Videnskab.dk Podcast
About
Available on
Community
178 episodes
* Det er rart at have penge på kontoen, når man skal bruge dem. Ud fra den betragtning burde alle økonomiske beslutninger, vi træffer, have til formål at skabe det størst mulige plus på kontoen i modsætning til det størst mulige minus. Men hvorfor oplever de fleste af os, at det kan være uhyre svært at handle hundrede procent rationelt, når vi skal træffe økonomiske valg? Hvorfor optager nogle mennesker kviklån til en høj rente? Hvorfor bruger nogle mennesker flere penge, end de har? Og hvorfor udløser pengetab større følelser end pengegevinster? Alt det får du svar på i denne episode, hvor Steffen Andersen udfolder, hvordan forskning i adfærdsøkonomi forsøger at forklare økonomiske valg, som i økonomisk forstand er irrationelle. Velkommen indenfor i Videnskab.dk http://Videnskab.dk’s økonomiskole - en serie lavet i samarbejde med podcasten Rig på viden. __ __ * Link til podcasten Rig på viden, der dækker forskning i finans, investering og økonomi. https://podcasts.apple.com/dk/podcast/rig-p%C3%A5-viden/id1525129463 Link til Videnskab.dk’s økonomiartikler. https://videnskab.dk/tema/oekonomi/
* Du har hørt om dem, du ejer måske nogle af dem, og du ved, at deres kurs kan stige og falde i værdi. Men hvad er det helt konkret, der afgør prisen på en aktie? Det får du svar på i andet afsnit i Videnskab.dk http://Videnskab.dk’s økonomiskole - en serie lavet i samarbejde med podcasten Rig på viden. Thomas Plenborg forsker blandt andet i værdiansættelse af virksomheder, og i denne episode klæder han dig på til at forstå, hvorfor nogle firmaer er mere værd end andre, og hvorfor værdien afspejles i aktiekursen. Du får også råd til, hvordan du selv bærer dig ad med at vurdere, om en aktie er dyr eller billig. Velkommen indenfor i Videnskab.dk http://Videnskab.dk’s økonomiskole. __ __ * Link til podcasten Rig på viden, der dækker forskning i finans, investering og økonomi. https://podcasts.apple.com/dk/podcast/rig-p%C3%A5-viden/id1525129463 Link til Videnskab.dk’s økonomiartikler. https://videnskab.dk/tema/oekonomi/
* Arkæolog Anna-Elisabeth Jensen har i snart 25 år forsket i, hvordan livet udspillede sig i Sydsjælland i vikingetiden og i den tidlige middelalder. Det område, vi i dag kender som Lolland-Falster, rummer voldsomme historier om krige mellem danerne og det slaviske folk, der boede på den anden side af Østersøen, men også historier om fredelig sameksistens og samhandel på tværs af kulturer. Anna-Elisabeth Jensen har vundet Kulturministeriets forskningspris, Julius Bomholt-prisen, for sin forskning i Lolland-Falster, som er samlet i bogen ‘Dania Slavica’. I denne Julius Bomholt-prisen-special fortæller hun alt om, hvordan Lolland-Falster var en kulturel smeltedigel og et knudepunkt mellem Norden og Europa. Episoden er sponseret af og lavet i samarbejde med Kulturministeriet. Medvirkende: __ __ * Vært, research og tilrettelæggelse: Anders Høeg Lammers Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Redigering og musik: Jais Baggestrøm Koch
* Gæld, opsparing, forbrug og investering - hvordan finder man en god balance i sin økonomi, så man aldrig løber tør for penge? Det får du svar på i første afsnit af Videnskab.dk http://Videnskab.dk’s økonomiskole, der er en miniserie, som sætter fokus på økonomisk videnskab. Serien er lavet i samarbejde med podcasten Rig på Viden. Første gæst er økonomiprofessor Michael Møller. Michael Møller har i mange år beskæftiget sig med privatøkonomi, og i denne episode deler han sine bedste råd til, hvordan du skaber en sund økonomi, der øger chancen for, at du får råd til det, du gerne vil. Velkommen indenfor i Videnskab.dk http://Videnskab.dk’s økonomiskole. __ __ * Link til podcasten Rig på viden, der dækker forskning i finans, investering og økonomi. https://podcasts.apple.com/dk/podcast/rig-p%C3%A5-viden/id1525129463 Link til Videnskab.dk’s økonomi-artikler. https://videnskab.dk/tema/oekonomi/
* Og derfor pynter vi danskere op med stedsegrønne planter, når det bliver jul. Velkommen til en Plantejagten-jule-special, hvor Emma og NC jager misteltenen i Landbohøjskolens Have på Frederiksberg i København. Det gør de sammen med Kim Greiner, som kender haven som sin egen bukselomme, og sammen med historiker Caroline Nyvang undersøger Emma og NC, hvordan kysse-traditionen under misteltenen opstod. Få også den kulturhistoriske forklaring på planters centrale plads i danskernes julepynt, og hør hvad det betyder, at misteltenen er en halv-snylter. Velkommen på jule-plantejagt. Medvirkende: __ __ * Følg Plantejagten på Instagram https://www.instagram.com/plantejagten/. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig
