Den yderste grænse

Vores Tid - Nationalmuseets mediehus & 24syv

About

Den yderste grænse handler om mænd og kvinder, hvis nysgerrighed overvinder farer og formaninger. Om dem, som drager på ekspedition til verdens ende for at udvide vores perspektiver. Det er historier om møder med fremmede, som måske ikke er så fremmede endda, og om oplevelser, der ender med at forandre de rejsende og give dem nye indsigter i de uendeligt mange måder, mennesker kan leve livet på.

Vært er eventyreren Bjørn Harvig. Han har selv rejst verden rundt til fods og på cykel og er medlem af Eventyrernes Klub. Sammen med historikere og eksperter fortæller han de mest dramatiske kapitler i ekspeditionshistorien.

Følg Vores Tid - Nationalmuseet på Facebook og Instagram og få endnu flere fascinerende fortællinger.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Available on

Community

142 episodes

S12E13. Robert Louis Stevenson: Vandringsmanden bag bogen ”Skatteøen”

I dag skal vi stifte bekendtskab med Robert Stevenson. Manden bag Skatteøen, John Silver og Kaptajn Flint, som lige siden har tegnet billedet af den rigtige pirat. Stevensons berømmelse steg til uanede højder, da han senere skrev ”Doktor Jekyll og Mr. Hide”. Men Stevenson var ikke kun skrivebordsrejsende – han rejste rundt i Storbritannien, skrev ”Vandringer med et æsel i Cevennerne”, formentlig en af de allerførste vandre- og friluftsbøger, vi kender til, da han gik med et æsel gennem bjergene nord for Montpellier. Senere krydsede han USA, sejlede i Middelhavet, besøgte Hawaii og bosatte sig til sidst på Samoa. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Steen Harvig, cand.mag. i dansk og filmvidenskab fra Københavns Universitet, og har skrevet en lang række kriminalromaner og fagbøger om danske forfattere. Steen har gennem hele sin karriere, fulgt og læst og diskuteret og fortalt om dagens hovedperson Robert Stevenson. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

54m
Mar 26, 2024
S12E12. Fransisco de Orellana og jagten på El Dorado

Spanske Francisco de Orellana gennemførte den hidtil første dokumenterede navigation af hele Amazonfloden, da han i 1542 drog ud på en mageløs, spændende og brutal rejse, der samtidig blev den første krydsning af hele det sydamerikanske kontinent. Ekspeditionen jagtede det sagnomspundne El Dorado, gjorde store opdagelser, men førte også næsten konstant krig mod den oprindelige befolkning. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Maja Balle, uddannet biologilærer, cand. mag i indianske sprog og kulturer på Københavns Universitet og nu phd. studerede på RUC, hvor hun skriver om emigration og religion for latinamerikanere i Danmark. Maja har arbejdet og boet i store dele af Syd- og Mellemamerika. Henrik Egede Lassen, naturfotograf med talrige rejser på alle kontinenter både over og under vand, og forfatter til bogen ”Hvis jeg overlever det her, bliver det en god historie”. Henrik har rejst og arbejdet i Sydamerika adskillige gange med både film og foto. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

54m
Mar 19, 2024
S12E11. Cheryl Strayed: The Queen of The Pacific Crest Trail

Amerikanske Cheryl Strayed var 22 år, da hendes tilværelse begyndte at krakelere. Hendes mor døde af kræft, hendes ægteskab gik i opløsning, hun droppede ud af college og hun var begyndt at tage heroin. Fire år senere, i 1995, ramte hun bunden og besluttede på dét tidspunkt at begive sig ud på The Pacific Crest Trail, der går op gennem det vestlige USA fra Mexico til Canada. Uden den store forberedelse, uden nogen erfaring drog hun ud på den lange vandrerute i håb om at komme på sporet af det, hun havde mistet. Cheryls historie er en fascinerende og inspirerende historie om at fare vild i livet og finde sig selv igen. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Gitte Holtze, journalist, forfatter og foredragsholder. Gitte er inkarneret vandrer, og har skrevet flere bøger om sine vandreture, bl.a. bogen ”Jeg Lever” om sin vandring af hele The Pacific Crest Trail. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

