Madrid Magasinet - Den danske Real Madrid podcast

Madrid Magasinet - Den danske Real Madrid podcast

About

Madrid Magasinet er en dansk podcast om fodboldklubben Real Madrid. Bag podcasten er vi to venner, der i mange år i fællesskab har dyrket kærligheden til den spanske storklub.
Podcasten tager fat i mange forskellige temaer, men alting har en forbindelse til Real Madrid. Som udgangspunkt er værterne Nikolaj Toftgaard Jespersen og Paulo Chichon, men med tiden er det planen at inddrage lytterne og invitere gæster med i programmet.
Det er vores første podcastprojekt, og vi tager glædelig imod ris og ros samt ideer til spændende emner, som vi kan vende og diskutere.
Vi håber, at I vil lytte med.
/Nikolaj og Paulo

Available on

Community

76 episodes

Madrid Magasinet (69): En sæsondefinerende uge - tror man på to trofæer?

Madrid Magasinet er tilbage med et nyt podcastafsnit midt i sæsonens mest definerende uge. Nikolaj og Paulo diskuterer hvilken af de to kommende kampe der er vigtigst. Lørdag skal El Clásico nemlig afvikles og onsdag venter returopgøret mod Liverpool. Med udgangspunkt i første opgør i Champions League-kvartfinalen fremhæver værterne de bedste præstationer og snakker om Zidanes tendens til at levere bedst med ryggen mod muren. Endeligt debatteres fordele og ulemper ved at spille med Asensio eller Valverde i de kommende kampe.

36m
Apr 08, 2021
Madrid Magasinet (68): Optakt til Liverpool-kampene via Lyden af La Liga

Madrid Magasinet låner igen lidt lyd fra medvært Paulo Chichons anden podcast Lyden af La Liga. Her tager han sig en snak med Clark James, Tv3sport-stemme og ekspert på Liverpool. Bliver kampene med udgangspunkt i revanche? Hvordan ser skadessituationen ud hos begge hold? Hvordan bliver kampbilledet? Det og meget mere diskuteres. Hvis du er interesseret i ugentlige analyser af spansk fodbold og Real Madrids kampe, så tjek Lyden af La Liga ud. Der er også en lang række interviews med danskere der spiller eller har spillet i La Liga.. og mange flere på vej!

14m
Apr 02, 2021
Madrid Magasinet (67): El Derbi Madrileño bliver sæsondefinerende på søndag

Madrid Magasinet varmer op til den kommende weekends derbi i Madrid. Den traditionelle lillebror i den spanske hovedstad, Atlético Madrid, ligger nemlig over Real Madrid i La Liga og Zidanes mandskab skal altså ud og jagte sejren for at holde live i drømmen om det spanske mesterskab. Optakten til kampen indeholder således en snak om de to holds form, om startopstillingerne, om skadessituationen og hvad vi har lært af Real Madrids seneste kampe.

31m
Mar 03, 2021
Madrid Magasinet (66): Optakt til Atalanta-kampen med Nicklas Degn via Lyden af La Liga

Madrid Magasinet er tilbage i dit podcastfeed, med en optaktsudsendelse til det store Champions League-opgør mod Atalanta. Sportsjournalist og Serie A-connaisseur, Nicklas Degn, gør os klogere på det italienske mandskab. Den ene halvdel af Madrid Magasinet, Paulo Chichon, har nemlig startet en ny podcast om spansk fodbold, ved navn Lyden af La Liga og Madrid Magasinet har lånt optakten derfra. Hvis du vil have analyser af hver La Liga-runde, altid inkluderet Real Madrids kampe, er interesseret i La Liga generelt eller gerne vil høre fede interviews med tidligere La Liga-danskere, så find Paulos nye podcast ved at søge på "Lyden af La Liga", der hvor du i forvejen lytter til Madrid Magasinet. Du kan også deltage i den spanske fodbolddebat på Lyden af La Ligas Facebookside eller Twitterprofil.

20m
Feb 19, 2021
Madrid Magasinet (65): Hazard er et problem men hvad er løsningen?