* Få svaret i sæsonens sidste udgave af Plantejagten, hvor Emma og Niels Christian besøger Kongeegen i Jægerspris Nordskov. Det gør de sammen med skovhistoriker Helle Serup. Kongeegen er Danmarks ældste træ, og i sin storhedstid målte det 14 meter i omkreds. I dag viser træet sin høje alder, da det har mistet meget af sin størrelse, men det lever, og det producerer stadig blade. Lektor Helle Jakobe Martens fortæller, hvordan træer bærer sig ad med at blive så store, og hvordan træers rødder evner at sende næring helt op til toppen af træet. Hvis du vil se Kongeegen med egne øjne, finder du kort-koordinaterne her http://www.dendron.dk/dtr/detaljer.asp?Individual_ID=416. Medvirkende: __ __ * Følg Plantejagten på Instagram https://www.instagram.com/plantejagten/, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig
* Men hvordan kan det være? Det undersøger Plantejagten i denne episode, hvor Emma og Niels Christian tager til Anholt for at finde enebær. Enebær gror vildt på Anholt og er hovedingrediensen i gin, som gin-mager Jakob Kjærgaard laver på øen midt i Kattegat. Jakob Kjærgaard viser Emma og NC rundt på Anholt, og gør dem klogere på, hvordan man laver gin, og Ida Hartvig forklarer, hvorfor enebær, bananer og tomater slet ikke er det, vi tror, de er, og hvordan alle planter i virkeligheden stammer fra alger, der er vandret op på land. Velkommen på plantejagt! Medvirkende: __ __ * Følg Plantejagten på Instagram https://www.instagram.com/plantejagten/, hvor du kan se billeder af enebær og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig
* Og de har produceret stoffer, som bruges i alt fra kræftmedicin til farvning af tøj. I denne episode tager Emma og Niels Christian til Vejle Ådal, hvor de jager tagrør, som er en plante med en helt særlig kemi. Selvom tagrørs egne blomster er lilla, indeholder den et stof, som er effektivt til at farve tøj grønt - hvilket er sværere, end man skulle tro, da de fleste planters grønne farvestoffer kun kortvarigt binder sig til tøj. Forskere har endnu ikke regnet ud, hvordan tagrør er i stand til at producere det potente farvestof. Men hvorfor har planter udviklet kemi, som kommer os mennesker til gavn? Og hvordan er planter i stand til at producere kemi, som overgår de stoffer, mennesker kan producere i højteknologiske laboratorier? Få svarene i denne episode af Plantejagten. Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk http://Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden. Medvirkende: __ __ * Følg Plantejagten på Instagram https://www.instagram.com/plantejagten/, hvor du kan se billeder af tagrør og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig
* Insekter, der sætter sig på solduggens tillokkende blade, lider en grum skæbne, hvor de bliver fastholdt og opløst af dødbringende slim. Men hvordan kan en kødædende plante registere, hvornår et byttedyr sætter sig på dens blade? Det undersøger Emma og Niels Christian i denne episode, hvor de er taget til Fanø for at jage soldug. Naturvejleder Marco Brodde viser Emma og NC rundt på øen i Vadehavet, og Anja Thoe Fuglsang forklarer, hvordan planter sanser og reagerer på miljøet, der omgiver dem. Velkommen på plantejagt efter soldug. Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk http://Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden. Medvirkende: __ __ * Følg Plantejagten på Instagram https://www.instagram.com/plantejagten/, hvor du kan se billeder af soldug og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig
* Ved Møns Klint kan du finde en af de sjældne danske orkidéer. Horndrageren har været tæt på at uddø, og den findes kun i dag, fordi den er blevet fredet og hjulpet tilbage på fode af frivillige, der har plejet den kridtholdige jord ved Møns Klint, som horndrageren trives i. En af de frivillige er Hans Christian Gravesen, som i denne episode viser Emma og Niels Christian rundt i Jydelejet ved Møns Klint, hvor de sammen jager den sjældne orkidé. Hør også Peter Kyvsgaard og Jesper Erenskjold Moeslund fortælle, hvordan man freder truede plante-arter, og hvordan man bærer sig ad med at registere, hvilke arter der er truet. Velkommen på plantejagt efter Danmarks sjældne orkidéer. Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk http://Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden. Medvirkende: __ __ * Følg Plantejagten på Instagram https://www.instagram.com/plantejagten/, hvor du kan se billeder af horndrageren og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig
* Du har sikkert hørt om den, men kan du huske, hvordan den fungerer? Fotosyntese er helt afgørende for livet på Jorden, og i denne episode dykker Emma og Niels Christian ned i, hvordan planters evne til at omsætte Solens stråler både sikrer planternes overlevelse og vores overlevelse. Det gør de sammen med Poul Erik Jensen, der er førende ekspert på området. Emma og NC besøger også Rødme Svinehaver på Fyn, hvor de går på jagt efter planten Liden Skjaller, som snylter på sine naboer, fordi den delvist har mistet evnen til selv at lave fotosyntese. Det gør de sammen med miljøteknikker Arne Bruun. Hør hvordan Liden skjaller og andre snylteplanter stjæler næring fra andre, og hvordan det påvirker den plante, der bliver snyltet på. Velkommen til Plantejagten! Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk http://Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden. Medvirkende: __ __ * Følg Plantejagten på Instagram https://www.instagram.com/plantejagten/, hvor du kan se billeder af Liden Skjaller og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig
* Bulmeurt lyder som navnet på en hyggelig, tilforladelige plante, som måske kunne bruges til at lave en dejlig urtete. Men pas på! Bag navnet gemmer sig en uhyre giftig plante, som man i den grad skal lade være med at indtage. I denne episode besøger Emma og NC Bornholm, hvor de sammen med naturvejleder Tino Hjorth Bjerregaard går på jagt efter den farlige bulmeurt ved Hammershus Slotsruin. Selvom bulmeurt indeholder dødelige giftstoffer, har hekse og munke eksperimenteret med at bruge den som medicin helt tilbage i middelalderen. Det fortæller Jens Soelberg, der ved en masse om, hvordan planter er blevet brugt op gennem historien. Hør alt om Danmarks giftigste planter, og hvordan mennesker har forsøgt at udnytte giftstofferne til deres fordel i denne udgave af Plantejagten. Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk http://Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden. Medvirkende: __ __ * Følg Plantejagten på Instagram https://www.instagram.com/plantejagten/, hvor du kan se billeder af bulmeurt og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig
* Den lille, undseelige strandarve rummer en stor smag: en sprød, sød, bitter og salt oplevelse venter den, der putter den i munden. Strandarven kaldes for strandens agurk, og den er bare én af mange spiselige planter, der findes på de danske strande. Emma og Niels Christian besøger i denne episode Dragør, hvor de sammen med biolog Klara Rask tager på en såkaldt sanke-tur; en tur, hvor man høster vilde planter, der lever i den danske natur. De taler også med Louise Isager Ahl, som fortæller, hvordan strandarven overlever i det tørre sand på stranden. Strandarven er nemlig ‘sukkulent’, hvilket vil sige, at den er i stand til at lagre vand i sine blade, så den kan modstå tørke. Hør alt om sanketure, strandens spisekammer og sukkulenter i denne udgave af Plantejagten. God fornøjelse og god appetit. Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk http://videnskab.dk/ - støttet af Novo Nordisk Fonden. Medvirkende: __ __ * Følg Plantejagten på Instagram https://www.instagram.com/plantejagten/, hvor du kan se billeder af strandarven og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig
* Klokkelyng, med sine smukke rosa blomster, lever i bedste velgående, et sted hvor planter burde have svært ved at trives: på den barske hede. I Ålvand Klithede i Nationalpark Thy bliver klokkelyng og andre planter udsat for hård vind fra vest fyldt med sand og salt, og jorden, de står i, er næsten uden næring. I denne episode tager Emma og NC på jagt efter klokkenlyng, og de undersøger, hvordan den bærer sig ad med at overleve i hedens golde jord. Du kan også høre, hvordan de danske heder opstod, og hvordan du selv finder klokkelyng på din egen plantejagt. Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk http://videnskab.dk/ - støttet af Novo Nordisk Fonden. Medvirkende: __ __ * Se klokkelyng på Plantejagtens Instagram https://www.instagram.com/plantejagten/. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig
