

Flere og flere lande i Europa lukker ned. Senest har det største eksportmarked Tyskland smækket dørene i for julehandlen, og det kan blive dyrt for de danske detailkæder som Jysk, Bestseller og Pandora.


Mens coronapandemien har hugget dybt i dansk økonomi, har boligmarkedet leveret den ene rekord efter den anden. Men det er nu oppe i et tempo, der får nogle til at bekymre sig.


Både medicinalkoncerner og myndigheder er blevet mål for kyniske hackere, der vil have adgang til det for dem nye marked: De eftertragtede coronavacciner, der er formuer værd.


En nedlukning i den lukrative julemåned vil koste hundredvis af millioner af kroner. Det er tåleligt for dansk økonomi - men der er en risiko for større skade, hvis pandemien og nedlukningerne fortsætter.


Over halvdelen af de største danske virksomheder har nedfældet konkrete mål for at reducere deres CO2-udledning. Det kommer til at koste dem dyrt, hvis ikke de får rettet op på det.


Regeringen og dens støttepartier kunne i sidste uge kunne præsentere en ny grøn bilaftale, der skal sikre flere elbiler på de danske veje i 2030. Men hvad indeholder aftalen konkret, hvor skal pengene komme fra, og hvad betyder aftalen for de danske bilejere?


De mægtige olieeksporterende lande har svært ved at styre olieprisen i øjeblikket, hvor udsigterne er voldsomt usikre med både coronapandemi og en ny amerikansk præsident. Nu tør de kun kigge en måned frem.


Du risikerer at skulle betale mere end blot salæret til ejendomsmægleren, når du sælger din bolig. En rundringning foretaget af Finans til landets største ejendomsmæglerkæder viser, at det bliver mere og mere udbredt, at ejendomsmægleren scorer en ekstra salgsbonus, hvis boligen bliver solgt til over udbudsprisen. Men metoden møder skarp kritik af bl.a. Forbrugerrådet Tænk og Danske Boligadvokater, fortæller Claus Iversen, journalist på Finans.


Den nye Ambu-chef rider selskabet betydeligt mere finansielt aggressivt end forgængeren. Det kan koste dyrt på den højt prissatte aktie, hvis ikke satsningen går hjem.


I gennemsnit har danskerne rekordstore opsparinger og rekord-mange penge på kontoen. Corona-bekymring er kun en lille del af forklaringen.


Onlinesupermarkedet Nemlig.com har haft gyldne dage under coronakrisen. Antallet af nye kolleger stiger med raketfart, selskabet har rundet 2 mia. kr. i omsætning og for første gang i Nemlig.coms 10-årige historie kan selskabet landet et overskud på driften. Men hvorfor skulle det tage Nemlig.com 10 år, før selskabet begyndte at kaste penge af sig? Og hvordan ser fremtiden ud for onlinesupermarkedet? som Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen ejer 71 pct. af? Er han klar til at pumpe flere penge i Nemlig.com?


Janet Yellen er valgt af Joe Biden som den kommende finansminister. Hun er knivskarp og erfaren som centralbankchef, men hendes nye opgave er en helt anden politisk balanceakt.


Mærsk vejrer morgenluft på verdenshavene og spår en verdenshandel, der er lidt bedre i 2021 end 2019. Men det er op til vacciner at løfte økonomierne i løbet af det kommende år.


Black Friday er blevet en helt uge af tilbud. Men der er stor usikkerhed om, hvor meget vi kommer til at forbruge fra nu af og frem mod jul - og om detailhandlen kan håndtere den gigantiske logistiske opgave.


Med en gæld på 33 mia. danske kroner er situationen for flyselskabet Norwegian gået fra slemt til værre. Tingene ser lidt lysere ud for SAS og andre selskaber, men de fleste vil nok især overleve på deres hjemlandes nåde.


