Philine og Nicklas mødte hinanden første gang, og der gik flere år før de blev kærester. Philine og Stephanie taler også om, at Nicklas var Philine utro til en julefrokost sidste år. De taler om, hvorfor Philine har valgt at fortælle offentligheden om det, og om hvad episoden har gjort ved hende og ved dem som par. Og så fortæller Philine om ønsket om en stor familie med mange børn, som hun selv kender fra sin barndom.


Der er en overhængende fare for at blive kvalt i ananas, når Stephanie mand Kasper Fisker er gæst i denne særudgave af Anden til Venstre. Stephanie og Kaspers samtale tager udelukkende udgangspunkt i spørgsmål stillet af lytterne. Og de kommer vidt omkring, når de blandt andet svarer på spørgmål om familieforøgelse, hvordan og hvad de skændes om, hvad de misunder ved hinanden, hvad de faldt for ved hinanden og hvornår de hver især vidste, at de skulle være dem for evigt.


Majbrit Watt er gift med den tidligere racerkører Jason Watt. Majbrit fortæller om Jason og hendes første date, og om hvordan hun vidste, at hendes Jason var ankommet, da hun hørte lyden af en stor motor nede på gaden. Majbrit og Stephanie taler om en lang og hård periode med operationer og genoptræning, fordi Jasons femte lændehvirvel var brast sammen efter 21 år i kørestol. Og så fortæller Majbrit, hvordan Jason havde brug for hende i den periode, og hvordan det var for hende at stå ved siden af.


Liv Skov Christensen er gift med anføreren for det danske håndboldlandshold (herrer) Niklas Landin. Liv og Stephanie taler om, hvordan det var at flytte til Tyskland pga. Niklas' håndbold. Og så fortæller Liv om, hvordan Niklas forbereder sig til kamp, og om hvordan det påvirker hende og familien. Liv har regnet på det, og er kommet frem til, at Niklas skal være væk fra familien i syv måneder i år. Det er dog meget vigtigt for Niklas at familielivet spiller, for at han kan være en dygtig håndboldspiller.




Del 1 med Kasper Adsbøll der er gift med sangerinden Stine bramsen. Kasper fortæller om, hvordan de får popstjerne- og tournélivet til at hænge sammen med familielivet. Kasper og Stephanie taler også om, at Stine var meget skeptisk overfor parforholdet som konstruktion, inden hun mødte Kasper. Og så fortæller Kasper om sit frieri til Stine, som han kalder “det mest uromantiske friere, der er noget menneske i verden, der har lavet”.


Kathrine Kjær Linnet er gift med sangerinden Anne Linnet. De mødte hinanden første gang, da Kathrine var 17 år, og Anne spottede hende fra scenen. Dengang vidste Anne, at de ville komme til at kende hinanden, men først 11 år senere mødte de hinanden igen. Og så var der ingen ved tilbage. Kathrine og Stephanie taler om, hvordan den 38 års aldersforskel påvirker dem, om hvordan det var at træde ind i Anne og hendes syv børns liv, og så svarer Kathrine på, hvilken af Annes sange, der er hendes favorit.


Lars Tvede, der også selv er en offentlig person, er gift med politikeren Pernille Vermund. Lars og Stephanie taler om, hvordan det er at være gift med én, som mange mennesker har en holdning til, om hvordan de bliver mødt i det offentlige rum, og om hvordan deres ægteskab fungerer, når de bor i hvert sit land. Selvom Lars aldrig har haft en karriereplan, har han startet flere end 10 virksomheder, skrevet 16 bøger og er mangemillionær. Lars fortæller, hvordan rigdom hænger sammen med både held og lykke.


Camilla er gift med komponisten Bent Fabricius-Bjerre. Camilla og Stephanie taler om, hvordan det er at leve sammen med en levende legende, om hvad Bents musik har betydet for Camilla, og om hvordan musikken fylder i deres liv. Camilla fortæller også hvordan hun og Bent mødte hinanden for 16 år siden. Bent er 94 år og Camilla er 53 år. Camilla fortæller, hvordan hun mærker den 41 års aldersforskel. Og så taler de om, hvordan det er på en måde at skulle dele sin mand med hele Danmark.


Andreas Jørgensen er kærester med TV-værten Mikkel Fønsskov. Andreas og Stephanie deler deres tanker omkring at date en kendt, og så taler de om, at vi på mange områder er nået langt i forhold til homoseksualitet Danmark, men at der er noget vej endnu, da der stadig er mennesker, der ikke kan lide eller tør at gå hånd i hånd i gadebilledet. De taler også om, hvordan Andreas og Mikkel er meget forskellige i deres jobs og i det private, og om hvordan netop deres forskelligheder gør dem gode for hinanden.


Nancy Boldsen er gift med tidligere håndboldspiller Joachim Boldsen. Da Nancy og Joachim mødte hinanden, var Nancy overbevist om, at de kun skulle være venner. Sådan blev det ikke, og i skrivende stund har de dannet par i 16 år. Nancy og Stephanie taler om, hvordan det var at flytte med Joachim rundt i Danmark og verden pga. hans håndbold, og om hvordan det var at flytte til Ålborg, da Nancy lige havde født deres første barn og var ensom, ked af det og havde en fødselsdepression.


Julie Schoen er kærester med instagrammeren Anders Hemmingsen, som i skrivende stund har 886000 følgere. Julie er typen, der møder op på en redaktion og siger: "Hey, det er altså en fejl, at I ikke har ansat mig”, og derefter får jobbet. Julie og Stephanie taler om, at Julie og Anders blev kærester under optagelserne til "Tinder Tirsdag", om hvordan vi på forskellige måder lever i et overvågningssamfund og problematikken ved, at alle har deres telefon og kamera lige ved hånden.


Cecilie Stenspil spiller en af hovedrollerne i den danske film “Kollision”. Cecilie fortæller, hvordan det var at indspille “Kollision”, som skildrer hvordan tragiske omstændigheder, kan splitte en familie ad. Cecilie havde sin søn på tre måneder med på settet, imens hun optog scener, hvor hun måtte trække på følelser, som hun selv kender som forælder, Cecilie lever sammen med Troels Lyby, og hun fortæller, hvordan det var at arbejde sammen med ham i tv-serien “Straight Forward”, hvor de begge har en hovedrolle. Cecilie og Stephanie taler også om, hvornår Cecilies passion for skuespil startede og om hvorfor Cecilie værner meget om sit privatliv.