* Du kender historien om blomsten og bien, men helt konkret - hvad sker der, når en blomst bestøves, og hvordan bliver mødet mellem blomst og pollen til nye planter? Få svarene i denne udgave af Plantejagten, hvor Emma og Niels Christian tager på jagt efter korsknappen, som har hele tre metoder til at formere sig. Jagten udspiller sig ved Viborg, i ledtog med biavler Vagn Thorsen. Emma og NC besøger også Københavns Universitet, hvor planteforsker Michael Palmgren fortæller alt om planters vilde sexliv. Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk http://Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden. Medvirkende: __ __ * Se hvordan korsknappen ser ud på Plantejagtens Instagram https://www.instagram.com/plantejagten/. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig
* Et af stederne, man kan gå på skattejagt, er på Godsbaneterrænet I København, hvor Emma og Niels Christian jager den lillebitte vårgæslingeblomst i denne udgave af Plantejagten. De fleste tænker sikkert ikke over det, men storbyen er fyldt med vilde planter, som har tilpasset sig livet blandt mennesker, biler og asfalt. Men trives planterne i storbyen, eller forsøger de blot at overleve? Kan man bidrage til byens mangfoldighed af vilde planter, hvis man bor i lejlighed og ingen have har? Og hvor finder man i det hele taget storbyens vilde planter? De spørgsmål og mange andre får du besvaret i denne udgave af Plantejagten. Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk http://Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden. Medvirkende: __ __ * Se hvordan vårgæslingeblomst ser ud på Plantejagtens Instagram https://www.instagram.com/plantejagten/. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig
* Og sådan høster du selv tang ude i den danske natur. Dette er første episode i Videnskab.dk http://Videnskab.dk's nye podcastserie Plantejagten, hvor værterne Emma og NC går på jagt efter 12 fascinerende planter, som findes i Danmark. I denne episode står menuen på tang, og Emma og NC undersøger, hvorfor nogle mener, at vi alle bør spise meget mere af de mange tang-arter, der findes. Emma og Niels Christian går på jagt efter blomkålstang i Odsherred sammen med miljøbiolog Claus Falconi, og Ole G. Mouritsen, der er en af Danmarks førende tang-forskere, fortæller, hvorfor tang er så sund en spise. Han fortæller også, hvordan tang gennem tiden er blevet brugt til næsten alt, fra hus-isolering til kosmetik. Du lærer også, hvad du skal være opmærksom på, hvis du selv vil gå på plantejagt og høste tang. Se hvordan blomkålstang ser ud på Plantejagtens Instagram https://www.instagram.com/plantejagten/. Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk http://Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden. Medvirkende: __ __
* Om en uge får du i dette podcastfeed første afsnit af Plantejagten. En ny podcastserie, hvor Emma Aller og Niels Christian Sanden går på jagt efter 12 fantastiske planter, du kan finde i den danske natur. Emma og Niels Christian er selv forskere, og sammen med forskerkolleger og plante-eksperter vil de gøre dig klogere på alt fra planters vilde sexliv, til hvorfor du skal spise mere tang. Tag på plantejagt med Emma og NC og bliv klogere på planternes fascinerende verden. Se billeder af seriens planter og følg med i Plantejagtens ture rundt i Danmark på Instagram https://www.instagram.com/plantejagten/. Plantejagten er produceret af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk http://Videnskab.dk med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Research og produktion: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig
* Vært, Peter Ørbæk, tager dig med tilbage til 1960'ernes Danmark. Efter årtier med økonomisk krise og krig var der mangel på boliger, materialer og på penge - men i 1960’erne skete der noget i Danmark. Med opblomstrende velstand og fokus på velfærd dannede danske arkitekter med beton, glas og former rammen om det velfærdssamfund, vi lever i i dag. Parcelhuskvarterer, almennyttige boligkomplekser, svømmehaller og idrætshaller, indkøbscentre og kommunale bygninger skød i vejret, og i en fart vi ikke havde oplevet før. »Man ledte efter noget, der var anderledes, og som kunne bygges hurtigere, var mere rationelt og mere økonomisk. Og i sidste ende blev det i høj grad betonbyggeriet, der løb af med sejren,« fortæller Vibeke Andersson Møller, museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet. ALLE