Prædiken på vej
About
Available on
Community
254 episodes
“Jeg er den gode hyrde”, siger Jesus i prædiketeksten til 2. søndag efter påske. Det drejer sig om den tryghed og sikkerhed, det er at være fulgt af Kristus, så Kirsten Winther, sognepræst ved Skt. Olai Kirke i Helsingør, lægger i samtalen med Jan Asmussen, Farum Kirke, ikke op til en ’billig’ kulturkritik af vor tids dårlige hyrder, afhængigheden af influencere og algoritmer, der ensretter mennesker, men taler i stedet enkelt og evangelisk om de kristne som del af Jesu flok.
”Martin, elsker du mig?” Hør, hvad Martin Ravn, sognepræst i Kokkedal kirke, svarer Andreas Riis Damgaard, Præstevang Kirke, i denne udgave af Prædiken på vej. Samtalen handler om prædiketeksten til 1.s.e. påske, der er den smukke og lidt ”gemachte” epilog til Johannesevangeliet (Johs 21, 15-19). Der bliver talt om den mulighed, mennesket får i evangeliet, og om at være et vidne i et andet menneskes liv, hvorfor Løgstrup hadede og C.S. Lewis elskede denne tekst, og om Peters omvendte kors som popkulturel reference.
Påsken er forbi nu, den nærmest fløj afsted. Denne lettere omskrivning af et gammelt C.V. Jørgensen hit kan måske beskrive den følelse, som man står tilbage med anden påskedag, hvor påskefrokosten for længst er spist, og hverdagen igen trænger sig på. Men inden påsken helt slipper taget i os, får vi anden påskedag efter anden tekstrække lejlighed til at gentænke det hele én gang til i Johannes’ version af opstandelsesberetningen, hvor Maria Magdalene græder, disciplene løber om kap, og ingenting umiddelbart er, som det ser ud ved første øjekast: Er det Jesus eller havemanden? Er graven tom eller fyldt? Andreas Thom, sognepræst i Hørsholm, taler med Asta Gyldenkærne, sognepræst ved Vejleå Kirke, Ishøj, om at prædike anden påskedag, og kommer også ind på anden helligdagenes egen ret, og Maria Magdaleneskikkelsen, sådan som hun præsenteres af Kristian Leth i en ny tegneserieudgivelse.
Hvad er opstandelse? Er det en replik, er det et løfte eller måske et billede på den eksistentielle død? Spørgsmålene er mange, for opstandelsesberetningen har en tyngde og en dybde som giver os mulighed for være nysgerrige i vores forståelse af livet og døden. Den tomme grav siger noget raffineret om sorg og om kærlighed. En fortælling om hvordan vi kan og skal leve med alt det som vi ikke forstår og som både skaber frygt og glæde. To bud på nye påskesalmer som passer godt til søndagen kunne være Iben Krogsdals ”Opstandelsen er lige her” og Hans Anker Jørgensens ”Hvad er det at møde den opstandne mester” Sognepræst i Hørsholm, Le Klint, taler med Jeannie Osman Sommer, sognepræst i Herstedvester, om prædiketeksten til påskedag.
Skal der overhovedet prædikes langfredag, eller passer musikgudstjenesten bedre til denne særlige helligdag? I Johannesevangeliet er troens sted mellem fragmenter og helhed – terningerne er kastet, men hans knogler kunne de ikke knuse. Sognepræst i Holte, Christian Fink Tolstrup, møder sognepræst i Nærum, Amalie Nørgaard mellem kirken og gadekæret, og overvejer bl.a. om vi kan tale om en analogi mellem Jesu død på korset og en død som for eksempel Navalnys.
Sognepræst Martin Holt Jensen er i samtale om prædiketeksten til skærtorsdag med sin kollega ved Grøndalslund Kirke i Rødovre, Louise Marinus Mouritzen. Undervejs i samtalen kommer de blandt andet ind på, hvad der er mest grænseoverskridende: at få vasket sine fødder af en fremmed eller selv at vaske fødder på en fremmed? Samtalen runder også det særligt danske fænomen, at det er fødselaren der giver kage til de andre, og netop ikke selv er modtageren.
Indflyvning til påskeugen forbindes med palmegrene, æselridt og hosiannaråb. Men hvorfor skylder vi at prædike over teksten om kvinden med alabastkrukken? Fordi Jesus siger, at vi skal, selvfølgelig! Men måske også fordi hun i sin anonymitet repræsenterer den mulighed, enhver af os har, for at være generøse med vores liv – selvom vi risikerer at blive misforstået og få skældud for det af vores omgivelser. Samtalen kredser om selvforglemmende hengivenhed, om det skjulte og det åbenbarede, og om at turde bede på en måde, der lægger tolkningen og afgørelsen over til Gud. Sognepræst i Risbjerg, Thomas Gylnæs Nielsen, i samtale med Karina Juhl Kande, sognepræst i Karlebo og teologisk konsulent i Helsingør Stift.