54m
Mar 12, 2024
S12E10. Montagu Parker: På jagt efter Pagtens Ark

Montagu Parker er på jagt efter Kong Salomons guld og Biblens største skat – Pagtens Ark. Hans ekspedition havde gravet i Jerusalem i næsten to år og tilladelsen er ved at rinde ud. I desperation retter Parker blikket mod nye steder at grave, og hans øjne falder på Klippemoskéen. På toppen af Tempelbjerget sender den gyldne kuppel på et af Islams helligste steder lysglimt ud over det dalstrøg, han hidtil har gravet i. Briten træffer en skæbnesvanger beslutning: Han betaler en klækkelig bestikkelse til byens osmanniske guvernør og helligdommens vogter for at få lov til at grave i al hemmelighed. Den 3. april 1911 går Parker og hans mænd med raske skridt op til Klippemoskéen – ganske uvidende om, at hans beslutning ikke kun vil få alvorlige konsekvenser for hans egen ekspedition. Jerusalem vil for tid og evighed hade synet af en arkæolog. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lasse Spang Olsen, filminstruktør, undervandsfotograf og stuntmand med mange halsbrækkende eventyr bag sig. Det mest vanvittige, da han i 2014 - under en religiøs ceremoni i Filippinerne – blev korsfæstet for at se, om han kunne komme tættere på gud. Og så har Lasse, ligesom Parker, selv ledt efter Pagtens Ark. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

54m
Mar 05, 2024
S12E9. Pooq og Qiperoq: Ukendt Land, Danmark

Den 9. november 1724 stod tusindvis af Københavnerne klemt sammen langs byens kanaler, for der var særligt besøg. De to inuit, Pooq og Qiperoq, var rejst til Danmark for at fremme handelens og missionens sag. Med kongens tilladelse deltog de i en folkefest, hvis højdepunkt blev en regatta gennem Københavns kanaler med de to grønlændere, der i kajakker padlede foran admiralens båd og kastede fuglespyd efter udsatte ænder. Hvad tænkte Pooq og Qiperoq mon om deres besøg i København? Hvordan oplevede de Danmark og danskerne? Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Ivalo Olsvig, cand.mag. i Grønlandske og Arktiske Studier med specialisering i Museologi fra Københavns Universitet. Ivalo har tidligere været kultur- og kommunikationsmedarbejder i Det Nordatlantiske Hus, museumsinspektør i Knud Rasmussens Hus på EU-forskningsprojektet Identity on the Line, været forskningsformidler hos Statens Naturhistoriske Museum, og hun har arbejdet i flere afdelinger på Nationalmuseet. Ivalo arbejder i dag som arktisk konsulent & foredragsholder. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Maleri: Bernhard Grodtschilling.

53m
Feb 27, 2024
S12E8. Charles Rabot: Kebnekaise og førstebestigeren

I mange år troede svenskere, at det højeste bjerg i Sverige var Sarektjåkkå i nationalparken Sarek, men i 1883 fandt en gruppe kartografer et højere bjerg endnu længere mod nord. Nemlig Kebnekaise – eller Passekaise ”Det Hellige Fjeld”, som samerne kaldte det. På den anden side af grænsen, i Norge, vandrede, besteg og optegnede franskmanden Charles Rabot bjerge og gletsjere og via en ven, fik han en dag besked om, at der muligvis lå en helt ukendt juvel, Kebnekaise, som ingen tidligere havde besteget. Og så besluttede Rabot – uden kort og med mangelfuldt udstyr – sammen med tre andre og en hest – at drage ud i ukendt land for at komme på toppen af Sverige. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Rene Ljunggren, vandringsguide, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger om vandring i Sverige og i Lapland. Rene har bl.a. skrevet bøgerne ”Kebnekaisefjeldene” og ”Kungsleden – Abisko til Kebnekaise”. Få mennesker i Norden kender de svenske fjelde bedre end Rene, han besøgte området nord for Polarcirklen første gang i 1969 og har siden været tilbage næsten hvert år og har desuden arbejdet to sæsoner på Kebnekaise fjeldstation. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv Foto: Bibliothèque nationale de France, département Société de Géographie.