BYGNINGER HAR EN HISTORIE I podcasten fortæller Vibeke Andersson Møller om sin nye bog ‘Dansk arkitektur i 1960’erne’, som hun i år har vundet Kulturministeriets Julius Bomholt-pris for. Bogen skildrer med et hav af fotografier vores hverdags- og velfærdssamfunds arkitektur fra 60’erne, og i denne podcast tager hun os med tilbage til 60’ernes arkitektur, der var præget af kreativitet, særlige materialer og ikke mindst gentagelser, som vi kan spotte i mange af de bygninger, vi befinder os i i dag. »Alle bygninger har en historie at fortælle os, og hvis vi kan afkode dem, kender vi den fortælling der ligger bag,« fortæller Vibeke Andersson Møller i podcasten. Her kan du også høre eksempler på hvordan nogle af årtiets mest ikoniske danske bygninger gør os klogere på stilarter, materialer og opfindsomme tanker og drømme, der ligger bag 60’ernes byggeboom. MEDVIRKENDE: __ __ * PRODUCERET AF: Peter Ørbæk SPONSERET AF: Kulturministeriet MUSIK: Jais Baggestrøm Koch
* Overgangsalderen kan give kvinder svedeture, hovedpine og humørsvingninger og medfører også en øget risiko for knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme og fedme. Men hvad nu hvis en 3D-printet tepose fyldt med hormonproducerende biologi kunne modvirke, ja endda helt afskaffe overgangsalderen? Det er netop, hvad lektor og leder af forskningsgruppen ‘Tailored Materials and Tissues’ på Danmarks Tekniske Universitet, Johan Ulrik Lind forsker i at udvikle. Ideen er at lave en forbedret behandling som alternativ til behandling med kunstige hormoner. Det er dog ikke uden udfordringer – særligt fordi vores immunforsvar ikke er særligt venligt stillet over for fremmedlegemer. I denne podcast bliver vi sammen med Johan Ulrik Lind klogere på, hvordan sådan et 3D-printet implantat helt præcis skal fungere, hvad der skal til for at holde immunforsvarets dræberceller for døren – og hvordan man i det hele taget kan 3D-printe menneskeligt væv. MEDVIRKENDE: __ __ * VÆRT, TILRETTELÆGGELSE OG RESEARCH: Nana Elving Hansen TEKNIK: Kristian Højgaard MUSIK: Jais Baggestrøm Koch
* Hver gang man renser et maleri, risikerer man at ødelægge det. Faktisk er det lidt som at skulle fjerne syltetøjet fra en peanutbutter og syltetøj-mad, forklarer konservator og ph.d-stipendiat på Det Kongelige Akademi, Louise Husby. Derfor forsker hun i, hvordan man kan gøre det på en mere skånsom måde, så også fremtidens generationer kan nyde guldalderens skønmalerier. Og alle de andre historiske malerier, hvor man har lagt et lag fernis på. Det bliver nemlig gult med tiden. Den himmel, der engang var blå, bliver derfor grumset og minder mere et askebæger, der har stået ude i regnen, end en dejlig dansk solskinsdag. I denne podcast kan du høre, hvordan en gele og en avanceret mayonnaise kan gøre os bedre til at holde den danske guldalder himmel blå og dermed passe bedre på vores kulturarv - og hvorfor det i det hele taget er vigtigt at rense malerier. MEDVIRKENDE: __ __ * VÆRT, TILRETTELÆGGELSE OG RESEARCH: Nana Elving Hansen TEKNIK: Kristian Højgaard MUSIK: Jais Baggestrøm Koch
* For 13.000 år siden mørklagde et vulkanudbrud store dele af Europa. Men hvilke konsekvenser havde det egentlig for vores forfædre her i Sydskandinavien? Det kan du blive klogere på i denne podcast. Her fortæller professor i arkæologi på Aarhus Universitet, Felix Riede, blandt andet om, hvordan nogle forsvundne pilespidser, ballistiske undersøgelser og ældgammel vulkanaske ledte ham på sporet. Som bonus får du også udfoldet et apokalyptisk scenarie over, hvad konsekvenserne af et lignende vulkanudbrud i det 21. århundrede ville være. For ligesom vi bruger fortidens klima til at forudsige fremtidens klima, kan fortidens naturkatastrofer også gøre os klogere på, hvordan fremtidens katastrofer vil påvirke vores samfund, fortæller Felix Riede i podcasten. Men hvad kan vi så konkret lære af et 13.000 år gammelt vulkanudbrud? Det kan du høre lektor på Saxo Instituttet Mikkel Sørensen give sit bud på. Og det er faktisk knap så apokalyptisk, som man umiddelbart kunne forestille sig. MEDVIRKENDE: __ __ * VÆRT, TILRETTELÆGGELSE OG RESEARCH: Nana Elving Hansen TEKNIK: Kristian Højgaard MUSIK: Jais Baggestrøm Koch