Madrid Magasinet er tilbage og det er med en diskussion om et højaktuelt emne i kongeklubben. Real Madrids store offensive stjerne, Eden Hazard, er igen skadet. Og det er ikke første gang, siden belgierens ankomst i sommeren 2019. Vi diskuterer hvilke problemer Hazards situation skaber og så har vi en kirurg igennem på telefonen, som hjælper os med at forstå perspektiverne i Hazards skadeshistorik.

36m
Feb 10, 2021
Madrid Magasinet (64): Usikker fremtid for Ramos.. og Real Madrid!

Madrid Magasinet skyder 2021 igang med denne første episode, som naturligvis omhandler Sergio Ramos. Vores elskede anfører, holdets leder og forsvarets general kan frit forhandle med andre klubber, fordi hans kontrakt med Real Madrid udløber til sommer. Vi diskuterer hvordan Ramos og Real Madrid er endt her? Hvad vil de to parter have og hvad risikerer de at miste? Hvad er argumenterne for og imod en kontraktforlængelse og hvordan tror vi det ender?

36m
Jan 06, 2021
Madrid Magasinet (63): "Fik du hørt?" - Juleopsamling fra arkivet

Kære lytter af Madrid Magasinet, Her en lille julegave fra os til jer. I slutningen af et år, ser man ofte tilbage på året der gik. Vi har valgt at se tilbage på syv tidligere episoder, som vi gerne vil fremhæve og sikre os at I har fået lyttet til. Titlerne til episoderne følger herunder, så kan I søge på dem, der hvor I lytter til jeres podcasts. ¡Feliz navidad y próspero año nuevo! 1)Madrid Magasinet Special (1): uundværlige Nacho 2)Madrid Magasinet Special (4): En ung Hazard og drømmen om Ballon D’or 3)Madrid Magasinet (29): Den lille japaner, der har skabt overskrifter 4)Madrid Magasinet Arkivet (2): Juanito - en historie om comebacks og kærlighed 5)Madrid Magasinet Arkivet (1): 20-årige Ulrik lobbede bolden og skabte et mirakel i Madrid 6)Madrid Magasinet (47): De største spillere, du ikke vidste havde spillet i Real Madrid 7) Madrid Magasinet (46): Den svære liste - her er vores top 5 over Real Madrid-spillere

15m
Dec 22, 2020
Madrid Magasinet (62): Sejr i Derbi Madrileño og italiensk modstander i CL

Det blev til en flot sejr i El Derbi Madrileño for Zidanes tropper og dermed fortsætter den flotte stime hos Real Madrid, som virker til at være over den værste krise. I denne episode af Madrid Magasinet forsøger vi at finde ud af forklaringen bag den opadgående formkurve, ligesom vi kort vender vores modstander i 1/8-finalen af Champions League, italienske Atalanta.

33m
Dec 17, 2020
Madrid Magasinet (61): Grimt gruppespil betyder realistiske forventninger

Real Madrid kvalificerede sig til forårets knockout-kampe med en vigtig sejr i Champions League-gruppespillets sidste kamp. Derfor laver Madrid Magasinet en status over efterårets kampe i den fineste europæiske turnering. Der bliver også tid til at ønske et nyt medlem af Real Madrid-familien velkommen. Til sidst kigger vi fremad. Hvem kan Real Madrid trække i 1/8-finalerne af Champions League og hvordan står det til med selvforståelsen? Kan kongeklubben vinde den største turnering eller bør man nedjustere forventningerne?

31m
Dec 10, 2020
Madrid Magasinet (60): En skidt sæsonstart skal have en skidt karakter

Efter et nederlag på 4-1 til Valencia, er der nu dømt landsholdspause og Madrid Magasinet tager derfor temperaturen på sæsonstarten. Der er spillet 11 kampe og de har allerede nu budt på store op- og nedture. Vi forsøger at finde forklaringer, snakker om balancen mellem spillernes og trænerens ansvar og giver til sidst en karakter. Men hvilken karakter fortjener Real Madrid som kollektiv? Lyt med og find ud af det!