54m
Feb 20, 2024
S12E7. Nellie Bly: Jorden rundt i 72 dage

Amerikanske Nellie Bly, var allerede som ung journalist optaget af kvinders rettigheder. I 1885 skrev hun sine første harmdirrende artikler om kvinders rettigheder, som blev et tema for hende gennem hele hendes karriere. Som 21-årig og efter at have givet udtryk for, ”at gøre noget som ingen pige nogensinde tidligere havde gjort”, rejste Nellie som journalist til Mexico for at skrive om folket og deres liv. Tilbage i USA gik hun undercover på et asyl for kvindelige sindssyge for at rapportere om forholdene set indefra. Artiklerne og den efterfølgende bog ”Ten Days in a Mad House” var med til at slå hendes navn fast i USA og kom til at danne skole for unge kvindelige journalister. Det var med den bog på sit CV, det lykkedes hende at overbevise avisen ”New York World” om at finansiere hendes opsigtsvækkende tur verden rundt bare to år senere. I 1889 tog hun ud på en rejse jorden rundt for at slå Jules Vernes fiktive Phineas Fogg og dennes ”Jorden rundt i 80 dage”. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lone Theils, forfatter og journalist. Lone arbejdede igennem 16 år som korrespondent i London for henholdsvis Berlingske Tidende og Politiken og som krigskorrespondent fra Kosovo. Lone er forfatter til Nora Sand-serien samt Signe Brask-bøgerne og medforfatter til Globetrotter om eventyreren Jens Bjerre. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

54m
Feb 13, 2024
S12E6. Olaf Lange: En ukendt dansker i Kaukasus

Danske Olaf Lange gennemrejste til fods, på hest og i tog det fortryllende Kaukasus. Det bjergrige landområde, der strækker sig fra Sortehavet i vest til Det Kaspiske Hav i øst. Her mødes Europa og Asien, Islam og kristendommen – og et hav af etniske grupper på de høje bjerge og i de dybe dale, hvor mere end 15 bjergtoppe er højere end Mont Blanc. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hjalte Tin, medlem af Eventyrernes Klub og forfatter til et stort antal rejsebøger. Hjalte har skrevet en phd. i historie ved Center for Kulturforskning på Århus Universitet og har rejst adskillige gange i Kaukasus. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

54m
Feb 06, 2024
S12E5. Jens Munk: Mod Nordvestpassagen med drømme om store fortjenester til kongeriget

Den 9. maj 1619 drog ekspeditionsleder Jens Munk og hans 64 mand store besætning af sted på skibene Enhjørningen og Lamprenen fra København. Målet var, som de første, at finde Nordvestpassagen. Christian IV og det danske rige var afhængig af indtægter fra den stigende handel med Det Fjerne Østen, og da en hollandsk ekspedition antydede, at det ville være muligt at gennemsejle den nordlige passage til Kina, så Danmark en mulighed for at gøre krav på sejlruten og toldindtægterne. Jens Munks kurs nordvest om Amerika i stedet for syd om Afrika ville kunne afkorte rejsetiden betydeligt. Mandskabet ventede derfor meget optimistisk at være i Kina til jul. Men sådan kom det ikke til at gå. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Thorbjørn Thaarup, historiker, geograf, inspektør og skrivebordsrejsende på M/S Museet for Søfart gennem 20 år. Thorbjørn har tidligere bl.a. skrevet om venetianeren Alvise Ca’ da Mostos rejser langs Vestafrika, Poul Løvenørns ekspedition med de første danske kronometre, om søsygens kvalmende historie og så har han skrevet om Jens Munk i forskellige tidsskrifter. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

54m
Jan 30, 2024
S12E4. Hjalmar Dale: Pelsjæger i 1920’ernes Nordamerika

Den glemte norske eventyrer, guldgraver og pelsjæger Hjalmar Dale, vil af enkelte friluftsnørder blive genkendt som vildmarkslegenden Helge Ingstads læremester. Hjalmar Dale flyttede til Nordamerika for at arbejde som farmer, dernæst i olieindustrien før han i midt 1920’erne slog sig ned som pelsjæger. Ingstad og Dale er uløseligt forbundne og Ingstad blev senere berømt med klassikeren Pelsjægerliv i Canada. Men hvorfor bliver Dale kun nævnt enkelte gange i bogen? Hvem var Hjalmar Dale egentlig, denne vildmand, denne utroligt dygtige pelsjæger? Og hvorfor blev han så overset? Det og meget kommer denne uges gæst ind på. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Troels Matz, inkarneret friluftsmenneske og fluefisker. Troels har boet og arbejdet som hundefører i svenske Jämtland i 4 år og har de seneste 20 år arbejdet i den danske outdoorbranche, i dag som marketingschef i Spejder Sport. Troels har længe været fascineret af Hjalmar Dales historie og har fornyeligt været på besøg i Helge Ingstads hytte på Holmekollen i Oslo i sin research til dagens historie. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

54m
Jan 23, 2024
S12E3. Helga Larsen og Bodil Christensen: Fra Holbæk til Mexicos højland

