Koldfronten

Daniel Frank & Søren Meinertz

About

Koldfronten er en podcast af og med værterne Daniel Frank og Søren Meinertz, der ufiltreret deler meninger og holdninger om tilværelsen, samfundet og alt det, der sker omkring os. På en lille time bliver du guidet igennem nogle af de mest aktuelle samfundsrelevante nyheder og historier, der typisk ender med enten revser eller roser, alt afhængig af, hvor godt det går i Danmark.

Hvorfor skal du lytte til Koldfronten?

Du er vidne til en løs snak mellem to mennesker, der, ligesom dig, har en personlig holdning om tingene, og som af og til har behov for at “lufte lidt ud”. Er der lidt for meget fart på, kan du, sammen med os, stoppe op, sætte foden i døren og give Danmark en velfortjent kindhæst.

Det skal selvfølgelig ikke være så alvorligt, det hele, og derfor er der også gjort plads til sjove historier, personlige som offentlige, anbefalinger af film og serier, interviews med spændende gæster og meget andet.

Giv os en chance. Måske bliver du glad for det.

Vi er klar over, at det kan være svært at forpligte sig til noget nyt. Det er f.eks. derfor du bruger en time på at beslutte dig for, hvad du skal se på Netflix, og derfor du altid bestiller den samme pizza.

Men man skal ikke dømme en film ud fra dens plakat, og man kan ikke sige, at man ikke kan li’ en anden pizza, før man har smagt den. Det gælder også for podcasts. Vi ved, at der er mange andre gode podcasts at vælge imellem. Men nu er du hér – og hvis du ikke har noget andet at lytte til lige nu, hvorfor så ikke give os en chance?

Du bliver ikke skuffet, og hvis du gør, er du meget velkommen til at bedømme Koldfronten, der hvor du normalt lytter til podcasts. Men med omkring 3.000 downloads kan det da ikke være så skidt.

Koldfronten - www.koldfronten.dk

Værter: Daniel Frank og Søren Meinertz
Producer: Daniel Frank - www.danielfrank.dk

Available on

Community

67 episodes

Koldfronten - 2023-04-01 - Koldfronten møder De Frigjorte

Den trofaste lytter vil huske, at Koldfronten for et lille års tid siden havde besøg af Kurt Sørensen fra bandet De Frigjorte, der inviterede os til at deltage ved bandets første "headliner-tour", som startede 1. april 2023 på Scene 7 i Herning. Så det gjorde vi... De Frigjorte består af medlemmerne: __ __ Læs mere om De Frigjorte, og find vej til musikken, på https://defrigjorte.com

58m
Apr 01, 2023
Koldfronten - 2023-03-12 - Kors af mos og et ordentligt rundhyl

Forårskulleren har gjort sit indtog. Daniel og Søren er så småt vågnet fra deres vinterhi, og deres respektive livsledsagere har denne gang bidraget til programmets indhold. Hør f.eks. om skandalen med Jon Stephensen (Moderaterne), der er anklaget for dokumentfalsk og chikane, eller om hvad det rent fysisk og psykisk kan betyde for et menneske, eller hvad med en lille historie om en kirke på hjul? Du får naturligvis også en lille opfølgning på, hvad der er sket de sidste 4 måneder, hvor Koldfronten har holdt pause. Tak fordi du stadig lytter. Værter: Daniel Frank og Søren Meinertz. Produceret af: Daniel Frank - danielfrank.dk I podcasten nævnes bl.a.: __ __

1h 14m
Mar 11, 2023
Koldfronten - Highlights

Et lille sammendrag med nogle af de seneste (og et par gamle) "Daniel og Søren"-øjeblikke...

2m
Dec 17, 2022
Koldfronten – 2022-11-12

Efter en lille pause er Koldfronten tilbage, men i en lidt speciel udgave, da Daniel og Søren denne gang, fremfor at beklage sig over dagens Danmark, begiver sig ud i nostalgiens verden og går på opdagelse i Daniels VHS-depot. Og hvad mon man får, når man parrer en VHS-fanatiker med en inkarneret filmnørd?