37m
Nov 09, 2020
Madrid Magasinet (59): Bo Kampmann Walther om sin nye bog "Fodboldfantasi"

I denne omgang af Madrid Magasinet har vi inviteret forfatter, lektor og journalist, Bo Kampmann Walther, i studiet. Bo har blandt andet skrevet "Madridismo", han er Danmarks førende Real Madrid-ekspert og så er han fast fodboldskribent hos Dagbladet Information. Han fortæller om sin brandvarme og højaktuelle bog "Fodboldfantasi - om Ronaldo, Real Madrid og moderne fodbold", som kan købes på www.helminsorgenfri.dk I afsnittet læses et par citater op fra bogen og Bo fortæller om sit forhold til kongeklubben.

46m
Nov 04, 2020
Madrid Magasinet (58): Real Madrid tilbage på toppen efter El Clásico

Lørdag eftermiddag skulle Zidanes tropper stå skoleret i Catalonien, efter to nederlag på stribe. El Clásico endte 1-3 til Real Madrid, som dermed kan håbe at have vendt det negative momentum definitivt. I denne nedtakt snakker vi om kampens forløb, de to holds sårbarhed og kårer en Man of the Match, samt ser fremad. For hvilke perspektiver ligger der i denne sejr?

27m
Oct 24, 2020
Madrid Magasinet (57): Sæsonoptakt 20/21

Real Madrid sparker den nye sæson i gang søndag aften mod Real Sociedad. I den forbindelse klæder Madrid Magasinet dig på, ved at tage et kig på truppens ændringer. Hvem er købt, solgt og lejet ud? Desuden diskuterer vi målsætningerne forud for sæsonen. Hvad bør vi forvente os af Zidanes mandskab i den kommende sæson? Vi diskuterer også hvorvidt klubben står stærkere end sidste sæson, hvilke prioriteter Real Madrid bør have og så har Nikolaj forberedt en quiz om forudsigelser til den næste sæson.

42m
Sep 18, 2020
Madrid Magasinet Arkivet (3): Luís' drengedrøm - ungdomsspiller i Real Madrid!

Madrid Magasinet har mødt Luís Lorente Carreras. Han repræsenterede Real Madrid fra U16 til U19-niveau og fortæller i afsnittet om sin tid i kongeklubben. Hvordan reagerer man når Real Madrid interesserer sig i en? Hvor underskrives kontrakten og hvordan er dagligdagen på Valdebebas? Luís mindes også sine tidligere holdkammerater på klubbens ungdomshold, som blandt andet tæller en spiller i Real Madrids førsteholdstrup, en anden spansk fodbold-profil og et par prominente navne i Premier League.

49m
Sep 08, 2020
Madrid Magasinet (56): Manchester mod Madrid, revanche uden Ramos?

På fredag går det atter løs, når Champions League sparkes i gang med Real Madrid vs Manchester City i England. Madrid Magasinet varmer op til opgøret med en snak om kongeklubbens kaotiske Champions League-gruppespil, ligesom vi vender det første opgør fra d. 26. februar. Vi kigger også på fredagens neglebidder. Hvordan står de to mandskaber, hvor er holdenes styrker og svagheder og hvem bør starte inde? Til sidst gætter vi på et resultat.

37m
Aug 04, 2020
Madrid Magasinet (55): Del 2 af den store La Liga- og mesterskabsnedtakt

Forleden udsendte Madrid Magasinet et afsnit, som forsøgte at analysere og forklare Real Madrids La Liga-sæson 2019/2020. I denne del 2, sætter vi os ned i de bløde møbler, er mere uformelle og kigger på den quiz, som Paulo lavede til Nikolaj forud for sæsonen. Hvordan mon Nikolaj klarede de 10 spørgsmål, når regnskabet skal gøres op? Derudover skal vi have uddelt en håndfuld La Liga-awards, så lyt med når vi kårer årets mål, moment, spiller og meget mere.

36m
Jul 24, 2020
Madrid Magasinet (54): Del 1 af den store La Liga- og mesterskabsnedtakt

Real Madrid er spanske mestre anno 2019/20. Vi fejrer det med højt humør, god stemning og en masse snak om sæsonen der gik i La Liga. Hvorfor er præstationen så imponerende og hvordan gik det til, at vi vandt vores 34. mesterskab? Madrid Magasinet lister 4 bud op og runder således både Zidanes anpart, den stærke defensiv, Benzemas vigtige mål og det momentum, holdet skabte efter Coronapausen.