I 1919 rejste de to danske søstre Helga Larsen og Bodil Christensen fra Holbæk til Columbia. 4 år senere rejste de videre til Mexico, hvor de slog sig ned. Søstrene fik hurtigt en stærk interesse for landets fortid og den oprindelige befolkning, og de blev involveret i flere arkæologiske og etnografiske projekter. Helga Larsen arbejdede i en årrække for mayaarkæologen Morley, med hvem hun rejste ud på en usædvanlig ekspedition til det østlige Yucatan. Målet var landsbyen Xcacal Guradia, hvor ”Det talende kors” blev bevogtet af en gruppe oprørske mayaer. Begge kvinder var dybt fascinerede af volador-ritualet, hvor fire ”fuglemænd” med et reb om livet kastede sig ud fra en høj pæl. Bodil Christensen deltog selv i et volador ritual, en bedrift som få - hvis nogen andre - etnografer tidligere og sidenhen har medvirket i. Vært: Bjørn Harvig. Jesper Nielsen, phd. og lektor i Indianske Sprog og kulturer på Københavns Universitet. Jesper har skrevet adskillige videnskabelige bøger om Mesoamerika og er medforfatter til bogen ”Det urolige blod” om mayaforskeren Frans Blom. Under Jespers forskningsarbejde med at få dokumenteret, hvilke danskere der tidligere havde arbejdet i Mesoamerika, stødte han på de to søstre. Han har adskillige gange rejst de samme steder som de to søstre og overværet nogle af de samme ritualer som de beskrev og deltog i. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv. Foto: Bodil Christensen og Helga Larsen på den store monolit i Coatlinchán, Mexiko, 1934. Foto: Sigvald Linné, Stockholm Etnografiske Museum.

54m
Jan 16, 2024
S12E2. Prins Luigi Amedeo: Den italienske prins

I dag skal vi stifte bekendtskab med Prins Luigi Amedeo, også kaldet The Duke of Abruzzi. Luigi nåede tættere på Nordpolen end nogen anden før ham og klatrede højere på noget bjerg i verden end mennesket havde været før. Som ung var han søofficer, sejlede jorden rundt, senere besteg han høje bjerge i Alperne, i Alaska og Karakoram, dernæst i skib mod Nordpolen, igennem Uganda inspireret af Stanley før han deltog i 1. verdenskrig og til sidst slog sig ned i Somalia. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Søren Smidt, bjergbestiger og bjergguide og har gennem fire årtier besteget verdens højeste og sværeste bjerge, og har også stået på toppen af Everest. Søren har været i flere af de samme områder og på nogle af de samme bjerge, som dagens hovedperson, The Duke of the Abruzzi. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

54m
Jan 08, 2024
S11E23. Madame Blavatsky: Eventyrer i den fysiske og metafysiske verden

Russiske Helena Petrovna Blavatsky rejste som kun 17 årig alene ud i verden i søgen efter viden om mysterietraditioner og okkult viden. Hun rejste overalt i verden: Asien, Tibet, Nord- og Sydamerika og i USA blev hun medstifter af Det Teosofiske Samfund og skrev store esoteriske værker, der fik en massiv indflydelse på Vestens måde at tænke på. Blavatsky var en rebel. En antikolonist og hun er ’moderen’ til stort set alle moderne, holistiske, mystiske og okkulte retninger, der fulgte i årene efter hendes virke. Blavatsky inspirerende både kunsterne, tænkere og senere verdenshistoriske skikkelser, bl.a. studerede Einstein ivrigt hendes værk ”Den Hemmelige Lære” og Ghandi besøgte hende i London. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Kirsten Puggaard, indehaver af forlaget Lemuel Books, som bl.a. har udgivet bøger af og om Madame Blavatsky. Kirsten er forhenværende bestyrelsesmedlem i Teosofisk forening i Århus - Teosofisk forening, som Blavatsky i sin tid stiftede. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

54m
Jan 01, 2024
Julespecial: Bjørn Harvig læser sin favorit julehistorie

Bjørn Harvig læser sin absolutte favorit julehistorie højt: Jørn Riels novelle 'Julegåsen' fra samlingen 'Skrøner fra et rejseliv'. Jørn Riel var som ung med på to års ekspedition med Lauge Koch. Dernæst arbejdede han i 10 år som radiotelegrafist og navigatør i Grønland. Jørn Riel slog sig derefter ned som forfatter og blev berømt for sine mange fremragende skrøner om livet i Grønland, som han modtog flere priser for, bl.a. De Gyldne Laurbær. Ligeledes medlem af Eventyrernes Klub. Vært: Bjørn Harvig.