1h 40m
Nov 11, 2022
Koldfronten – 2022-09-20

Søren har huset for sig selv fordi kæresten er taget på lejrskole. Daniel har fået godt gang i videobiksen. Norddjurs Kommune overvejer endnu engang at lukke et varmtvandsbassin i Grenå, hvilket har fået ældre brugere op af stolen - men Daniel har en løsning. Nationen er kulmineret i en galdepotpourri over energikrise og inflation, og Koldfronten har et stærkt budskab til alle. Folkekære personligheder dør på stribe, heriblandt Elin Reimer, Poul Thomsen og Uffe Ellemand. Ellers går det meget godt.

45m
Sep 19, 2022
Koldfronten – 2022-08-19

Det er sommer, solen står højt, og i dag er en festdag. Daniel har nemlig fødselsdag. Søren har været en tur i Tyskland sammen med kæresten, og Daniel har fundet en ny hobby. Der er ramaskrig over, at regeringen har uddelt gratis penge. Donald Trump har lidt rod i papirerne. Alt er lige så lortet, som det plejer. Tak fordi du lytter. Vi håber, at du vil dele denne episode med alle du kender. Det vil være en stor hjælp!

56m
Aug 18, 2022
Koldfronten - 2022-06-26

Sommeren er endelig over os, og folk har i den grad fået solstik. USA fjerner retten til abort. Flere politikere fra Dansk Folkeparti valfarter til Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne, som allerede har fået flere end 40.000 vælgererklæringer. 70-årige Erik Kjeldgaard, 4-dobbelt danmarksmester i Krolf, skal forsøge at forsvare titlen ved DM-ugen i Aalborg. Søren anmelder 3 film: "Jurassic World: Dominion", "The Black Phone" og "Elvis". Og så er der selvfølgelig mere nyt fra hakkebøf-eliten i "Silkeborg-segmentet".

37m
Jun 27, 2022
Koldfronten - 2022-06-05

Det er blevet sommer. Pinsesolen danser. Søren er flyttet til Nordsjælland. Johnny Depp har vundet den omfattende retssag mod Amber Heard, hvilket har rejst en heftig og giftig debat. Det samme har Lagkagehusets forsøg på at hylde mangfoldigheden, hvilket møder massiv kritik fra Hr. og Fru hakkebøf. Søren anmelder "Top Gun: Maverick", og Daniel præsenterer "Silkeborg Segmentet", som er uddrag af de bedste debatter i Facebook-gruppen "Silkeborg Hjælper Hinanden" med knap 10.000 medlemmer. Det kan kun blive godt.

41m
Jun 04, 2022
Koldfronten - 2022-04-24

Koldfronten har holdt påskeferie i stor stil. Søren har været i legeland, og Daniel i sofaland. I løbet af påsken har både Daniel og Søren fået set 10 film tilsammen. Men hvilke? Hvad er nu hele det postyr med Kongehuset? Og hvordan mon det lød, da Zoologisk Have i København skulle importere et panda-afrodisium til Danmark?

36m
Apr 25, 2022
Sådan lød det da Zoo importerede panda-urin til Danmark

Zoologisk Have i København har fået pandaerne til at parre sig med hjælp fra importeret panda-urin. Sådan lød det, da Zoo fik importeret urinen til Danmark (forestiller vi os)... Uddrag fra kommende episode af Koldfronten som lander meget snart. Værter: Daniel Frank og Søren Meinertz. Lyddesign: Daniel Frank.