Tech-giganten Apple har lanceret en ny computerchip, der kan vende op og ned på computerbranchen. Navnet på den nye chip er Apple M1, og den fungerer som en kraftig supermotor, som Apple nu er i stand til at udstyre sine computere med. Tidligere har Appel været nødt til at købe ind hos chip-kæmpen Intel, men nu er Apple i stand til at producere sine egne chips, og det kan være startskuddet til en revolution af branchen.


En verden på brintenergi har været en drøm i årtier - men kun en drøm. Nu smider Ørsted millioner i et brintprojekt, og Japan rykker massivt med et fremstød, der især skal hælde brint på vores biler.


Bo Nilsson står til at have tjent en mia. kr. på sin direktionspost i Nets. Men han har også tjent formuer til selskabets ejere - der nu går en ny fremtid i møde med fusionen med italienske Nexi.


Pensionsselskaberne kommer ofte til at betale for lidt til de pensionskunder, der frasiger sig deres rentegaranti. Det kan koste hundredtusindvis af kroner.


Hvem skal overtage den tunge og magtfulde post som forskningsdirektør i Novo Nordisk? Det spørgsmål rejser den nuværende forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen selv, efter han i et interview med Finans fortæller, at han allerede har liste klar med fem interne kronprinser. Men hvem står på spring til at overtage posten, der kan få afgørende betydning for Novo Nordisk fremtid?


EU’s danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager har rettet sigtekornet mod den amerikanske nethandelsgigant Amazon. Tirsdag i denne uge meddelte Margrethe Vestager, at EU-Kommissionen, efter mere end et års undersøgelse, nu er klar til at indlede en konkurrencesag mod Amazon. Men hvor stor betydning kan sagen få for Amazon, der i disse år for alvor er ved at etablere sig i Europa og senest har åbnet i Sverige?


Håbet om at der er fundet en effektiv vaccine mod covid-19, løfter ikke kun aktiemarkederne. Det giver håb om en økonomisk genoprejsning allerede i 2021.


Waturu toppede på vækstbørsen med en værdi på en milliard kroner. Nu er aktien styrtdykket, mens køen af utilfredse tidligere samarbejdspartnere og investorer vokser. De har en høne at plukke med familien Reedtz fra Vejle.


Milliardæren Jack Ma har fornærmet de kinesiske myndigheder så meget, at det er endt i et regulært magtopgør i fuld offentlighed. I første omfang er verdens største børsnotering kørt i grøften.


Det kommer nok til at tage tid, før alle opgør om det amerikanske præsidentvalg er afgjort, men aktiemarkedet synes tilfreds med det mudrede resultat. Det er de til gengæld ikke med meningsmålerne, der har kostet Wall Street dyrt.


Bestseller og H&M, Jysk og Pandora - alle er hårdt ramt af anden bølge af coronalukkede butikker. Men de håber, de kan indhente noget af det tabte med netsalg.


Anden runde af coronarestriktioner i vores hverdag kan blive alvorlige for vores velbefindende. Den rammer midt i novembertristessen, og derfor skal arbejdsgiverne lette livet for de ansatte.


Den kinesiske techmilliardær Jack Ma vil rulle sit digitale betalingssystem Alipay ud over verden og sætter fra land med verdens største børsnotering. Det er bankerne, der skal frygte konkurrencen.


Da Donald Trump indtog Det Hvide Hus for snart fire år siden, var det med klare løfter om en hård handelspolitisk kurs over for udlandet - især EU og Kina. De amerikanske forbrugere skulle igen købe gode amerikanske varer produceret i af gode amerikanske virksomheder og samtidig skulle der gøres noget ved USA’s gigantiske underskud på handelsbalancen. Det var America first. Nu, fire år senere, er det tid til at gøre boet op. Lykkedes det for Donald Trump at holde sine valgløfter?


Coronavirus spreder sig med foruroligende hast på de danske minkfarme, og aflivningszonerne bliver stadigt større. Branchen føler sig reelt truet på sit liv.