12m
Dec 22, 2023
Jul ved Den Yderste Grænse Live

Vært Bjørn Harvig og gæster er i julehumør i denne særudgave, ’Jul ved den yderste grænse’. Vi fortæller historierne om opdagelsesrejsende, som midt i sult, kulde og livsfare tager en pause for at fejre jul. Historierne er lige så fantastiske, som de plejer at være i den prisvindende podcast om mænd og kvinder, som drager på ekspedition til verdens ende for at gøre nye videnskabelige opdagelser. Denne bonusepisode er optaget live i Nationalmuseets smukke Festsal. Med på scenen har vært Bjørn Harvig inviteret Hanne Strager (biolog, hvalforsker og forfatter) til at fortælle om den berømte naturforsker Charles Darwins jul i Argentina i 1832. Og Tore Grønne (forfatter og medlem af Eventyrernes Klub) fortæller om julen 1879 ombord på skibet USS Jeannette i Det Arktiske Ocean. Museumsinspektør Jesper Kurt Nielsen, Nationalmuseets ekspert i koloni- og ekspeditionshistorie, fortæller om julen og dens traditioner på ekspedition. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Tore Grønne, forfatter og medlem af Eventyrernes Klub. Hanne Strager, biolog, hvalforsker og forfatter. Jesper Kurt Nielsen, museumsinspektør, Nationalmuseet. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

43m
Dec 15, 2023
S11E22. Everest 1996: Da stormen rammer

Maj 1996. Et af mest fatale år på Everest. Drømmen om at nå verdens top og det stigende antal besøgende, som havde betalt en halv million for at nå toppen, prægede og pressede både guider, sherpaer og klienter til det yderste. Topfeberen rasede for alvor - aftaler og principper blev brudt. Og da stormen ramte, var det pludselig hver mand og kvinde for sig selv. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Søren Smidt, bjergbestiger og bjergguide gennem fire årtier. Søren har klatret nogle af verdens højeste bjerge, bl.a. Everest og kendte en del af de personer, som befandt sig på bjerget i 1996. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Foto: Scott Fischer på Annapurna i 1984. Foto: Wes Krause. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

54m
Dec 05, 2023
S11E21. Den sidste Franklin-ekspedition

Franklin-ekspeditionen er et af de største tragedier og mysterier i opdagelsesrejsernes historie. Den engelske eventyrer John Franklin søgte i 1845 med skibene Erebus og Terror den sagnomspundne Nordvestpassage - men kom aldrig tilbage. 129 mand forsvandt sporløst og det fødte en af de mest omfangsrige eftersøgninger i verdenshistorien og i mere end 175 år har eventyrere, videnskabsfolk og historikere været fascineret af historien. Så sent som i 2016 dukkede der forbløffende nyt op! Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hanne Strager, uddannet biolog, forfatter og arbejder pt. på en bog om Vitus Bering. Hanne har været udstillingschef på Statens Naturhistoriske Museum og arbejder i dag for at skabe et hvalmuseum i Andenæs i Nordnorge. Hanne er medlem af De Kvindelige Eventyrere og har længe været fascineret af arktisk ekspeditionshistorie. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

54m
Nov 28, 2023
S11E20. Karluk-ekspeditionen: Katastrofen i ”det venlige Arktis”

I 1913 sejlede Karluk-ekspeditionen afsted for at måle og optegne de såkaldte ”hvide pletter på kortet” mellem Alaska og Nordpolen. Ekspeditionens leder, canadiske Vilhjalmur Stefansson, påstod, at Karluk var den største videnskabelige ekspedition, der nogensinde var foretaget i Arktis. Stefansson mente, at de arktiske egne var venlige, hvis man blot forstod at leve af landet som den oprindelig befolkning. Peary priste Stefansson, mens Amundsen mente, at ”Stefansson var den største svindler i live”. Der gik ikke længe, før Karluk mødte isen og blev skruet fast. Og i modsætning til Shackleton, der var af sted på sin berømte Endurance-ekspedition samtidig med Karluk, så efterlod Stefansson sine ekspeditionsmedlemmer, da problemerne begyndte at dukke op. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Thomas Ubbesen, journalist, senest som udenrigskorrespondent i DR, hvor Thomas har dækket krige og konflikter over alt i verden. Thomas har desuden arbejdet 2 år på Thule-basen - 1200 km fra Nordpolen - med kommunikation for det amerikanske luftvåben og har en stor viden om Arktis ekspeditionshistorie. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv. Foto: Canadian National Museum, Wikicommons