Hvem var Maria, og hvad ved vi om hende? I denne samtale med Ane Ørgård Bramstoft om prædikenteksten til Mariæ bebudelse udfolder Marianne Aagaard Skovmand sin viden om Maria, Jesu mor, både i forhold til, hvad vi ved fra Det nye Testamente, men også fra det apokryfe evangelium Bartholomæusevangeliet og fra den tidlige kirkekunst. Maria tildeles en aktiv og ledende rolle i den tidlige kristendom, som hun mister igen i løbet af middelalderen, hvor hun bliver præsenteret som en kvinde, der slår blikket ned. Marianne Aagaard Skovmand er ph.d., sognepræst i Nyborg og har forsket i kirkens ældste tekster og undersøgt kvinderne i den tidligere kristendom. I 2021 udkom hendes bog om kvinderne og deres aktive rolle i de første århundreder. I samtalen refererer hun bl.a. til Dorothee Sölle, Ally Kateusz og Niels Willerts kommentar til Lukasevangeliet. Ane Ørgård Bramstoft er sognepræst ved Vor Frue Kirke i Aarhus.
Samtalen mellem Ingrid Ank og Birgitte Rosager Møldrup om prædiketeksten til midfaste søndag kommer til at handle både om Indien og Afrika, om Bibelen som autoritet eller ikke autoritet, og om mavefornemmelsen som en fundamentalistisk størrelse. Hvor skal vi så lede efter autoritet? For Jesus er livets brød, men det er et brød, der vel kan bages forskelligt, alt efter hvilken teolog der får det mellem hænderne? Hvad stiller vi op? Ingrid Ank, er leder ar Grundtvig Akademiet og redaktør på Grundtvigsk Tidende, fast skribent i Kristeligt Dagblads ”Kirkeligt set” og formand for Foreningen Åndsfrihed. Birgitte Rosager Møldrup, er sognepræst ved Jelling og migrantpræst i Vejle Provsti.
Hvad er sandhed, og hvad er løgn? Sognepræsterne ved Christianskirken i Sønderborg Henrik Dahlin og Karen Møldrup Rasmussen taler sammen om prædiketeksten til 3. søndag i fasten, og spørger: Rummer evangelieteksten til denne søndag et glædeligt budskab, og er løgn altid af det onde? Ja, hvorfor er det, at sandheden ofte er ilde hørt?
Helbredelse, tro og kærlighed er overskriften for denne samtale om prædiketeksten til 2. søndag i fasten (Markus 9, 14-29) mellem sognepræsterne Anne-Mette Damkjær, Ensted, og Tom Ahlmann (Kliplev). Hvad skal det blive til med vores tro? Hvordan kan troen vokse og modnes?
Pladser rykker rundt og skifter, så hvor og hvad er min plads? Og har jeg overhovedet en plads, hvis ikke jeg kæmper mig til den og sætter mig tungt på den? Om pladser, magt og ansvar – om magten i tjenesten. Om at falde igennem og om at blive givet opgaven igen, selvom ”vi falder af stolen”, som Klaus Meyer Apelgren siger. Han er sognepræst i Ørum-Daugård-Urlev sogne, Hedensted Provsti, og taler med Marianne Dykær, sognepræst i As-Klakring-Juelsminde i dette afsnit af podcastserien Prædiken på vej.
”Fastelavn er mit navn”. Sådan vil det nok lyde i mange kirker, hvor der er fastelavnsgudstjeneste for børn og unge. Peter Heini Glistrup, der er sognepræst i Skrydstrup og Bevtoft, plejer i hvert fald at holde børnegudstjeneste denne dag. Til fastelavn skal man gætte, hvem der er bag masken. Disciplene kunne ikke regne ud, hvem Jesus i virkeligheden er. En blind mand så det derimod straks. Hør med, når Peter fortæller samt overvejer hvad faste betyder for os i dag, i denne samtale med sognepræst i Gram og Fole, Johannes Gjesing.
Sognepræsterne Peder Kjærsgaard Roulund og Thomas Larsen taler om prædikenteksten til seksagesimasøndag: lignelsen om sædemanden (Markusevangeliet 4,26-32). En samtale om fornuftens begrænsning, og om ukrudtet, der ender med at være det, der bliver baggrund og fundament for kirken
Preben Kortnum Mogensen og Henriette Heide-Jørgensen, begge præsteri Sydslesvig, er på jagt efter evangeliet i lignelsen om de betroede talenter, der er prædikentekst til søndag septuagesima - niende søndag før påske.