2m
Apr 23, 2022
Koldfronten – 2022-03-25

Daniel og Søren mødes i smilets by, Århus, hvor Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm (Frederik Cilius Jørgensen) og Rasmus Bruun optræder med "Den Korte LIVE On Stage" i Musikhuset Århus. Denne lidt særlige episode byder på en ufiltreret og løs snak mellem to venner, der inden forestillingen forvilder sig ud i bybilledet som opvarmning til aftenens forestilling. Kom bl.a. med en tur ned ad Strøget og på Café Faust på Åboulevarden.

46m
Apr 01, 2022
Koldfronten - 2022-03-23 - Med Kurt Sørensen (De Frigjorte)

I denne episode er Koldfronten kommet til Skanderborg, hvor Daniel og Søren møder forsangeren for det dansksprogede "Erik Balling rock band", "https://www.facebook.com/DeFrigjorte/ (De Frigjorte)", der blev dannet i efteråret 2015, og som lige har sendt deres nye album, "https://open.spotify.com/album/5mYU63yBOPi4zCu53tTWnn (I Dagens Anledning)", på gaden.

1h 15m
Mar 26, 2022
Koldfronten - 2022-03-08

Koldfrontens udgivelsesfrekvens er røget af sporet. Søren har haft Corona. Der er krig i Østeuropa, og Rusland har invaderet Ukraine. Olie-, gas- og benzinpriserne er på himmelflugt. Sundhedsstyrelsen kommer med nye anbefalinger til unge om deres alkoholindtag. Men ellers går det såmænd meget godt.

38m
Mar 07, 2022
Koldfronten - 2022-02-12

DISCLAIMER: I denne episode drøfter vi sagen om Mia Skadhauge Stevn. Der er siden optagelsen sket store opdateringer i sagen, og derfor vil noget af indholdet være uddateret. Daniel bringer en lidt uortodoks nekrolog. En ny EU lov gør det surt at have kæledyr. Søren deler endnu en sjov historie fra en rejse med den kollektive trafik. Danmark har fået ny transport- og ligestillingsminister. Macron og Putin holder fagligt møde - med 4 meters afstand. Danmark har et problem med unge mennesker der i deres rus dør i danske havne. Sagen om Mia Skadhauge Stevn får danskerne til at ty til selvtægt. Vi anbefaler TV-serien "The Serpant" og filmen "Spencer". Daniel og Søren holder åbent PR-møde.

49m
Feb 11, 2022
Koldfronten – 2022-02-01

Vind en Koldfronten-kop! Hør hvordan, i denne episode. Direkte fra planeten Kronos kommer en beretning fra tidens mester, Søren, der forklarer hvorfor denne episode udkommer et helt døgn senere end vanligt. I kølvandet på EuroIncasso- og EuroPark-sagen har Daniel, sammen med knap 400 andre danskere, nu har anmeldt EuroIncasso til både politiet og forbrugerombudsmanden. Der er aktivitet i Daniels tarmsygdom, Morbus Crohn, som mistænkes at være under opblusning efter små 10 års pause. Søren deler et par filmanbefalinger. Hør hvordan en kvinde har snydt sig til penge ved at udnytte god kundeservice, og hvordan forsyningskrisen rammer norske lufthavne.