54m
Nov 21, 2023
S11E19. Steven Callahan: 76 dage i havsnød

I slutningen af januar 1982 drager den 30. årige amerikanske eventyrer, opfinder og sejler, Steven Callahan afsted fra De Kanariske Øer for at krydse Atlanten. Han er alene om bord på sin 7 meter lange hjemmebyggede båd, Napoleon Solo. Den første uge skinner solen. Der er blå himmel. Blankt vand. Steven tænker, at det ikke vil tage mere end 2-3 uger at nå det endelige mål, Antigua. Men så kommer uvejret og pludselig – midt om natten rammer båden noget stort, måske en hval og via et stort hul i skroget begynder vandet at fosse ind. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Thorbjørn Taarup, historiker og geograf og museumsinspektør på M/S Museet for Søfart. Thorbjørn er ved at færdiggøre en bog om skibsmodeller med arbejdstitlen ”De Små Skibe”. Thorbjørn har igennem 20 år arbejdet med søfartshistorie og har et godt indblik i mange dramatiske beretninger, forlis og overlevelseshistorier herunder også den om dagens hovedperson, Steven Callahan. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

54m
Nov 14, 2023
S11E18. Rane Willerslev om Chukchi-folket og Jesup North Pacific Ekspeditionen

I dag skal vi stifte bekendtskab med flere af de første antropologer, der besøgte og studerede de oprindelige folk i det nordøstlige Sibirien i slutningen af det 1900 århundrede. Vi skal ud på den 5 år lange Jesup North Pacific Ekspedition med Waldemar Bogoraz, høre historien om general Dmitry Pavlutsky, der fik hovedet hugget af og ikke mindst, skal vi blive klogere på Chukchi-folket, deres spændende naturforståelse og shamanisme. Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør for Nationalmuseet. Rane har haft talrige langvarige ophold i Sibirien, hvilket han har skrevet om i flere bøger, senest i ”Ekspeditioner - fra Tundraen til Savannen”, hvor han bl.a. fortæller om nogle af dagens hovedpersoner og om hans besøg hos Chukchi-folket. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør for Nationalmuseet. Rane har haft talrige langvarige ophold i Sibirien, hvilket han har skrevet om i flere bøger, senest i ”Ekspeditioner - fra Tundraen til Savannen”, hvor han bl.a. fortæller om nogle af dagens hovedpersoner og om hans besøg hos Chukchi folket. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

54m
Nov 07, 2023
S11E17. Junko Tabei: Fanget i en lavine

Junko Tabei var første kvinde på Everest og første kvinde på ”The 7 Summits” (det højeste bjerg på hvert kontinent). Junko var – frem til sin død – i gang med at forsøge at bestige det højeste bjerg i hvert land i verden. På trods af hendes kun 145 cm og 49 kilo, var hun en fænomenal bjergbestiger og besat af de høje toppe. Men Junkos største bedrift var ikke rekorderne. Hun søgte aldrig opmærksomheden. Hun tjente som forbillede for en ny generation af kvindelige bjergbestigere og eventyrere i Asien og tog aktivt børn og unge ud i naturen i Japan. Men hvorfor er hun helt overset i Vesten? Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lene Gammelgaard. Bjergbestiger og var første danske og skandinaviske kvinde på toppen af Everest, som hun besteg i 1996. Foredragsholder og forfatter. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

54m
Oct 24, 2023
S11E16. Hjalmar Johansen: Den 3. mand

Vi kalder dagens afsnit for Den 3. Mand. Hjalmar Johansen er uden tvivl en Norges største polare helte – men i samtiden stod han i skyggen af Nansen og Amundsen. Nansen, med hvem Johansen tilbragte 8 måneder sammen med i 1895-96 før de blev reddet og Amundsen, med hvem Johansen drog afsted til Sydpolen med i 1910. Virkeligheden er den, at de to verdensberømte norske helte aldrig havde fået den berømmelse, hvis ikke det havde været for netop Hjalmar Johansen. Så hvorfor blev Johansen glemt? Og hvorfor endte hans liv så tragisk som det gjorde? Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Naja Mikkelsen, polarforsker med stor viden om arktiske opdagelsesrejsende og medlem af de kvindelige eventyrere. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

54m
Oct 17, 2023
S11E15. Harrison Okene: Fanget tre dage i et skib på bunden af havet