”Kornet, der dør i jorden, opstår som fyldte aks”. Denne salme er fast nadversalme i Skanderup grundtvigske valgmenighed, hvor Line Louise Peters er præst. Det er hende, Iben Munkgaard Davids, sognepræst i Brændkjærkirken i Kolding og uddannelseskonsulent i Haderslev Stift, besøger i denne udgave af Prædiken på vej. Samtalen handler bl.a. om hvedekornet, og om hvordan billeder i Bibelen kan hjælpe med at gøre nogle ting klare. Vi husker billeder. Tør vi tage omvendte briller på, og se at der kan spire noget nyt ud af mørket, at der er liv at hente, der hvor vi slipper kontrollen. Line Louise Peters, der bl.a. har en litterær baggrund og har skrevet speciale om forfatteren Karl Ove Knausgård, giver også sit bud på, hvilke salmer man kunne vælge til sidste søndag i helligtrekonger.
Kærligheden er både livets kilde og livets rod. Det bliver tydeligt i mødet mellem en kvinde og Jesus en dag ved Jakobs brønd i Sykar. Samtalen mellem den samaritanske kvinde og Jesus i Johannesevangeliet er en af de længste og vigtigste samtaler, der er gengivet i evangelierne. De taler om det levende vand og til sidst bekræfter Jesus for hende, at det er ham: Han er den Messias, der skal komme, han er Kristus. I samtalen mellem sognepræst ved Skt. Johannes Kirke, Aarhus, Leise Christensen og sognepræst ved Vor Frue Kirke, Aarhus, Ane Ørgård Bramstoft, udfolder Leise, der også er ph.d. i Det gamle Testamente spørgsmålet om, hvor Gud er i verden. Er han i himlen, i templet eller i Samaria en dag, hvor solen står højt? Er han skjult i mørket eller åbenbaret, som den, der bringer det levende vand? Og hvordan hænger alt dette sammen med dåben?
Evangeliet til 1. søndag efter helligtrekonger er et af de mest kendte tekststeder, da det bruges i dåbsritualetLad de små børn komme til mig. Det må I ikke hindre dem i for Guds rige er deres siger Jesus – og hvorfor så det? Det og meget mere taler sognepræst i Hannerup Sogn, Søren Thorsen og provst i Hjallese Provsti og sognepræst i Paarup Sogn, Finn Rønnow om i denne udgave af podcasten Prædiken på vej
Nytårsdag er fyldt med tanker om sidste års ærgrelser, men også det kommende års muligheder. Birgitte Rosager Møldrup fra Kollerup-Vindelev og Jelling Sogne taler med Lene Crone Nielsen, der er studenterpræst ved SDU i Odense. Teksternes temaer er tid og selveksponering. Og samtalen kommer ind på vores fokus på det, vi og især de unge skal nå. Er det egentlig ikke lidt stolthed og pral, når man mener, at man kan gøre alting bedre? Og hvad er ”visdom i hjertet”, som der står i salme 90? Lene Crone Nielsen kommer med et bud. Godt nytår!
Søndag d. 31. december er den sidste søndag i året, og vi er ude af staldens lune hygge. Kong Herodes beordrer alle små drengebørn dræbt i Betlehem, da han frygter en rival til tronen. Det virker fuldstændigt paranoidt og vanvittigt, men vel ikke mere vanvittigt end at det stadig er de udsatte og små, der må betale prisen, når der kæmpes om magten? Hvor er Gud i alt det? Sognepræst Peder Kristiansen, Øsby og Årø, og Johannes Gjesing, Gram og Fole, taler sammen om den svære prædiketekst til julesøndag.
”Det er et skizofrent univers, vi bevæger os i”, siger sognepræst Dorte Buelund, som Iben Munkgaard Davids har besøg af i denne udgave af Prædiken på Vej, hvor det handler om, hvorfor nogle evangelietekster udfordrer os mere end andre. Hvorfor er disse tekster overhovedet med som prædiketekster? Vi går lige fra den ene yderlighed til den anden i juledagene, fra lys og englesang, til blod og splid. Og hvad med al den tale om løn i evangeliet til 2. juledag? Det tager de to præster livtag med i denne podcast. Dorte Buelund er sognepræst i Vinding og Mølholm sogne ved Vejle, Iben Munkgaard Davids er sognepræst i Brændkjærkirken i Kolding og uddannelseskonsulent i Haderslev Stift.