* Kan vi stoppe klimaforandringerne ved hjælp af et teknologisk indgreb? Det er ambitionen i den gren af klimaforskningen, der arbejder med den såkaldte ‘geo-engineering’. Her bliver der blandt andet udviklet på muligheden for at sætte kæmpemæssige spejl op, der kan afvise nogle af solens mange stråler, så vel som planer om at indfange og lagre CO2 i undergrunden. En helt tredje mulighed er at igangsætte et kunstigt vulkanudbrud. Meget store vulkanudbrud har nemlig den effekt, at den gennemsnitlige temperatur på Jorden falder de efterfølgende år. På den måde kunne vulkanudbruddet fungere som en slags klimatisk håndbremse. Problemet er bare, at det er noget nær umuligt i praksis: Der er nemlig ingen hånd til at hive i bremsen. International politik består nemlig af et utal af forskellige aktører med forskellige interesser, og de kan sjældent, hvis nogensinde, blive enige om, at handle som én samlet aktør. Det er, hvad lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Olaf Corry forsker i. Eller som han selv siger det i podcasten, så forsøger han at putte international politik og sikkerhed »tilbage i gryden« med klimaforskning. Det kan du høre meget mere om i podcasten, hvor du også kan møde klimaforsker på SDU og en af hovedforfatterne bag FN’s klimapanels seneste rapport, Sebastian Mernild. Her fortæller han nemlig, hvorfor han også har sine forbehold, hvad angår ‘geo-engineering’. MEDVIRKENDE: __ __ * VÆRT, TILRETTELÆGGELSE OG RESEARCH: Nana Elving Hansen TEKNIK: Kristian Højgaard MUSIK: Jais Baggestrøm Koch
* Når vi skærer os i fingeren eller skraber huden af knæet, så reparerer det sig selv. Men sådan er det ikke med hjertet. Får du en blodprop i hjertet, går dele af dit hjerte i stykker og kommer sig aldrig igen. Altså: Medmindre du er en zebrafisk. Hvis en zebrafisk mister en god bid af hjertet, eller en finne for den sags skyld, så kan den nemlig reparere sig selv eller gro en ny finne. Og det kan vi måske lære noget af. Det er i hvert fald, hvad Ditte Caroline Andersen, der er professor på Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital forsøger på med sin forskning. Zebrafisken ligner forbavsende meget os mennesker. Faktisk deler vi 85 procent af vores gener med den. Og så ligner dens hjerte vores påfaldende meget. Det er den indsigt, der har givet Ditte Caroline Andersen forhåbning om, at vi mennesker kan blive i stand til at efterligne zebrafiskens evne til at regenerere sit hjerte. Hvordan hun og hendes kolleger vil bære sig ad med det, kan du blive klogere på i denne podcast. I samme ombæring bliver du klogere på, hvad genterapi egentlig er, hvordan det går med at transplantere grisehjerter over i mennesker, og hvor langt vi egentlig er fra, at vores hjerter så småt begynder at kunne helbrede sig selv. MEDVIRKENDE: __ __ * VÆRT, TILRETTELÆGGELSE OG RESEARCH: Nana Elving Hansen TEKNIK: Kristian Højgaard MUSIK: Jais Baggestrøm Koch
* Der er mange stopklodser på vejen mod et grønnere samfund. En af dem er den digitale skyttegravskrig, der foregår på sociale medier mellem virksomheder og grønne NGO’er. Hør hvorfor - og hvordan vi måske kan komme polariseringen til livs - i denne podcast. Her fortæller lektor på CBS Julie Uldam om skyttegravskrigen, der udspiller sig omkring virksomheders sociale og grønne ansvar på blandt andet Facebook. Og ikke mindst om, hvordan hun arbejder på at finde en vej fra mistillid og polarisering til dialog og samarbejde mellem virksomheder og grønne NGO’er. »Der er helt sikkert potentiale for, at vi kan få et mindre varmt klima, hvis der kommer en lidt varmere dialog mellem virksomheder og ngo’er og aktivister,« siger hun i podcasten. ET LABORATORIUM FOR IDEUDVIKLING De sociale medier spiller en stadig større rolle i vores relationer til hinanden, og en stor del af vores kommunikation foregår her. Det gælder også for virksomheder og grønne NGO’er. Ikke mindst her i Danmark. Vi danskere er nemlig vilde med sociale medier. 90 procent af os har faktisk en profil på et - eller flere - sociale medier. Det viser en opgørelse fra Kulturministeriet https://mediernesudvikling.kum.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2021/Internetbrug_og_sociale_medier/Internetbrug_og_sociale_medier_2021_Endelig.pdf. Når der ifølge Julie Uldam er potentiale for at hjælpe klimaet lidt på vej ved at skabe fred mellem virksomheder og grønne NGO’er på sociale medier, så skyldes det, at sociale bevægelser - som blandt andet NGO’er - spiller en stor rolle i forhold til at drive den grønne omstilling. Blandt andet fungerer de sociale bevægelser som et laboratorium for ideudvikling, hvor det er muligt at prøve grønne løsninger af, fortæller professor i statskundskab på Københavns Universitet, Lars Tønder, i podcasten. Hvis vi kan skabe våbenhvile - og endda dialog - mellem virksomhederne og klimaaktivisterne, kan vi altså også skabe bedre vilkår for den grønne omstilling. Lyt med og bliv klogere på, hvordan Julie Uldam forhåbentlig kan få de to parter lidt op af skyttegravene – og hvad Trump, Brexit og en kendt chokoladebar har med det hele at gøre. LYT TIL FLERE AFSNIT! Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’. Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden! __ __ * MEDVIRKENDE: __ __ * PRODUCERET AF: Nana Elving Hansen MUSIK: Jais Baggestrøm Koch