Den nigerianske skibskok, Harrison, er strandet inde i en luftlomme i vraget af et sunket skib, 102 fod under havets overflade 40 sømil ud for Nigerias kyst. Der er næsten ingen ilt dernede. Og ingen kan i deres vildeste fantasi tro, at han kan være i live. Tre dage senere ankommer den nyuddannede dykker, Nico for at bjærge de døde lig fra vraget, og til sin overraskelse finder han kokken, stadig i live, dybt inde i det sunkne skib. Men hvordan får han reddet Harrison ud? Først da to mænd, i skibsvraget på havets bund, tager hinanden i hånden begynder det egentlige drama. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lasse Spang Olsen, medlem af Eventyrernes Klub, stuntmand, dykker og filminstruktør. Lasse har i forbindelse med en dokumentarfilm haft unik adgang til de autentiske optagelser fra dykkernes kameraer og deres interne radiokommunikation, og så har han interviewet adskillige af hovedpersonerne, bl.a. redningskoordinatoren Toni, dykkeren Nico og kokken Harrison. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

54m
Oct 10, 2023
S11E14. Frans Blom: Det urolige blod

Danske Frans Blom var en banebrydende mayaforsker. I 1919, som 25-årig, rejste Blom til Mexico, hvor han hurtigt fattede interesse for Mayaerne og deres ruinbyer. Han blev uddannet i arkæologi på Harvard og blev senere leder af flere arkæologiske ekspeditioner til uudforskede maya ruinbyer, hvoraf flere var dramatiske og tæt på at koste ham livet. Blom arbejdede senere sammen med sin visionære kone, Trudi, for at bevare regnskoven og den oprindelige kultur. Men Blom var også en rastløs mand, en rebel, der hele livet kæmpede med sine indre dæmoner. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Tore Leifer, Cand.mag, redaktør på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Jesper Nielsen, Phd. og lektor i Indianske Sprog og kulturer på Københavns Universitet. Jesper har skrevet adskillige videnskabelige bøger om Sydamerika. Tore og Jesper er begge, sammen med afdøde Toke Sellner Reunert, forfattere til biografen ”Det urolige blod”, som senere kom på engelsk i udgaven Restless Blood - Frans Blom, Explorer and Maya Archaeologist. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

54m
Oct 03, 2023
S11E13. Baldwin-Zieglers Nordpolsekspedition: Hvorledes en ekspedition ikke skal ledes

Baldwin-Zieglers Nordpolsekspedition var sponsoreret af rigmanden Ziegler, som ville stille en dåse af sit berømte bagepulver på Nordpolen. Med om bord på skibet Amerika var den alkoholiserede chef Baldwin, men heldigvis, for resten af besætningen, også en ung Ejnar Mikkelsen, der havde en afgørende rolle. Allerede på vej nord over begyndte det at gå galt for det fuldstændig overlæssede skib: En last falder overbord, det samme gør en del af deres slædehunde, og snart bliver det endnu værre… Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Claus ”Tavse” Birkbøll, der har gjort tjeneste ved slædepatruljen Sirius, hvor Tavse bl.a. nåede Kaffeklubbens Ø, verdens nordligste landpunkt. Senere blev han chef for Sirius i to år. Tavse har været konsulent og slædekusk ved DR's "Den sidste slæderejse" og har en stor viden om Nordøstgrønland. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

54m
Sep 26, 2023
S11E12. K2 1986: Alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt

Sommeren 1986. Vi befinder os højt på K2. Verdens næsthøjeste bjerg. En lavine har slået to amerikanere ihjel og dernæst rammer en kædereaktion af ulykker mange andre på bjerget. Hele 13 bjergbestigere omkommer – mens andre overlever med det yderste af de svært forfrosne fingre. I dette afsnit skal vi stifte bekendtskab med K2. Dets farverige og spændende historie og så dykker vi ned i et af de mest skæbnesvangre år på bjerget. Nemlig 1986 – hvor næsten alt går galt! Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Søren Smidt, bjergbestiger og bjergguide. Søren har gennem fire årtier besteget verdens højeste og sværeste bjerge, og har b.la. stået på toppen af Everest. Han har stor viden om dansk og international bjergbestigning og har mødt flere af de bjergbestigere, som var på bjerget det skæbnesvangre år i 1986. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