57m
Jul 20, 2020
Madrid Magasinet (53): Kongeklubben er to point fra et spansk mesterskab

Madrid Magasinet (53): Kongeklubben er to point fra et spansk mesterskab by Madrid Magasinet - Den danske Real Madrid podcast

30m
Jul 14, 2020
Madrid Magasinet (52): Bilbao blev basket - nu er der kun fire runder tilbage

Real Madrid har nu afsluttet 34. runde i den sæson af La Liga, og det er tredje kamp i streg, at holdet hiver et 1-0-resultat hjem. Det er til tider lidt kedeligt, men det er kynisk, og det giver point. Med andre: Det minder om et rigtigt mesterskabshold. Nu er Bilbao slået, og Real Madrid er i skrivende stund foran med 7 point, mens catalanerne har en kamp i baghånden. I denne podcast gør vi status og snakker om Bilbao-kampen. Vi snakker igen om defensiven – og særligt Militao og Courtois. Selvfølgelig kigger vi også frem mod den næste runde. Så værsgo’, et lille kompakt afsnit med de væsentligste pointer.

28m
Jul 05, 2020
Madrid Magasinet (51): Kongeklubben er nummer ét - nu venter bundholdene

Det er sommer, det er sol – og Real Madrid ligger nummer 1! Glæden er til at tage og føle på i denne episode af Madrid Magasinet. Real er i toppen af tabellen, og vi kigger på den kamp, som gjorde, at vi nu ligger lunt i forhold til mesterskabet. Sociedad-kampen bød på en overraskende startopstilling. Vi snakker om, hvad det lærte os og fortæller os. Og så snakker vi også om forsvaret. Er det kernen til at vinde mesterskabet? Selvfølgelig ser vi også frem mod kampen onsdag, hvor Mallorca kommer til den spanske hovedstad, og vi får mulighed for at kigge lidt på Kubo. Til slut kommer vi med bud på startopstilling og resultatet. I er velkomne til at byde med.

30m
Jun 22, 2020
Madrid Magasinet (50): Valencia blev kvalt - baskerne skal bankes

Real Madrid vandt 3-0 over Valencia efter en solid indsats, hvor der var flere gode takter var en lang række spillere. Benzema nettede to gange, Hazard med assist, vi fik et clean sheet og Asensio strålede igen. Alt i alt en dejlig kamp. I denne podcast kigger vi nærmere på kampen. Vi kigger på 4-4-2-formationen og snakker om midtbanen. Vi fremhæver de ting, som vi gerne vil se mere af, men der er også en enkelt ting, der bekymrer os en smule. Slutteligt ser vi frem mod kampen mod Sociedad søndag. Baskerholdet er kommet dårligt fra start efter pausen, men Ødegaard og slænget fra nord har vist sig giftige før.

30m
Jun 19, 2020
Madrid Magasinet (49): Real kom godt fra land, men nu venter Valencia

La Liga er genstartet, og der kommer kampe hele tiden. Det hele kan være en smule svært at få overblikket over, så derfor hjælper vi jer på vej. I denne episode fremhæver vi de gode og mindre gode ting fra Eibar-kampen og ser på, hvordan vi kan bruge det frem mod kampen mod Valencia.

28m
Jun 16, 2020
Madrid Magasinet (48): La Liga genopstarter, og Real Madrid jagter titel

Madrid Magasinet har i denne omgang fokus på genopstarten af La Liga, der er har ligesom resten af fodboldverdenen har ligget stille i flere i måneder. Vi snakker om, hvordan fodbolden bliver afviklet i Spanien, og hvordan Real Madrid tackler situationen. Og så stiller vi spørgsmålet: Hvad kan vi forvente af sæsonafslutningen?

30m
Jun 12, 2020
Madrid Magasinet (47): De største spillere, du ikke vidste havde spillet i Real Madrid

Hvad har den legendariske sanger Julio Iglesias, målræven Samuel Eto'o og EM-profil Flemming Povlsen til fælles? I dette afsnit af podcasten tager vi en anderledes udfordring op. Vi har været i historiebøgerne og kigget efter legender og store talenter, som har været forbi kongeklubben, uden at det blev den store succes. Vi sætter en startopstilling med dertilhørende bænk, diskuterer spillernes tid i Real Madrid og deres efterfølgende karriereforløb.