* Alle vores celler er dekoreret med et lag af sukker og fedt. Men på kræftceller sidder der nogle specielle sukkerstoffer - og dem vil professor på DTU, Mads Hartvig Clausen, og hans kolleger gerne vil lære immunforsvaret at kunne genkende. Hvis det lykkes, vil de nemlig kunne lave en vaccine, der gør immunforsvaret i stand til at opspore og bekæmpe kræft. Men hvordan fungerer sådan en sukker-vaccine egentlig? Det kan du blive klogere på i denne podcast, hvor Mads Hartvig Clausen tager os med helt ned på nano-niveau og fortæller om bittesmå kunstigt fremstillede molekyler, der svømmer rundt i blodet og rekrutterer T-celler (immunforsvarets ‘soldater’). Indtil videre er det lykkedes Mads Hartvig Clausen og hans kolleger at vise, at vaccinen stimulerer nogle særlige immunceller, INKT-cellerne. Det er dem, der skal ‘rekruttere’ T-cellerne, så immunforsvaret kan få bugt med kræftcellerne. Der kan dog snildt gå op mod ti år, før forskerne kan stå med en godkendt vaccine i hånden, forklarer klinisk professor på Københavns Universitet, Inge Marie Svane, som du også kan møde i podcasten. Lyt med og blive klogere på, hvordan sukker kan forsøde vores tilværelse, måske også i form af en bedre kræftbehandling. MEDVIRKENDE: __ __ * VÆRT, TILRETTELÆGGELSE OG RESEARCH: Nana Elving Hansen TEKNIK: Kristian Højgaard MUSIK: Jais Baggestrøm Koch
* Isen i Arktis smelter. Meget hurtigere, end vi troede. Faktisk går opvarmningen tre-fire gange hurtigere her, end på resten af kloden. Men hvad betyder det egentlig for de dyr, der skal vænne sig til at leve i en klimaforandret verden uden is? Det er Eline Lorenzen, lektor på Globe Institute på Københavns Universitet, i gang med at undersøge. I denne podcast fortæller hun, hvordan hun ved hjælp af 10-20.000 år gamle knogler og tænder fra blandt andet isbjørne forsøger at svare på netop dét spørgsmål. I podcasten kan du kan også høre DNA-forskeren Eske Willerslev fortælle om fortidens evne til at forudsige fremtiden. Lyt med og få et smugkig på det store detektivarbejde, der ligger i at sammenstykke helt utroligt mange fossile fund for at skabe et vindue ind til fremtiden. Samtidig kan du så også blive klogere på, hvorfor DNA-forskere er vilde med knogler, der ligner fetaost, og hvad tynde skiver pølse har med fossilt DNA at gøre. MEDVIRKENDE: Eline Lorenzen, lektor, Københavns Universitet Eske Willerslev, professor på Københavns Universitet og Cambridge University VÆRT, TILRETTELÆGGELSE OG RESEARCH: Nana Elving Hansen TEKNIK: Kristian Højgaard MUSIK: Jais Baggestrøm Koch
* Psoriasis har været kendt siden tiden før Kristi fødsel. Dengang kunne man dog ikke rigtig skelne mellem psoriasis og spedalskhed, men heldigvis er vi blevet meget klogere på hudsygdommen siden. Ikke mindst i de senere år, hvor det er blevet klart, at det faktisk ikke ‘bare’ er en sygdom, der sidder i huden. Det fortæller Lars Iversen, overlæge og professor på Aarhus Universitet samt medicinsk direktør i firmaet MC2 Therapeutics i denne Vov at Vide-podcast. Biologisk medicin mod følgesygdomme »I de seneste 20-30 år er der kommet en stigende erkendelse af, at også hjertekarsygdom og metabolisk syndrom – som er en fællesbetegnelse for forhøjet blodtryk, tendens til sukkersyge og overvægt – også er følgesygdomme ved psoriasis,« siger han i podcasten. Lars Iversen har forsket i psoriasis og dens følgesygdomme i mange år. Han er netop nu ved at afslutte et nyt studie, hvor han har undersøgt om en bestemt type medicin kan reducere risikoen for hjertekar-problemer hos personer med psoriasis. Lyt med og bliv klogere på, hvordan det egentlig kan være, at en sygdom, der giver udslæt på huden, også hænger sammen med en øget risiko for at få blodpropper i hjertet – og hvordan den nye medicin potentielt kan reducere den risiko og samtidig hjælpe patienterne med at komme det generende udslæt til livs. LYT TIL FLERE AFSNIT! Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’. Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden! __ __ * MEDVIRKENDE: __ __ * PRODUCERET AF: Peter Ørbæk MUSIK: Jais Baggestrøm Koch