54m
Sep 19, 2023
S11E11. Bruno Manser: Aktivisten der forsvandt i Borneos jungle

I 1984 rejste den schweiziske fårehyrde Bruno Manser til Borneo. Her mødte han de nomadiske Penan, det oprindelig folk i Borneos Sarawak region og blev boende hos dem i 6 år. Han lærte deres sprog og adopterede deres kultur. Penanerne accepterede ham som en af deres egne og gav ham navnet Laki Penan – Penan Manden. Manser hjælp Penanerne med at kæmpe mod de store skovrydningsvirksomheder, som ødelagde – eller rettere stjal - Penanernes hjem. Manser vendte hjem til Schweiz og forsøgte i mange år at skabe opmærksomhed omkring Penanernes kamp. I 2000 rejste han tilbage til Borneo, ind i junglen og forsvandt. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Henrik Egede-Lassen, naturfotograf med talrige rejser på alle kontinenter både over og under vand, og forfatter til bogen ”Hvis jeg overlever det her, bliver det en god historie”. Henrik har rejst på Borneo talrige gange. Han har opholdt sig der sammenlagt i mere end et år og mange gange sammen med Penanerne, og så har Henrik flere gange mødt dagens hovedperson Bruno Manser. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

54m
Sep 12, 2023
S11E10. Timothy Treadwell: Den venlige kriger

I løbet af 13 somre i årene 1990-2003 rejste Timothy Treadwell til Alaska for at studere og leve med Grizzly-bjørnene. Mange havde stærke holdninger til Timothy. Hvorfor boede han sammen med bjørnene – ville han blive én af dem? Timothy, en ener, en excentrikker, skør eller genial, blev en berømthed i USA og turnerede landet rundt med foredrag om bjørnene. Og når Tim var i ødemarken tog folk ud for at finde ham. Men til sidst gik det galt for Timothy og hans kæreste Amie. De blev fundet dræbt og spist af en bjørn. Historien gik verden rundt. Nogle mente, at han selv var skyld i det og fik som fortjent. Andre, at han havde kæmpet for at gøre omverden opmærksom på at bjørnene var truede. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Bengt Holst, medlem af Eventyrernes Klub og uddannet zoolog. Bengt var i 37 år ansat i Zoologisk Have i København, hvor han blandt andet var videnskabelig direktør. Formand for Det Dyreetiske Råd og Den Danske Naturfond. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

54m
Sep 05, 2023
S11E9. Mallory og Irvine: Mount Everest vogter på hemmeligheden

Hillary & Tenzings bestigning af Mount Everest i 1953 blev en verdenssensation. Endelig satte mennesket fødderne på det toppen af det højeste bjerg. Men var de egentlig de første? 29 år tidligere forsvandt de to englændere Mallory & Irvine på bjerget. Igennem skyerne så resten af ekspeditionen de to mænd tæt under toppen. Men nåede de mon op? Mallory, der var en af verdens bedste bjergbestigere, skulle lægge et billede af sin kone på toppen af Everest. Fik han gjort det? Mallory & Irvines utrolige historie er uden tvivl et af de største mysterier i moderne ekspeditionshistorie. Et mysterium, som flere gange er blevet forsøgt løst – senest i 1999, hvor Mallorys lig blev fundet. Uden billedet af sin kone på sig. Det er som om, at jo mere man forsøger at finde et svar på, hvad der skete, jo flere spørgsmål dukker op. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lars Gundersen. Medlem af Eventyrernes Klub, har siden 1987 rejst over alt i Himalaya, stifter af Kipling Travel, en stor kender af dansk og international bjergbestigning. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

54m
Aug 29, 2023
S11E8. Étienne Brûlé: Manden der måske skulle ædes

Den franske eventyrer Étienne Brûlé var den første europæer, der rejste op til The Great Lakes og området nord om, i dag bedre kendt som Canada. Han brugte store dele af sit voksne liv sammen med de oprindelige amerikanere, først hos Huron-stammen, senere sammen med Iroquois. Under den engelsk-franske krig i 1629 lykkedes det ham at flugte fra et fangenskab hos Seneca stammen. Brûlé mestrede de oprindelige folks sprog, han navigerede i deres kultur og tilegnede sig deres sædvaner. Men til sidst gik det galt, da Bjørnestammen hos Huron-folket mente, at han havde forrådt dem. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: David Trads, journalist og forfatter og har over flere omgange boet i USA. David har skrevet flere bøger om landet b.la. ”Amerika, hvor er du?” og er nu aktuel med ”På jagt efter Amerikas sjæl”. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

54m
Aug 22, 2023