38m
May 06, 2020
Madrid Magasinet (46): Den svære liste - her er vores top 5 over Real Madrid-spillere

Fodbolden står stille, men det stopper os ikke fra at snakke om det, som vi elsker mest – nemlig Real Madrid. Vi har givet os selv den uhyggeligt svære opgave at lave hver vores top 5-liste med vores favorit spillere, der har spillet i Real Madrid.

34m
Apr 28, 2020
Madrid Magasinet (45): Mange mål og hurtige fødder, men er Achraf overhovedet back?

I denne udgave af Madrid Magasinet taler vi om verdens (måske) største back-talent, 21-årige Achraf Hakimi. Efter snart to år i Dortmund skal han forhåbentligt tørne ud for kongeklubben i kommende sæson. Men hvilken spiller får vi tilbage? Journalist og kommentator Nicolai Lisberg fortæller os, hvordan Achraf har gjort det i Nicolais yndlingsklub, Dortmund. Vi opsummerer spillerens udvikling, spidskompetencer og svagheder. Som bosat i Spanien og med kendskab til La Liga taler Nicolai også om udsigterne til spilletid og en fremtidig rolle for Achraf.

30m
Apr 17, 2020
Madrid Magasinet (44): Ceballos er glemt i Madrid, brugbar i Spanien og ønsket i England

Real Madrid har sendt mange spillere på lån i andre klubber og ikke alle opholdene er lige succesfulde. Mens de fleste madridistas drømmer om gensyn med Achraf Hakimi og Martin Ødegaard, har en spanier i England fået forbavsende lidt opmærksomhed. Sammen med tidligere Arsenal-spiller, Jonas Hebo Rasmussen, kigger Madrid Magasinet i denne episode på Dani Ceballos. For selvom han måske er glemt blandt Real Madrid-fans, har han fået nye tilhængere i det engelske. Hvor ligger den spanske midtbaneteknikers fremtid? Hør vores bud i podcasten.

36m
Apr 02, 2020
Madrid Magasinet (43): Brian Bødker om kongeklubbens økonomi, strategi og visioner

I denne anderledes udgave af Madrid Magasinet, taler Paulo med forfatter Brian Bødker. Brian har indsigt i de europæiske topklubbers strategi, økonomi og visioner. Af samme årsag, gennemgår vi Real Madrid fra top til tå, ved at trække på Brians faglighed og kompetencer. Hør mere om hvem der ejer Real Madrid, hvem der kan blive præsident, hvilke strategier klubben er lykkedes med og hvilke selvdefinerede visioner, som udgør klubbens fundament. Alt det og meget mere, kommer vi igennem i denne lidt utraditionelle episode af Madrid Magasinet.

49m
Mar 22, 2020
Madrid Magasinet (42): El Clásico-lektioner og udfordrende kampprogrammer

Madrid Magasinet er tilbage, og som vi lovede, lykkelige over El Clásico-sejren. Dog er Nikolaj travlt optaget med arbejde, så La Liga-eksperten Jonas Knudsen er med i episoden. Her snakker vi om hvad El Clásico lærte os og hvordan det kan være brugbart for Zidane i fremtiden. Til sidst runder vi Real Madrids afsluttende kampprogram. Der mangler 12 kampe inden kongeklubben eventuelt kan kalde sig mester og Jonas kommer med et bud på risikokampene. Første skridt mod mesterskabet, skal tages på søndag mod Real Betis og vi varmer kort op til kampen.

42m
Mar 05, 2020
Madrid Magasinet (41): El Clásico-optakt

Onsdag aften spillede Real Madrid, og tabte, den første af de to sæsonafgørende kampe i denne uge. Søndag gælder det den sidste og nok også den største. FC Barcelona besøger altså Bernabeu til kampstart kl 21 og Madrid Magasinet bringer her optakten. Vi snakker om Real Madrids muligheder, hvor meget kampen betyder (for La Liga og for holdets form), hvor Real Madrid står i sæsonen sammenlignet med sidste år og hvilken start XI vi tror Zizou vælger.. men også hvilken en, vi måske ville gå med.

24m
Feb 27, 2020