* Når du scroller rundt på sociale medier på din telefon, er du måske faldet over opslag, hvor tykke kvinder viser deres kroppe frem. Opslag, hvor kvinder deler deres smertefulde erfaringer med at være tyk i det samfund, vi lever i i dag, og på personlig vis fortæller om, hvordan det er at blive set som forkert, mindreværdig – eller endda ulækker – på grund af størrelsen på sin krop. Men det er ikke kun på Instagram, at kropspositive budskaber om, at vi skal acceptere og omfavne alle kroppe uanset størrelse, fylder meget. For hvad der plejede at være en subkultur på sociale medier har efterhånden spredt sig til mainstream-medier, hvor tyk-aktivistiske budskaber nu finder vej til spalterne. Og det ændrer gradvist måden, vi forholder os til tykke mennesker på. Det er netop udbredelsen af denne kropspositivisme Lene Bull Christiansen, som du kan møde i denne Vov at Vide-podcast, forsker i. Hun er lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet og i et nyt forskningsprojekt forsøger hun at kortlægge, hvordan det fælles syn på tykke mennesker ændrer sig i Danmark. HVAD ER MOTORERNE BAG? I projektet vil Lene Bull Christiansen derfor undersøge den lige linje, der findes fra kropsaktivistiske subkulturer over Instagram til mainstream mediernes spalter – for i sidste ende at forstå, hvordan bevægelsen påvirker danskernes holdning til tykke mennesker. Helt overordnet har hun fundet ud af, at der er kortere fra kropsaktivismen på de sociale medier til hvordan vi opfatter tykke mennesker, end man umiddelbart skulle tro. Lyt med og find ud af, hvilken grundantagelse Lene Bull Christiansen på overraskende vis måtte begrave i løbet af forskningsprojektet – og hvilke roller de sociale medier og journalister spiller i at udbrede kropsaktivismens budskaber til os allesammen. LYT TIL FLERE AFSNIT Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’. Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden! __ __ * MEDVIRKENDE: __ __ * PRODUCERET AF: Peter Ørbæk MUSIK: Jais Baggestrøm Koch
* Hæve-sænke-borde, computere og busser. Du omgiver du dig hver dag med massevis af maskiner i alle størrelser. Men forestil dig en maskine så lille, at du ikke kan se den med det blotte øje: En molekylær maskine. Den er så lille, at det kan være svært at forstå. Faktisk består den blot af ét enkelt molekyle, der i sig selv fungerer som en lille maskine og bruger brændstof for at bevæge sig - præcis som en bil. Selvom det måske virker abstrakt, er de molekylære maskiners potentiale enormt. De er nemlig så kraftfulde, at man i teorien ville kunne lagre alt den information, verdensbefolkningen i dag gemmer på telefoner, tablets og andre devices, på en masse molekylære maskiner, der tilsammen kun vil veje et halvt gram. En af dem, der gennem sin forskning bringer fremtidens molekylære maskiner tættere på, er Jan Oskar Jeppesen, der er professor i kemi på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet. Med sin forskergruppe arbejder han på at knække koden til, hvordan molekylære maskiner fungerer. Molekylære maskiner kan køre på strøm Helt konkret arbejder forskergruppen med at designe og afprøve molekylære maskiner, der kan omdanne elektrisk energi til mekanisk energi. De molekylære maskiner, forskergruppen designer, hedder rotaxaner. En rotaxan er et molekyle, der er formet som en håndvægt, hvor en vægtstang forbinder to store vægtskiver. Omkring vægtstangen, der hvor du normalt ville gribe om håndvægten, sidder en lille ring. Ved hjælp af strøm kan forskerne få ringen til at bevæge sig mellem to punkter på vægtstangen, så ringen bevæger sig fra den ene ende af stangen til den anden. Det er den bevægelse, der gør molekylet maskinelt. Lyt med, og bliv klogere på, hvordan molekylære maskiner virker, hvad forskerne håber på, at de i fremtiden kan bruges til, og hvordan forskerne prøver at lave en molekylær maskine, der ikke opfører sig om slatten spaghetti. Lyt til flere afsnit Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’. Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden! __ __ * MEDVIRKENDE: __ __ * PRODUCERET AF: Peter Ørbæk MUSIK: Jais Baggestrøm Koch