45m
Jan 31, 2022
Koldfronten – 2022-01-17

EuroIncasso har uretmæssigt sat op mod 100 danskere i fedtefadet ved at sende ulovlige inkassoskrivelser for manglende betaling af parkeringsafgifter, som EuroPark tilsyneladende lige har glemt at udlevere - eller har parkeringsafgifterne overhovedet eksisteret til at starte med? Daniel er blandt de mange, der har fået brev fra EuroIncasso. Verdens bedste tennisspiller bliver losset ud af Australien. Der skal vælges ny formand til Dansk Folkeparti. Og så mærker Koldfronten for første gang krænkelseskulturen tæt på kroppen, da en lytter har beklaget sig over brugen af et bestemt ord. Kæmpe skud ud og velkommen til vores nye brugere på koldfronten.dk Trine Laurine Kassebeer Lars Bjørn David Fønsbo Flemming Bock Lars Rytter Connie Byrsing I denne episode nævnes bl.a.: Novak Djokovic Tina Boel Van Ingen Palle Katring-Rasmussen Ole Michelsen Boris Johnson Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) Morten Messerschmidt (Dansk Folkeparti) Martin Henriksen (Dansk Folkeparti) Erik Høgh-Sørensen (Dansk Folkeparti) EuroIncasso / EuroPark / Apcoa / Bladkompagniet Grethe Saabye (De Konservative) Tina Mandrup (Venstre) Givskud Zoo Spider-Man: No Way Home Steven Spielberg's West Side Story Ghostbusters: Afterlife Light & Space - Et lyshav på Refshaleøen "Den store tid er inde" / J. A. Jerichau, på Louisiana "Piranesi – syner og sandhed" / Statens Museum for Kunst / Den Kongelige Kobberstiksamling "Søborggruppen – psykologerne kommer" / Betty Nansen Teatret TV 2 / TV 2 Lorry Berlingske

48m
Jan 16, 2022
Koldfronten - 2022-01-03

Vær velkommen herrens (og spassernes) år, 2022. I årets første episode vender vi bestemte punkter fra Hendes Majestæt Dronning Magrethe II's nytårstale, samt DR's livedækning heraf, hvor bl.a. historiker og tilrettelægger, Cecilie Nielsen, på landsdækkende tv får hendes 5 minutter i solen. Søren afgiver top 10 over de bedste film i det forgangene år. Mathilde fra "Årgang 0" har fået den danske befolkning til tasterne. Og så er der kommet nye love og regler pr. 1. januar 2021, som vi kigger lidt nærmere på.

40m
Jan 02, 2022
Koldfronten - 2021-12-24 - Julespecial

Julen er kommen. Traditionernes tid. I denne sidste episode af Koldfronten i 2021 kan du høre hvordan de fejrer jul i udlandet, og hvad de spiser juleaften. Hør hvilke julefilm du skal se i julen. Søren mindes folkekære "The Julekalender" og andre julekalendere. Alt i mens Daniel tilbereder lækkerier til julemiddagen. Koldfronten ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

39m
Dec 23, 2021
Koldfronten - 2021-12-19

Værsgo', Danmark. Så fik I den nedlukning, I så længe har bedt om. Der er sket et historisk fund i England. Søren er kommet i julestemning, for det varsler bedre tider på jobfronten. Daniel er blevet småforkølet. Begge har de været en tur i biffen for at se film - for første og sidste gang i 2021.

29m
Dec 19, 2021
Koldfronten - 2021-12-13

Der er sket fremskridt i jagten på et interview med Frederik Cilius og Rasmus Bruun. Søren fortæller om den forfærdelige snestorm der ramte ham og resten af Nordjylland i starten af december. Der er julepakke-kaos i danske pakkeshops. Sidney Lee er tilbage. Og så får du en forklaring på, hvorfor der ikke var nogen episode i sidste uge.

56m
Dec 12, 2021
Koldfronten - 2021-11-22

Mens Danmark brænder sammen over manglende medaljer og refusion af billetgebyrer, har Søren været i Lalandia, og Daniel har planlagt julefrokost.

46m
Nov 21, 2021
Koldfronten - 2021-11-07

"En go' morgen" er fortid, og Daniel og Søren byder velkommen til det nye format, "Koldfronten" bringer med sig. Vi taler bl.a. om (lidt for) kreative valgplakater, kendte i shitstorm, hackede Instagram-konti, og så er du vidne til en vaskeægte spændingshistorie, der udfolder sig samtidigt med indspilningerne.

56m
Nov 07, 2021
Imellem Wales og Birgitø

Daniel og Søren er draget til Århus for at se den længe ventede forestilling "Sommer på Birgitø", med Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Rasmus Bruun, men tager forinden lige pulsen på Danmark. Der er EM, Dannebrog pryder gader og stræder, Soundboks'en er skruet op på 11, og der er kapvæddeløb på hovedvejene.