Anne-Mette Damkjær Larsen, sognepræst i Ensted ved Aabenraa, har besøgt Robert Strandgaard Andersen, Hjordkær Kirke til en samtale om det anderledes juleevangelium uden stald og krybbe, om at der er mere mellem himmel og jord, om at være Guds barn og kende Gud gennem Jesus, og om de gode julesalmer.
En prædiken juleaften skal rumme det centrale kristne budskab, som inkarnationen er, på en måde, der bevæger os og er livsnært – og være sådan, at menigheden med tre ord kan fortælle dem derhjemme, hvad præsten sagde. Sognepræst i Brønshøj, Peter Nejsum, taler med Rikke Juul, der er sognepræst i Rosenvænget sogn på Østerbro i København og giver bud på, hvordan man gør det. Det handler om at blive svøbt, om kontrol og tillid, om skam, om krigen i Gaza, og om ikke at frygte.
Anne-Mette Damkjær Larsen, sognepræst i Ensted ved Aabenraa, har besøgt Robert Strandgaard Andersen, Hjordkær Kirke til en samtale om det anderledes juleevangelium uden stald og krybbe, om at der er mere mellem himmel og jord, om at være Guds barn og kende Gud gennem Jesus, og om de gode julesalmer.
Sognepræst i Christianskirken i Sønderborg Karen Møldrup Rasmussen taler med sin kollega Esbern Gaur Vernersen om Zakarias’ lovsang, som er prædikenteksten til 3. søndag i advent. De taler om, hvordan vi skal holde håbet op og sammen med Zakarias turde at istemme lovsangen for at lade glæden tage bolig i os – og så bliver der også talt om at hænge vasketøj til tørre…
Sognepræst i Sct. Mortens Kirke i Randers Thomas Pilgaard Larsen taler med sin kollega korshærs- og sognepræst Stine Tougaard om lignelsen om de ti brudepiger, der er prædiketekst til 2. søndag i advent. Hvordan går man til en tekst, der ikke er bleg for at lade halvdelen af os gå fortabt, når man står med en menighed, der om nogen, kender det at få lukket døren i?
Evangeliet til 1. søndag i advent er fortællingen om Jesu fremtræden i synagogen i Nazareth. Her læser han en profeti fra Esajas' bog, lukker bogen og siger: i dag. Dette 'i dag' er omdrejningspunktet for samtalen mellem Hans Eiler Hammer og Henriette Heide-Jørgensen, der begge er præster for danske menigheder i Sydslesvig.
I 1992 kom Sidste søndag i kirkeåret ind i Alterbogen, og siden da har præster været forpligtede på hvert andet år at prædike over Verdensdommen i Matthæusevangeliet. Det er et både smukt og voldsomt evangelium, hvor Jesus taler om de allermindste bestanddele i det mellemmenneskelige liv og også om Menneskesønnen, der som en hyrde skiller fårene fra bukkene. Men hvad stiller vi op med dette evangelium? Og hvad gør det ved kirkeåret, når vi indsætter en helligdag, der let kommer til at stå som afslutning på det hele? Dette og meget mere behandles her i en samtale mellem sognepræst i Sct. Pauls Kirke i Aarhus, Mikkel Crone Nielsen og sognepræst ved Vor Frue Kirke i Aarhus, Ane Ørgård Bramstoft.
Jesus er undervejs og bliver i en landsby opsøgt af en synagogeforstander, hvis datter angiveligt er død. Samtidig forsøger en blødende kvinde at røre ved Jesus’ kappe. Der er flere ting på spil i evangelieteksten til 24. søndag efter trinitatis, som i dette afsnit af Prædiken på vej bliver drøftet af dekan ved Det Teologiske Fakultet, dr.theol. Carsten Selch Jensen og Finn Rønnow, provst i Hjallese Provsti og sognepræst i Paarup Sogn.
”En profet siger sandheden om hvad Gud vil, og det er ikke altid populært”, siger Tine Illum, som Iben Munkgaard Davids gæster i denne udgave af Prædiken på Vej. Det handler om teksten til 23. søndag efter trinitatis fra Matthæusevangeliet kap. 22, vers 15-22. Det bliver en samtale om kejserens mønt, når staten er for lidt eller for meget stat, profetisk teologi og håbets kirke, og at forkyndelsen ikke er uafhængig af verden. Tør vi, som kirke i dag, stille os i den profetiske tradition? Iben Munkgaard Davids er sognepræst ved Brændkjærkirken i Kolding og uddannelseskonsulent i Haderslev Stift. Tine Illum, der er sognepræst i Nr. Bjert uden for Kolding, er også initativtager til og aktiv i Værkstedet GudstjenesteLiv