51m
Jun 25, 2021
Tour de Brædstrup

Søren er draget til Brædstrup for at besøge Daniel i de nye midtjyske gemakker. Det er dagen derpå, og mavesyren har i den grad hobet sig op - i mere end én forstand.

53m
Jan 31, 2021
Flytterod

Søren og Daniel vender tilbage efter et par måneders pause og blotlægger podcastens fremtid. Derudover vender vi både Inger Støjberg, valget i USA og Søren er i det revolutionære hjørne, når vi snakker om FNs verdensmål. Ugens anmeldelser: Lovecraft Country og DRUK

1h 11m
Oct 03, 2020
Indebrændt

Vi er tilbage efter sommerferien, og vi er mere indebrændte end nogensinde. Vi snakker om podcastens fremtid og plejehjemmene bag facaden. Derudover har Jette fra Lejre Kommune været indebrændt i P1 debat, Søren har omstruktureret filmdelen af programmet og så har Daniel skrevet bevægende mindeord om Danmarks bedste komponist. Velkommen tilbage. ❤️

1h 29m
Jul 31, 2020
JAHHH!

Daniel og Søren fortsætter deres tur rundt i de danske havne i sommertiden, og denne gang sender vi fra Aalborg Havnefront, hvor vi snakker lidt om medielandskabet, Bwalya Sørensen, du kan få lidt at vide om, hvor du IKKE skal holde din næste konference og Så anmelder Søren den fantastiske Netflix-dokumentar, “13th”, der er en guldgrube for folk, der gerne vil forstå det racistiske bias i det amerikanske retssystem, der danner fundament for de aktuelle (og tidligere) BLM-demonstrationer i Guds eget land. OBS. I denne podcast siger vi nogle ting, som kan virke stødende for nogle mennesker. Vi forsøger ikke at billige spottende retorik. Vi prøver såmænd bare at markere os som et underholdningsprogram, hvor man godt må sige ting, uden at hvert ord skal vægtes. Don’t @ us!

1h 38m
Jun 16, 2020
#BlackLivesMatter

Solen står højt på en skyfri himmel. Ikke en vind rør sig. Temperaturen overstiger 20 grader. Nu er det endelig blevet sommer! Daniel og Søren er rykket ud af de vante gemakker og ned på havnefronten i Hobro for at drøfte verdenssituationen, og der er i den grad nok at tage fat på. USA bliver brændt ned, Erik Clausen sælger ud, en mand har lagt sig til at sove et underligt sted, Søren er efter megen længsel tilbage i biografstolen - alt i mens Daniel lige så stille bliver stegt af en bagende sol. God sommer. Husk solcreme, og husk at være søde mod hinanden - også dem du ikke kender. Vi er alle lige. Video: https://youtu.be/DzST32Zhw5A (https://youtu.be/DzST32Zhw5A)

1h 35m
Jun 01, 2020
Tilbage til normalen

DSB klokker i det igen, Søren har fået fantastiske stjerneskud fra Friskfisken i Grenaa, Fie Laursen har promoveret sugardating ... igen, og vi spiller nyt corona-materiale fra Metallica. Jo-jo, Danmark er nok rigtigt på vej mod at fungere normalt igen. Med alt hvad det indebærer, og Daniel og Søren gør deres for at gøre overgangen endnu mere normal ... på deres helt egen måde.

1h 45m
May 26, 2020
Sådan er kapitalismen

Daniel og Søren raser ud over virksomheder i skattely, der får penge fra staten. Grevinde Alexandra har fået nyt job, Navnelisten har fået nogle alternative tilføjelser og så spiller vi masser af klip; bl.a. fra TV2 Nords discount-udgave af ‘Åndernes Magt’

1h 23m
May 19, 2020